Trapani Calcio

Football Club Trapani 1905, i daglig tale blot Trapani, er et siciliansk fodboldflagskib med hjemsted i den vestligst beliggende provinshovedstad på øen. Klubben repræsenterer en by, hvor boldspillet har været praktiseret siden begyndelsen af det 20. århundrede, og hvor skiftende sociale, økonomiske og politiske omstændigheder har ført til talrige navne- og strukturelle ændringer. På trods af en historie præget af fusioner, opløsninger, konkurser og genfødsler har klubbens farve – den dybe granatrøde – og det karakteristiske byvåben med de fem tårne været et samlende holdepunkt.

Trapani er fortsat nært forbundet med sin hjemegn og er gennem årene blevet et symbol på lokal identitet i en region, der ligger langt fra de traditionelle magtcentre i italiensk fodbold. I alt fem deltagelser i Serie B – senest i sæsonen 2019-2020 – udgør de sportslige højdepunkter, mens tredjepladsen i Serie B 2015-2016 og den efterfølgende playoff-finale markerer klubbens bedste placering nogensinde. Bag de enkelte præstationer gemmer sig en lang række dramatiske kapitel­skift, hvor alt lige fra verdenskrig og økonomisk ruin til usædvanlige lokale entreprenørers passion for fodbold har sat sit præg på fortællingen.

Artiklen her afdækker Trapani Calcios historie i fuld bredde – fra de første skridt som Unione Sportiva Trapanese i 1905, over Juventus Trapani-epoken før og under Anden Verdenskrig, frem til nutidens F.C. Trapani 1905, der i 2024 rykkede op i Serie C med rekordhøj pointgennemsnit og den første pokaltitel i klubbens annaler. Undervejs belyses organisation, stadion, farver, fans, statistikker, rekorder og meget mere, alt sammen forankret i verificerbare fakta.

Historisk overblik

1905-1930: De formative år

Den 2. april 1905 efterlyste byens avis, Gazzetta di Trapani, unge mænd til at danne en fodboldforening. Resultatet blev Unione Sportiva Trapanese, formelt etableret 13. december 1908, hvilket gør den til den tredje ældste klub på Sicilien efter Palermo og Messina. Holdet spillede sine første kampe på den spartanske bane ved Via Spalti og mødte allerede i oktober 1908 overmagten fra Palermo, som vandt 12-0. Trods nederlagene lagde disse lokalopgør kimen til et spirende fodboldmiljø i Trapani-provinsen.

1930-1950: Juventus Trapani, krig og navneskift

I 1930 opstod Sport Club Juventus Trapani med sort-blå striber, baron Francesco Adragna som mæcen og østrigeren Heinrich Schönfeld som træner. Efter to oprykninger nåede man Serie C, men finansielle problemer førte til opløsningen i 1936. På asken af Juventus opstod U.S. Trapani, der for første gang iklædte sig granatrødt – en direkte reference til byvåbnets røde nuance. Krigsudbruddet i 1939 afbrød dog den sportslige kontinuitet, og mens Mussolini ønskede fodbolden gennemført, medførte bombardementer og mobilisering, at klubben atter måtte lukke i 1945.

1950-1990: Konsolidering og tumult i C-rækkerne

Efter krigen gen-emerged klubben som A.S. Drepanum og senere A.S. Trapani. Fra debutsæsonen i den reorganiserede Serie C 1947-48 til slutningen af 1960’erne svingede resultaterne: tredjepladser (1959-60), oprykninger og nedrykninger afløste hinanden, ofte under trænere som Ottorino Dugini, Leandro Remondini og Gastone Prendato. Flytningen fra Campo Aula til det nybyggede Polisportivo Provinciale i 1960 gav bedre rammer, men intet varigt sportsligt gennembrud. 1970’ernes omstrukturering af Serie C til C1 og C2 førte til flere hårde nedrykninger. I 1984 fusionerede A.S. Trapani med Pro Trapani (tidl. Ligny), hvilket førte til navnet A.S. Trapani 1906 og en kortvarig Serie D-titel i 1984-85. Økonomiske vanskeligheder kulminerede i 1990 med konkurs.

1990-2002: Bulgarella-æraen – opstigning og fald

Byens entreprenør Andrea Bulgarella overtog konkursboet og stiftede Trapani Calcio S.p.A. Holdet rykkede fra Interregionale til Serie C1 på kun to sæsoner med Ignazio Arcoleo på bænken og Nino Barraco som målræv (24 mål i 1992-93). Sæsonen 1994-95 bød på playoff-semifinale mod Gualdo, tabt efter et overtidsmål. Kort efter forlod Arcoleo og flere profiler klubben, der i 1998 faldt til Serie C2 og i 2000 helt til Eccellenza. Den 10. februar 2002, efter fire udeblivelser i ligaen, blev Trapani radi­eret og gik konkurs for anden gang.

2002-2010: Morace, genfødsel og vej mod professionalisme

Rekonstruktionen startede med A.S.D. Trapani Calcio under præsident Nino Birrittella, mens skipperen og rederiet Liberty Lines’ ejer Vittorio Morace overtog i 2005. En disciplinærsag udløste 12 strafpoint i 2006-07, men klubben overlevede nedrykningsplayoffs og vendte i 2007-08 tilbage til Serie D. I 2010 blev holdet administrativt optaget i Lega Pro Seconda Divisione som følge af ledige pladser, og den dilettantiske struktur blev erstattet af Trapani Calcio S.r.l.

2010-2020: Fra Serie D til Serie B og tilbage

Med Roberto Boscaglia som træner etablerede Trapani sig i de professionelle rækker. Efter playoffsejr mod Avellino i 2011 rykkede klubben op i Lega Pro Prima Divisione, hvor et drama i 2012 – ni sejre i træk, men tabt direkte oprykning til Spezia – efterlod sult til næste sæson. I 2012-13 blev førstepladsen sikret, og Siciliens fjerde by i historien indtog Serie B.

Debutsæsonen 2013-14 gav 14. plads og en sensationel pokaldyst på San Siro mod Inter (2-3). Under Serse Cosmi toppede Trapani præstationerne med 3. pladsen i 2015-16 og playoff-finale mod Pescara. Faldet var brat: i 2016-17 sendte tre afsluttende nederlag klubben ned igen. Et stærkt mandskab slog dog tilbage; under Vincenzo Italiano besejrede Trapani Piacenza i 2019 og rykkede atter op i Serie B, trods alvorligt ejerskabskaos. Økonomiske forsinkelser på 70 000 € i lønudbetalinger kostede to strafpoint og direkte nedrykning i 2020 med ellers tilstrækkelige 46 point.

2020-2021: Eksklusion og konkurs

Efter ejerskabet var skiftet fra Alivision til Alba Minerali udeblev Trapani fra de to første Serie C-kampe 2020-21 og blev ekskluderet 5. oktober 2020. Den 22. december fulgte konkursdekretet.

2021- : Genstart som F.C. Trapani 1905

Kommunen frasagde sig retten til et nyt Serie D-titel, men Serie D-klubben Dattilo 1980 skiftede 30. juli 2021 navn til F.C. Trapani 1905 og flyttede ind på Provinciale. Under Marco La Rosa, siden april 2023 Valerio Antonini, indledte klubben en kometagtig fremmarch: tredjeplads og playoff-sejr i 2023, ubesejret gruppevinder i 2023-24 med 94 point (2,76 i snit) og sejr i Coppa Italia Serie D. Oprykningen til Serie C blev sikret fire runder før tid, og Trapani satte ny all-time points-rekord for en 18-holds Serie D-pulje.

Sportslige meritter og milepæle

• Syv officielle mesterskaber fordelt på fire kategorier.
• Fem sæsoner i Serie B (2013-14, 2014-15, 2015-16, 2016-17, 2019-20).
• Rekord: otte sejre i træk i Serie B 2015-16 – delt italiensk rekord.

Identitet, farver og symboler

Granata – farvens oprindelse

Granatrød blev første gang taget i brug ved stiftelsen af U.S. Trapani i 1936, inspireret af byens heraldiske beskrivelse ”rosso granata”. I 1940 vendte en kortlivet grøn parentes tilbage under Juventus Trapani, men siden har granata været enerådende. Sekundærfarven veksler over tid mellem hvid (mest udbredt), sort, guld og sjældnere gult eller azurblåt på alternative trøjer.

Logoets udvikling

Frem til 1990’erne bar spillerne ofte byvåbenet direkte på brystet. Trapani Calcio S.p.A. introducerede et cirkulært logo med fem tårne og bølger, senere et kvadreret skjold. Det nuværende emblem, fastholdt efter 2021-genstarten, består af et skjold i granata, hvori de fem tårne og den ikoniske falce (halvmåne-formet havn) hviler på stiliserede bølger.

Stadion og faciliteter

Polisportivo Provinciale

• Åbnet: 30. oktober 1960
• Beliggenhed: Casa Santa, Erice (en del af Trapani-byens sammenhængende bebyggelse)
• Kapacitet: 8 500 tilskuere (2 500 tribune, 4 000 gradinata, 1 500 curva nord, 500 curva sud)
• Særlige opgraderinger: ny belysning, turnstiles og adskilte sektorer ved Serie B-oprykningen 2013; kunstgræs i 2014.
• Forvaltning: 20-årig koncessionsaftale mellem provinsmyndigheden og klubben fra juni 2013 – første af sin art på Sicilien.

Campo Aula og Via Spalti

Før 1960 var Campo Aula ved Lungomare Dante Alighieri hovedbane, opkaldt efter et tidligere pastafabrikskompleks. Endnu tidligere udgjorde Via Spalti-arenaen byens primære fodboldplads; stedet blev opgivet under Anden Verdenskrigs bombardementer. I dag er begge områder transformeret til hhv. lille sportsanlæg og offentlige bygninger.

Træningsanlæg: Centro Sportivo Fontanelle

Kommunalt ejet kompleks rummer kunstgræsbaner, tennisbane, tribune til ca. 1 000 tilskuere, omklædning, kontorer og parkering. Siden 2. marts 2011 bærer anlægget navnet på den tidligere angriber Roberto Sorrentino.

Organisation og ejerskab

Trapani har gennemløbet en række selskabsformer:

1. 1905-1990: Diverse foreningsstrukturer (U.S. Trapanese, A.S. Trapani, A.S. Trapani 1906).
2. 1990-2000: Trapani Calcio S.p.A.
3. 2002-2010: Associazione Sportiva Dilettantistica Trapani Calcio.
4. 2010-2020: Trapani Calcio S.r.l. (50 % ejet direkte af Vittorio Morace, 50 % via Ustica Lines).
5. Siden 2021: Football Club Trapani 1905 – organiseret som Società Sportiva Dilettantistica a responsabilità limitata (SSD a.r.l.).

Trænere gennem tiden

Spillere og rekorder

Rekordindehavere

• Flest kampe: Luca Pagliarulo – 364 officielle optrædener.
• Flest mål: Antonino Barraco – 81 scoringer.

Profiler gennem tiderne

I 1990’erne bar Marco Materazzi midt-/forsvarstrøjen før sin VM-triumf i 2006, mens navne som Giacomo Tedesco, Vincenzo Italiano, Matteo Mancosu og Bruno Petković har sat markante aftryk i senere epoker. Blandt ikke-italienere skiller Lys Gomis, Milan Djuric, Igor Coronado og M’Bala Nzola sig ud.

Tifoseria

Organiseret fanbevægelse

Det første fan-klubmiljø så dagens lys i slutningen af 1960’erne med Club Granata Fontanelle. I 1980’erne dukkede de første ultras-grupper op: Panzer, Boys Warrior og Brigate Granata, som siden fusionerede under bannere som CUCN og Ultras Trapani. I dag dominerer gruppen 2 Aprile 1905, ledsaget af Saturno Crew, Panzer, Rione San Giuliano m.fl.

Venskaber og rivaler

• Venskaber: Catania, Folgore Castelvetrano; historisk også Nissa og Turris.
• Rivaler: Marsala (det klassiske provinsderby), Mazara, Palermo, Siracusa, Lecce, Spezia samt flere andre sicilianske og syditalienske klubber.

Statistikker og rekorder

Hold

• Uafbrudt ubesejret i hele Serie D-sæsonen 2023-24 – en af blot seks klubber, der har vundet deres Serie D-pulje uden nederlag.
• Rekordpoint i en 18-mands Serie D-pulje: 94 (gennemsnit 2,76).
• Fælles italiensk Serie B-rekord for otte sejre i træk (2015-16).
• Fjerde højeste antal Serie B-sæsoner blandt sicilianske hold (efter Palermo, Catania og Messina).

Individuelle statistikker

Alle data opdateret september 2024 og inkluderer ligaer samt nationale pokalturneringer.

Kronologisk oversigt (uddrag)

Konklusion

Trapani Calcio er et unikt eksempel på, hvorledes vedholdende lokal passion kan holde liv i en fodboldinstitution trods gentagne økonomiske kriser og strukturelle sammenbrud. Klubben har på én og samme tid været pioner (som tredje-ældste på Sicilien), outsider (med sin placering langt fra power-centre som Milano og Rom) og rekordindehaver (ubesejret Serie D-vinder 2024). Dens identitet er uløseligt knyttet til granata-farven, de fem tårne og byens maritime arv.

Med genopstanden F.C. Trapani 1905 tilbage i de professionelle rækker fra 2024-25 tegner fremtiden igen lys. Med et moderne ledelsessetup, et stadion der lever op til Lega Pro-krav og en fanbase, som historisk har vist sig både lidenskabelig og udholdende, råder klubben over solide fundamenter. Om næste drøm er en tilbagevenden til Serie B – eller endda at fuldende det, som glippede i playoff-finalen i 2016 – vil tiden vise, men historien indikerer, at Trapani sjældent vælger den lige vej, men til gengæld altid finder en.