Serie A
- Sæson: 25/26
- Første kamp: 23/08-2025
- Sidste kamp: 24/05-2026
- Antal hold: 20
- Fører: Lecce
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Serie A Stillinger
Her kan du se stillingerne for Serie A i år.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Lecce
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
Bologna FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
Pisa SC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
Cremonese
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
Genoa CFC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
Napoli
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
Udinese
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
Sassuolo
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
AS Roma
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
Inter Milan
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
Juventus
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
Fiorentina
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 13 |
AC Milan
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 14 |
Atalanta
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 15 |
SS Lazio
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 16 |
Cagliari
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 17 |
Torino FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 18 |
Parma
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 19 |
Hellas Verona
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 20 |
Como 1907
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Serie A Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Serie A i år.
Kommende Serie A Kampe
Runde 1
Sassuolo
Genoa CFC
AC Milan
AS Roma
Cagliari
Como 1907
Juventus
Atalanta
Udinese
Inter Milan
Runde 2
Cremonese
Lecce
Bologna FC
Parma
Napoli
Pisa SC
Genoa CFC
Torino FC
SS Lazio
Inter Milan
Runde 3
Cagliari
Juventus
Fiorentina
AS Roma
Atalanta
Pisa SC
Sassuolo
AC Milan
Hellas Verona
Como 1907
Runde 4
SS Lazio
Napoli
Udinese
Bologna FC
Fiorentina
Torino FC
Hellas Verona
Inter Milan
Cremonese
Lecce
Runde 5
Sassuolo
AC Milan
Cagliari
Genoa CFC
Juventus
AS Roma
Parma
Pisa SC
Lecce
Como 1907
Runde 6
SS Lazio
Napoli
Udinese
Juventus
Atalanta
Bologna FC
Fiorentina
Hellas Verona
Inter Milan
Parma
Runde 7
AC Milan
Cagliari
Genoa CFC
AS Roma
Atalanta
Torino FC
Cremonese
Pisa SC
Lecce
Como 1907
Runde 8
SS Lazio
Sassuolo
AC Milan
Napoli
Udinese
Fiorentina
Torino FC
Hellas Verona
Cremonese
Parma
Runde 9
Cagliari
Genoa CFC
Juventus
AS Roma
Atalanta
Bologna FC
Inter Milan
Pisa SC
Lecce
Como 1907
Runde 10
SS Lazio
Sassuolo
AC Milan
Napoli
Udinese
Fiorentina
Torino FC
Hellas Verona
Cremonese
Parma
Runde 11
Genoa CFC
Juventus
AS Roma
Atalanta
Bologna FC
Inter Milan
Parma
Pisa SC
Lecce
Como 1907
Runde 12
SS Lazio
Sassuolo
Cagliari
Napoli
Udinese
Fiorentina
Torino FC
Hellas Verona
Inter Milan
Cremonese
Runde 13
AC Milan
Genoa CFC
Juventus
AS Roma
Atalanta
Bologna FC
Parma
Pisa SC
Lecce
Como 1907
Runde 14
SS Lazio
Sassuolo
Cagliari
Napoli
Udinese
Torino FC
Hellas Verona
Inter Milan
Cremonese
Pisa SC
Runde 15
AC Milan
Udinese
Genoa CFC
AS Roma
Atalanta
Bologna FC
Fiorentina
Torino FC
Parma
Lecce
Runde 16
SS Lazio
Sassuolo
Cagliari
Napoli
Genoa CFC
Juventus
Fiorentina
Hellas Verona
Inter Milan
Como 1907
Runde 17
AC Milan
Udinese
AS Roma
Atalanta
Bologna FC
Torino FC
Cremonese
Parma
Pisa SC
Lecce
Runde 18
SS Lazio
Sassuolo
Cagliari
Genoa CFC
Juventus
Atalanta
Fiorentina
Hellas Verona
Inter Milan
Como 1907
Runde 19
SS Lazio
Sassuolo
AC Milan
Napoli
Bologna FC
Torino FC
Cremonese
Parma
Pisa SC
Lecce
Runde 20
Udinese
Genoa CFC
Juventus
AS Roma
Atalanta
Fiorentina
Hellas Verona
Inter Milan
Lecce
Como 1907
Runde 21
SS Lazio
AC Milan
Cagliari
Napoli
Udinese
Bologna FC
Torino FC
Cremonese
Parma
Pisa SC
Runde 22
Sassuolo
Genoa CFC
Juventus
AS Roma
Atalanta
Fiorentina
Hellas Verona
Inter Milan
Lecce
Como 1907
Runde 23
SS Lazio
Cagliari
Napoli
Udinese
Bologna FC
Torino FC
Cremonese
Parma
Pisa SC
Como 1907
Runde 24
Sassuolo
AC Milan
Genoa CFC
Juventus
AS Roma
Atalanta
Bologna FC
Fiorentina
Hellas Verona
Lecce
Runde 25
SS Lazio
Cagliari
Napoli
Udinese
Torino FC
Inter Milan
Cremonese
Parma
Pisa SC
Como 1907
Runde 26
Sassuolo
AC Milan
Cagliari
Genoa CFC
Juventus
AS Roma
Atalanta
Bologna FC
Fiorentina
Lecce
Runde 27
Sassuolo
Udinese
AS Roma
Torino FC
Hellas Verona
Inter Milan
Cremonese
Parma
Pisa SC
Como 1907
Runde 28
SS Lazio
AC Milan
Cagliari
Napoli
Genoa CFC
Juventus
Atalanta
Bologna FC
Fiorentina
Lecce
Runde 29
SS Lazio
Sassuolo
Napoli
Udinese
Torino FC
Hellas Verona
Inter Milan
Cremonese
Pisa SC
Como 1907
Runde 30
AC Milan
Cagliari
Genoa CFC
Juventus
AS Roma
Atalanta
Bologna FC
Fiorentina
Parma
Como 1907
Runde 31
SS Lazio
Sassuolo
Napoli
Udinese
Juventus
Hellas Verona
Inter Milan
Cremonese
Pisa SC
Lecce
Runde 32
AC Milan
Cagliari
Genoa CFC
AS Roma
Atalanta
Bologna FC
Fiorentina
Torino FC
Parma
Como 1907
Runde 33
Sassuolo
Napoli
Udinese
Juventus
AS Roma
Hellas Verona
Inter Milan
Cremonese
Pisa SC
Lecce
Runde 34
SS Lazio
AC Milan
Cagliari
Napoli
Genoa CFC
Bologna FC
Fiorentina
Torino FC
Hellas Verona
Parma
Runde 35
Sassuolo
Udinese
Juventus
AS Roma
Atalanta
Bologna FC
Inter Milan
Cremonese
Pisa SC
Como 1907
Runde 36
SS Lazio
AC Milan
Cagliari
Napoli
Fiorentina
Torino FC
Hellas Verona
Cremonese
Parma
Lecce
Runde 37
Sassuolo
Cagliari
Udinese
Genoa CFC
Juventus
AS Roma
Atalanta
Inter Milan
Pisa SC
Como 1907
Runde 38
SS Lazio
AC Milan
Napoli
Bologna FC
Fiorentina
Torino FC
Hellas Verona
Cremonese
Parma
Lecce
Serie A Historie
Serie A udgør den absolutte top i det italienske ligasystem og fungerer som den sportslige og kulturelle reference-ramme for professionel klubfodbold på Apenninerhalvøen. Ligaen, der officielt bærer navnet Lega Nazionale Professionisti Serie A, har siden sin etablering i sæsonen 1929/30 været det sted, hvor tradition, taktisk disciplin og betydelig økonomisk tyngde mødes i en årlig rundkørsel af 38 spillerunder. Her konkurrerer 20 klubber fra hele landet om retten til at bære det ikoniske trikolore-emblem, scudettoen, på brystet i den efterfølgende sæson.
I europæisk sammenhæng rangerer Serie A konsekvent blandt de mest konkurrencedygtige ligaer; UEFA’s femårskoefficient for 2024/25 placerer Italien som nummer to, kun overgået af den engelske Premier League og med snævert forspring til La Liga. Italien har dermed fire direkte pladser i Champions League, mens den aktuelle koefficientkonstellation i 2024/25 endda udløser en ekstra plads i verdens fineste klubturnering. Siden 1961 har den nationale mester desuden kunnet løfte ”Coppa Campioni d’Italia”, trofæet der i dag overrækkes på banen umiddelbart efter sidste spillerunde.
Rekordlisten domineres fortsat af Juventus Turin med 36 titler og tre stjerner i klubbens logo, mens Milano-giganterne Inter og AC Milan følger efter med henholdsvis 20 og 19 mesterskaber. Siden det turbulente efterår 2006, hvor Calciopoli-skandalen rystede fundamentet for italiensk fodbold, har magtbalancen skiftet flere gange, og de seneste år har vist en mærkbar renæssance for begge Milano-hold, der i 2021 og 2022 hentede scudettoen tilbage til Lombardiet og dermed standsede Juves hidtil ni år lange triumftog.
Historisk udvikling
Forløberne 1898-1928
Italiensk mesterskabsfodbold så dagens lys den 8. maj 1898 i Torino, hvor fire hold afviklede et endags-slutspil om titlen som landets første mestre. Turneringen voksede hurtigt, først som Prima Categoria med regionale grupper og siden som Prima Divisione, der fra 1921 til 1926 opdelte Nord- og Syditalien i hver sin konkurrencerække. Konflikten om antallet af klubber førte i 1921/22 til et kortvarigt brud og parallelle turneringer under FIGC og CCI, men strukturen blev samlet igen allerede i 1922/23. Fasciststyret greb i 1926 ind og erstattede Prima Divisione med Divisione Nazionale, hvori to ti-holdsgrupper dannede grundlaget for en national finale, Finalissima.
Etableringen af Serie A – 1929 og den første sæson
I sommeren 1929 omstrukturerede FIGC det eksisterende system til den hierarkiske meritokrati, der stadig kendetegner italiensk klubfodbold: én national førstedivision, Serie A, og én andendivision, Serie B, forbundet af op- og nedrykning. Den debuterende Serie A-sæson 1929/30 blev vundet af Ambrosiana Inter – navnet, som Inter Milan bar efter en politisk påtvungen fusion under Mussolini-regimet.
Fascisme, verdenskrig og midlertidigt format
Den politiske indblanding i 1930’erne manifesterede sig i blandt andet Inter-fusionen og i presset for at nationalisere turneringsstrukturen. Under Anden Verdenskrig blev ligaen sat på pause fra 1944 til 1946; i 1944 afviklede man en uofficiel mesterskabsrunde, som Spezia vandt med et hold forstærket af lokale brandmænd. Sæsonen 1945/46 spillede man i et midlertidigt nord-syd-format, men fra 1946 etableredes Serie A på ny under det nyoprettede Lega Calcio med 18 hold.
Il Grande Torino og efterkrigstidens dominansskifte
Umiddelbart efter krigen sad AC Torino tungt på magten med det legendariske ”Grande Torino”-hold, der anses for et af de bedste i Serie A’s historie. Flystyrtet ved Superga den 4. maj 1949, hvor hele truppen omkom, markerede både en national tragedie og et magtskifte. Siden 1950’erne har Juventus, Inter og Milan tilsammen vundet 55 mesterskaber og dermed cementeret Norditaliens overherredømme.
Professionaliseringsbølger og udlændingeforbud 1960-1980
I 1960’erne reformerede Aldo Stacchi turneringsdesignet, og efter det nationale trauma ved VM 1966 blev udenlandske spillere udelukket fra Serie A frem til 1980 for at styrke det italienske landshold. To år efter forbuddet blev ophævet, triumferede Italien som verdensmestre i 1982.
Wettskandale, tv-penge og Nord-mod-Syd-dynamik 1980-1990
Økonomisk pres på klubberne kulminerede i den store betting-skandale i 1980/81, hvor AC Milan og Lazio Rom blev tvangsnedrykket for matchfixing. 1980’erne bragte liberaliseret trøjesponsorering, gradvis kommercialisering af tv-rettigheder og nye mestre fra syd – Napoli med Diego Maradona og Verona skrev sig ind i historien og brød den norditalienske hegemoni.
Calciopoli 2006 og konsekvenserne
I 2006 afslørede italiensk politi og retsvæsen systematiske dommer-aftaler centreret om Juventus-direktør Luciano Moggi. Juventus blev frataget to titler og tvangsnedrykket, mens Milan, Fiorentina, Lazio og Reggina modtog hårde points-straffe. Skandalen var den mest omfattende i italiensk fodbolds historie og førte til selvransagelse i hele ligaen.
Juventus-dominans og Milano-renæssance 2011-2024
Efter en kortvarig periode med Inter-dominans, der kulminerede i 2010 med Champions League-triumfen, vandt Juventus ni scudetti i træk fra 2011/12 til 2019/20. Siden har de to Milano-klubber genvundet momentum: Inter brød Juves række i 2020/21, og året efter fulgte AC Milan op. Ved udgangen af 2024 står begge Milano-klubber med 19 mesterskaber, mens Napoli i 2023 sikrede den første sydlige titel siden 1990.
Struktur, format og reglement
Siden sæsonen 2004/05 har Serie A bestået af 20 klubber. Hver klub møder alle andre to gange, hjemme og ude, hvilket giver 38 runder. Den traditionelle 2-point-regel blev i 1994/95 afløst af 3-point-systemet.
- Sæsonens tidsramme: 17. august 2024 – 25. maj 2025.
- Op- og nedrykning: De tre lavest placerede rykker ned i Serie B; to direkte oprykkere samt én play-off-vinder fra Serie B rykker op.
- Europæisk deltagelse: Plads 1-4: Champions League; plads 5-6 og Coppa Italia-vinderen: Europa League (alternativt Conference League, hvis cup-vinderen allerede er kvalificeret).
- Pointlighed: Indbyrdes kampe er første kriterium; ved ligestilling om mesterskab eller sidste redningsplads spilles én neutral playoff uden forlænget spilletid.
I februar 2024 stemte 16 klubber imod at reducere ligaen til 18 hold, og 20-klub-formatet fastholdes således i overskuelig fremtid. Kampprogrammet blev frem til 2021/22 afviklet symmetrisk, men følger nu en asymmetrisk kalender, hvor rækkefølgen i efterårs- og forårshalvdelene ikke er identisk.
Klubberne
Deltagere i sæsonen 2024/25
Serie A anno 2024/25 består af nedenstående 20 klubber, hvoraf Inter Milan er den eneste, der har deltaget i samtlige Serie A-sæsoner siden 1929/30.
- Juventus Turin
- Inter Milan
- AC Milan
- SSC Napoli
- AS Roma
- Lazio Rom
- Atalanta Bergamo
- Fiorentina
- Torino FC
- Cagliari Calcio
- Bologna FC
- Udinese Calcio
- US Sassuolo
- Genoa CFC
- Sampdoria Genua
- Lecce
- Hellas Verona
- Parma Calcio
- Frosinone Calcio
- Brescia Calcio
Sammensætningen afspejler dels det velkendte nord-syd-skel, dels en vis geografisk spredning: Lombardiet og Emilia-Romagna har hver fire repræsentanter, mens andre regioner som Abruzzo, Basilicata og Trentino stadig aldrig har haft et hold i Serie A.
Tidligere deltagere og den ”evige” tabel
I alt 68 klubber har i løbet af 93 Serie A-sæsoner taget del i ligaen. Juventus topper den akkumulerede pointtabel med 5.899 point og et gennemsnit på 1,92 pr. kamp, efterfulgt af Inter (5.572) og AC Milan (5.357).
Nord mod Syd og byderbyerne
Siden 1945 er mesterskabet kun i få tilfælde landet syd for Rom: Cagliari 1970, Napoli 1987, 1990 og 2023 samt Rom-klubberne i 1974, 2000 og 2001. Serie A huser fem markante byderbyer:
- Derby della Madonnina – AC Milan vs. Inter Milan.
- Derby della Capitale – AS Roma vs. Lazio Rom.
- Derby della Mole – Juventus vs. Torino FC.
- Derby della Lanterna – Genoa CFC vs. Sampdoria.
- Derby di Verona – Hellas Verona vs. Chievo Verona (sporadisk forekommende).
I 2024/25 spilles der således mindst seks højprofilerede by-opgør i Milano, Rom og Torino.
Mesterskaber, scudetto og stjerner
For hver tiende titel må en klub placere en gylden stjerne over sit våbenskjold. Juventus’ 36 mesterskaber udløser tre stjerner, Inter Milan bærer to stjerner for 20 titler, mens AC Milan står med én stjerne og 19 triumfer. FIGC anerkender desuden de 29 forudgående nationale mesterskaber fra 1898-1929 og sæsonen 1945/46 som ligestillede med senere Serie A-titler.
Bemærk, at én sæson – 1926/27 – blev annulleret for Torino, og 2004/05 blev annulleret for Juventus. Listen fra kilderne nævner yderligere 2025 som Napoli-titel, hvilket står i modsætning til, at sæsonen endnu ikke er afviklet; her er det hensigtsmæssigt at konstatere, at oplysningerne ikke er entydige.
Statistiske hovedpunkter og rekorder
- Flest point på én sæson: Juventus (102 point, 2013/14).
- Bedste måldifference: AC Milan (+73, 1949/50).
- Flest scorede mål på én sæson: AC Milan (118, 1949/50).
- Færrest indkasserede mål: Cagliari (11, 1969/70 med 16 hold), AC Milan (15, 1993/94 med 18 hold), Juventus (20, 2011/12 og 2015/16 med 20 hold).
- Længste sejrsrække i én sæson: Inter Milan (17 kampe, 2006/07).
- Længste ubesejrede sæson: Juventus (38 kampe, 2011/12).
- Længste ubesejrede serie på tværs af sæsoner: AC Milan (58 kampe, 1991-93).
Spillere og trænere
Rekordholdere
Målmanden Gianluigi Buffon topper med ti mesterskaber. På trænerebenken indtager Giovanni Trapattoni førstepladsen med syv scudetti, mens Massimiliano Allegri med seks på stribe besidder den længste sammenhængende vinderperiode.
Capocannoniere – sæsonens topscorer
Gunnar Nordahl blev fem gange kronet som ligatopscorer, og tre spillere deler målrekorden på 36 scoringer i én sæson: Gino Rossetti (1928/29), Gonzalo Higuaín (2015/16) og Ciro Immobile (2019/20).
Internationale hædersbevisninger
Serie A-profiler har 18 gange modtaget Ballon d’Or, heraf spillere fra Juventus (8) og AC Milan (7) som de mest præmierede klubber. Syv gange har en Serie A-spiller modtaget FIFA’s pris som verdens bedste fodboldspiller.
Stadioner, infrastruktur og tilskuertal
Sæsonen 2023/24 havde et samlet tilskuertal på cirka 11,7 millioner – svarende til 30.867 pr. kamp. De største gennemsnit leveres fortsat af San Siro-klubberne, mens Juventus siden åbningen af det moderne, 41.000-pladsers Juventus Stadium i 2011 har løftet sin udsolgt-procent markant. Nedslidte arenaer, høje billetpriser og lejlighedsvise hooligan-uroligheder har historisk tynget besøgstallene, men flere klubber planlægger ny- eller ombygninger; Gewiss Stadium i Bergamo stod færdig renoveret i 2024, mens Rom-, Firenze- og Palermo-projekterne fortsat er under udvikling.
Fangrupper og ultras
Ultrabevægelsen har sine rødder i 1950’ernes arbejderbyer Turin og Genova. Gruppens første konstituerede fraktion med egentligt manifest, Fossa dei Leoni (AC Milan, 1968), definerede principper om autonomi, selvfinansiering og kollektiv stemning. I 1980’erne talte italienske ultragrupper mere end 200.000 medlemmer, men politiske spændinger og strengere lovgivning førte i 1990’erne til stagnation. Omkring 2010 registrerede FIGC dog stadig 445 aktive grupper med omtrent 74.000 medlemmer.
Organisation og ledelse
Lega Serie A ledes siden 2022 af præsident Lorenzo Casini og er underlagt FIGC. Et råd af klubpræsidenter fra Serie A og B fastlægger økonomiske og organisatoriske rammer, mens disciplinærsager behandles af ligaens egne sportsdomstole. Deres kendelser omfatter alt fra økonomiske sanktioner til stadionlukninger.
Økonomi, tv-rettigheder og sponsorater
Siden 2010/11 sælger ligaen tv-rettigheder kollektivt. Indenlands distribueres kampene i øjeblikket mellem Sky Italia (tre kampe pr. runde) og streamingtjenesten DAZN (samtlige opgør), mens RAI har højdepunkt-rettigheder. Internationalt varetager Infront rettighedssalget for 2024-29, undtaget USA og MENA-regionen, hvor separate aftaler er indgået. Sponsormæssigt har Eni-datterselskabet Enilive siden februar 2024 navngivet ligaen ”Serie A Enilive” i Italien og ”Serie A Made in Italy” i udlandet.
Serie A i europæisk kontekst
UEFA’s femårs-koefficient anerkender italiensk klubfodbolds nyere fremgang: pr. sæsonslut 2024/25 er Serie A nummer to i Europa med 97,231 point og fem Champions League-pladser. Atalantas triumf i Europa League og Fiorentinas finaleplads i Conference League 2023/24 cementerede ligaens momentum, og fem af de seneste seks europæiske finaler har involveret mindst ét italiensk hold.
Litteratur og videre læsning
- Marco Rovetti, Almanacco della Serie A, Barbera 2014.
- George Rinaldi, Calcio’s Greatest Forwards, Pitch Publishing 2016.
- Giorgio Welter, Le maglie della Serie A, Codice Atlantico 2013.
- Birgit Schönau, Calcio: de italiener og deres fodbold, Kiepenheuer & Witsch 2005.
- Giovanni Francesio, Tifare Contro, Burkhardt 2010.
Serie A forbliver et fascinerende spektrum af taktik, passion, økonomi og historie, hvor traditionerne fra 1898 lever side om side med moderne VAR-teknologi, globale sponsorater og stadions i genopbygning. Dermed spejler ligaen Italiens egne kontraster – mellem nord og syd, mellem det romantiske og det industrielle – og fortsætter med at skrive nye kapitler i den fortælling, der begyndte med fire hold på en solrig dag i Torino og i dag engagerer millioner af tilskuere både på tribunerne og over hele verden.