Brescia Calcio

Brescia Calcio Spillere sæsonen 25/26

Her er alle 4 spillere på Brescia Calcios hold i 25/26, til både Serie B og andre turneringer som Brescia Calcio er med i:

Alexander Jallow

Forsvarer

Trøje #18

Niccolò Corrado

Forsvarer

Trøje #19

Birkir Bjarnason

Midtbanespiller

Trøje #8

Trent Buhagiar

Angriber

Trøje #16

Brescia Calcio Historie og Info

Brescia Calcio, kendt i hjembyen som “le Rondinelle” på grund af klubbens traditionsrige våbenskjold med den brescianske løve og den karakteristiske hvide V på den blå trøje, hører til blandt de mest sejlivede fodboldinstitutioner i Italien. Siden grundlæggelsen i 1911 har klubben med urokkelig stædighed kæmpet sig igennem op- og nedture, administrative skærmydsler, økonomiske storme og uforglemmelige øjeblikke på banen. Med i alt 66 sæsoner i Serie B – flere end nogen anden klub – og et enkelt internationalt pokaltrofæ i 1990’erne er Brescia et navn, der spontant vækker minder om unge stortalenter, legendariske veteraner og et exceptionelt loyalt hjemmepublikum på Stadio Mario Rigamonti.

I løbet af årene har klubben gang på gang bevist sin evne til at rejse sig. Tre historiske nedrykninger til tredjebedste række (1938, 1982 og senest 2025) har aldrig formået at udviske den lokale forankring eller hengivenheden fra det brescian­ske folk, der er berømt for sin standhaftighed – byen kaldes ikke for ingenting Leonessa d’Italia. Netop denne ånd har båret Brescia igennem perioder, hvor både politiske reformer (navneskiftet under fascismen), økonomiske benspænd og sportslige svingninger truede med at bringe klubben i knæ.

Fra de tidligste kampe på Campo Fiera til Roberto Baggios magiske århundredskifte, fra Franco Baribbis genrejsning i 1980’erne til de dramatiske pointstraf­fer i 2025, er Brescia Calcio blevet et studie i italiensk fodbolds kompleksitet og charme. Nedenfor følger en dybdegående gennemgang af alle væsentlige facetter af klubben – historien, infrastrukturen, identiteten, de sportslige bedrifter, ungdomsarbejdet, tifoseriaen, rivaliseringerne og de seneste udfordringer – baseret på verificerbare fakta og uden unødige romantiske overdrivelser.

Oprindelse og Grundlæggelse

Fusionen 17. juli 1911

Brescia Calcio opstod som Foot Ball Club Brescia ved en sammenslutning af tre lokale foreninger – Victoria, Unione Sportiva Bresciana og Gimnasium. Fusionen var et svar på ønsket om at samle byens bedste kræfter på én bane og skabe en slagkraftig repræsentant for Brescia i de hurtigt voksende nationale turneringer.

Debut i organiseret turneringsfodbold

Klubben tilmeldte sig allerede i sæsonen 1911-12 den lombardiske Terza Categoria. Et år senere – 19. maj 1912 på Campo Fiera – sikrede Brescia sig den regionale titel via en samlet sejr over Savoia Milano og rykkede dermed op i Promozione. Den hastige sportslige vækst blev understøttet af en voksende lokal begejstring, der gjorde økonomisk plads til et egentligt hjemmebaneprojekt på Via Cadorna i 1919.

Historisk Tidslinje

1910’erne og 1920’erne: De første skridt mod toppen

• 1913-14: Debut i den daværende øverste række (girone veneto-emiliano).
• 1919-20: Første markante resultat – andenplads i det lombardiske gruppe A, hvilket førte til nationale semifinaler.
• 1929-30: Medstifter af den første Serie A med central landsdækkende struktur og sluttede på 9.-pladsen.

1930’erne: Oprykninger, nedrykninger og navneskift

Brescia klarede sig respektabelt med endnu en 9.-plads i 1930-31, men rykkede ned allerede i 1932. Efter lyn-retur til Serie A i 1933 fulgte endnu en nedrykning i 1936. Året efter tvang de fascistiske sprog­love klubben til at ændre navn til Associazione Calcio Brescia – et navn der stod helt frem til 1976.

1940’erne: Krig, genopbygning og Serie A-comeback

På trods af krigens kaos vendte Brescia tilbage til Serie A i 1942-43 og deltog i det særlige Campionato Alta Italia 1944, hvor holdet blev nummer to efter Ambrosiana-Inter. I 1945-46 opnåede man en femteplads i Serie A Alta Italia, men allerede sæsonen efter betød en 18.-plads en ny nedrykning. Dermed startede klubbens rekordlange ophold i Serie B fra 1947-48 til 1964-65 – i alt 18 sammenhængende sæsoner.

1950’erne og første del af 1960’erne: Maratonløbet i Serie B

I denne periode tabte Brescia to altafgørende oprykningsplayoffs – mod Triestina (1952) og Alessandria (1957). Klubben opbyggede dog en solid organisations­kultur og et særdeles frugtbart ungdoms­arbejde, der snart skulle give afkast.

1960’erne: Azeglio Vicini og første internationale triumf

• 1964-65: Serie B-mesterskab og oprykning til Serie A.
• 1967-68: Nedrykning trods trænerskifte fra Renato Gei til Azeglio Vicini.
• 1967: Sejr i Coppa dell’Amicizia (italiensk-schweizisk venskabspokal) – Brescias første internationale trofæ.
• 1969-70: Øjeblikkelig tilbagevenden til Serie A.

1970’erne: Identitet, nyt navn og turbulente resultater

I 1976 tog klubben igen navn efter hjembyen og skiftede officielt til Brescia Calcio. Sportsligt pendlede holdet mellem øverste og næstøverste række uden længerevarende stabilitet. 1974-76 markerede også en kortvarig tilbagevenden til ren blå trøje uden den hvide V – identitetsdebatten om trøjens design var dermed i fuld gang.

1980’erne: Frit fald og sensationel genrejsning

• 1980-81: Oprykning til Serie A.
• 1982: Franco Baribbi overtager præsidentposten midt i en dobbelt nedrykning, der kulminerede med ophold i Serie C1.
• 1984-85: Suverænt mesterskab i Serie C1 (girone A).
• 1985-86: Øjeblikkelig oprykning via 2.-plads i Serie B, men kun én sæson i Serie A derefter; degradering fulgte i 1987.
• 1988-89: Overlevelse i Serie B efter dramatisk playoff.

1990’erne: Lucescu, Anglo-Italian Cup og præsident Corioni

Luigi Corioni blev præsident i 1992 og ansatte hurtigt Mircea Lucescu, der førte holdet til sejr i Coppa Anglo-Italiana 1994 (finale mod Notts County på Wembley). Klubben nåede Serie A i 1992-93, 1994-95 og 1997-98, men kunne ikke forankre sig permanent.

2000-2005: Baggio-æraen og Brescias længste ophold i Serie A

Roberto Baggio underskrev i 2000 og var katalysator for fem sammenhængende sæsoner i Serie A. Sæsonen 2000-01 endte ifølge nogle kilder med en 8.-plads (officielle FIGC-data), mens andre statistikker angiver 7.-plads. Uanset rangeringen står sæsonen som Brescias bedste placering i den øverste italienske række. I samme periode nåede klubben semifinalen i Coppa Italia 2001-02 og finalen i UEFA Intertoto Cup 2001 (tabt til Paris Saint-Germain på reglen om udebanemål). Efter Baggios afsked i 2004 fulgte nedrykning i 2005.

2006-2016: Svingdør mellem rækkerne

• 2008-09: Tabt playoff-finale om Serie A.
• 2010-11: Knap oprykning og omgående nedrykning.
• 2014-15: Endnu en nedrykning til Lega Pro (tredjebedste), men administrativ redning pga. Parmas konkurs.

2017-2025: Cellino-perioden, triumf og dramatik

Massimo Cellino købte klubben i 2017 og sikrede en imponerende Serie B-titel i 2018-19 – den fjerde i historien – og hævede for første gang Coppa Ali della Vittoria, som tildeles mestre i den næstbedste række. Oprykningen til Serie A blev dog fulgt af nedrykning allerede i 2020.

Sæsonerne 2022-24 var præget af sportslig ustabilitet: først nedrykning til Serie C via playoff mod Cosenza, derefter genindtræden i Serie B på grund af Regginas manglende licens. Under Rolando Maran, der flere gange blev afskediget og genansat, sluttede Brescia 2023-24 som nummer otte og røg ud af playoffen efter forlænget spilletid mod Catanzaro.

I 2024-25 sikrede klubben sig sportsligt overlevelse på sidste spilledag, men den 22. maj 2025 blev Brescia idømt otte minuspoint for ubetalte skatter og afgifter. Fire af pointene skulle afsones straks, hvorfor holdet dumpede til tredje­sidstepladsen og rykkede ned. Da lønudbetalingerne fortsat udeblev, nægtede FIGC den 3. juli 2025 Brescia licens til Serie C 2025-26, og klubben blev ekskluderet fra professionel fodbold.

Klubidentitet

Farver og Trøjer

Våbenskjold

Klubben brugte ingen fast emblematik før 1965, hvor et blåt skjold med gylden, løbende løve og inverteret hvid V så dagens lys. I 1970 ændredes formen til et mere aflangt skjold med navnebånd foroven, og i 1980 kom et cirkulært logotype med løvehovedet i hvidt. Flere revisioner fulgte, indtil man i 2017 introducerede det nuværende minimalistiske logo: et stiliseret løvehoved afskåret af en hvid omvendt V og initialerne BSFC i guld.

Klub­sang

Siden 2010 har “Cuore bianco azzurro”, sunget af Silvia Fusè, været officiel klubhymne. Tidligere hymner tæller “Brescia di ferro” og “Nel Biancoblù”.

Infrastruktur

Stadio Mario Rigamonti

Rigamonti, opkaldt efter Torino-backen Mario Rigamonti, åbnede i 1959 som afløser for det historiske “Stadium” i Viale Piave. Kapaciteten er i dag omkring 19 550 tilskuere, og banen har gennemgået væsentlige renoveringer i 2007 (sikkerhed), 2012 (ny Curva Nord i tubulær stålkonstruktion) og 2013, hvor afsnittet blev navngivet efter den omkomne fan Andrea Toninelli.

Træningsanlæg

• –2018: Centro Sportivo San Filippo (stadig base for Primavera).
• 2019–2025: Nyt center i Torbole Casaglia – et hovedprojekt initieret af præsident Cellino.

Organisation og Ledelse

Præsidenter (uddrag)

Organigram (hovedlinjer)

Klubbens officielle struktur omfatter en administrerende direktør, sportsdirektør, finansafdeling, marketing & kommunikation samt et omfattende akademi under ledelse af Christian Botturi. Detaljerede stillingsbetegnelser har varieret over tid, i takt med skiftende ejerskab.

Sponsorer

Igennem årene har Brescia arbejdet med en lang række trøjesponsorer og udstyrs­producenter. Konkrete navne veksler fra år til år og er ikke udtømmende registreret i denne sammenhæng.

Fodboldfaglige Resultater

Nationale trofæer

• Serie B: 4 titler – 1964-65, 1991-92, 1996-97, 2018-19
• Serie C (Nordfinale): 1938-39
• Serie C1 (Girone A): 1984-85
• Terza Categoria (Lombardiet): 1911-12

Internationale meritter

• Coppa dell’Amicizia (1967)
• Coppa Anglo-Italiana (1993-94)
• UEFA Intertoto Cup – finaleplads 2001

Ungdomsafdelingens triumfer

Statistikker og Rekorder

Deltagelse pr. niveau

• Serie A: 23 sæsoner (bedste placering 2000-01, 7./8. plads afhængigt af kilde).
• Serie B: 66 sæsoner – italiensk rekord både totalt og i træk (18 sæsoner, 1947-65).
• Serie C/C1: 4 sæsoner (1938-39, 1982-85, 2025- – dog nægtet licens).

Retired trøjenumre

• 10 – Roberto Baggio (aktiv 2000-2004).
• 13 – Vittorio Mero (mindes efter tragisk trafikulykke).

Profiler fra akademiet

Brescia-akademiet er kendt for at have fostret talenter som Andrea Pirlo, Daniele Bonera, Marek Hamšík, Roberto Baronio og Alessio Cragno. Blandt lokale klub­ikoner kan nævnes Stefano Bonometti (flest førsteholds­kampe) og Marco Zambelli. Tidlige pionerer var målmanden Giuseppe Trivellini og allrounderen Carlo Albini.

Tifoseria

Historiske grupper

Det organiserede brescianske fanmiljø startede med “21+” i begyndelsen af 1960’erne. Siden fulgte Ultras Brescia (UBS) i 1979, berygtede for både passion og uroligheder. Efter en række alvorlige episoder opløstes UBS i 1995, hvorefter grupper som Brescia 1911, Brixia, Sezione og Brigata Sballata tog over. I 2011 samledes hovedparten under paraplyen Curva Nord Brescia.

Venskaber og rivaliseringer

• Gemellaggi: Milan, Mantova (Curva Te), Salernitana, Catanzaro, Cesena, 1. FC Nürnberg.
• Hoved­rivaler: Atalanta (Derby Lombardo), Verona (Derby del Garda).
• Andre spændingsfelter: Roma, Lazio, Juventus, Torino, Napoli, Genoa, Bologna, Vicenza, Latina, Lecce, Cosenza, Cagliari, Empoli, Inter, Como.

Sæsonerne 2023-25: Administrativ Storm

Sportslig skabelse af ro

Efter genindtrædelsen i Serie B 2023-24 under Rolando Maran sikrede Brescia en overraskende ottendeplads. Klubben tabte dog playoff-kampen i forlænget spilletid mod Catanzaro.

Pointefradrag og licensnægtelse

Den 22. maj 2025 blev klubben indberettet for manglende betaling af IRPEF- og INPS-bidrag. Tribunalet tildelte otte strafpoint – fire i indeværende sæson – hvilket resultatmæssigt sendte Brescia ned. Manglende likviditet betød desuden, at lønudbetalingsfristen 6. juni blev overskredet. FIGC fratog den 3. juli licensen til Serie C 2025-26, og klubben blev ekskluderet fra professionel fodbold.

Konklusion

Brescia Calcio repræsenterer et særligt kapitel i italiensk fodbolds historie: et hold, der gentagne gange har kæmpet sig op imod modgang og sat varige rekorder i Serie B. Klubben har givet italiensk og international fodbold navne som Andrea Pirlo og Roberto Baggio, har vundet to mindre internationale pokaler og været medstifter af Serie A. Samtidig er Brescias historie et spejl af de økonomiske vanskeligheder og de administrative faldgruber, der kan ramme selv traditionsrige klubber. Fremtiden er uvis efter eksklusionen i 2025, men fodbold­kulturen i Leonessa d’Italia har før genopfundet sig selv – og rondellen kan meget vel tage endnu en opstigning, når de lokale kræfter igen samler sig om blå trøjer med hvid V.