Francesco Acerbi

Francesco Acerbi (født 10. februar 1988 i Vizzolo Predabissi, Lombardiet) er en italiensk professionel fodboldspiller, der primært spiller som venstre fodet midterforsvar. I klubregi har han repræsenteret en lang række italienske hold, herunder Pavia, Reggina, Chievo, Milan, Sassuolo, Lazio og Inter, og internationalt har han været en del af det italienske A-landshold, med hvilket han blev europamester i 2021 (EURO 2020, afholdt i 2021). Acerbi er særlig kendt for sin fysiske styrke, luftduelighed, lederskab og evne til at spille bolden ud fra forsvaret.

Tidligt liv og ungdomskarriere

Francesco Acerbi voksede op i Lombardiet og begyndte sin fodboldmæssige dannelse i lokale omgivelser, først i Voluntas Brescia, en klub der på det tidspunkt arbejdede tæt sammen med Brescia i ungdomsårgangene. I sæsonen 2001-2002 skiftede han til Brescias ungdomsafdeling, før han senere flyttede til Pavia, hvor han gennemgik videre ungdomsudvikling og til sidst fik sin seniordebut.

Som ung spiller blev Acerbi udsendt i flere korte låneophold for at hente erfaring, og han udviklede sig gennem kamptræning i lavere rækker, hvilket kulminerede med hans første ligakamp for Pavia den 23. april 2006 i Serie C1 mod San Marino, da han var 18 år gammel.

Klubkarriere

Pavia og de første udlån

Acerbi blev i de efterfølgende år fast bestanddel af Pavia-holdet i de lavere italienske rækker, men oplevede også tidlige låneophold; i januar 2007 blev han lånt ud til Renate i Serie D og spillede én officiel kamp for klubben, før han vendte tilbage til Pavia. I sæsonerne omkring 2007-2010 blev han ind imellem udlejet og testet i andre klubbers ungdoms- eller reservelhold, eksempelvis Triestina og Spezia, og han samlede i perioden over halvtreds kampe og flere scoringer for Pavia, herunder deltagelse i playoff-kampe i ligaens lavere niveauer.

Reggina og tidlige ejerskabsaftaler

I juli 2010 skiftede Acerbi til Reggina i Serie B på baggrund af en medejer- eller compartecipazione-ordning, som var almindelig i italiensk fodbold på det tidspunkt, og han fik en lovende sæsonstart i det calabriske hold. Senere i januar 2011 ændrede hans kontraktmæssige ejerskab sig igen, da Genoa erhvervede rettighederne til spillerkortet, men Acerbi forblev i Reggina resten af sæsonen, hvor han i alt nåede op på et betydeligt antal kampe og scorede et par mål for klubben.

Chievo og Serie A-debut

I sommeren 2011 indgik Acerbi i en ny medejer-aftale, denne gang mellem Genoa og Chievo, og han fik sin debut i Serie A den 20. november 2011 i Chievos 2-1-sejr over Catania. I foråret 2012 scorede han sit første Serie A-mål i en 1-1-kamp mod Siena, og han afsluttede sin periode i Verona med et antal starter og optrædener som en ung midterforsvarer på højeste italienske niveau.

Milan, tilbage til Chievo på lån og konstruktionen af skifteaftaler

I juni 2012 blev halvdelen af Acerbis rettigheder erhvervet af AC Milan, og han fik sit første optræden med Milan-trøjen den 1. september 2012 i en 3-1-sejr over Bologna. Tidsrummet i Milan blev dog kortvarigt og præget af hyppige ændringer i ejerskabs- og låneaftaler; i januar 2013 var der nye opgør mellem klubberne, og Acerbi forlod Milan i løbet af transfervinduet for at vende tilbage til Chievo på lån fra Genoa. Den periode var karakteriseret af komplekse regnskabs- og co-ownership-bevægelser mellem klubbene.

Under sit ophold i denne fase åbnede Acerbi senere også op om personlige vanskeligheder i forbindelse med tiden omkring Milan, herunder perioder med sorg over tabet af sin far, depression og misbrug af alkohol som en måde at klare sig igennem svære følelser, emner han efterfølgende har omtalt i interviews i forbindelse med sin karriere.

Sassuolo: sportslig konsolidering og helbredskrise

I juli 2013 blev Acerbi købt ind af nys oprykkede Sassuolo, hvor han skulle etablere sig som fast Serie A-forsvarer. Inden sæsonstart afdækkede præ-sæsonens helbredsundersøgelser imidlertid en alvorlig sygdom: et testikelkræft-fund som førte til øjeblikkelig operation. Efter operationen genoptog han træning, men i december 2013 reagerede antidopingkontrollerne positivt for humant choriongonadotropin (hCG), hvilket udløste en midlertidig suspendering, mens medicinske undersøgelser fortsatte. Nye undersøgelser viste en recidiv af kræftsygdommen, og Acerbi gennemgik et behandlingsforløb, herunder kemoterapi i begyndelsen af 2014, som medførte, at han måtte stå over resten af sæsonen.

Efter afsluttede behandlinger vendte Acerbi tilbage til banen i sommeren 2014. I de efterfølgende år cementerede han sin rolle som en af Sassuolos faste forsvarsstolper; i sæsonerne 2015-16 og 2016-17 var han ofte udtaget til stort set alle kampene, spillede mange kampe og bidrog også med mål fra sin position i forsvaret. I januar 2015 blev medejer-aftalen mellem klubberne afsluttet, og Sassuolo overtog fuldt ejerskab af hans spillerrettigheder.

Lazio: titler og kontinuitet

I juli 2018 skiftede Acerbi til Lazio på en fem-årig kontrakt, et skifte der blev markeret ved, at han med sin tilstedeværelse nærmede sig rekorden for sammenhængende optrædener i Serie A for en markspiller, holdt af Javier Zanetti. Acerbis egen lange række af ubeskadigede optrædener blev dog standset af en karantæne efter to gule kort i januar 2019, hvilket satte et punktum for en imponerende række på 149 kampe i træk mellem klubberne Sassuolo og Lazio.

Hos Lazio var han en fast starter og var med i det hold, som i 2019 vandt Coppa Italia efter sejr over Atalanta i finalen, hvilket var Acerbis første store klubtrofæ. I december 2019 var han også fast på holdet, da Lazio i Saudi-Arabien besejrede Juventus i Supercoppa Italiana, og i januar 2020 scorede han sit første mål i et Rom-derby mod Roma, et mål som udlignede kampen til 1-1.

Inter: lån, permanent skifte, titler og europæiske finaler

Den 1. september 2022 skiftede Acerbi til Inter på lån med købsoption og genforenede sig med manager Simone Inzaghi, som han havde arbejdet sammen med tidligere. Han debuterede for Inter i Champions League den 13. september 2022 i en 2-0-sejr ude over Viktoria Plzeň. I løbet af sæsonen blev Acerbi gradvist en central figur i forsvaret, og han scorede sit første mål for klubben i Coppa Italia i januar 2023 i en langvarig sejr over Parma efter forlænget spilletid.

I januar 2023 vandt han Supercoppa Italiana med Inter gennem en 3-0-sejr over lokalrivalen Milan, og i maj 2023 bidrog han til klubbens sejr i Coppa Italia, da Inter slog Fiorentina 2-1 i finalen. Samme sæson var han startende midterforsvarer i Champions League-finalen mod Manchester City den 10. juni 2023, en kamp Inter tabte 1-0; hans præstation blev bemærket for den defensive opgave mod taktisk stærke modstandere.

Inter udnyttede købsoptionen, og Acerbi blev permanent interspiller i juli 2023. I den efterfølgende sæson opnåede han med Inter det første italienske mesterskab i sin karriere, da holdet sikrede Serie A-titlen 2023-24, og Acerbi var med, herunder ved fadet i derbyet mod Milan den 22. april 2024, hvor han åbnede scoringen i en kamp, der sikrede mesterskabet matematisk for klubben. Undervejs var han også involveret i kontroverser; i marts 2024 blev en hændelse i en kamp mod Napoli hvor Juan Jesus anklagede ham for et racistisk udsagn undersøgt af den føderale anklagemyndighed og Acerbi blev efterfølgende frifundet af den sportslige dommer.

Senere i sæsonen blev han ude i en periode på grund af en lårskade fra november 2024 til februar 2025, men vendte tilbage og scorede den 6. maj 2025 et sent og dramatisk mål i Champions League-semifinalens returkamp mod Barcelona, et 93.-minuts udligningsmål som sendte kampen i forlænget spilletid og var medvirkende til, at Inter kunne avancere til finalen; denne scoring gjorde ham til en af de ældste målscorere i en UCL-semifinalehistorie og var hans første mål i turneringen. Inter nåede finalen i sæsonen 2024-25, men tabte finalen mod Paris Saint-Germain.

International karriere

Acerbi blev tidligt noteret i repræsentative sammenhænge, herunder et udtagelsesoptræden for Italien under-20 Lega Pro-holdet i september 2008 i Mirop Cup.

Hans første seniorlandsholdsudtagelse kom i august 2012 under daværende landstræner Cesare Prandelli, men selve debuten for det italienske A-landshold fandt først sted den 18. november 2014 under Antonio Conte i en venskabskamp mod Albanien i Genova. Hans første konkurrencemæssige landskamp kom senere, den 8. september 2019, i en EM-kvalifikationskamp mod Finland.

Acerbis første mål for Italien kom den 15. november 2019 i en 3-0-sejr ude over Bosnien-Hercegovina i en EM-kvalifikationskamp. I juni 2021 blev han udtaget til Italiens EM-trup (UEFA Euro 2020, afviklet i 2021), og han spillede som indskifter i slutningen af gruppespillet samt startede i ottendedelsfinalen mod Østrig, hvor han leverede assisten til Matteo Pessinas mål i forlængningen. Italien vandt turneringen på Wembley i finalen mod England efter straffesparkskonkurrence, og Acerbi var således en del af det EM-vindende hold.

Han var også en del af trupperne i Nations League 2020-21 og 2022-23, hvor Italien opnåede tredjepladsen i begge udgaver; i 2021 spillede han hele bronzekampen mod Belgien. Efter Chiellinis afgang blev Acerbi hyppigere anvendt i startopstillingen for landsholdet, men i 2024 blev han forhindret i at deltage i EM i Tyskland på grund af en lyskeoperation og pubalgi, som udsatte ham fra turneringen.

I maj 2025 blev han ifølge tilgængelige oplysninger udtaget til kvalifikationskampe til VM 2026 af landstræner Luciano Spalletti, men han valgte at afvise udtagelsen; hans seneste landskamp stammer fra 20. november 2023 i en 0-0-kamp mod Ukraine.

Spilestil

Acerbi beskrives ofte som en fysisk stærk, venstrefodet midterforsvarer med gode defensive egenskaber, solid duelføring og kapacitet i hovedspillet, men uden særligt stor fart. Han er komfortabel både i en tremands- og en firesmandskæde, anvendt oftest som venstre midterforsvarer, og hans styrker er markant styrke i nærdueller, læsning af spillet, timing og evnen til at spille bolden ud fra forsvaret. Derudover fremhæves hans personlighed og lederskab på banen, ligesom han også fra tid til anden bidrager offensivt med mål på dødbolde.

Personligt liv

Siden 2020 har Francesco Acerbi været i et fast forhold med Claudia Scarpari; parret har to døtre: Vittoria, født i 2021, og Nala, født i 2023. Ifølge offentligt tilgængelige oplysninger blev parret gift i begyndelsen af 2025 i Cassina Rizzardi i Como-provinsen.

Undervejs i karrieren har Acerbi oplevet alvorlige personlige og helbredsmæssige udfordringer, herunder behandling for testikelkræft i 2013-2014, og han har åbent talt om psykiske eftervirkninger i forbindelse med sorgen over sin fars død og om at have kæmpet med depression og alkohol i en vanskelig periode i karrieren. Han gennemgik behandlinger, vendte tilbage til professionel fodbold og har efterfølgende opbygget en langvarig karriere på højeste niveau.

Meritter og anerkendelser

I klubregi har Acerbi vundet flere trofæer: med Lazio vandt han Coppa Italia i 2018-19 og Supercoppa Italiana i 2019; med Inter vandt han Serie A i 2023-24, Coppa Italia i 2022-23 samt Supercoppa Italiana i 2022 og 2023. Med Inter nåede han desuden Champions League-finalen i 2022-23 og 2024-25, som begge endte med finaletab.

På landsholdsniveau var han del af det italienske hold, som vandt UEFA European Championship 2020 (afviklet i 2021). Hertil kommer Nations League-bronze i 2020-21 og 2022-23 med Azzurri.

Individuelle anerkendelser omfatter blandt andet Pallone d'Argento for sæsonen 2014-15 og nationale priser som Andrea Fortunato-prisen i kategorien "Lo Sport è Vita" i 2014. I 2021 blev han tildelt ridderordenen Cavaliere dell'Ordine al Merito della Repubblica Italiana som en del af de nationale hædersbevisninger efter EM-sejren.

Statistik og karriereoversigt

Acerbis klubkarriere spænder fra debuten for Pavia i 2006, over en række skift og lån i italienske klubber, til faste pladser i Serie A med Sassuolo, Lazio og Inter. Han har gennem årene opnået mange hundrede klubkampe på professionelt niveau og har stået for adskillige scoringer fra sin position i forsvaret. Internationalt har han opnået flere snese kampe for Italien og bidraget både defensivt og sporadisk offensivt, blandt andet med sit første landsmål i november 2019.

De præcise kamp- og målstatistikker ændrer sig løbende med aktiv karriere og er ajourført i officielle registre til bestemte tidspunkter; de seneste samlede tal som reference er opdateret i august 2025 for klubstatistikkerne og november 2023 for landskampstatistikkerne.