Cristiano Biraghi

Cristiano Biraghi, født 1. september 1992 i Cernusco sul Naviglio i Lombardiet, er en italiensk professionel fodboldspiller, der som udgangspunkt dækker venstre forsvarsside, men som ved taktiske behov også har bevæget sig et skridt højere op ad banen som venstresidet wingback eller midtbanekant. Han er venstrefodet, kendt for sin præcision i indlæg fra kanten, sin udtalte evne som dødboldsspecialist og ikke mindst for de frisparksvarianter, han selv har fortalt, at han har ladet sig inspirere til af den tidligere serbiske stjerneskytte Siniša Mihajlović. Efter en lang og omskiftelig karriere, der har bragt ham forbi både La Liga og flere Serie A-klubber, bærer han i dag trøjen for Torino, samtidig med at han i ny og næ fortsat repræsenterer det italienske A-landshold.

Spillestil og tekniske karakteristika

Biraghi blev som dreng uddannet på midtbanen, men allerede i ungdomsårene hos Inter gled han længere tilbage på banen, og i dag anses han for en klassisk moderne venstreback, der kombinerer overlap, indadgående løb og defensive pligter i et højt tempo. Han er hørbart venstrefodet, hvilket gør ham naturlig til at vende bolden ind i feltet med skru fra venstre side, og takket være en solid sparketeknik er han ofte førstevalg, når der skal eksekveres direkte frispark eller sendes indadgående dødbolde.

Hans offensive bidrag måles ikke kun i mål, men i høj grad i assists: over flere sæsoner i Serie A har han ligget blandt de mest produktive forsvarsspillere, når det handler om nøgleafleveringer, og i 2019-20-sæsonen var kun Robin Gosens mere leveringsdygtig i assists fra en position i forsvaret. Samtidig er han fysisk robust, hvilket kommer til udtryk i en duellantændt tilgang til både hovedspil og tacklinger.

Klubkarriere

Barndom og ungdomsår

Fodboldrejsen begyndte i den lokale klub Carugate, inden han som otteårig blev spottet af Atalanta og dér tilbragte fire formative sæsoner på det anerkendte ungdomsakademi i Bergamo. I 2005 flyttede han til Internazionale, hvor han vandt både Esordienti-, Giovanissimi Regionali- og Giovanissimi Nazionali-turneringerne. Sæsonen 2007-08 tilbragte han på leje hos Pro Sesto, inden han vendte tilbage til Milano, hvor José Mourinho sidenhen gav ham mulighed for at træne med førsteholdet, og hvor Rafael Benítez i sommeren 2010 tog ham med på holdets preseason-tur.

Debut og de første professionelle skridt hos Inter

Den 24. november 2010 – blot 18 år gammel – debuterede han i Champions League, da han afløste Goran Pandev i slutminutterne af gruppespilsopgøret mod Twente, som Inter vandt 1-0. Fjorten dage senere fik han sin første startplads i Europa-turneringen i udekampen mod Werder Bremen. Trods de historiske minutter sikrede en tætbesat trup ham ikke umiddelbart spilletid, og derfor blev den næste fase af karrieren realiseret gennem en serie af lejeophold.

Første lejeår i Serie B: Juve Stabia og Cittadella

I juli 2011 blev han udlejet til Juve Stabia i Serie B. Debuten kom 27. august i et 1-2-nederlag til Empoli, og sæsonen blev begrænset til 11 ligakampe. Sommeren efter flyttede han videre til Cittadella, også i Serie B, hvor han for alvor etablerede sig med 36 officielle kampe i 2012-13-sæsonen. Cittadella købte efterfølgende halvdelen af hans transferrettigheder, hvilket dengang var en udbredt praksis i italiensk fodbold.

Catania: Serie A-erfaring og nedrykningskamp

Den 2. september 2013 landede han i Catania i en medejer-aftale mellem sicilianerne, Cittadella og Inter. Hovedparten af sæsonen blev tilbragt som fast mand i startopstillingen, men 23 ligakampe var ikke nok til at forhindre Catanias nedrykning fra Serie A i foråret 2014.

Ophold i Chievo og Granada

Inter købte i juni 2014 de resterende rettigheder tilbage, og kort efter afgik Biraghi på en toårig leje til Chievo. Debuten mod Juventus 30. august 2014 blev bitter, da han uheldigvis dirigerede et indlæg i eget mål i kampens sjette minut; sæsonen endte med 18 Serie A-optrædener. For at sikre fast spilletid søgte han en ny udfordring: 26. august 2015 skiftede han til Granada i La Liga på en etårig leje. Her blev det til 33 kampe i Spaniens bedste række, hvilket gav ham værdifuld international erfaring.

Pescara

11. juli 2016 solgte Inter ham permanent til oprykkerne fra Pescara. Han debuterede en måned senere i Coppa Italia-mødet med Frosinone, mens Serie A-debuten for klubben faldt 20. august mod Napoli. Den 22. december 2016 nettede han sit første Serie A-mål, da han i overtiden udlignede til 1-1 på straffespark mod Palermo. Trods personlige fremskridt måtte Pescara efter blot én sæson forlade den øverste række.

Fiorentina: den lange, violette epoke

Fiorentina hentede ham 15. august 2017 på en lejeaftale med efterfølgende købstvang til 2 millioner euro. Allerede 25. februar 2018 kom første scoring i Viola-trøjen – tilfældigvis mod tidligere klub Chievo – og han sluttede debutsæsonen med 35 kampe, ét mål og fire assists.

I 2018-19-sæsonen forblev han i Firenze trods transferbud og kvitterede med 40 optrædener, én frisparkskasse mod Atalanta og hele seks assists.

Lånet og retur til Inter

Den 29. august 2019 vendte han tilbage til Inter på en sæsonlang aftale med købsoption. Han assisterede Danilo D’Ambrosio til sejrsmålet mod Lazio blot en måned senere og greb chancen, da Kwadwo Asamoah blev skadet. Første Nerazzurri-mål kom i Europa League-opgøret mod Ludogorets 27. februar 2020, og i ligaen ramte han plet mod Sassuolo 24. juni. Sæsonen sluttede med 37 officielle kampe, tre mål og syv assists, heraf seks i Serie A – andenflest af alle ligaens forsvarsspillere.

Ny succes i Firenze

Da Inter fravalgte den indbyggede købsoption, returnerede Biraghi til Toscana, hvor han 18. oktober 2020 scorede mod Spezia og kort efter forlængede kontrakten til 2024. På trods af et vanskeligt sæsonforløb for klubben leverede han 38 kampe, én scoring og syv sidste fod på målet.

Sommeren 2021 udnævnte den nytiltrådte træner Vincenzo Italiano ham til permanent anfører. Han kvitterede for tilliden med en stribe mindeværdige frisparksmål: straffespark mod Cagliari 24. oktober, direkte frispark i Bologna 5. december og en sjælden Serie A-dobbeltfrispark mod Genoa 17. januar 2022. Sæsonen endte med 42 kampe, fem mål og to assists samt en billet til europæisk fodbold for første gang i hans Fiorentina-tid.

I Conference League-debuten den 13. oktober 2022 mod Heart of Midlothian scorede han sit første europæiske klubmål, og 27. februar 2023 leverede han et spektakulært langskudsmål fra 57,91 meter mod Hellas Verona. Med yderligere mål og hele 13 assists blev han udtaget til UEFA’s ”Team of the Season” i Conference League 2022-23.

Næste sæson fortsatte momentum: mål i første Serie A-runde mod Genoa, et vitalt kvartfinalemål mod Viktoria Plzeň 18. april 2024 og et frisparksmål mod Napoli. Trods finalesmerte mod Olympiacos 29. maj 2024 nåede han igen UEFA-sæsonholdet og afsluttede med 46 kampe, tre mål og otte målforberedelser.

Torino

Med Raffaele Palladino som ny Fiorentina-træner i sommeren 2024 ændrede formationsvalget hans position, og han gled midtvejs ud af startelleveren. Det førte 3. februar 2025 til et lejeskifte til Torino med købsoption. Han debuterede 8. februar og scorede et uheldigt selvmål seks dage senere mod Bologna. Alligevel valgte Torino 24. juni 2025 at indløse købsretten for en symbolsk sum på 250 000 euro, og i den første sommertræningskamp bar han anførerbindet i fraværet af Sukhar Zapata og Nikola Vlašić.

Landsholdskarriere

Ungdomslandshold

Den 22. september 2010 fik Biraghi debut for det italienske U19-landshold og deltog i forårets eliteturnering frem mod EM-slutrunden. Allerede 17. november samme år fik han sin første U21-kamp i en 2-1-sejr over Tyrkiet, og i februar 2013 vendte han tilbage til truppen, som i juni nåede finalen ved EM U21 i Israel – et opgør Italien tabte 2-4 mod Spanien. To år senere var han med igen ved slutrunden i Tjekkiet, hvor Italien røg ud i gruppespillet.

A-landsholdet

Efter flere udtagelses- og observationssamlinger under Cesare Prandelli, Gian Piero Ventura og Luigi Di Biagio kom det endelige gennembrud, da Roberto Mancini udtog ham til Nations League-kampene i september 2018. Den 7. september debuterede han i 1-1-kampen mod Polen på Stadio Renato Dall’Ara i Bologna, og 14. oktober samme år scorede han sit første A-landsholdsmål – et dramatisk 1-0-sejrsmål dybt i tillægstiden i returopgøret mod polakkerne i Chorzów. Målet dedikerede han til sin daværende Fiorentina-kaptajn Davide Astori, der tragisk var gået bort i marts.

Mancini fortsatte med at indkalde ham, og selv om en skade satte ham ud af spil midt i Nations League-puljen i juni 2022, vendte han tilbage 1. september 2023 under den nye landstræner Luciano Spalletti og opnåede minutter i EM-kvalifikationskampene mod Nordmakedonien og Ukraine.

Statistik

Pr. 24. maj 2025 står Biraghi noteret for over 350 officielle klubkampe fordelt på Serie A, Serie B, La Liga, Coppa Italia og de europæiske turneringer. Mål- og assisttælleren viser et tocifret antal scoringer og et væsentligt større antal oplæg, hvilket bekræfter hans profil som en offensivt orienteret back.

På landsholdsniveau har han – frem til kampen 14. oktober 2023 – passeret ti officielle A-landskampe og markeret sig med ét mål, det afgørende i Polen.

Meritter og udmærkelser

Klubmeritter

• Internazionale
    • Supercoppa Italiana: 2010
    • Coppa Italia: 2010-11
    • FIFA Club World Cup: 2010
  
• Fiorentina
    • Coppa Italia – finaledeltager: 2022-23
    • UEFA Europa Conference League – finaledeltager: 2022-23, 2023-24
  
• Inter (senere periode)
    • UEFA Europa League – finaledeltager: 2019-20
• Italien U21
    • EM-U21: Sølv 2013
• Inter – ungdom
    • Champions Under-18 Challenge: 2010
    • Viareggio Cup: 2011

Individuelle udmærkelser

• UEFA Europa Conference League – Team of the Season: 2022-23, 2023-24 (første spiller i turneringens historie udvalgt to år i træk)
• Serie A – Månedsmål: Februar 2023 (langskuddet mod Hellas Verona fra næsten 58 meter)

Dermed står Cristiano Biraghi som et eksempel på den moderne italienske fullback: teknisk kompetent, taktisk alsidig, i stand til både at forsvare dybt og levere målbidrag i den modsatte ende af banen, og med en karriere der vidner om vedholdenhed, kontinuerlig faglig udvikling og en vilje til at genopfinde sig selv på den øverste scene.