Mantova FC, officielt registreret under navnet Mantova 1911, er den største og mest traditionsrige fodboldinstitution i den lombardiske by Mantova – på dansk normalt gengivet som Mantua. Klubben har gennem mere end et århundrede fungeret som byens sportslige samlingspunkt, og dens historie er præget af gentagne stigninger og fald, talrige rekonstruktioner og en bemærkelsesværdig evne til gang på gang at rejse sig fra økonomiske og sportslige kriser.
Her på Fodbold i Italien kan du læse meget mere om Mantova FC. Vi bringer dig de seneste Mantova FC kampe, vi viser dig alle de aktuelle Mantova FC stillinger, og du kan også få masser af spændende information om Mantova FC og klubbens historie samt en oversigt over alle Mantova FC spillere på holdet.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for Mantova FC i sæsonen her på Fodbold i Italien.
Mantova FC Stillinger
Se de aktuelle Mantova FC stillinger herunder, for alle turneringer som Mantova FC deltager i:
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Mantova FC Kampe
Her kan du se alle de kampe som Mantova FC skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for Mantova FC.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Mantova FC kampe og se alle resultaterne mens de sker.
Kommende Mantova FC Kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede Mantova FC kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Mantova FC Spillere
Her kan du se alle spillere på Mantova FCs hold:
Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Mantova FC Historie og Info
Mantova FC, officielt registreret under navnet Mantova 1911, er den største og mest traditionsrige fodboldinstitution i den lombardiske by Mantova – på dansk normalt gengivet som Mantua. Klubben har gennem mere end et århundrede fungeret som byens sportslige samlingspunkt, og dens historie er præget af gentagne stigninger og fald, talrige rekonstruktioner og en bemærkelsesværdig evne til gang på gang at rejse sig fra økonomiske og sportslige kriser.
Med syv sæsoner i den italienske Serie A, mesterskabet i Serie B 1970-71, en tredjeplads i Coppa Italia 1961-62 og adskillige regionale og interregionale titler er Mantova 1911 – trods lange ophold uden for den øverste elite – en af de mest markante provinstraditioner i støvlelandets fodboldlandskab. Klubfarverne er hvid og rød, symboliseret ved den karakteristiske diagonale ”sash” på brystet, mens den oprindelige himmelblå nuance stadig optræder på alternative dragter og i klubbens logo som et nostalgisk nik til 1910’ernes rødder.
Frem til i dag har virgilianerne (et kaldenavn afledt af byens berømte digter, Vergil) deltaget i 97 sæsoner på nationalt plan, heraf 71 som fuldtidsprofessionelle. Senest rykkede Mantova i 2024 op i Serie B efter 14 års fravær og sikrede sig i den efterfølgende sæson fornyet eksistens i den næstbedste række. Klubbens helt særlige tiltrækningskraft skyldes kombinationen af stolte traditioner, den folkelige opbakning på Stadio Danilo Martelli og en fortælling om vedholdenhed, der gennem årtier har gjort ”Piccolo Brasile” til et begreb i italiensk fodbold.
Historisk udvikling
De første skridt (1906-1914)
Fodbolden kom til Mincio-flodens bredder i 1906, da Ardiccio Modena og Guglielmo Reggiani – inspireret af oplevelser i Liverpool – købte en bold og stiftede Mantua Football Club. Projektet varede kun ét år, men spiren var lagt. De to pionerer oprettede efterfølgende hver deres forening, Vis et Virtus og Gruppo del Calcio, som i 1911 smeltede sammen til Associazione Mantovana del Calcio (AMC). Samme år stod byens første egentlige fodboldbane klar ved Ippodromo del Te, og i sæsonen 1914-15 debuterede Mantovana i turneringsregi, nærmere bestemt i kategorien Promozione.
Mellemkrigstid og de første topår (1919-1939)
Efter Første Verdenskrig blev navnet ændret til Associazione Calcio Mantova, og klubben rykkede umiddelbart op i Prima Categoria – datidens højeste niveau. Mantova markerede sig med en tredjeplads i den indledende regionale pulje 1919-20 og nåede året efter semifinalen i det nationale slutspil. I 1921 var skimlen til italiensk divisionsfodbold under forandring: 24 af de førende klubber dannede den udbryderstyrede CCI-liga. Mantova var blandt separatisterne og indtog en fjerdeplads i sin gruppe. Da FIGC og CCI året efter fandt sammen igen, blev Mantova allokeret til den nye Prima Divisione Nord, men skærpede nedrykningsregler sendte kort efter klubben tilbage i andenrangsdivisionen.
I resten af mellemkrigstiden pendlede virgilianerne mellem niveau 2 og 3. En opsigtsvækkende redegørelse for dommerkorruption – virtuosien fra det forudgående år – medførte dog i 1924 en bureaukratisk redning og endnu en sæson på øverste hylde. Siden 1929 blev Serie B og Serie C formelt defineret, og Mantova befandt sig oftest i den tredje kategori, hvor flere anden- og tredjepladser i årene 1939-40 til 1942-43 vidnede om kontinuerlig sportslig vitalitet.
Efterkrigsårene og ”Piccolo Brasile” (1945-1961)
Anden Verdenskrigs ophør bragte Mantova tilbage i en Serie B, der i første omgang var opdelt i regionale grupper. En turneringsreform i 1948 – tilbagevenden til én samlet række – førte til degradering, og i 1953-54 kulminerede den sportslige deroute med en bundplacering i Serie C. I stedet for resignation fulgte en strategisk satsning på unge talenter, anført af træner Edmondo Fabbri og leder Italo Allodi.
Resultatet blev en historisk tretrinsraket: sejr i IV Serie (1956), oprykning via et scudetto interregionale året efter og endnu et triumfopgør i 1959, hvor Siena blev besejret i et afgørende playoff i Genova. Sæsonen 1960-61 sikrede Mantova en overraskende andenplads i Serie B – blot overgået af Venezia – og med to runder tilbage blev billetten til Serie A indløst for første gang. På dette tidspunkt havde pressen døbt holdet ”Piccolo Brasile” som hyldest til det farverige, tekniske spil, og klubben havde skiftet farver fra himmelblå til hvid-rød i sponsorforbindelse med det lokale oljeselskab OZO.
Glansperioden i Serie A (1961-1968)
I debutsæsonen 1961-62 hentede Mantova offensive profiler som Angelo Benedicto Sormani fra Santos – Pelés vicespydspids – og schweizeren Anton Allemann. Premièren i Torino endte 1-1 mod Juventus, og sæsonen sluttede med en niendeplads, den bedste placering i klubbens historie. Stammen talte senere navne som Karl-Heinz Schnellinger i forsvaret og den unge målmand Dino Zoff. Efter fire sammenhængende år i eliten fulgte nedrykning, men Mantova vendte prompte tilbage og var igen Serie A-deltager i 1966-67 og 1967-68. Den 1. juni 1967 skrev klubben sig for alvor ind i italiensk fodboldfolklore, da en sensationel 1-0-sejr over Inter kostede milaneserne mesterskabet på sidste spilledag.
Svingdøre og frit fald (1968-1983)
Op- og nedture fortsatte. Mantova vandt Serie B 1970-71 og fik en syvende Serie A-sæson i 1971-72, men inden for 14 måneder var holdet raslet helt ned i Serie C. Herefter fulgte tre årtier uden genbesøg i næstbedste række. Finansielle vanskeligheder kulminerede i sæsonen 1982-83: mens førsteholdet landede en tredjeplads i Serie C2, blev den gamle AC Mantova erklæret konkurs. Et veronesisk konsortium under Mariuccio Vassanelli erhvervede aktiverne og dannede Nuova AC Mantova.
Genopbygning og ny kollaps (1983-1994)
Den nydøbte klub brugte to sæsoner på at finde fodfæste og sikrede oprykning via et dramatisk straffesparksopgør mod Ospitaletto i 1986. Æren i Serie C1 blev kort; allerede i 1988 rykkede Mantova ned igen, denne gang med Mario Corso på trænerbænken, der dog straks bragte holdet tilbage. Start-90’erne bød på en markant oprustning under præsident Paolo Grigolo. I 1993 var klubben centimetre fra Serie B, men et nederlag i playoff-semifinalen til Como og efterfølgende formelle uregelmæssigheder kostede dyrt: Mantova blev tvangsnedrykket til Serie D og siden ekskluderet – den juridiske ende på det andet Mantova-kapitel.
Fra amatør til professionel – endnu en fødsel (1994-2003)
Som svar købte lokale kræfter i 1994 licensen fra 3B Porto og etablerede Mantova Calcio 1994. Debuten i Eccellenza (1994-95) endte med oprykning til CND, og i 1997 var klubben atter professionel via sejr i Serie D. Det blev dog til fem på hinanden følgende år i den lukkede C2-middemådighed, hvilket udløste ejerskifte til Mario Cioli. Heller ikke han fandt den rette formel, og de følgende sæsoner var præget af hyppige trænerskift og skuffende slutplaceringer.
Di Carlo-æraen og den hurtige himmelflugt (2003-2006)
Vendepunktet kom i 2003-04 med ansættelsen af den debuterende cheftræner Domenico Di Carlo samt sportsdirektør Giuseppe Magalini. Mantova vandt sin C2-pulje suverænt, og med Fabrizio Lori som ny præsident forlængede holdet succesen: i 2004-05 sikrede Mantova oprykning til Serie B gennem playoff-finalesejr over Pavia foran 12.000 tilskuere. Det unge, stort set uforandrede mandskab fortsatte med at imponere på næsthøjeste niveau. I 2005-06 førte Mantova Serie B i flere måneder og nåede playoff-finalen, hvor Torino dog løb med Serie A-pladsen efter forlænget spilletid.
Stabilitet, der blev til storm (2006-2010)
Næste sæson leverede Mantova den ærefulde bedrift at blive første hold til at besejre Juventus i Serie B – 1-0 på Martelli. 2007-08 og 2008-09 var sportsligt mellemvarer, trods stjernesigninger som Stefano Fiore. Klubben gennemførte flere trænermanøvrer – Tesser, Brucato, Costacurta og Somma – uden at rykke ind i playoff-zonen. Den finansielle struktur begyndte at erodere. Sæsonen 2009-10 sluttede med nedrykning til Lega Pro og en tårnhøj gæld på cirka 9 mio. €. Den 30. juni 2010 var konkursen en kendsgerning.
Fanklubben tager over – Mantova Football Club (2010-2017)
Allerede 2. juli 2010 stiftede en gruppe fans A.S.D. Mantova Football Club og fik straks tildelt Serie D-licens. Via et unikt aktieprogram – Mantova United – erhvervede supporterne selv en fjerdedel af kapitalen. Den sportslige start var overbevisende; med lokale profiler som Gabriele Graziani og målmand Mirko Bellodi vandt Mantova Serie D-puljen 2010-11 og rykkede op i Lega Pro Seconda Divisione. Perioden var dog præget af ustabilt ejerskab, gentagne trænerskift (bl.a. Sauro Frutti og Giuseppe Brucato) og flere halvfærdige overtagelsesforsøg, herunder et mislykket spansk ”Platinum”-konsortium.
I 2013 solgte Bruno Bompieri 50 % af aktierne til den bergamaskiske duo Enzo Passera og Bruno Bianco, der imidlertid trak sig få måneder senere. Året efter overtog den veronesiske forretningsmand Michele Lodi flertallet og bragte klubben ind i den nystrukturerede Serie C (2014-15). Projektet kuldsejlede: lønninger blev forsinket, point sank, og i 2015 gik ejerskabet videre til SDL CentroStudi S.p.A. fra Brescia, som proklamerede en hurtig vej til Serie B. Trods en stærk trup faldt holdet i 2016-17 på organisatoriske uoverensstemmelser; SDL forlod klubben uden midler, og en uklar romersk investorgruppe missede betalingen af lønninger. Den 14. juli 2017 accepterede Mantova officiel eksklusion og ophørte.
Nutidens Mantova 1911 (2017- )
Byens borgmester initierede endnu en rekonstruktion. Forretningsmanden Alberto Di Tanno fik licensen til Serie D 2017-18 under navnet Mantova 1911 SSD. Under træner Renato Cioffi blev det til en fjerdeplads og playoff-exit. Året efter overtog Fiduciaria Emiliana – reelt Hellas Veronas ejer Maurizio Setti – klubben for 623.000 €. Mantova kæmpede til sidste runde med Como om oprykning (2018-19), men måtte i stedet nøjes med playoff.
Sæsonen 2019-20 med træner Lucio Brando startede lovende; efter 21 kampe uden nederlag var Mantova på førstepladsen, da COVID-19 lammede Italien. FIGC stoppede turneringen og homologerede stillingen: oprykning til Serie C var en realitet. På niveau 3 leverede Mantova solide præstationer – 10. plads i 2020-21 og 15. i 2021-22. I 2022-23 gik det galt: holdet tabte playout-duellen mod AlbinoLeffe og rykkede ned i Serie D for første gang siden 2010.
Sommeren 2023 ændrede alt. Filippo Piccoli købte aktiemajoriteten, dækkede gæld, sikrede licensen og overtog ejerskabet. Samtidig blev Mantova administrative genindsat i Serie C på grund af Pordenones konkurs. Med Davide Possanzini som træner, erfarne profiler som Galuppini, Giacomelli og Burrai og en fanskare, der købte over 4.200 sæsonkort, dominerede Mantova 2023-24-kampagnen. Allerede 7. april 2024 kunne klubben – med ni points forspring – fejre oprykning til Serie B. Den efterfølgende sæson endte med overlevelse i den næstbedste række efter en sen forårsopblomstring under samme trænerstab.
Klubbens identitet
Farver og dragter
- 1911-1956: Himmelblå trøje, hvide shorts, himmelblå strømper (i 1920’erne periodevist inddelt i kvarterede felter).
- Efter 1956: Hvid trøje med rød diagonalstribe – introduceret af petrolselskabet OZO og siden fast forankret i klubbens DNA.
- 1960’erne: Rød trøje uden bånd, hvide shorts – et symbolsk forsøg på ny begyndelse under sportslig modgang.
- 1990’erne: Den diagonale båndtrøje blev reintroduceret sporadisk.
- 2000’erne →: Permanent tilbagevenden til den bianco-bandata trøje, mens udebanesættet som regel spejlvender farverne (rød bund, hvid sash).
- Særlige designs: Gul-grøn ”Piccolo Brasile”-hommage (Serie B-perioden) og centenarie-trøjen 2011 (himmelblå med bianco-rosso-stribe).
Logo og heraldik
Kerneelementer i Mantovas våbenskjold er byens korsbanner (sølv felt med rød kors) og et halvcirkulært himmelblåt felt – en påmindelse om de oprindelige farver. I 2002 blev dette kombineret i et rød-hvidt skjold med navnet AC Mantova på en hvid overligger. Konkursen i 2010 medførte et midlertidigt rundt logo valgt via afstemning, men i 2017 vendte klubben – efter forhandling med bobestyrerne – tilbage til skjoldet fra 2002, nu opdateret til Mantova 1911.
Klubhymne
Den officielle klubsang ”Forza Mantova” er komponeret af den lokale musiker Giancarlo Pasquini, bedre kendt under kunstnernavnet Dave Rodgers. Hymnen spilles fast inden kickoff på Martelli og ved officielle arrangementer.
Infrastruktur
Stadio Danilo Martelli
| Detalje | Information |
|---|---|
| Åbnet | 1931 (som polisportivo) |
| Navnehistorik | Mussolini (1931-36) / Settimio Leoni (1936-45) / John R. Nation (1945-49) / Danilo Martelli (1949- ) |
| Kapacitet (efter renovering 2024) | 11.219 siddepladser |
| Beliggenhed | Viale Te 7, Mantova |
| Primær brug | Førsteholdets hjemmekampe, større ungdoms- og damekampe |
Træningsanlæg: Sinergy Mantova Center
Siden 9. oktober 2021 har klubbens herre-, kvinde- og ungdomsselektioner haft base i Borgochiesanuova-kvarteret, cirka 4,2 km fra stadion. Anlægget rummer fem baner (tre naturgræs, to kunstgræs), en 250-pladsers minitribune, fitnessfaciliteter samt særskilte omklædningsrum for førstehold, kvindehold og akademi. I forbindelse med Serie B-oprykningen blev komplekset moderniseret og rebrandet i samarbejde med energiselskabet Sinergy.
Organisation og ejerskab
Forretningsadresse
Klubkontoret er integreret i Martelli-stadion, Viale Te 7, 46100 Mantova.
Aktiestruktur pr. januar 2024
| Aktionær | Kapitalandel |
|---|---|
| FP73 S.r.l. (Filippo Piccoli) | 98,49 % |
| Gianluca Pecchini | 1,51 % |
Ledende poster (2. april 2024)
- Præsident: Filippo Piccoli
- Administrerende direktør: (rolle samlet hos præsidenten)
- Teknisk direktør: Christian Botturi
- Cheftræner: Davide Possanzini
- Akademichef: (ikke specificeret i kilderne)
Sportslige meritter
Nationale titler
| Konkurrence | Antal | Sæson(er) |
|---|---|---|
| Serie B | 1 | 1970-71 |
| Coppa Italia – bedste placering | 3. plads | 1961-62 |
Inter- og regionale triumfer
- Serie C: 1958-59 (gir. A), 2023-24 (gir. A)
- Serie C2: 1987-88, 1992-93, 2003-04
- Campionato Interregionale / Prima Categoria: 1957-58
- Campionato Nazionale Dilettanti / Serie D: 1996-97, 2010-11, 2019-20
- Eccellenza: 1994-95
Udvalgte andenpladser og semifinaler
Mantova har desuden noteret sig for talrige andenpladser – bl.a. i Serie B 1960-61, Serie C1 2004-05 og Serie D 2018-19 – samt semifinaledeltagelse i Coppa Italia Semiprofessionisti 1974-75 og Coppa Italia Serie D 2018-19.
Statistik og rekordbog
Samlet deltagelse i turneringer
Fra debuten i national semifinale den 10. april 1921 til i dag har Mantova registreret 97 sæsoner på nationalt plan, hvoraf 71 efter FIGC-definitionen er professionelle (Serie A, B, C1, C2). Klubben indtager dermed 51. plads blandt alle italienske klubber, der har optrådt i den øverste liga.
Sæsonfordeling (forkortet oversigt)
| Division | Sæsoner |
|---|---|
| Serie A | 7 |
| Serie B | 8 + nyoprykket 2024-25 |
| Serie C/C1/C | Talrige (første i 1935) |
| Serie C2 | Flere perioder 1983-2004 |
| Serie D / IV Serie | 1950’erne, 1990’erne, 2010-11, 2017-20, 2023 (annulleret) |
Tifosi og kultur
Ultrakultur
De organiserede grupper holder til i Curva Te på Martelli. De ældste og mest markante er Ultras Mantova 1975, DAGAN og Virgilian’s Kaos. For mere familieorienteret support koordinerer Centro di Coordinamento Mantova Club omkring 30 fanforeninger fordelt over hele provinsen.
Venskaber
- Brescia – etableret i 1980’erne, stadig aktivt.
- Cesena – siden 1993, præget af hyppige gensidige besøg.
- Prato – venskab stiftet 1998.
- Lens (Frankrig) – kontakt opstod under EM 2008.
- Darfo Boario og Aston Villa – gode relationer, dog på et mere uformelt plan.
Rivalisering
Heftigste interregionale fjendskab udspiller sig mod Hellas Verona og Cremonese, mens kampe mod Atalanta, Padova, Vicenza og de øvrige Veneto-klubber også er særligt følelsesladede. På emiliansk side er duellerne med SPAL, Modena og Reggiana traditionsrige. Rivaliteten med Torino stammer fra den tabte Serie A-playoff 2006.
Nuværende sportslig sektor
Førsteholdstrup 2025-26 (uddrag)
Truppen pr. 25. juli 2025 er ikke fuldt detaljeret her, men omfatter fortsat profiler som Gaetano Monachello og Youssouf Mensah, kombineret med sommerens nytilkomne Serie B-forstærkninger.
Stab
- Cheftræner: Davide Possanzini
- Assistenttræner: (oplyses ikke)
- Målmandstræner: (oplyses ikke)
- Fysisk trænerteam og analytikere: tilknyttet Sinergy Mantova Center
Afsluttende perspektiv
Mantova 1911 repræsenterer et unikt fænomen i italiensk fodbold: en klub, der trods flere fallitter fortsat bevarer sin identitet, farver, hymne og fanbase intakt. Historien om ”Piccolo Brasile” er ikke blot et nostalgisk minde, men et billede på, hvordan passion, lokalsamling og organisatorisk modstandskraft kan overvinde både økonomisk turbulens og sportslige tilbageslag. Med en revitaliseret ejerstruktur, moderne faciliteter og en trofast supporterskare går virgilianerne ind i den nye Serie B-æra med ambitioner om stabilitet – og, som altid, håbet om igen en dag at gense de store scener i Serie A.