Skemad krydsord løsninger
Er du også stødt på ordet “skemad” i weekendens krydsord - og kløet dig i panden? Du er ikke alene! På Fodbold i Italien elsker vi normalt at dissekere Serie A-taktik og jagte de bedste stadionoplevelser, men i dag zoomer vi ind på en helt anden disciplin: krydsordskunsten.
For ligesom en velblandet risotto kan et godt krydsord være fyldt med små overraskelser, kræve det rette bid og falde sammen, hvis du pisker for hårdt i gryden. Og netop feltet “skemad” skaber ofte problemer - er det mon mos, suppe eller en cremet panna cotta? Hvis du vil undgå at brænde fast i bogstavgryden, er du kommet til det rette sted.
I artiklen her guider vi dig til de mest typiske “skemad”-løsninger - fra korte trebogstavsord til de italiensk-inspirerede kæmper - og giver dig lynhurtige tips til at knække selv de mest genstridige rudemønstre. Spids blyanten, gør klar til at si bogstaverne - og lad os servere svarene på ske!
Hvad dækker “skemad” over i krydsord?
Skemad dækker grundlæggende alt det bløde, cremede eller halvflydende, man typisk spiser med en ske - fra grød og suppe til mos og dessertcremer. Ordet dukker derfor ofte op i krydsord, hvor løsningen skal lede tankerne mod noget, der kan skovles op med ske.
Når krydsordsmageren bruger ledetråden, tænker vedkommende tit i bogstavlængder. Er feltet på tre-fire bogstaver, er svar som “mos”, “pap” eller “is” oplagte, mens fem bogstaver kan pege på “suppe” eller “creme”. Her er et hurtigt overblik:
| Længde | Hyppige forslag |
|---|---|
| 3-4 | mos, pap, is, grød, ymer |
| 5 | suppe, creme |
| 6 | kompot, sorbet, puree |
| 7-8 | yoghurt, polenta, velling, mousse |
| 9+ | risengrød, minestrone, pannacotta |
Løsningen kan også være overført. Krydsord bruger somme tider “skemad” som billede på noget letfordøjeligt eller tyndt: “suppe” i betydningen “tynd historie” eller “pap” som synonym for kedeligt indhold. Kig derfor altid på de omkringliggende ledetråde for at vurdere, om forfatteren går efter en ironisk vinkel.
Et par hurtige huskeregler: 1) Tæl felterne først. 2) Tjek om krydset tillader danske specialtegn (æ/ø/å) eller accent (é). 3) Prøv både ental/flertal og bestemte endelser (“grøden”, “mosen”). 4) Har krydsordet et italientema - måske via en Serie A-klub - så ligger “risotto”, “polenta” eller “gelato” lige til højrebenet.
Med de rettesnore får du hurtigt kogt feltet ned til få mulige svar, så du slipper for selv at tygge dig gennem den helt store portion (sko)skemad!
Skemad – 3–4 bogstaver
Når feltet kun rummer 3-4 bogstaver, er udvalget af skemad-ord begrænset, men til gengæld ofte tilbagevendende. De mest populære svar ses her:
- mos - klassikeren for grøntsags- eller kartoffelmos
- pap - brugt både om tynd grød og som negativ metafor (“tynd pap”)
- is - dessert, men stadig blød nok til ske
- grød - fungerer i sig selv eller i sammensætninger med flere felter
- ymer / skyr - sure mælkeprodukter, korte og vokalrige
- pure / puré - hold øje med, om krydset accepterer accent
Tjek først krydsbokse med danske særtegn: ø i “grød” og é i “puré” kan afdække tvivl om vokaler. Mange bladkryds dropper accent og skriver blot pure, mens digitale krydsord oftere fastholder puré. Optræder endelser som “-en” eller “-et”, kan svaret ændre længde: mosen eller isen (4 bogstaver).
I overført betydning dukker især mos og pap op som billede på noget “udvandet” eller “letfordøjeligt”, fx en artikel uden substans. Er temaet ironisk eller kulturrelateret, kan is hentyde til noget “koldt” eller “cool”. Brug krydsordets øvrige ledetråde til at afgøre, om du skal tænke madskål eller metafor.
Skemad – 5 bogstaver
Når du kender længden til 5 bogstaver, er du allerede godt i gang med at afgrænse “skemad”-feltet. Det er et populært format i krydsord, fordi ordene er lige tilpas korte til at dukke op mange steder på tværs - men stadig giver lidt modstand.
De mest almindelige løsninger er dem, vi kan kalde de “klassiske fem”:
- suppe
- creme
- og med små bogstav-variationer: creme/crème (accent udelades ofte i danske krydsord).
Hold øje med, om krydset driller med bestemt form. Ser mønsteret fx sådan ud: _ R Ø D E N, er svaret højst sandsynligt grøden, mens _ O S E N kan pege på mosen. Bestemte endelser på -en eller -et fylder præcis fem felter og dukker tit op som en lille twist.
I overført betydning kan både suppe (“tyndt indhold” som i at koge suppe på noget) og pap (selv om det kun er tre bogstaver) bruges om “flad” eller “uinteressant” underholdning - men har du brug for fem bogstaver, så kig efter suppe, der både dækker flydende mad og “tynd historie”.
Endelig er der den italienske vinkel: Finder du tema-ord som Serie A eller Calcio i krydset, er suppe stadig en mulighed (tænk zuppa), mens creme kan læne sig op ad Italiens populære crema-desserter. Brug nabofelterne til at afgøre, om det italienske spor er det rette.
Skemad – 6 bogstaver
I seks-bogstavskategorien støder du oftest på ord, der ligger mellem det helt flydende og det helt faste i konsistens. Klassikeren er kompot (frugtstykker i sød lage), mens dessert-elskere kender pureen/pureen som en udvidet form af puré - og endelig den kølige sorbet. Alle tre er bløde nok til at skulle spises med ske og passer derfor perfekt i krydsordets “skemad”-felt.
Vil du hurtigt afkode feltet, kan du bruge bogstavmønstre fra krydserne rundt om. Her er de tre mest brugte svar, sorteret efter typisk vokalplacering:
- KOMPOT - vokaler på 2. og 5. plads.
- SORBET - vokaler på 2., 4. og 6. plads.
- PUREEN / PUREEN - vokaler på 2., 4. og 5. plads (bemærk dobbelt-E).
Accent-varianter driller: puréen og sorbé forekommer, men de fleste danske krydsord dropper accenttegn for at holde det simpelt. Får du et “É” i mønsteret, er det dog en fin indikator på netop disse to låneord. Tabellen her viser de mest almindelige stavemåder versus deres sjældnere tvilling:
| Standard | Accent-variant |
|---|---|
| kompot | - |
| sorbet | sorbé |
| pureen | puréen |
Husk, at “skemad” i krydsord også kan være et billedligt hint til noget “letfordøjeligt” - her er kompot og sorbet oplagte, fordi de begge bruges metaforisk om “sødt og nemt stof”. Tjek derfor altid temaet omkring feltet (fx dessert, børnemad eller en ironisk reference) før du låser dig fast på én løsning.
Skemad – 7–8 bogstaver
Har du syv eller otte tomme felter efter ledetråden “skemad”, er chancerne store for, at løsningen gemmer sig blandt de cremede morgenmads-, suppe- eller dessertklassikere herunder. De kan både forstås bogstaveligt (noget man spiser med ske) og i overført betydning som “letfordøjeligt” stof - så hold øje med, om resten af krydset peger i den kulinariske eller den ironiske retning.
Nedenstående oversigt samler de hyppigste svar og giver et hurtigt fingerpeg om, hvor ordet typisk driller - især når der indgår danske specialtegn som æ, ø og å.
| Ord | Bogstaver | Typisk kendetegn i felterne |
|---|---|---|
| yoghurt | 7 | Begynder med det sjældne yo- |
| risotto | 7 | Italiensk: dobbelt-t og slut-o |
| polenta | 7 | Finalen -nta står tit alene i krydset |
| velling / vælling | 7 / 8 | æ-et afgør længden |
| fromage | 7 | Fransk lån - udtales “fro-mazh” |
| mousse | 7 | Dobbelt-s og ussel diftong ou |
| rødgrød | 7 | To x ø; godt til vokalscanning |
| øllebrød | 8 | Ø-start og ‑slut - sjældent i andre ord |
| koldskål | 8 | Binder ordet uden bindestreg; kræver å |
| gazpacho | 8 | Eksotisk z + ch kombination |
| tiramisu | 8 | Vokalmønsteret i-a-i-u er næsten unikt |
Skal ledetråden forstås mere billedligt, bruges især mousse, suppe eller pap (fra forrige afsnit) om noget “løst” eller “tyndt” indhold - som i “det var bare ren mousse”. Får du et italiensk vink, er risotto eller tiramisu solide gæt, mens gamle danske favoritter som rødgrød og øllebrød næsten altid afslører sig ved deres specialtegn. Brug derfor bogstavtælling, temahint og de markante vokaler som dit hurtigste værktøj til at knække koden.
Skemad – 9+ bogstaver
Har feltet slugt hele ni bogstaver eller mere, er vi typisk ovre i de klassiske retter, hvor to ord bliver smeltet sammen til ét i krydsordets verden. Det gælder især desserter og grødbaserede favoritter, men også italienske supper, som skaber Serie A-stemning i rammen.
Hyppige løsninger på 9+ bogstaver:
- risengrød (9) - juleklassikeren, ofte uden mellemrum.
- minestrone (10) - fyldig italiensk suppe, perfekt i italiensk temakrydser.
- pannacotta (10) - udgaven i ét ord er klart mest brugt i skandinaviske kryds.
- risalamande (11) - husk dobbelt-a i midten.
- kartoffelmos (12) - pureform af kartoffel, kan også forekomme som “kartoffel-mos”.
- Andre mulige: semifreddo, pølsehorn (ja, det spises tit med ske af småbørn!), æblegrød, kyllingesuppe.
I den overførte betydning dukker især “risengrød” og “minestrone” op om noget sammenkogt eller sammensurium af information - lidt som “tynd suppe” i kortere felter. Hold øje med tonefaldet i ledetråden: Er der et glimt i øjet, kan svaret sagtens være en af de længere retter ovenfor, selv hvis resten af krydset handler om alt andet end mad.
Overført betydning: når “skemad” ikke er mad
Når krydsmageren skriver “skemad” behøver det ikke nødvendigvis at være noget, der kan spises. I overført betydning bruges ordet som en spydig kommentar til indhold, der er letfordøjeligt eller decideret tyndt - hvad enten det handler om kultur, politik eller sport. På samme måde som rigtig skemad kræver minimal tyggekraft, signalerer løsningen, at stoffet er hurtigt at sluge og måske lidt fantasiforladt.
Typiske overførte løsninger (med bogstavantal angivet):
- suppe (5) - kendes fra udtrykket “at koge suppe på noget”.
- pap (3) - bruges om noget kedeligt eller uden bid.
- plidder (7) - som i “plidder-pladder”, tom snak.
- flødeskum (9) - sødt, luftigt indhold uden substans.
- vås (3) - rent sludder.
- blødt (5) - kan stå alene som adjektiv, hvis krydset leder efter et beskrivende ord.
Hold øje med den ironiske tone i resten af krydset: Er der ledetråde om “tynd historie”, “smat” eller “intetsigende”? Så peger pilen ofte på de overførte varianter ovenfor. Tjek også krydsmønsteret: står der *u*p* hælder det mod “suppe”, mens *a* i midten og endebogstav p hurtigt giver “pap”. Kort sagt: Læs konteksten, bemærk de små hint - og husk, at “skemad” sagtens kan være mental føde og ikke noget fra køkkenet.
Italienske bud på skemad (vores Serie A-vinkel)
Når krydsordet kombinerer mad, Italien og Serie A, er det oplagt at tænke i de silkebløde retter, der traditionelt serveres med ske - men også i de ordspil, der tit sniger sig ind. En fyldig risotto kan eksempelvis både være et bud på “skemad” og en drillende henvisning til Risotto-riget Lombardiet, hvor AC Milan og Inter hører hjemme. Tilsvarende kan en cremet panna cotta dukke op som et dessert-svar - eller som en ironisk kommentar til et hold, der “falder sammen som flødeskum”.
| Italiensk ret | Stavemuligheder | Antal bogstaver |
|---|---|---|
| Risotto | - | 7 |
| Minestrone | - | 10 |
| Polenta | - | 7 |
| Gelato | - | 6 |
| Zabaglione | Zabaione | 9 / 8 |
| Panna cotta | Pannacotta | 9 / 10 |
I den mere overførte ende kan gelato stå som symbol på “noget letfordøjeligt”, mens polenta - en tung majsgrød - kan spille rollen som “tyk masse”, hvis spørgsmålet lægger op til det. Kig derfor altid på krydsets øvrige ledetråde: matcher de et bestemt Serie A-hold, en italiensk region eller en humoristisk kommentar, kan løsningen sagtens være en af ovenstående retter - både som reel skemad og som sprogligt fodbold-fif.
Hurtigguide: Sådan knækker du “skemad”-feltet
1) Tæl bogstaver & placer vokaler
Start altid med det tørre tal: hvor mange felter har du? Find derefter de vokaler, du kender fra krydsene omkring - især O, E, A går igen i mange skemads-ord. Med den kombi kan du hurtigt aflive udelukkede muligheder som “kartoffelmos” i et 5-bogstavsfelt eller “pure” i et 8-bogstavsfelt.
2) Test endelser: -en / -et / -er
Mange krydsord elsker bestemt og flertal: mosen, grøden, pureen, supper. Sæt derfor en imaginær -EN/-ET/-ER på din arbejdsskitse og se, om krydsene falder på plads. Ofte er det netop endelsen, der giver en ekstra konsonant - fx rødgrød-en eller pure-en.
3) Kig efter særtegn og konsonantklumper
Snubletråd nummer ét er de danske specialbogstaver og låneord med accent: æ, ø, å, é. Hvis du har _ _ Ø D _ Ø D, er “rødgrød” nærliggende; mangler du en accent, så prøv “pure” frem for “puré”. Samtidig afslører konsonantklynger ofte typen skemad: -grød, ‑mos, ‑otto eller -brød peger hver sin vej.
4) Brug kategori, tema og alternativer
• Tænk i underkategorier:
- Børnemad = mos, grød, velling
- Dessert = mousse, tiramisu, panna cotta
- Suppe = gazpacho, minestrone
• Sidste check er stavemåder: puré/pure, sorbé/sorbet, panna cotta/pannacotta. Krydsordet vælger som regel den korteste eller den uden accent - men ikke altid. Husk også den overførte brug: ord som “suppe” (tyndt indhold) eller “pap” (kedelig tekst) kan sagtens være løsningen, selvom de ikke er spiselige i traditionel forstand.
