Her finder du Smerter Krydsord
Har du nogensinde siddet i toget på vej til San Siro med et halvt udfyldt krydsord i hånden, mens du bider tænderne sammen over en eneste drilsk ledetråd: “Smerter (5)”? Du er ikke alene! På Fodbold i Italien elsker vi ikke kun at dissekere taktikkerne bag Napolis presspil - vi nyder også den mentale kamp, der udspiller sig mellem blyanten og de små hvide felter.
I denne artikel samler vi de smarteste, korteste og mest kreative bud på ord, der beskriver smerte - lige fra det lynhurtige “AV” til de mere lyriske “hjertesorg” og “muskelømhed”. Korte felter, lange felter, sammensatte ord, latinske lån - du får dem alle sammen serveret på ét sted, så du kan føje endnu en sejr til dit personlige Serie A-topscorerskema over krydsordsløsninger.
Smut med os gennem sektionerne herunder, og oplev, hvordan du på få minutter kan omdanne frustrationen til et befriende “gol!” - uanset om du sidder på en italiensk tribune eller hjemme ved køkkenbordet. Klar til at lade blyanten danse?
Korte løsninger (2–4 bogstaver) – når pladsen er trang
Når ruden kun rummer to til fire felter, gælder det om at tænke kort - men alligevel ramme følelsen af fysisk eller sjælelig smerte. De følgende småord dukker jævnligt op i danske krydsord og kan lynhurtigt udfylde de små hjørner, hvor længere termer ikke kan være.
Udråbet av (2 bogstaver) er den absolutte krydsords-klassiker. Det bruges som spontant smerteskrig i både tegneserier og daglig tale. Ser du kun ét vokalhul og et konsonanthul, er av næsten altid det første gæt.
Bliver felterne lidt flere, kommer de firebogstavs-substantiver på banen:
- ondt - både et substantiv (Jeg har ondt) og en adjektivform (ondt i ryggen). Almindeligt i skandinaviske krydsord.
- pine - dækker fysisk smerte (tandpine) og psykisk plage (sjalusipine).
- kval - ældre ord for både ubehag og kvalme; ses tit i poetiske eller bibelske sammenhænge.
- værk - ofte i sammensætninger som sårværk, men kan stå alene som betegnelse for dunkende smerte.
Selv i ultrakorte svar er overført betydning tilladt: kval kan pege på ”sorg og kvaler”, og pine kan være ”kærlighedspine”. Det betyder, at spørgeren i krydsordet kan lokke dig til at tænke bredt: smerte behøver ikke være fysisk.
Husk til sidst de tekniske finesser: æ kan blive til ae (vaerk i engelske kilder), og krydsbogstaver gør forskellen mellem pine og kine (sidstnævnte er et sjældent ord for at slå). Tjek altid nabobogstaverne, inden du låser dig fast på en løsning - især når pladsen er trang, og hvert bogstav tæller.
Smerter krydsord: 5 bogstaver
Fem bogstaver er en klassiker i danske krydsord, og når nøgleordet er smerter, dukker en håndfuld præcise løsninger igen og igen op. De kan både dække alt fra brændende fysisk ubehag til indre kvaler - præcis som italienske klubnavne kan rumme både bynavn, sponsor og historisk reference på én gang.
Hyppige felt-vindere:
- SVIEN - beskriver den stikkende, brændende fornemmelse efter fx et skrub eller solskoldning.
- KOLIK - krampeagtige mavesmerter; ses ofte i børnekryds eller medicinske temaer.
- KVIDE - psykisk smerte, bekymring eller uro; en god joker når nøgleordet er ”sjælelig pine”.
- MYOSE - fagterm for en øm muskelknude; perfekte fem bogstaver til sports- eller fysiologi-tema.
- VÆRKE - verbum: ”det værker i ryggen”; krydsord elsker nutids-former på fem bogstaver.
- DOLOR - latin for smerte; dukker især op i ældre eller leksikalske opslagskryds.
Når du vælger mellem ordene, så kig på krydsbogstaverne og temaet: En medicinsk vinkel peger ofte mod kolik eller myose, mens mere lyriske hint som ”indre kval” kan lede til kvide. Husk også overført brug - ligesom Matador kan være både tv-serie og brætspil, kan svien sagtens beskrive den ”svien” stoltheden føler efter et derby-nederlag.
Smerter krydsord: 6–8 bogstaver
Med 6-8 bogstaver får krydsordskonstruktøren plads til både de helt generelle ord som smerte og ømhed samt de mere specialiserede som myalgi (lægesprog for muskelsmerte) eller neuralgi (nervesmerter). Her kan betydningen både være fysisk - fx en pludselig krampe eller en dunkende migræne - og sjælelig, når der tales om kvaler eller sorger. Vær derfor altid opmærksom på ledetrådens tone: stikker den i kroppen eller i hjertet?
Typiske løsningsord og deres krydsords-venlige stikord:
| Ord | Ledetråd (eksempel) | Betydning |
|---|---|---|
| smerte | Fysisk ubehag | Overordnet betegnelse |
| pinsel | Stor lidelse | Svær, ofte langvarig pine |
| ømhed | Sår muskel | Letttere vedvarende smerte |
| krampe | Lægeord for spasmisk smerte | Pludseligt muskelspænd |
| myalgi | Muskelsmerter (gr.) | Fagterm, ender på -algi |
| migræne | Halvsidig hovedpine | Bankende anfald |
| tandpine | Hos tandlægen | Smerte i tanden/kæben |
| isninger | Kulde i tænder | Skærende, kuldepræget smerte |
| neuralgi | Nervesmerte | Betyder bogstaveligt “nerve-smerte” |
| lidelse | Svært at bære | Langvarig fysisk/psykisk smerte |
| kvaler | Sjæleplage | Mentale pinsler, flertal |
| sorger | Hjertesmerter | Sorg, bekymring |
Skal du skelne mellem migræne og tandpine, så brug krydsbogstaverne og spørg dig selv, om ledetråden peger mod hoved (“dunkende”, “lysfølsom”) eller mund (“bide”, “rod”). Husk også alternative stavemåder - myalgi kan optræde som myalgie - samt at flertalsformerne (kvaler, sorger) ofte indikeres af ledetråd i pluralis. På samme måde som matador både kan være tv-serie og brætspil, kan pinsel både dække fysisk pine og lidelse i overført betydning; konteksten er nøglen.
Lange svar (9+ bogstaver) og sammensætninger
Når en krydsordsforfatter har givet dig ni eller flere felter at tumle med, er chancen stor for, at løsningen gemmer sig i de klassiske danske sammensætningsord. De beskriver som regel hvor det gør ondt (hoved, ryg, skulder) eller hvordan det gør ondt (betændelse, overbelastning) - og de passer perfekt til det lidt længere felt på brættet.
Fysiske smerter - de oplagte langskud:
- hovedpine
- rygsmerter
- muskelømhed
- skuldersmerter
- nervebetændelse
- overbelastning
Overført og følelsesmæssig smerte:
- hjertesorg - lige så klassisk i krydsord som i romantiske dramaer
- trængsler - dækker alle livets små (og store) pinsler
- sorgfuldhed - hvis krydsordet er poetisk anlagt
Bemærk, at krydsord ofte fraser bindestregen: du støder altså oftere på rygsmerter end på ryg-smerter. Er der brugt latinske eller lægefaglige termer, kan du også møde neuritis (betændelse i en nerve) eller myalgi i forlængede former som kroniskmyalgi.
Tip til løsningen: Tæl vokalerne, og kig på de gennemgående konsonanter som N, R og G. Har du f.eks. _ _ V _ S M E R T E R, er rygsmerter næsten uundgåeligt, mens _ _ V _ S O R G straks peger mod hjertesorg. Brug derfor de krydsende ord som pejlemærker, og tænk både på kroppen og på sjælen, når du leder efter de lange svar.
Overført betydning, idiomer og fagtermer
Selv når din krydsordforfatter skriver “smerter”, behøver svaret ikke at ligge i kroppen. I overført betydning dukker ord som sorg, kummer, bekymring, kvaler og byrde hyppigt op - alt sammen mentale eller sjælelige smerter, der giver et elegant twist til et ellers klinisk begreb. Hold også øje med poetiske valg som pine, plage og det lidt gammeldags mishag, som krydsordskonstruktører ynder at gemme i de snørklede hjørner.
Idiomer og faste vendinger kan forkortes, komprimeres eller plukkes for deres nøgleord. Led efter korte stik som:
- Gør ondt i sjælen → onst, sjæl eller blot ondt
- Pine og plage → piner / plager
- Bær’ sin byrde → byrde
- Kvaler i kø → kvaler
Fagtermer og låneord giver krydsordene et akademisk touch. De tre klassikere er:
| Form | Eksempler | Betydning |
|---|---|---|
| Latin | dolor | Almindeligt i leksikalske krydsord |
| Italiensk | dolore / dolori | Enkelt- og flertalsform i Serie A-landet |
| Græsk -algi | neuralgi, otalgi, myalgi | Suffikset “-algi” = smerte i nerver, øre, muskler m.m. |
Til sidst: vær altid obs på alternative stavemåder. Krydsord skifter frit mellem æ/ae (lære/laere), ø/oe (stød/stod), og å/aa (sår/saar). Et felt på seks bogstaver kan derfor rumme både døgn og doegn. Når du først aflærer vanen med at skrive moderne dansk, finder du mange “smerter” i bogstavkombinationer, du ellers ville have forsvoret.
Sådan finder du hurtigt det rigtige svar
Start med det helt basale: Tæl felterne, og beslut om løsningen skal være ental eller flertal, substantiv (smerte, kvaler), verbum (værke) eller et kort udråb (av). Kig også efter om ledetråden nævner noget, der peger mod fysisk ubehag (fx “krampe under kampen”) eller sjælelig pine (“hjertesorg”), så du ikke jagter kolik, når svaret i virkeligheden er sorg.
Brug krydsbogstaverne offensivt: Har du et K som 2. bogstav? Så hælder det mod krampe eller kolik; et L dér kan i stedet give plage eller flere kvaler. Tænk i temaer: viser skæringsordene medicinske termer (læge, diagnose) - vælg neuralgi frem for trængsler. Er opgaven sportsorienteret (fodbold, løb) - så dukker overbelastning, forstuvning og krampe oftere op.
Husk krydsords-finurlighederne:
- Danske sammensætninger skrives uden bindestreg: rygsmerter, skuldersmerter.
- Alternative stavemåder: æ→ae (vaerk), ø→oe (soerg), å→aa (klaage).
- Korte udråb som av, aj og øv gemmer sig ofte i hjørner eller minifelder.
- Overført betydning kan snyde: “Det gør ondt i sjælen” leder til kummer eller bekymring, lige som “Matador” både kan være tyrefægter og tv-serie - ord med smerte kan også have flere ansigter.
