Serie B
Serie B er Italiens næsthøjeste professionelle fodboldrække for herrer og udgør i sin egenskab af direkte underlagt Serie A det absolutte omdrejningspunkt for et meget bredt udsnit af landets klubber, der år efter år enten jagter opstigningen til den prestigefyldte øverste division eller kæmper for at undgå nedrykningen til Serie C. Rækken, der siden 2018-2019-sæsonen officielt har båret navnet Serie BKT af hensyn til en titelsponsoraftale, administreres af Lega Nazionale Professionisti Serie B – i daglig tale blot Lega B – og kan som sammenhængende turnering føre sin historie tilbage til 1929-1930, hvor konceptet med ét samlet nationalt turneringsprogram i form af et såkaldt ”girone unico” første gang blev gennemført.
Bag betegnelser som campionato cadetto eller blot cadetteria, der begge refererer til rækkens status som den ”juniorlige” lige under Serie A, gemmer sig et format, der på mange måder spejler strukturen fra den højere division, men som samtidig rummer en række unikke elementer: et avanceret play-off-system for den tredje og sidste oprykning, et tilsvarende play-out-system for at afgøre den fjerde og sidste nedrykning samt et trofæ, der i nyere tid overrækkes direkte på banen til vinderen umiddelbart efter sidste spillerunde.
Serie B’s lange levetid har tydeligt formet italiensk fodboldkultur. Gennem næsten et århundrede har 144 forskellige hold medvirket i turneringen, og rækken har været skueplads for bemærkelsesværdige præstationer, opsigtsvækkende klubskæbner og talrige strukturelle reformer. Alt dette betyder, at Serie B i dag ikke blot må anses som en transportstrækning til toppen, men som en traditionsrig turnering med sin egen særlige identitet og historie.
Overblik og grundlæggende karakteristik
Serie B består aktuelt af tyve klubber, der hver sæson møder hinanden to gange efter det klassiske alle-mod-alle-princip – én kamp på hjemmebane og én på udebane – hvilket giver i alt 38 spillerunder. Sejr belønnes med tre point, uafgjort med ét, og nederlag giver ingen point. Sæsonen kulminerer som regel i maj eller juni, hvorefter der afvikles oprykningsplay-off og nedrykningsplay-out, medmindre de i regulativet fastsatte pointsforskelle gør disse ekstra kampe overflødige.
De to bedst placerede mandskaber rykker direkte op i Serie A, mens det tredje oprykningsbillet fordeles via play-off. I den anden ende af tabellen er de tre lavest placerede hold sikret direkte nedrykning til Serie C. Den fjerde nedrykning kan enten ske direkte – hvis pointsforskellen mellem nummer 16 og 17 er på fem eller flere – eller afgøres via play-out:
- Play-off: involverer holdene fra plads 3 til 8, dog kun hvis afstanden mellem nummer 3 og 4 er på højst 14 point.
- Play-out: spilles mellem nummer 16 og 17, med mindre afstanden er på ≥5 point, i hvilket fald nummer 17 rykker direkte ned.
Siden 2021-2022 har dommerne i Serie B – efter en treårig forsøgsperiode kun ved play-off og play-out – haft adgang til VAR-systemet i alle sæsonens kampe, en ændring der har bragt teknologisk linjekontrol permanent ind i ligaens hverdag.
Turneringsformat og regler
Grundspillet
Grundspillet i Serie B afvikles over 38 runder, hvilket svarer til præcis samme struktur som i Serie A. Siden introduktionen af tre-point-systemet i midten af 1990’erne har de fleste sæsoner budt på hård kamp om både opryknings- og play-off-pladserne, da forskellen mellem direkte oprykning og deltagelse i play-off kan vise sig marginal.
I tilfælde af pointslighed mellem to eller flere hold benyttes siden 2005-2006 den såkaldte classifica avulsa (indbyrdes tabel) som første sorteringskriterium. Dermed ser man på de indbyrdes opgør, og først hvis disse ikke adskiller klubberne, ses der på målforskel, flest scorede mål m.v.
Play-off for oprykning
Siden 2004-2005 har Serie B anvendt et play-off-system for at finde den tredje oprykker. Formatet er blevet justeret flere gange, men de grundlæggende principper er:
- Holdene på pladserne 5-8 spiller en enkelt ind-/ud-kamp (turno preliminare) på hjemmebanen hos det bedst placerede hold. Står det uafgjort efter 90 minutter, afvikles forlænget spilletid; ved fortsat uafgjort går det bedst placerede hold videre uden straffespark.
- I semifinalerne træder holdene på tredje- og fjerdepladsen ind. Semifinalerne afvikles ude og hjemme. Er den samlede stilling lige efter 180 minutter, avancerer det højest placerede hold i den ordinære tabel – reglen om udebanemål gælder ikke.
- Finalen spilles også over to kampe. Ved samlet ligestilling rykker holdet med den højeste grundspilplacering op, medmindre de to finalister sluttede grundspillet helt lige i point; i så fald følger der forlænget spilletid og eventuelt straffesparkskonkurrence.
Det er således muligt, at tredjepladsen kan rykke direkte op uden play-off, hvis pointafstanden til nummer fire er større end 14.
Play-out for nedrykning
Nedrykningsplay-out blev indført i 2003-2004 med henblik på at afgøre den fjerde nedrykningsplads. Ordningen ligner på flere måder play-off-formatet, dog med den forskel, at:
- Det er nummer 17 (hjemme i returkampen) og nummer 16, der mødes.
- Er den samlede score efter to kampe lige, redder det højest placerede hold sig normalt i Serie B.
- Kun hvis de to hold sluttede grundspillet helt identisk i point, benyttes forlænget spilletid og straffespark.
En pointsforskel på fem eller flere mellem de to hold annullerer play-outen og sender nummer 17 direkte ned.
Pokaler og ceremonier
Siden 2006-2007 har Serie B markeret mesterskabet med en officiel pokaloverrækning på banen umiddelbart efter den sidste kamp. Til og med 2019-2020 fik vinderen Coppa Ali della Vittoria (”Sejrens Vinger”). Efter en mellemsæson uden fast beholdt trofæ blev den såkaldte Coppa Nexus introduceret i 2021-2022. En mindre version af Nexus-pokalen tildeles i dag både nummer 2 og play-off-vinderen.
Historisk udvikling
De tidlige forløbere 1904-1929
Indtil begyndelsen af 1900-tallet bestod de italienske mesterskaber af ganske få hold. I 1904 dukkede den første Seconda Categoria op – en række hvor både reservehold fra de etablerede klubber og nye provins-foreninger deltog. At vinde denne række var dog ingen garanti for avancement, idet klubberne tillige skulle bestå en særskilt teknisk prøve over for en FIGC-kommission.
Først med Valvassori-Faroppa-planen fra august 1912 indførtes et formelt op- og nedrykningssystem, hvilket omdannede Seconda Categoria til Promozione. I 1921 fulgte Progetto Pozzo, der skabte en national Seconda Divisione under et todelt geografisk opsplitningssystem med Lega Nord og Lega Sud. Perioden var præget af organisatorisk ustabilitet og høje transportudgifter, især for klubber i Syditalien og på øerne, hvilket betød, at flere foreninger slet ikke fik mulighed for at gennemføre alle sæsoner.
Etableringen af Serie B i 1929
Den skelsættende reform kom med den fascistiske FIGC-præsident Leandro Arpinatis beslutning i 1928 om at erstatte den indtil da interregionale struktur med ét nationalt turneringsprogram identisk med Serie A’s planlagte format. Trods protester, der gik på de øgede rejseomkostninger og manglende repræsentation af syditalienske klubber, fastholdtes idéen, og Serie B fik sin debut i 1929-1930 med 18 deltagerhold.
Mellemkrigstid og anden verdenskrig
Formatet med 18 klubber fortsatte frem til 1933-1934, hvor man kortvarigt eksperimenterede med to geografiske puljer (vest og øst). Erfaringerne var blandede, og allerede fra 1935-1936 vendte man tilbage til det oprindelige en-pulje-system. Krigsudbruddet i 1939 og senere kampenes intensivering betød, at turneringen i 1943-1945 blev sat på pause.
Efterkrigstidens reorganisering
Efter afslutningen på anden verdenskrig var Italien præget af omfattende ødelæggelser og økonomisk knaphed, hvilket vanskeliggjorde en øjeblikkelig genoptagelse i nationalt regi. Løsningen blev i sæsonerne 1946-1947 og 1947-1948 at splitte Serie B i tre regionale grupper (nordvest, nordøst, centrum-syd). Først i 1948-1949 genskabte FIGC det nationale format, nu med 22 klubber.
1960’erne bød på få justeringer; dog spillede man i 1967-1968 med 21 klubber som følge af en samtidig reduktion i Serie A. Den største ændring i nyere tid kom med ”Caso Catania” i 2003-2004, hvor Serie B kortvarigt blev udvidet til hele 24 klubber, inden man året efter stabiliserede sig på 22 og senere igen på 20.
Skabelsen af Lega B og nutidige udviklinger
Frem til 2010 lå både Serie A og Serie B under den fælles organisation Lega Calcio. Uenigheder omkring økonomiske fordelingsnøgler førte imidlertid til en opsplitning pr. 1. juli 2010, og Lega Serie B blev et selvstændigt organ. En ny teknologisk epoke begyndte i 2018-2019, hvor VAR debuterede i play-off og play-out; fra 2021-2022 bruges systemet regelmæssigt fra første spillerunde.
Deltagende klubber og statistik
Siden 1929-1930 har i alt 144 klubber optrådt i Serie B. Seks af Italiens mest traditionsrige klubber – Juventus, Lazio, Milan, Roma, Sampdoria og Torino – har aldrig oplevet lavere niveau end denne række. Omvendt er Inter den eneste klub i landet, som aldrig har spillet i Serie B.
Brescia detonerer statistikken med både flest samlede deltagelser (66) og flest på stribe (18 i træk fra 1947-48 til 1964-65). Taranto er den klub, der har været længst tid i Serie B (31 sæsoner) uden nogensinde at nå Serie A.
| Klub | Deltagelser |
|---|---|
| Brescia | 66 |
| Modena | 54 |
| Verona | 53 |
| Bari | 50 |
| Palermo | 48 |
| Monza | 41 |
| Pescara, Venezia | 40 |
Nedenfor følger udvalgte andre markante tal:
- Flest titler: Atalanta og Genoa (6 hver).
- Flest oprykninger til Serie A: Atalanta og Brescia (12 hver).
- Højeste pointtal i en 20-mands-liga (3 point pr. sejr): Benevento, 86 point (2019-2020).
- Højeste pointtal i en 22-mands-liga: Palermo, 86 point (2013-2014).
- Højeste pointtal i en 24-mands-liga: Palermo og Cagliari, 83 point (2003-2004).
Rekorder og milepæle
Serie B’s historie rummer en lang række bemærkelsesværdige rekorder:
- Flest sejre i én sæson: Juventus, 28 sejre (2006-2007).
- Længste sejrstime: Otte kampe, delt rekordinehaver (Cremonese 1992-1993, Verona 1998-1999 og 2011-2012, Torino 2000-2001, Juventus 2006-2007, Trapani 2015-2016).
- Flest udebanesejre i en sæson: Palermo, 13 (2013-2014).
- Flest mål scoret i en sæson: SPAL, 95 (1949-1950).
- Færrest mål indkasseret: Genoa, 13 (1988-1989).
- Få mål scoret: Bari, 12 mål i hele 1973-1974-sæsonen.
- Flest uafgjorte: Perugia (1984-1985) og Napoli (2003-2004) – begge med 26.
- Flest nederlag: Pro Sesto, 35 på 42 kampe (1949-1950).
Bemærkelsesværdigt er det også, at Napoli i 1961-1962 – som det eneste Serie B-hold nogensinde – vandt Coppa Italia og derefter rykkede op. Samtidig har ingen klub endnu gennemført en hel Serie B-sæson ubesejret; Perugia var tættest på med blot ét nederlag i 1984-1985.
Spilletidspunkter og tv-tilpasninger
Frem til starten af 1990’erne blev alle Serie B-kampe spillet søndag eftermiddag samtidig – en ordning, der dækkede hele landets fodbold. Med den stigende kommercielle interesse for tv-rettigheder indførte man i 1993-1994 et lørdagsaftensk anticipo. I 1999-2000 fulgte yderligere fredags- og mandagskampe, og fra 2005-2006 blev hovedprogrammet flyttet fast til lørdag eftermiddag.
Fra 2018-2019 har Serie B desuden holdt pause i samme landsholdsvinduer som Serie A, så klubberne kan frigive spillere uden programkollisioner.
Kommercielle partnerskaber og branding
Ligesom mange andre europæiske ligaer har Serie B siden slutningen af 1990’erne solgt naming rights til titelsponsorer. Perioderne har været:
- 1998-1999 til 2009-2010: Serie B TIM.
- 2010-2011 til 2012-2013: Serie bwin.
- 2013-2014: Serie B Eurobet.
- 2015-2016 til 2017-2018: Serie B ConTe.it.
- Siden 2018-2019: Serie BKT.
Ligaen har desuden i flere omgange – bl.a. 2013-2014, 2014-2015 og 2018-2019 – haft et fælles ryg-sponsorat for samtlige deltagende klubber, ligesom play-off og play-out i 2014-2015 var separat sponsoreret under navnet Playoff Compass og Playout Compass.
Betydning i italiensk fodboldstruktur
Serie B fungerer i dag som et essentielt bindeled mellem talentudviklingen i de lavere rækker og den internationale eksponering i Serie A. For talenter, trænere, dommere og ledere er ligaen et testlaboratorium, hvor ruinerne af tidligere storklubber møder ambitiøse nykommere. Historien om Benevento – den første klub til at rykke direkte fra sin debutoptræden i Serie B til Serie A – viser, at strukturen stadig kan give plads til både eventyr og tradition.
Med indførelsen af VAR, stadigt skiftende tv-aftaler og et stabiliseret 20-mands-format er Serie B velpositioneret til fortsat at spille sin dobbelte rolle: på den ene side et springbræt til de store stadions, på den anden side et konkurrencedygtigt, historisk forankret mesterskab, som i sig selv tiltrækker høj tilskuertilslutning og bred mediebevågenhed.
Dermed fastholder Serie B sin status som Italiens ubestridte andendivision – en turnering, hvor drama, økonomisk ansvarlighed, tradition og innovation uophørligt flettes sammen, og som fortsat leverer historier, rekorder og talenter til hele det italienske og europæiske fodboldlandskab.