Fabio Borini

Fabio Borini, født 29. marts 1991 i den lille by Bentivoglio i Emilia-Romagna, er en italiensk offensiv fodboldspiller, der i løbet af en lang og omskiftelig karriere har optrådt som både angriber, kantspiller, offensiv midtbanemand og – i flere perioder – som wingback eller endda fuldback. Han har repræsenteret klubber i fem forskellige lande, han har vundet nationale titler med Chelsea, spillet finale i League Cup med Sunderland, nået Coppa Italia-finalen med Milan og optrådt for det italienske landshold ved store slutrunder. I 2020’erne førte karrieren ham forbi Hellas Verona, det tyrkiske Fatih Karagümrük og senest Sampdoria i Serie B. Enkelte kilder angiver ham på det seneste som kontraktløs, mens andre – med henvisning til begivenhederne i foråret 2025 – fortsat fører ham som spiller i den genopbyggede genuesiske traditionsklub; den præcise status afhænger således af, om man lægger vægt på klubbens beslutning om at fritstille ham eller på den efterfølgende reintegrering i truppen.

Tidlige år og ungdomskarriere

Fodboldinteressen blev tændt allerede i barndomsårene, hvor Borini – som søn af en Bologna-tilhænger – begyndte at spille organiseret fodbold som otteårig hos lokale Castello di Serravalle. I 2001 blev han optaget i Bologna FC’s ungdomsafdeling og tilegnede sig her de grundlæggende tekniske færdigheder og den taktiske forståelse, han siden har været kendt for. Sommeren 2007 fik han et internationalt gennembrud på ungdomsniveau, da Chelsea inviterede ham til England og indlemmede ham i klubbens akademi.

I London udmærkede han sig hurtigt. I sæsonen 2008-09 var den dengang kun 17-årige italiener førstevalg som angriber på reserveholdet, og med 10 mål i 11 kampe blev han turneringens topscorer for Chelsea Reserves. Samme sæson blev han noteret for scoring mod Manchester United i FA Youth Cup, hvilket understregede hans ry som et af de mest spændende offensive talenter i årgangen 1991.

Gennembrud hos Chelsea

Carlo Ancelotti indlemmede i begyndelsen af september 2009 Borini i førsteholdets Champions League-trup, og allerede den 20. september samme år fik han debut i Premier League, da han i slutfasen af den komfortable 3-0-sejr over Tottenham Hotspur erstattede Nicolas Anelka. I månederne efter fulgte League Cup-debut mod Queens Park Rangers, Champions League-debut mod APOEL og en optræden i FA-cuppen mod Watford.

Tiden i Chelsea var dog også præget af modgang i form af en brokoperation, der holdt ham ude i længere tid, men da han i oktober 2010 vendte tilbage som anfører for reserveholdet, skrev han sig ind i klubbens historiebøger ved at score fem gange i en vild 5-4-sejr over West Bromwich Albion Reserves.

Lånesucces i Swansea City

For at opnå kontinuerlig spilletid blev han i marts 2011 udlejet til Swansea City i den næstbedste engelske række. Her blev han genforenet med sin tidligere ungdomstræner Brendan Rodgers, og samarbejdet bar øjeblikkeligt frugt. Allerede i første kamp nettede han to gange mod Nottingham Forest, og i løbet af foråret scorede han yderligere fire ligamål – blandt andet på et præcist frispark mod Norwich City – hvilket bidrog markant til, at Swansea sluttede som nummer tre og dermed kvalificerede sig til playoff.

I playoff-finalen på Wembley mod Reading fremtvang Borini det straffespark, der cementerede waliserne 4-2-sejr og sikrede klubbens første oprykning til Premier League. Kort efter stod det dog klart, at italieneren ikke ville vende tilbage til Chelsea; i stedet ventede Serie A.

Parma og det italienske gennembrud i Roma

Parma

Parma havde allerede før låneopholdet i Wales sikret sig Borinis underskrift på en femårig kontrakt, og i juli 2011 bekræftede klubben handlen. Han nåede dog kun en enkelt officiel optræden – en Coppa Italia-kamp mod Grosseto – før han blev sendt videre til hovedstaden.

Roma

Den 31. august 2011 landede Borini hos AS Roma på en lejeaftale med købsoption. Debuten kom 11. september i hjemmekampen mod Cagliari, og bare halvanden måned senere nettede han for første gang i Serie A i et tæt opgør mod Genoa. I januar 2012 købte Roma halvdelen af spillerrettighederne og belønnede tilliden med en plads i startopstillingen. Han kvitterede med en række vigtige mål, herunder en dobbelt­scoring i 4-0-sejren over Inter den 5. februar og matchvindere mod både Palermo og Parma. Den 23. juni 2012 vandt Roma den såkaldte blindauktion mod Parma og sikrede sig den resterende halvdel af angriberens rettigheder.

Liverpool og første Premier League-periode

Brendan Rodgers, der netop var blevet udnævnt til Liverpool-manager, hentede i juli 2012 Borini til Merseyside for omkring 13,3 mio. euro. Italieneren markerede sig straks med et mål i Europa League-kvalifikationen mod Gomel, men sæsonen blev forpurret af et fodbrud i oktober og siden en skulderskade i februar. Han kæmpede sig tilbage og scorede sit første Premier League-mål for The Reds i 6-0-sejren over Newcastle i april 2013, men sluttede første sæson med blot to scoringer i 20 officielle kampe.

Sunderland – fra lejesvend til nøglespiller

Låneophold 2013-14

I september 2013 skiftede Borini på leje til Sunderland. Her udviklede han sig til publikumsfavorit med afgørende indsatser i både liga og cup. Han scorede sejrsmålet i Tyne–Wear-derbyet mod Newcastle, udlignede mod Chelsea i ligacuppen og omsatte et straffespark til sejr i semifinalen mod Manchester United. Kulminationen kom på Wembley, hvor han åbnede scoringen i League Cup-finalen 2014 – et trods alt tabt opgør mod Manchester City – og senere fik han æren som klubbens ‘Young Player of the Year’.

Permanente år 2015-2017

Efter endnu en sæson i Liverpool, hvor han blandt andet scorede mod Aston Villa, vendte han permanent tilbage til Sunderland i august 2015. I 2015-16-sæsonen nettede han fem gange i 26 ligakampe og bidrog væsentligt til at sikre overlevelse, ikke mindst via vigtige mål mod Norwich City og Chelsea i slutningen af sæsonen. Året efter blev præget af en alvorlig ledbåndsskade, og trods spektakulære sene scoringer mod Manchester United og West Ham endte Sunderland med at rykke ned.

AC Milan – alsidighed og nye roller

Den 30. juni 2017 blev Borini præsenteret som ny spiller i AC Milan, først på leje med købsforpligtelse. Han debuterede kort efter i Europa League-kvalifikation mod Universitatea Craiova og scorede sit første mål for Milan i 6-0-sejren over Shkëndija. Under træner Vincenzo Montella blev han ofte anvendt som højre wingback i både 4- og 5-mandsmidtbane, mens hans efterfølger Gennaro Gattuso undertiden brugte ham som rendyrket back på begge sider. I Serie A faldt den første ligascoring i februar 2018 mod SPAL. Efter to sæsoner med regelmæssig spilletid gled han ud af rotationen i tredje sæson og forlod klubben i januar 2020.

Hellas Verona

14. januar 2020 indgik Borini en kort aftale med Hellas Verona. Han debuterede fem dage senere mod sin barndomsklub Bologna og udlignede til 1-1. Trods enkelte fysiske problemer nåede han tre mål på et halvt år, herunder en opsigts­vækkende scoring i 2-1-sejren over den senere mester Juventus.

Fatih Karagümrük – målform i Tyrkiet

I december 2020 tog Borini skridtet til Süper Lig og sluttede sig til Fatih Karagümrük. Opholdet blev en personlig succes: 75 kampe kastede hele 36 mål af sig, og han imponerede bl.a. med et elegant, skruet langskud mod Fenerbahçe i februar 2021. I Istanbul delte han omklædningsrum med flere tidligere Serie A-profiler, herunder Lucas Biglia.

Sampdoria – tilbage til Italien og kontrakturo

Efter tre år i udlandet vendte Borini 10. juli 2023 hjem og underskrev en aftale med Sampdoria, der netop var rykket ned i Serie B og blev trænet af Andrea Pirlo, hans tidligere chef i Tyrkiet. Han fik debut 25. august 2023 mod Pisa og scorede sin første blucerchiato-scoring på straffespark mod Catanzaro 1. oktober.

I foråret 2024 toppede han formen med et hattrick – det første i hans seniorkarriere – i sæson­finalen ude mod selvsamme Catanzaro. To måneder senere – 25. september – holdt han Sampdoria inde i Coppa Italia-opgøret mod lokal­rivalerne Genoa med en sen udligning, som blev nøglen til avancement efter straffesparks­konkurrence.

Tidligt i 2025 opstod en kontraktuel konflikt, da klubben ønskede at reducere truppen og i første omgang skar Borini fra. Spilleren afviste et vinter­skifte og trænede i en periode med Primavera-holdet, mens han tre gange krævede at blive genoptaget i A-truppen. Med et nyt teknisk lederskab i april 2025 blev han formelt indlemmet i førsteholdet, men kunne ikke spille på grund af liste­regler før et skades­betinget hul opstod. Han vendte tilbage til banen 27. april 2025 i slutminutterne mod Carrarese.

Landsholdskarriere

Borini har gennemgået samtlige ungdomslandshold fra U-17 til U-21. Han debuterede for U-21 den 13. november 2009 mod Ungarn og scorede sit første U-21-mål på sin 20-års fødselsdag 29. marts 2011 mod Tyskland. På seniorniveau blev han første gang udtaget af Cesare Prandelli i februar 2012 og debuterede få dage senere i et venskabsopgør mod USA i Genova. Han indgik i truppen ved EM 2012, hvor Italien nåede finalen, men kom ikke på banen.

Ved U-21-EM 2013 i Israel havde han en hovedrolle: han afgjorde semifinalen mod Holland med kampens eneste mål og scorede Italiens trøstemål i finalen mod Spanien. Turneringen endte med en sølvmedalje, og Borini blev udtaget til UEFA’s officielle ‘Team of the Tournament’. I maj 2016 var han desuden blandt de spillere, der blev testet af Antonio Conte forud for EM i Frankrig, uden dog at komme med i den endelige trup.

Spillestil og positioner

I ungdomsårene blev Borini fremhævet som et af Italiens største offensive talenter, og det spanske magasin Don Balón placerede ham i 2012 på sin liste over verdens største spillere født efter 1991. Hans spil er karakteriseret ved hurtighed, stærk bevægelse uden bold og en kontant, præcis afslutning med begge fødder. Han har samtidig ry for at være arbejdsom og taktisk lydhør, hvilket har gjort ham i stand til at bestride et væld af roller:

• klassisk midtspids eller sekundær angriber i en 4-4-2-opstilling, som han selv betegner som sin favoritposition,
• venstre eller højre kant i 4-3-3 eller 4-2-3-1,
• offensiv wingback eller fuldback under Montella og Gattuso i Milans fleksible systemer,
• højre, indadgående ‘mezzala’ i Marco Giampaolos 4-3-1-2-formation i 2019-20-sæsonen.

Hans taktiske alsidighed og villighed til at udføre defensivt arbejde har ofte sikret ham spilletid, selv når konkurrenterne i truppen har været mere udprægede målscorere.

Statistik (udvalgte nøgletal)

Pr. 15. juni 2025 har Borini registreret mere end 350 officielle klubkampe og rundet 80 seniormål. De mest produktive perioder har været hos:

• Fatih Karagümrük: 75 kampe / 36 mål,
• Sunderland (alle ophold): over 90 kampe / 17 mål,
• Roma: 26 Serie A-kampe / 9 mål i sæsonen 2011-12.

På landsholdet står han noteret for én A-landskamp, mens han på U-21-niveau nåede 25 optrædener og otte scoringer.

Meritter

Holdtitler

• Chelsea – Premier League 2009-10, FA Cup 2009-10
• Swansea City – Vinder af Championship-playoff 2011 (oprykning til Premier League)
• Sunderland – League Cup-sølv 2013-14
• AC Milan – Coppa Italia-finalist 2017-18, Supercoppa Italiana-finalist 2018
• Italien – EM-sølv 2012
• Italien U-21 – EM-sølv 2013

Individuelle udmærkelser

• UEFA European Under-21 Championship – Team of the Tournament 2013
• Sunderlands Young Player of the Year – 2013-14

Privatliv og øvrige aktiviteter

Uden for banen har Borini siden 2015 været gift med den britiske model med irske rødder Erin O’Neill. Parret fik i september 2019 datteren Stella, og den nybagte far markerede året efter, den 13. september 2020, sin beståede eksamen som geometra – en italiensk teknisk uddannelse med fokus på opmåling og bygningskonstruktion.

Eftermæle

Fabio Borinis karriere tegner et billede af en moderne, fleksibel angriber, der aldrig har været bange for at søge nye udfordringer og tilpasse sit spil til forskellige taktiske behov. Med erfaring fra såvel Premier League som Serie A, Süper Lig og den italienske Serie B har han demonstreret en sjælden vilje til at genopfinde sig selv – hvad enten det har betydet at agere målscorer, presspiller eller offensiv flødbak. På trods af skadesperioder og kontraktuelle bump har han fastholdt en professionel tilgang og leveret afgørende præstationer i nøglemomenter, hvilket placerer ham som en interessant referencefigur for den type spillere, der via mobilitet og arbejdsetik kan skabe sig en langvarig karriere på højeste niveau.