Virtus Verona
Hjemmebane
Stadio Comunale Gavagnin-Nocini
Via Montorio 112, Verona
Kapacitet: 1421
Overflade: Græs
Virtus Verona Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Virtus Verona i år.
Virtus VeronaFærdigspillede Kampe
Runde 38
Virtus Verona
Runde 37
AS Giana Erminio
Runde 36
Virtus Verona
Runde 35
Pergolettese
Runde 34
Virtus Verona
Runde 33
Virtus Verona
Runde 32
Pro Vercelli
Runde 31
Virtus Verona
Runde 30
Clodiense
Runde 29
Virtus Verona
Runde 28
FC Arzignano Valchiampo
Runde 27
Virtus Verona
Runde 26
Atalanta II
Runde 25
Virtus Verona
Runde 24
AC Renate
Runde 23
Virtus Verona
Runde 22
Novara Calcio
Runde 21
Virtus Verona
Runde 20
FC Lumezzane
Runde 19
AlbinoLeffe
Runde 18
Virtus Verona
Runde 17
Vicenza
Runde 16
Virtus Verona
Runde 15
Pro Patria
Runde 14
Calcio Lecco 1912
Runde 13
Virtus Verona
Runde 12
AC Trento
Runde 11
Virtus Verona
Runde 10
Triestina
Runde 9
Virtus Verona
Runde 8
AC Caldiero Terme
Runde 7
Virtus Verona
Runde 6
Calcio Padova
Runde 5
Virtus Verona
Runde 4
Feralpisalò
Runde 3
Virtus Verona
Runde 2
Alcione Milano
Runde 1
Virtus Verona
Virtus Verona Stillinger
Her kan du se Virtus Veronas Serie C - Girone A stilling. Virtus Verona ligger lige nu på 9 plads i Serie C - Girone A stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Calcio Padova
|
38 | 26 | 8 | 4 | 65 | 24 | 41 | 86 |
|
| 2 |
Vicenza
|
38 | 25 | 8 | 5 | 59 | 24 | 35 | 83 |
|
| 3 |
Feralpisalò
|
38 | 21 | 9 | 8 | 53 | 30 | 23 | 72 |
|
| 4 |
AlbinoLeffe
|
38 | 16 | 12 | 10 | 46 | 38 | 8 | 60 |
|
| 5 |
AC Renate
▲
|
38 | 18 | 6 | 14 | 35 | 36 | -1 | 60 |
|
| 6 |
AS Giana Erminio
▼
|
38 | 16 | 9 | 13 | 44 | 39 | 5 | 57 |
|
| 7 |
AC Trento
▲
|
38 | 14 | 15 | 9 | 47 | 42 | 5 | 57 |
|
| 8 |
Atalanta II
▼
|
38 | 16 | 9 | 13 | 65 | 53 | 12 | 57 |
|
| 9 |
Virtus Verona
▼
|
38 | 15 | 11 | 12 | 52 | 43 | 9 | 56 |
|
| 10 |
FC Arzignano Valchiampo
▲
|
38 | 15 | 8 | 15 | 45 | 46 | -1 | 53 |
|
| 11 |
Novara Calcio
▼
|
38 | 14 | 12 | 12 | 42 | 39 | 3 | 52 |
|
| 12 |
Alcione Milano
|
38 | 13 | 8 | 17 | 33 | 37 | -4 | 47 |
|
| 13 |
Calcio Lecco 1912
|
38 | 10 | 13 | 15 | 36 | 47 | -11 | 43 |
|
| 14 |
Pergolettese
▲
|
38 | 11 | 9 | 18 | 36 | 49 | -13 | 42 |
|
| 15 |
FC Lumezzane
▼
|
38 | 9 | 15 | 14 | 40 | 55 | -15 | 42 |
|
| 16 |
Triestina
▲
|
38 | 12 | 8 | 18 | 40 | 45 | -5 | 39 |
|
| 17 |
Pro Vercelli
▼
|
38 | 9 | 10 | 19 | 30 | 51 | -21 | 37 |
|
| 18 |
Pro Patria
|
38 | 6 | 16 | 16 | 32 | 44 | -12 | 34 |
|
| 19 |
AC Caldiero Terme
|
38 | 8 | 9 | 21 | 39 | 64 | -25 | 33 |
|
| 20 |
Clodiense
|
38 | 4 | 9 | 25 | 34 | 67 | -33 | 21 |
|
Virtus Verona Spillere sæsonen 24/25
Her er alle 34 spillere på Virtus Veronas hold i 24/25, til både Serie C - Girone A og andre turneringer som Virtus Verona er med i:
Massimiliano Ficeli
Goalkeeper
Trøje #0
Alberto Zecchin
Goalkeeper
Trøje #0
Sheikh Sibi
Goalkeeper
Trøje #0
Gabriele Fortin
Goalkeeper
Trøje #0
Enrico Alfonso
Goalkeeper
Trøje #1
Luca Munaretti
Defender
Trøje #0
Riccardo Lodovici
Defender
Trøje #0
Manuel Daffara
Defender
Trøje #0
Tommaso Cielo
Defender
Trøje #0
Etienne Catena
Defender
Trøje #0
Gianni Manfrin
Defender
Trøje #0
N. Fiori
Defender
Trøje #0
Francesco Toffanin
Defender
Trøje #0
Diego Ronco
Defender
Trøje #34
Marco Amadio
Midfielder
Trøje #0
E. Cuel
Midfielder
Trøje #0
Antonio Metlika
Midfielder
Trøje #0
Emanuele Santos
Midfielder
Trøje #0
Leonardo Zarpellon
Midfielder
Trøje #0
R. Trovo
Midfielder
Trøje #0
Dino Mehic
Midfielder
Trøje #0
A. Devoti
Midfielder
Trøje #0
Nicolò Filippi
Midfielder
Trøje #0
S. Lerco
Midfielder
Trøje #0
Fabio Rispoli
Midfielder
Trøje #32
C. Gatti
Midfielder
Trøje #55
M. Bassi
Midfielder
Trøje #75
S. Oni
Attacker
Trøje #0
Mattia Pagliuca
Attacker
Trøje #0
Paul Ojeh
Attacker
Trøje #0
Juan Taleb
Attacker
Trøje #0
Christian Odogwu
Attacker
Trøje #0
G. Contini
Attacker
Trøje #0
Federico Caia
Attacker
Trøje #21Virtus Verona Historie og Info
Virtus Verona er navnet på en fodboldklub, der med sit udgangspunkt i kvarteret Borgo Venezia i det østlige Verona repræsenterer et af de mest særegne og vedholdende projekter i italiensk fodbold. Klubben så dagens lys i 1921 under navnet Unione Sportiva Virtus Borgo Venezia, og selv om den i mere end otte årtier bevægede sig i skyggen af byens mere berømte fodboldinstitutioner – Hellas Verona og, langt senere, ChievoVerona – har den i de seneste årtier etableret sig som en fast bestanddel af Serie C, den tredjehøjeste række i Italien.
Virtus Verona skiller sig ud på flere punkter. Mest markant er den uadskillelige forbindelse mellem klubben og dens mangeårige frontfigur Luigi ”Gigi” Fresco, der siden 1982 har bestridt den dobbelte post som både cheftræner og klubpræsident. Kombinationen af kontinuitet på ledelsesgangen, en stærk lokal forankring i Borgo Venezia og en kultur, hvor sociale og politiske værdier går hånd i hånd med resultaterne på banen, har givet klubben en identitet, der står i skarp kontrast til de ofte hurtigt skiftende strømninger i moderne professionel fodbold.
I dag er Virtus Verona ikke blot et symbol på lokal stolthed, men også et eksempel på, hvordan tålmodighed, struktureret talentudvikling og pragmatisk økonomi kan føre en lille amatørforening helt ind i de professionelle rækker. Klubben er – efter ChievoVeronas eksklusion fra Serie B i 2021 – blevet den næstvigtigste fodboldinstitution i provinshovedstaden, og den fortsætter med at skrive nye kapitler til en historie, der allerede spænder over mere end hundrede år.
Historisk udvikling
1921 – 1960: Fra kvarterhold til regionalt fænomen
Virtus Verona blev grundlagt i sommeren 1921 af en gruppe fodboldentusiaster fra Borgo Venezia. I de første årtier handlede klubbens eksistens i al væsentlighed om at organisere lokale kampe og fastholde en tilknytning til området. Datidens italienske turneringsstruktur bestod af et væld af provinsielle og regionale serier, og Virtus’ første hold opholdt sig gennem hele denne periode i de nederste lag af pyramiden.
1961 – 1981: Nocini-æraen og de første sportslige fremskridt
I 1961 trådte Sinibaldo Nocini ind på præsidentposten, et embede han bestred i 20 år. Hans ledelse, sammen med træner Bortolameazzi, førte klubben fra Terza Categoria til Prima Categoria og markerede Virtus’ første bemærkelsesværdige opstigning i det regionale hierarki. Perioden var kendetegnet ved stabil fremgang, men klubben forblev stadig amatørbaseret og langt fra national bevågenhed.
1982 – 2000: Gigi Fresco overtager roret
I 1982 skete der et afgørende skifte, da Luigi ”Gigi” Fresco – hidtil ungdomstræner – blev hentet ind som cheftræner for førsteholdet. Inden for kort tid forenede han dette job med præsidenthvervet, hvilket gjorde ham til central skikkelse i alle klubbens beslutninger. Op gennem 1980’erne og 1990’erne førte han Virtus videre gennem rækkerne, og efter en andenplads i sæsonen 1990-91 sikrede holdet sig oprykning til Promozione. I sæsonen 1999-2000 blev fremgangen kronet med adgangsbillet til Eccellenza, der er det højeste regionale niveau i Veneto.
2000 – 2013: Konsolidering, sponsoratet ”Vecomp” og første professionelle oprykning
I begyndelsen af det nye årtusinde tilføjede klubben navnet ”Vecomp” til sin officielle betegnelse som følge af et sponsoraftale. Efter nogle konsoliderende år i Eccellenza var sæsonen 2005-06 et historisk vendepunkt: Virtus sluttede øverst i rækken, vandt samtidig den venetianske udgave af Coppa Italia Dilettanti og nåede semifinalerne i den nationale cup for amatørklubber. Dermed blev klubben for første gang nogensinde en del af Serie D.
Debutsæsonen 2006-07 i den landsdækkende Serie D resulterede i en flot tredjeplads og playoffdeltagelse. Herefter fulgte et par år midt i tabellen, inden holdet i 2012-13 besejrede Casertana 3-1 i en national playofffinale i Foligno. Sejren udløste en ekstraordinær adgang til Lega Pro Seconda Divisione 2013-14 (dengang landets fjerdebedste niveau), og Verona blev for første gang nogensinde den eneste italienske by med tre professionelle klubber samme sæson.
2013-18: Debut i de professionelle rækker, tilbagefald og ny oprykning
Sæsonen 2013-14 bød på store strukturelle udfordringer. Det historiske hjemmebaneanlæg, Centro Sportivo Mario Gavagnin-Sinibaldo Nocini, var ikke på dét tidspunkt godkendt til professionelle kampe, hvorfor holdet henlagde hjemmekampene til Stadio Mario Sandrini i Legnago. 6. april 2014 stod Virtus dog for første gang nogensinde på banen i det store Stadio Marcantonio Bentegodi mod Alessandria (0-0). På trods af en 14.-plads førte en omfattende ligaomstrukturering til nedrykning tilbage til Serie D.
Mellem 2014 og 2018 placerede Virtus sig tre sæsoner i træk som nummer fem, fire og igen fem i Serie D. Alle årene nåede holdet playoff, men uden endelige resultater. Vendepunktet kom 29. april 2018, da en 2-0-sejr på hjemmebane over Liventina sikrede førstepladsen i Girone C og direkte oprykning til Serie C.
2018 – i dag: Stabilisering i Serie C
I den efterfølgende æra har Virtus Verona etableret sig som et fast indslag i Serie C. Sæsonen 2018-19 blev indledt på et nyrenoveret Gavagnin-Nocini med plads til 1.500 tilskuere. Hjemmedebuten på det moderniserede anlæg blev tabt 0-2 til Monza, mens den første hjemmesejr kom mod Südtirol (3-2). Holdet kæmpede hele sæsonen i bunden, endte næstsidst og led play-out-nederlag til Rimini, men beholdt pladsen, da ligaen 12. juli 2019 readmitterede klubben.
Sæsonen 2019-20 bragte profiler som Riccardo Cazzola, Arturo Lupoli, Fabiano Santacroce, Simone Bentivoglio samt unge talenter som Marco Curto og Filippo Pellacani. Topscorer blev angriberen Rafael Odogwu, der sammen med Domenico Danti og Andrea Magrassi sikrede tilstrækkeligt med mål til en 12.-plads – en sæson, der i marts 2020 måtte afbrydes før tid på grund af COVID-19-pandemien.
Året efter, 2020-21, hentede Virtus den rutinerede frontløber Rachid Arma og noterede sejre på traditionsrige stadioner i Modena og Cesena. Et mål af Danti i sidste spillerunde mod netop Modena afgjorde en 3-3-kamp og gav en historisk 11.-plads samt første playoff-deltagelse. Triestina blev ekspederet 1-0 ude takket være Lorenzo Lonardi, men Feralpisalò sendte Virtus ud på reglen om bedste placering efter 1-1.
I 2021-22 betrådte Virtus Girone A og rykkede automatisk op som byens næststørste hold, da ChievoVerona var blevet udelukket fra Serie B. Et markant pladsopryk fulgte i form af forstærkninger som Carlo Faedo, Stefano Cella, Andrea Nalini og Emil Hallfreðsson. Trods et træg indledende forløb blev klubben matematisk reddet med 2-1 over Padova i sidste spillerunde; adgang til playoff glippede kun på dårligere indbyrdes statistik mod Pro Patria.
Sæsonen 2022-23, klubbens femte i træk i Serie C, skrev sig ind i historiebøgerne: Gigi Fresco satte en officiel verdensrekord som den længst siddende cheftræner i fodboldens professionelle verden. På banen gik startfasen skidt med syv uafgjorte og seks nederlag i 13 runder, men sejren i Trento vendte stemningen, og tilgangen af Michael Fabbro sammen med den erfarne Juanito Gomez ændrede offensiven. Virtus tog sjettepladsen, klubbens all-time-rekord, eliminerede Novara (3-0) og Padova (1-0) i de indledende playoff-runder og blev først stoppet af Pescara efter to tætte opgør.
Identitet, farver og symboler
Klubfarver
Virtus Verona spiller traditionelt i rødt og blåt med lodrette striber af ens bredde. Farvekombinationen har været fastholdt siden klubbens fødsel i 1921 og er et centralt element i den lokale visuelle identitet.
Klubvåben
Det historiske emblem var udformet som et ancile (et buet skjold) med lodrette rød-blå felter og en ydre hvid krone, der rummede det fulde klubnavn. I 2014 blev dette afløst af et mere moderne skjold, hvor teksten forenkledes til ”Associazione Virtus Verona”. Her placeres ordene ”Associazione” og ”Verona” i de rød-blå felter, mens ”Virtus” fremhæves i rødt på en hvid svungen båndform midt på skjoldet.
Stadion og faciliteter
Centro Sportivo Mario Gavagnin-Sinibaldo Nocini
Virtus Verona spiller sine hjemmekampe på det intime anlæg, opkaldt efter to af klubbens markante skikkelser, Mario Gavagnin og Sinibaldo Nocini. Efter oprykningen til Serie C i 2018-19 gennemgik anlægget en opgradering, der øgede kapaciteten til 1.500 tilskuere, hvilket er minimumskravet på dette niveau.
Alternative spillesteder
Under den første professionelle sæson 2013-14 måtte Virtus på grund af licenskrav spille sine hjemmekampe på Stadio Mario Sandrini i Legnago. En enkelt særlig begivenhed var kampen mod Alessandria den 6. april 2014, hvor klubben fik mulighed for at spille på det ikoniske Stadio Marcantonio Bentegodi – hjemmebane for både Hellas Verona og ChievoVerona – i en kamp, der endte 0-0.
Organisation og ledelse
Præsidenter
| Periode | Præsident |
|---|---|
| 1961 – 1981 | Sinibaldo Nocini |
| 1982 – (aktuel) | Luigi ”Gigi” Fresco |
Luigi Fresco har dermed – med over 40 år på posten – sat sig på en unik rekord i global fodbold. Han er ikke blot den længst siddende præsident i klubhistorien, men også den eneste i Italien, der samtidig fungerer som cheftræner for et professionelt førstehold gennem så lang tid.
Reservehold og datterklubber
Virtus Verona er den eneste professionelle klub i Italien, der officielt råder over et separat andethold i de regionale rækker. Holdet går under navnet A.S.D. Virtus Borgo Venezia og spiller i Veneto-turneringens Promozione. Denne konstruktion giver talentmassen fra ungdomsafdelingen værdifuld spilletid mod seniorer og understreger klubbens dybe forankring i amatørfodbolden.
Sportslige meritter
Titler og pokaler
- Vinder af Coppa Italia regionale Veneto: 2005-06
- Semifinalist i Coppa Italia Dilettanti: 2005-06
- Vinder af national Serie D-playoff: 2012-13
- Vinder af Serie D, Girone C: 2017-18
Oprykninger til højere niveau
| Sæson | Fra | Til | Bemærkning |
|---|---|---|---|
| 1990-91 | Promozione | Placering i toppen | Andenplads sikrede stigen |
| 1999-2000 | Promozione | Eccellenza | Andenplads – direkte oprykning |
| 2005-06 | Eccellenza | Serie D | Rækvinder + regional pokal |
| 2012-13 | Serie D | Lega Pro 2. Div. | Playoffvinder + FIGC-dispensation |
| 2017-18 | Serie D | Serie C | Vandt girone med flere spillerunder igen |
Placeringer i Serie C siden 2018
| Sæson | Slutplacering | Anmærkninger |
|---|---|---|
| 2018-19 | 19 (play-out-nedrykning, senere readmission) | Første sæson på nyt stadion |
| 2019-20 | 12 | Sæson suspenderet af COVID-19 |
| 2020-21 | 11 (playoff, ud i 2. runde) | Historisk første playoff |
| 2021-22 | Midterfelt; matematisk reddet | Mistede playoff på indbyrdes kamp |
| 2022-23 | 6 (rekord) | Frem til nationalt playoff-første runde |
Spillertrup og talentudvikling
Førsteholdet 2024-25
Den aktuelle spillertrup fremgår af klubbens officielle kanaler pr. 17. juli 2025. Truppen har tradition for at kombinere lokalforankrede talenter med rutinerede Serie C-profiler, og flere spillere bærer dobbeltpas eller har baggrund i klubakademiet.
Nationale og internationale milepæle
- Sheik Sibi blev den 29. marts 2021 den første Virtus-spiller til at optræde på seniorlandsholdsniveau, da han debuterede for Gambia mod DR Congo i en kvalifikationskamp til Africa Cup of Nations.
Ungdomsarbejde
Især i 2019-20 og 2021-22 fremhævede Virtus Verona sin evne til at hente unge spillere fra lavere divisioner. Navne som Marco Curto, Filippo Pellacani, Carlo Faedo og Stefano Cella er eksempler på talenter, der via spilletid i rød-blåt fik markeret sig i professionel fodbold. Pellacani rundede sågar flere spektakulære scoringer fra sin position som midterforsvarer og sikrede sig i 2022 et skifte til Pescara.
Trænere og stabsstruktur
Cheftrænerhistorik
Virtus’ trænerliste er bemærkelsesværdigt kort:
- Trænere før 1982 (skiftende, få kilder til detaljer).
- Luigi ”Gigi” Fresco: 1982 – (aktuel).
Fresco har ført Virtus gennem samtlige ligastigninger siden 1980’erne og noterede i 2023 en officielt anerkendt verdensrekord for længste periode som cheftræner for samme professionelle klub.
Teknisk staff
Udover Fresco opererer Virtus med en klassisk Serie C-struktur bestående af assistenttrænere, fysisk træner, målmandstræner og analytikere. Navngivne roller offentliggøres løbende via klubbens hjemmeside, hvor også reserve- og ungdomstrænere fremgår.
Fanscene og kultur
Lokalt tilhørsforhold
Virtus Verona har et relativt beskedent, men lidenskabeligt følge med rødder i Borgo Venezia. Den nære tilknytning til kvarteret, kombineret med Hellas’ og Chievos tungere tilstedeværelse i byen, har styrket følelsen af at være outsider og frontkæmper for underrepræsenterede lokale identiteter.
Organiserede grupper
- Virtus Fans (2006-2015)
- Virtus Verona Rude Firm 1921 (2015-)
- Lost Boys (opløst få år efter grundlæggelsen)
- Virtus Death Brigade (eksisterer nu som underafdeling af Rude Firm)
De organiserede tilskuere placerer sig normalt på den vestlige tribune på Gavagnin-Nocini og profilerer sig åbent som antifascistiske, antiracistiske, antisexistiske og anti-homofobiske. Dette ideologiske ståsted spejles i tætte bånd til punk- og ska-miljøet, bl.a. til grupperne Ashpipe og Los Fastidios, som jævnligt optræder i klubregi.
Venskaber og rivaliseringer
Venskaberne afspejler den politiske farve og tæller især klubber og supporterfraktioner med udpræget venstrefløjs- eller antifa-identitet:
- Livorno (Italien)
- Celtic FC (Skotland)
- Rayo Vallecano (Spanien)
- Olympique Marseille (Frankrig)
- FC St. Pauli (Tyskland)
- Babelsberg (Tyskland)
- Colo-Colo (Chile)
- Wrexham (Wales)
Rivaliseringen lokalt er mindre udpræget, da Hellas og i sin tid Chievo befandt sig mange niveauer højere end Virtus gennem størstedelen af historien. Alligevel præger byens fodboldgeografi kampene, når Virtus møder andre norditalienske klubber med store fanbaser.
Økonomi og kommerciel profil
Sponsorer
Det mest markante sponsorbranding var tilføjelsen af ”Vecomp” til klubnavnet i begyndelsen af 2000’erne. Partnerskabet var synligt i officielle dokumenter og medvirkede til at finansiere oprykningen til Serie D og senere det professionelle spring i 2013.
Driftsmodel
Virtus Verona har historisk opereret med et beskedent budget sammenlignet med andre professionelle klubber. Klubben fokuserer på at indgå kortsigtede kontrakter med erfarne spillere, supplere med egne talenter og anvende indtægter fra transfers som en vigtig finansieringskilde – et forhold, der blev illustreret ved salget af Filippo Pellacani til Pescara.
Statistik og rekorder
Individuelle klubrekorder
- Længst siddende præsident og cheftræner: Luigi ”Gigi” Fresco (fra 1982 –)
- Første spiller med A-landskamp: Sheik Sibi (Gambia, 2021)
Deltagelse i professionelle turneringer
Siden 2013 har Virtus Verona spillet seks sæsoner i italiensk professionel fodbold (Serie C/Lega Pro), mens resten af klubbens nationale deltagelse primært har fundet sted i Serie D og diverse regionale serier.
Fremtidsudsigter
Med fem fortløbende sæsoner i Serie C og en rekordhøj placering i 2022-23 står Virtus Verona over for spændende, men også krævende år. Kontinuiteten med Gigi Fresco som både præsident og træner giver en sjælden langsigtet stabilitet, mens opretholdelsen af den lokale identitet og den antifascistiske fanscene fortsat er centrale elementer i klubbens narrativ. Det forhold, at klubben både driver sit eget reservehold i Promozione og fokuserer på udvikling af spillere fra underliggende niveauer, tyder på, at Virtus vil bevare sin rolle som talentmæssigt springbræt – ikke blot for unge fra Verona, men også for spillere, der søger en ny chance i professionel sammenhæng.
Uanset om ambitionerne rækker til mere end midterplaceringer i Serie C, står Virtus Verona som et levende eksempel på, at principfast ledelse, lokalt engagement og social bevidsthed kan eksistere side om side med elitesport. På den måde fortsætter klubben med at tilføje farverige kapitler til fortællingen om italiensk fodbold – kapitler, der i lige så høj grad handler om fællesskab og idealer, som de gør om point på tabellen.