Alle kender billedet: en turist der ”holder” et hvidt marmortårn fra at vælte. Men ved du egentlig, hvor Det Skæve Tårn står – og hvorfor det trods 55 meters højde, blød jord og jordskælv stadig er oprejst (om end på skrå)?
I denne artikel zoomer vi ind på mere end bare den klassiske selfie-pose. Vi giver dig den præcise adresse, de nyeste tal for hældningen, ingeniørforklaringen, de bedste fotovinkler og en praktisk guide til billetter – både til tårnet og til en kamp med Pisa SC eller naboklubben Fiorentina. Kort sagt: kulturskat og calcio i én og samme weekend.
Undervejs afliver vi myter, afslører hvorfor tårnets skævhed faktisk hjælper det mod jordskælv, og viser dig, hvordan stabiliseringsarbejdet har gjort besøg sikkert igen. Og bare rolig: hvis spørgsmålet ”I hvilken region ligger tårnet?” dukker op i en pub-quiz, har du svaret inden for de næste par linjer.
Klar til at finde den nøjagtige placering på Piazza dei Miracoli, få insider-tips til gyldne fototimer – og opdage, hvordan du når fra de snævre spiraltrapper til stemningen på Arena Garibaldi samme dag? Så læs med her.
Her ligger Det Skæve Tårn i Pisa: adresse, plads og region (Toscana)
Kort svar: Det Skæve Tårn i Pisa (italiensk: Torre pendente di Pisa) står i den nordvestlige del af Pisas historiske centrum på Piazza dei Miracoli – også kendt som Domkirkepladsen – i den italienske region Toscana.
• Wikipedia beskriver tårnet som en fritstående campanile “på Piazza dei Miracoli i Pisa”.
• Lex.dk bekræfter placeringen ved domkirken i Pisa og daterer byggeriet til 1173-1350.
Praktisk orientering for rejsende
- Piazza dei Miracoli ligger ca. 1,2 km nordvest for hovedbanegården Pisa Centrale.
- Til fods tager turen 20-25 minutter: følg Corso Italia over Arno-floden, drej til højre ad Via Santa Maria og fortsæt til pladsen.
- Lokalbusser (bl.a. linje “LAM Rossa”) kører samme strækning; stå af ved stoppestedet “Torre 1”.
- Pladsen er bilfri, så den sidste del foregår altid til fods eller på cykel.
Tip til quiz-elskere: Spørgsmålet “I hvilken italiensk region ligger Det Skæve Tårn i Pisa?” dukker jævnligt op i krydsord og pub-quizzer. Prøv fx Kristeligt Dagblads quiz – svaret er naturligvis Toscana.
Fakta i tal: højde, hældning, trin og UNESCO-status
Tårnet er et tivoli af tal – men tallene afhænger af, hvornår og hvem der har målt.
- Højde:
- Wikipedia: 55,86 m (laveste side) – 56,70 m (højeste side)
- Lex.dk: ca. 55 m
- Videnskab.dk: ca. 58 m (afrundet og inkluderer ældre målinger før seneste stabilisering)
- Hældning:
- Topforskydning:
- 5,0-5,5 m fra lodret linje (Videnskab.dk) – tallet faldt små centimeter efter 2001-projektet.
- Trin: 294 (Wikipedia) fra indgang til klokkestolen.
- Vægtykkelse:
- 4,09 m ved jordniveau
- 2,48 m under klokkerne (Wikipedia)
- Vægt: ca. 14.500 ton (Wikipedia – ingeniørberegning baseret på marmorvolumen).
- UNESCO-status: Tårnet indgår sammen med domkirken, dåbskapellet og kirkegården i “Piazza del Duomo, Pisa”, optaget på UNESCOs Verdensarvsliste i 1987 (bekræftet af Lex.dk).
Hvorfor forskellige tal?
- Ingeniørerne målte før og efter stabiliseringsarbejdet (1990-2001); dermed er ældre kilder mere “skæve”.
- Populærformidling runder ofte af (fx 55 m → 58 m, 3,97° → 5°).
- Højden måles fra både “lav” og “høj” side pga. hældningen – derfor to værdier.
Sammenfattende står tårnet i dag knap 57 meter højt, hælder knap 4° og byder på 294 sveddryppende trin – stadig under skarp UNESCO-overvågning og løbende ingeniørkontrol.
Fra 1173 til i dag: hvorfor blev det skævt – og hvordan har man reddet det?
1173-1178: Fundamentet fejler, hældningen starter
Byggeriet af campanilen til Pisas domkirke begyndte 9. august 1173. Fundamentet var blot ca. tre meter dybt og lå på en vekslende blanding af sand, ler og vandførende sedimenter. Allerede da den tredje etage rejste sig omkring 1178, kunne man se en tydelig hældning mod syd (Wikipedia). Arbejdet blev derfor sat på pause i næsten et århundrede – en ufrivillig “time-out”, som dog forhindrede kollaps, fordi jorden nåede at sætte sig.
1272-1350: Genoptaget byggeri og forsøg på at rette op
Da arbejdet genstartede i 1272, forsøgte mester Giovanni di Simone at kompensere hældningen ved at bygge de øverste etager en anelse skævt den modsatte vej. Det gav tårnet det karakteristiske “banan-knæk”, man stadig ser i dag. Klokkeetagerne blev afsluttet omkring 1319, og selve klokkehuset (belfriedelen) blev sat på i 1350 (Lex.dk).
Ca. 1600: Galileo og de berømte kugler
Ifølge traditionen demonstrerede Pisa-fødte Galileo Galilei sine teorier om frit fald ved at kaste jern- og trækugler ned fra toppen. Om historien er sand eller ej, har den knyttet videnskabshistorie tæt til tårnet (Lex.dk).
1830’erne-1980’erne: Småjusteringer – ingen løsning
Flere mindre projekter (bl.a. indpumpning af mørtel i fundamentet i 1838 og betonkraver i 1934) bremsede ikke den langsomme, men stadigt stigende hældning. I 1980’erne nærmede vinklen sig 5,5°, og topforskydningen passerede fem meter – kritisk nær brudgrænsen.
1990: Lukket for publikum og maksimal alarm
Den 7. januar 1990 lukkede myndighederne adgang til tårnet; ingeniører vurderede, at et større jordskælv eller blot en usædvanlig hård storm kunne vælte det.
1990’erne: Redningsplan i to spor
- Bly-kontravægte: 600-900 tons blyblokke blev stablet på den nordlige (højere) side som midlertidig ballast.
- Jordudgravning (under-excavation): Fra 1993 gravede man små “lommer” af jord ud under den nordlige side, mens stålkabler holdt tårnet fast. Det lod konstruktionen læne sig knap en halv meter tilbage, så hældningen blev reduceret med ca. 40-45 cm (DR).
TV 2 beskriver metoden som “en tandlægeskaler: lidt ad gangen, mens man hele tiden måler”. I alt fjernede man cirka 38 m³ jord; en milliontedel for meget ville have fået tårnet til at vippe den anden vej (TV 2).
2001: Genåbning – og stadig skævt nok til at imponere
Efter 11 års lukning blev tårnet genåbnet 15. december 2001 med tidsbestemte billetter og streng adgangskontrol. Hældningen lå da omkring 3,97° – synligt skæv, men strukturelt stabil (Lex.dk).
2018: Endnu 4 cm rettere – og 200 års ekstra levetid
Kontinuerlig overvågning viser, at tårnet fortsat retter sig langsomt; i 2018 havde man målt yderligere fire centimeters bevægelse mod lodret siden 2001. Ingeniørerne forventer nu, at konstruktionen er sikker i mindst to århundreder (DR & TV 2).
Sikkerhedstrussel fra menneskehænder
Som kuriosum rapporterer Wikipedia, at den italienske mafia i begyndelsen af 1990’erne skulle have leget med tanken om at sprænge tårnet i luften – endnu en grund til den årvågne bevogtning omkring Piazza dei Miracoli.
Fra middelalderlig byggesjusk til moderne ingeniørbedrift: Det skæve tårn er i dag både monument og laboratorium, hvor ingeniører stadig finjusterer sensorer og jordankre for at sikre, at Pisas mest berømte vartegn forbliver skævt – men stående.
Hvorfor vælter det ikke? Den korte ingeniørforklaring
Det virker kontraintuitivt, men det er netop det bløde, vandmættede ler- og sandlag under Pisa, der hjælper med at holde det 58 m høje klokketårn på benene under rystelser.
- Dynamisk jord-struktur-interaktion (DSSI)
Ifølge et internationalt ingeniørteam, omtalt af Videnskab.dk, skaber kombinationen af høj, stiv konstruktion og kompliant jordbund en “fjeder-dæmper”-effekt. Tårnet og underlaget oscillerer ikke i takt med jordskælvsbølgerne; energien absorberes og spredes i stedet for at forstærkes. - Langsom egenfrekvens
Det massive marmortårn vejer omkring 14.500 ton. Den store masse giver en lav egenfrekvens, som ligger langt fra de frekvenser, de fleste jordskælv producerer. Dermed undgår man farlig resonans. - Hældningen beskytter ikke i sig selv – men afslører effekten
Tårnets hældning var før stabiliseringsarbejdet i 1990’erne omkring 5° med en topforskydning på >5 m. Efter udgravninger og blykontravægte er hældningen reduceret til knap 4° (dvs. 40-45 cm retning). Tallene varierer derfor mellem kilder: Videnskab.dk gengiver de historiske 5°, mens nyere målinger (fx Wikipedia: 3,97°) afspejler den korrigerede vinkel. Variationen illustrerer, at ingeniørerne langsomt og kontrolleret kan “skrue” på jordens stivhed – endnu et bevis på, hvor meget fundamentet betyder. - Fire kraftige jordskælv – nul kollaps
Siden 1280 har området oplevet mindst fire betydelige skælv. Alle blev overlevet uden strukturelle skader, hvilket styrker tesen om, at den bløde jord sammen med tårnets vægt og geometri giver en uventet, men effektiv beskyttelse.
Ironisk nok er det altså den samme jordbund, der først gjorde tårnet skævt, som også agerer stødpude under jordskælvsbelastninger. Det giver ingeniørerne en lærerig case om, hvordan jord og struktur skal tænkes som ét samlet system – og hvorfor Det Skæve Tårn i Pisa, trods de dramatiske vinkler, stadig står solidt efter næsten 850 år.
De bedste fotomuligheder i Pisa: klassikere, vinkler og tidspunkter
- Nordplænen mod syd
Hvorfor: Her ser du hele den sydgående hældning uden forstyrrende baggrund.
Sådan gør du: Stil dig nær det nordlige hegn – gerne med et 24-70 mm objektiv – og lad de grønne græsflader skabe kontrast til den hvide marmor. - Fra Battistero-siden (vest)
Hvorfor: Du får symmetriske linjer mellem dåbskapellets runde form og tårnets søjlegange.
Sådan gør du: Brug 35 mm for at indramme begge bygninger i samme billede. Flyt dig et par meter frem og tilbage for at “placere” toppen af tårnet over Battisteros kuppel. - Domkirkens facade som forgrund
Hvorfor: Facadens søjler skaber lag og dybde.
Sådan gør du: Gå helt hen til domkirkens port og skyd med 16-20 mm. Vent, til folk passerer ind i midterfeltet for at vise skalaforhold. - “Hold-tårnet-billedet”
Hvorfor: Turistklassikeren – men stadig sjov, hvis den udføres rigtigt.
Sådan gør du: Positionér modellen på den østlige del af pladsen og zoom ind til 70-100 mm. Det komprimerer perspektivet, så hænder og tårn passer sammen.
Højdepunkter fra bymuren og camposanto
- Mura di Pisa: Betalende adgangsramper (bl.a. ved Piazza delle Gondole) fører dig 11 m op over byen. Sidst på eftermiddagen flugter sollyset med Piazzaens akse og giver gyldent backlight.
- Camposanto Monumentale: De gotiske arkader fungerer som naturlige rammer. Kig efter bueåbninger, der placerer tårnet midt i udsnittet for en grafisk effekt.
Tidspunkter og lys
| Tid | Fordele | Udstyrstips |
|---|---|---|
| Solopgang | Få mennesker, blødt lys på østfacaden. | Lille stativ/bønnepose til lang eksponering. |
| “Golden hour” før solnedgang | Marmoren bliver varm gylden. | Polariseringsfilter for at kontrollere himlens blå nuance. |
| Aften/nat | Spotbelysning, færre turister. | Langtidseksponering fra Via Santa Maria – 10-30 s på f/8 giver silkeagtigt menneskeflow. |
Praktiske fotohints
- Stativer: Fuld størrelse tripods kan blive afvist i myldretiden; en mini-tripod eller beanbag passer fint på gelændere og bænke.
- Græsafspærringer: Store dele af plænen er periodisk lukket – respekter reb og skilte og undgå bøder.
- Lenseskift: Støv fra græs og grus kan trænge ind; hav kameraet i ryggen til vinden, når du skifter optik.
- Vejledning på stedet: Sikkerhedsvagter er hjælpsomme, men håndhæver regler om tasker og seliestænger.
Forstå motivet
Tårnet (Wikipedia) er en campanile tilknyttet domkirken, og hele komplekset – domkirke, dåbskapel, tårn og kirkegård – er UNESCO-beskyttet (Lex.dk). Kendskabet til denne kontekst hjælper dig med at komponere billeder, der viser både tårnets hældning og de arkitektoniske omgivelser.
Bonus: Prøv at time dit besøg, så du fanger campanile-klokkerne i slag – lyden giver stemning til video eller timelapse.
Praktisk besøgsguide: adgang, billetter og sikkerhed
Det Skæve Tårn i Pisa var lukket i mere end et årti (1990-2001), mens ingeniører stabiliserede konstruktionen med blykontravægte og kontrolleret jordudgravning. Lex.dk beskriver, hvordan genåbningen i 2001 skete med strenge adgangsbegrænsninger, der stadig gælder i dag: tidsbestemte billetter, små grupper og løbende monitorering af hældning og spændinger i marmoren. Ifølge DR foretages der fortsat elektronisk overvågning af millimeter-bevægelser, mens TV 2 fremhæver, at arbejdet har forlænget levetiden med mindst to århundreder.
- Billetter: Vælg dato og tids-slot online i forvejen – især fra påske til oktober og i weekender. Restbilletter sælges på pladsen, men køerne kan være lange.
- Adgangsflow: Kun ca. 45 personer lukkes ind hvert 15. minut. Kom senest 10 minutter før dit slot, ellers kan pladsen gå tabt uden refundering.
- Trapper & fysik: 294 smalle, spiralformede trin uden elevator. Høje hæle, store rygsække og klaustrofobi frarådes. Børn under 8 år nægtes normalt adgang til selve tårnet; 8-18-årige skal ledsages af voksen.
- Tasker & lockers: Alle større tasker afleveres gratis i bemandet garderobe lige ved indgangen. Kamera er tilladt, men stativer/tripods kan være forbudt på travle tidspunkter – tjek de aktuelle regler.
- Vedligehold & vejr: Enkelte slots kan blive aflyst ved styrtregn eller lyn, da adgangstrappen er åben. Du får typisk ombookning, ikke refundering.
Tip til sikre billetter: Kombinér tårn-adgang med et Campo Santo- eller dåbskapel-pas; det giver rabat og fleksibilitet, hvis tiderne er udsolgt.
Respektér kulturarven: Følg vagternes anvisninger, hold dig bag rebene på græsset, og undlad at røre den porøse marmor. Et par minuts ekstra omtanke hjælper med at beskytte et 850 år gammelt ikon – og sikrer, at dine efterfølgende stadionoplevelser i Toscana starter på den helt rigtige måde.
Kombinér med fodbold i Toscana: Pisa SC, Firenze og flere stadionoplevelser
Pisa er en af de få byer, hvor du kan kombinere verdensberømt kulturarv med italiensk calcio på samme dag – helt uden at skulle røre en lejebil.
Et klassisk dagsskema
- Formiddag: Begynd ved Piazza dei Miracoli. Mens morgenlyset falder skråt ind på den hvide marmor, har du tid til både domkirken, dåbskapellet og naturligvis det skæve tårn, som – takket være de omfattende stabiliseringsarbejder – i dag er sikkert at besøge (Lex.dk; DR; TV 2).
- Frokost: Spadser 10 minutter ned ad Via Santa Maria til det historiske centrum og snup en cecina eller en portion pici på en af trattoriaerne omkring Piazza delle Vettovaglie.
- Eftermiddagspause: Lad batterierne op – både dine egne og kameraets – eller tag en cykeltur langs Arno-floden.
- Aftenkamp: Gå eller cykl de knap 1,5 km til Arena Garibaldi – Stadio Romeo Anconetani, hvor Pisa Sporting Club i disse år jagter oprykning til Serie A.
Adresse: Via Luigi Bianchi 9 (cirka 15 minutters gang fra tårnet).
Tip: Billetter frigives ofte én til to uger før kamp; hold øje med Pisa SC’s officielle site.
Udvid weekendturen – To togture, tre stadioner
| Destination | Klub / Stadion | Rejsetid med tog* | Serie-niveau** |
|---|---|---|---|
| Firenze | ACF Fiorentina – Stadio Artemio Franchi | ca. 1 time | Serie A |
| Empoli | Empoli FC – Stadio Carlo Castellani – Computer Gross Arena | 35-45 min. | Serie A |
*Afgange hver 20.-30. minut fra Pisa Centrale. **Serie-niveau gælder sæson 2023/24 – tjek opdateringer.
- Dobbeltprogram: Lørdag i Pisa, søndag på Artemio Franchi i Firenze giver dig både udsigt over renæssancearkitektur og chans til at høre “Alé Viola” blandt 40.000 fanatiske fiorentini.
- Familievenligt valg: Empoli er overskueligt, billetterne billigere, og stadion ligger kun 10 minutters gang fra Empoli station.
Billet- og planlægningstips
• Tjek kampkalenderen tidligt – kick-off kan flyttes med kort varsel pga. TV-rettigheder.
• De fleste klubber bruger digitale billetter; medbring pas eller ID-kort til “biglietto nominale”.
• Kombinér med et “Trenitalia-Toscana Pass”, hvis du vil hoppe mellem byerne uden at købe enkeltbilletter.
Fodbold + foto – Den perfekte timeplan
Gyldne timer: Få dine ikoniske tårn-billeder ved solopgang (ca. 05:45-06:30 om sommeren, 07:15-08:00 om vinteren). Kampene sparkes ofte i gang kl. 18:00 eller 20:30 – perfekt til en espresso og omklædning inden stadiontur.
Bundlinjen: Takket være UNESCO-status og løbende monitorering er Piazza dei Miracoli et trygt (og obligatorisk) pit-stop mellem kampene. Planlæg smart, og du får både varme marmorfacader i morgenlys og flammende tifos i projektørlys – alt sammen inden for én toscansk weekend.
