Krydsord løsning: Italiensk By
Har du siddet med blyanten i hånden, kaffekoppen ved siden af - og ét eneste tomt felt i weekendens krydsord, hvor der bare står: “Italiensk by”? Du er langt fra den eneste. Uanset om du er garvet krydsordsentusiast eller blot har brug for en hurtig nødløsning, er italienske bynavne noget af det, der oftest driller. De kan optræde i utallige varianter: på dansk, italiensk, latin - ja, endda som kælenavne hentet fra fodboldens verden.
På Fodbold i Italien kombinerer vi vores kærlighed til Serie A med skarpe rejsetips - og nu giver vi dig også den ultimative snydeliste til krydsordets mest sejlivede ledetråd. Her får du:
- Korte 3-4-bogstavsløsninger til de snævre felter
- De klassiske 5-6-bogstavsbyer, der går igen og igen
- Forklaringer på alternative stavemåder - Torino eller Turin?
- Fif til at genkende byer via deres fodboldklubber og stadions
- Historiske og latinske navne, der kan redde dig, når intet andet passer
Så uanset om du mangler Pisa på fire bogstaver eller bryder hjernen over et ni-bogstavs monster som Civitavecchia, er du landet det helt rigtige sted. Lad os krydse - og krydse af - sammen!
Hvad menes med “italiensk by” i krydsord?
Når du støder på ledetråden “italiensk by” i et krydsord, kan konstruktøren have flere forskellige vinkler i tankerne. Den mest ligefremme er selvfølgelig det officielle bynavn - fra små landsbyer som Asti til metropoler som Milano. Men fordi krydsord handler om at få bogstaverne til at passe, udnytter opgaveforfattere gerne sproglige nuancer, alternative stavemåder og historiske referencer for at gøre udfordringen større.
Den hyppigste variation er forskellen mellem italiensk og dansk/tysk stavemåde. Du kan derfor møde både den italienske form (Torino) og den dansk-tyske eksform (Turin) afhængigt af krydsordets længdekrav. Nedenfor er nogle klassiske eksempler, der ofte veksles mellem:
- Genova - Genua
- Firenze - Florens
- Venezia - Venedig
- Napoli - Neapel
Nogle krydsord elsker også at grave i historiebøgerne. De bruger de latinske eller middelalderlige navne, særligt når der efterspørges et usædvanligt antal bogstaver. Se fx:
- Florentia (nutidens Firenze)
- Mediolanum (Milano)
- Neapolis (Napoli)
- Patavium (Padova/Padua)
Endelig kan ledetråden være endnu mere finurlig og bruge byernes tilnavne eller poetiske øgenavne. “Den evige stad” peger på Rom, “La Superba” på Genova, mens “La Serenissima” næsten altid betyder Venedig. Hold også øje med fodboldrelaterede kælenavne - “Bianconeri” (Juventus) fører til Torino, og “Partenopei” (Napoli) leder til Napoli - som krydsordskonstruktøren kan gemme under etiketten “italiensk by”.
Italiensk by – 3-4 bogstaver (hurtige løsninger)
Når felterne i krydsordet kun rummer 3-4 bogstaver, gælder det om at have et lille lager af italienske bynavne klar i hukommelsen. De ultrakorte navne optræder ikke kun i de store byguides, men er faste gæster i krydsord, fordi de passer perfekt ind i kompakte gittermønstre. Nedenfor finder du de hyppigste løsninger samt et par geografiske stikord, så du lettere kan huske dem.
3 bogstaver - sjældne, men guld værd
De italienske byer på kun tre bogstaver er få, og de fleste ligger i det nordlige Italien, hvor sproget historisk har bevaret kortere stednavne. Gem især disse to i notesbogen:
- Rho - forstad til Milano i Lombardiet, kendt for messecenteret Fiera Milano.
- Ala - lille vin- og marmorby i Trentino længere oppe ad Brennerpasset.
4 bogstaver - her er arsenalet
Fire bogstaver giver lidt mere spillerum, og derfor findes der en hel håndfuld gengangere. Øv dig på rækken her - de dukker op igen og igen:
- Asti - Piemonte, mousserende vin.
- Bari - Apuliens hovedstad i Syditalien.
- Como - byen ud til den berømte sø i Lombardiet.
- Enna - Siciliens højest beliggende provinshovedstad.
- Gela - kystby på det sydlige Sicilien.
- Iseo - charmerende søby øst for Bergamo.
- Itri - mellem Rom og Napoli i Lazio.
- Lodi - strategisk knudepunkt syd for Milano.
- Nemi - kendt for jordbær, lige syd for Rom.
- Noto - barokperle på det sydøstlige Sicilien.
- Pisa - det skæve tårn i Toscana.
- Roma - hovedstaden; husk den italienske stavemåde.
Tip til løsningsstrategien: Kig efter vokalmønstre (A-_-I passer ofte på Asti eller Ala), og husk at -O-endelser er meget almindelige i norditalienske byer (Rho, Como, Noto). Ser du kun konsonanter som start- og slutbogstav, er Bari eller Pisa gode bud. Og endelig: står der ”lille italiensk by”, er chancen stor for, at løsningen ligger blandt netop disse 3-4 bogstavsnavne, da de fleste større byer har længere navne. God jagt i felterne!
Italiensk by – 5 bogstaver (klassikere i krydsord)
Fem bogstaver er et af de mest almindelige felt-formater i danske krydsord, og derfor dukker en håndfuld italienske byer op igen og igen. De er tilpas korte til at passe ind i skemaet, men samtidig store nok til at være almenkendte - både fra fodbold, vin eller historie. Har du blot ét eller to bogstaver på plads, vil det ofte være nok til hurtigt at indsnævre til en af de velkendte fembogstavs-favoritter nedenfor.
| By (5 bogstaver) | Kendte kendetegn | Hjælpende huskeregler |
|---|---|---|
| Parma | Berømt for skinke & ost; Serie A-klubben Parma. | Indeholder to vokaler side om side - “AR”. |
| Siena | Palio-hestevæddeløbet; smuk middelalderby i Toscana. | Bemærk dobbeltvokal “IE”. |
| Udine | Friuli-hovedstad; fodboldklubben Udinese. | Udtales “Ú-di-ne”, vokalen U er markant. |
| Pavia | Universitetsby syd for Milano. | Kun én konsonant “V” midt i ordet. |
| Prato | Stor tekstilby i Toscana, tæt på Firenze. | Starter med “PR” - nem at spotte. |
| Aosta | Alpeby nær Mont Blanc, kendt for romerske ruiner. | Vokal-konsonant-vokal-ST-vokal. |
| Imola | Formel 1-banen Autodromo Enzo e Dino Ferrari. | Slutter på “OLA”. |
| Monza | Italiens Grand Prix; ny Serie A-klub. | Eneste med bogstavet “Z”. |
| Lecce | Barokbyen i Syditalien; Serie A-klubben US Lecce. | Dobbelt “C” i midten - krydsordsforfatternes favorit. |
| Padua | Dansk exonym for Padova; Antonius-basilikaen. | Bemærk at “Padua” bruges oftere end “Padova” i danske opgaver. |
| Olbia | Færge- og ferieby på Sardinien. | Unik kombination “LB” midt i ordet. |
Står du med et 5-felts hul og et par konsonanter på plads, så tænk først på ovenstående navne. Parma og Siena optræder ekstremt tit, mens mindre kendte - som Olbia eller Pavia - ofte bruges når krydsords-forfatteren vil overraske. Husk også på stavemæssige drillerier: “Padua” er den danske form, men i udenlandske krydsord kan “Padova” være korrekt; tilsvarende kan “Aoste” (fransk) optræde for Aosta. Tjek derfor altid krydsordets sprog og de omgivende bogstaver, før du låser dit svar fast.
Italiensk by – 6 bogstaver (mange velkendte)
Når et krydsordspørgsmål beder om en italiensk by på seks bogstaver, er der heldigvis mange velkendte at vælge imellem. De fleste ender på vokal - typisk -a eller -o - og indeholder sjældent bogstaver som J, K, W eller Y. Tjek derfor først, om dine krydsordfelter allerede giver en vokal i slutningen, eller om du har et dobbeltkonsonant-mønster (fx ss i «Spezia») - det kan være en genvej til at indsnævre mulighederne. Husk også exonymerne: danske aviser og ældre krydsord bruger ofte de “fordanskede” former Genua (for Genova), Turin (for Torino) og Neapel (for Napoli), men antallet af bogstaver er stadig seks.
Nedenfor finder du de mest brugte seks-bogstavsbyer, krydret med små stikord, der kan hjælpe dig til at genkende dem - især hvis du følger Serie A og italiensk fodbold:
- Napoli - største by i Syditalien; SSC Napoli med hjemmebane på Stadio Diego Armando Maradona.
- Torino (Turin) - Juventus og Torino FC; byen staves Turin i ældre dansk.
- Genova (Genua) - Sampdoria & Genoa CFC; kaldes “La Superba.”
- Verona - Romeo og Julie & Hellas Verona.
- Modena - kendt for balsamico og gule trøjer hos Modena FC.
- Arezzo - Toscana-by med charmerende middelaldercentrum.
- Cesena - Emilia-Romagna; stadionnavnet “Dino Manuzzi” er hyppig krydsordsledetråd.
- Foggia - Apulien-klubben U.S. Foggia var kult i 1990’erne.
- Pesaro - Adriaterhavskyst; hjemmebane for Pesaro Calcio (nu Vis Pesaro).
- Rimini - badeby på Adriaterhavet; tilnavnet “Italiens Sunny Beach.”
- Savona - Ligurisk havneby med fem bogstaver + a; godt alternativ hvis Genova ikke passer.
- Spezia (La Spezia) - Serie A-klubben Spezia Calcio har givet nyt liv til bynavnet i krydsord.
- Mantova (Mantua) - Lombardiet; latinsk inspireret form Mantua kan bruges, men begge er seks bogstaver.
- Padova (Padua) - Norditaliens universitetsby; skift mellem italiensk og dansk form, begge på seks.
Italiensk by – 7-8 bogstaver (større byer)
Når felterne i krydsordet kræver 7-8 bogstaver, er der som regel tale om de lidt større provins- eller regionshovedstæder, som mange danskere allerede kender fra Serie A, ferie eller historietimerne. De dukker op igen og igen i danske krydsord, netop fordi de passer perfekt i længden og sjældent indeholder de besværlige bogstaver J, K, W, Y. Nedenfor finder du en hurtig oversigt over de mest anvendte navne, efterfulgt af et par huskeregler til at adskille dem.
- 7 bogstaver: Bologna, Brescia, Catania, Livorno, Messina, Pescara, Piacenza, Siracusa, Taranto, Trapani, Viterbo
- 8 bogstaver: Brindisi, Cagliari, Perugia, Ravenna, Trieste
Læg mærke til de gentagne endelser: -ona (Bologna), -esia/-esca (Brescia, Pescara), -ento/-ani (Taranto, Catania, Trapani). Ser du et dobbelt c eller z, peger det ofte på Piacenza eller Cagliari. Endelsen -usa er næsten altid Siracusa. Og selv om Trieste ligger yderst mod nordøst, deler den første tre bogstaver med Trento (6 bogstaver) - et klassisk krydsordsforvirringspunkt.
En hurtig fodbold-huskeregel kan også redde dig: tænker du Bologna, så tænk på sin Serie A-klub med samme navn; Cagliari (øen Sardiniens flagskib); Perugia og Brescia (gamle kendinge i de øvre rækker); eller Trieste, som godt nok pt. huser Triestina i Serie C, men stadig er “grænsebyen” i mange danskere kryds og tværs. Har du styr på klubberne, har du ofte også løst bynavnet.
Italiensk by – 9+ bogstaver (lange løsninger)
Når krydsordet har usædvanligt lange felter - typisk 9-13 bogstaver - er det som regel et signal om, at du skal kigge efter mellemstore provins- eller regionsbyer, eller bynavne hvor der normalt indgår mellemrum eller apostrof. I italienske krydsordopgaver fjernes disse tegn som hovedregel, så Reggio Emilia bliver til REGGIOEMILIA, og La Spezia til LASPEZIA. Samme trick gælder for L’Aquila (LAQUILA) og Sant’Agata (SANTAGATA).
Her er nogle af de hyppigste lang-svar, sorteret efter antal bogstaver; tællingen er angivet uden mellemrum/apostrof:
| 9 bogst. |
|
|---|---|
| 10 bogst. |
|
| 11 bogst. |
|
| 12 bogst. |
|
| 13 bogst. |
|
Et par hurtige pejlemærker: Byer på Sicilien giver ofte Q, Z eller dobbelt-T (Agrigento, Castelvetrano); norditalienske svar ender hyppigt på -one/-ano (Pordenone, Alessandria). Ser du bogstavmønstret *EGGIO*, er chancen stor for en af de to Reggio-byer - brug længden til at skelne. Og husk, at lange løsninger sjældent rummer bogstavet J, mens kombinationen QU næsten altid optræder samlet (f.eks. LAQUILA).
Serie A-pejling: Brug klubnavne som genvej
Følger du blot en smule med i Serie A, har du allerede en genvej til mange krydsordssvar. Ledetråden “italiensk by” hænger nemlig ofte sammen med navnet på de hold, du ser i weekendens tv-kampe. Husker du blot hvilken klub der hører til hvilken by, kan du lynhurtigt udfylde felterne - især når antallet af bogstaver passer nøjagtigt til klubhjemstedet. Juventus → Torino, Napoli → Napoli og Roma/Lazio → Rom er de mest åbenlyse, men kigger du listen igennem nedenfor, får du masser af ekstra ammunition til både korte og lange løsninger.
| Klub | Hjemmeby (krydsordssvar) | Antal bogstaver |
|---|---|---|
| Juventus | Torino | 6 |
| Inter / Milan | Milano | 6 |
| Roma / Lazio | Rom | 3 |
| Napoli | Napoli | 6 |
| Fiorentina | Firenze | 7 |
| Atalanta | Bergamo | 7 |
| Udinese | Udine | 5 |
| Sassuolo | Sassuolo | 8 |
| Lecce | Lecce | 5 |
| Cagliari | Cagliari | 8 |
| Hellas Verona | Verona | 6 |
| Empoli | Empoli | 6 |
| Monza | Monza | 5 |
| Como | Como | 4 |
| Parma | Parma | 5 |
| Salernitana | Salerno | 7 |
| Spezia | La Spezia | 7 ( LASPEZIA ) |
| Bari | Bari | 4 |
| Palermo | Palermo | 7 |
To hurtige tricks: 1) Ser du et felt på seks bogstaver, og har du allerede et “O” som tredje bogstav, så tænk straks Torino eller Milano. 2) Krydsord dropper mellemrum, så “La Spezia” bliver ofte til LASPEZIA. Brug derfor din Serie A-viden til hurtigt at matche bogstavmønstre og sikre point på brættet, selv når resten af ledetrådene virker kryptiske.
Stavemåder, exonymer og forkortelser du skal kende
Det vrimler med alternative stavemåder, når italienske byer skal presses ned i et krydsords gitter. Forskellen på et dansk og et italiensk navn - eller et historisk navn - kan være lige netop det bogstav, der får hele puslespillet til at gå op. Derfor er det guld værd at kende de hyppigste exonymer (danske/tyske/ældre navne) og de moderne italienske former.
Tabellen herunder samler de variantpar, der oftest giver hovedbrud. Husk, at både den danske og den italienske form kan forekomme - vælg den, der passer til felternes længde og krydsende bogstaver.
| Krydsordsvariant | Alternativ stavemåde |
|---|---|
| Venedig | Venezia |
| Rom | Roma |
| Firenze | Florens |
| Torino | Turin |
| Genova | Genua |
| Napoli | Neapel |
| Padua | Padova |
| Trient | Trento |
| Bolzano | Bozen |
| La Spezia | Spezia |
| L’Aquila | Aquila |
Tip: Nogle krydsord vælger konsekvent de danske exonymer (Venedig, Padua), andre går efter originalerne (Venezia, Padova). Vær også opmærksom på, at mellemrum, apostrof og artikler ofte fjernes i selve løsningsordet: “LASPEZIA”, “LAQUILA” eller bare “AQUILA”. Tjek altid endelserne - bynavne på -a og -o er langt de mest almindelige i Italien.
En anden genvej er de officielle provinsforkortelser, som italienske nummerplader og avisoverskrifter sværger til. De dukker jævnligt op i danske krydsord, især når feltet kun har to bogstaver.
| Forkortelse | Tilhørende by/provins |
|---|---|
| RM | Roma |
| MI | Milano |
| TO | Torino |
| VE | Venezia |
| FI | Firenze |
| GE | Genova |
| NA | Napoli |
| BO | Bologna |
Løsningsstrategi og overført betydning
Det første hurtige tjek, når du kun har et par bogstaver, er de klassiske italienske endelser. Over 70 % af alle bynavne slutter på -a eller -o (Rimini er en af de få på -i). Ser du et mønster som “_ _ A” eller “_ _ _ O”, er chancerne derfor gode for Asti, Pisa, Genova, Arezzo osv. Vær også opmærksom på dobbelte konsonanter - noget vi på dansk sjældent bruger, men som i italiensk er næsten lige så normalt som pasta: Bollogna, Firrenze, Callliari. Har du to sammenhængende felter med samme bogstav, er Italien ofte løsningen.
Næste stop er de “umulige” bogstaver. J, K, W, Y optræder stort set aldrig i italienske stednavne, så kan du eliminere dem, gør det straks. Bogstavet Q er derimod næsten altid parret med U - ser du “Q _” i diagrammet, tænkt straks Aquila, Quarto eller de lange som Civitaque. Mangler du et sjældent Z, er kandidaterne til gengæld få men sikre: Bolzano, La Spezia, Venezia.
Krydsord vrider også gerne hjernen med overførte betydninger og historiske kilder. Får du ledetråden “Den evige stad”, er svaret Rom; “La Superba” peger på Genova, og “La Serenissima” er naturligvis Venedig. Latinske eller middelalderlige navne sniger sig ind:
- Patavium = Padua/Padova
- Florentia = Firenze
- Mediolanum = Milano
- Neapolis = Napoli
Endelig kan et stadion fungere som hemmelig genvej. Kender du en smule Serie A, er forbindelsen logisk:
- San Siro / Giuseppe Meazza - Milano
- Olimpico - Rom (bruges også i Torino, men “Den olympiske by” giver næsten altid ROM)
- Marassi / Luigi Ferraris - Genova
- Diego Armando Maradona - Napoli
- Artemio Franchi - Firenze eller Siena (dobbelttjek derfor antal bogstaver)
