Unione Sportiva Catanzaro 1929 – i daglig tale blot Catanzaro eller de gule-røde – er fodboldflaget for Calabriens regionshovedstad. Klubben har siden grundlæggelsen i 1929 levet et omskifteligt liv præget af lige dele spektakulære højdepunkter, smertefulde nedture, lokale helte og gentagne økonomiske genopstandelser. Trods kun syv sæsoner i Serie A har Catanzaro sat varige aftryk i italiensk fodboldhistorie, ikke mindst som første calabresiske klub i den bedste række, som finalist i Coppa Italia allerede i 1966 og som et af 1970’ernes farverige provinshold, der udfordrede de etablerede storklubber.
Her på Fodbold i Italien kan du læse meget mere om US Catanzaro. Vi bringer dig de seneste US Catanzaro kampe, vi viser dig alle de aktuelle US Catanzaro stillinger, og du kan også få masser af spændende information om US Catanzaro og klubbens historie samt en oversigt over alle US Catanzaro spillere på holdet.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for US Catanzaro i sæsonen her på Fodbold i Italien.
US Catanzaro Stillinger
Se de aktuelle US Catanzaro stillinger herunder, for alle turneringer som US Catanzaro deltager i:
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
US Catanzaro Kampe
Her kan du se alle de kampe som US Catanzaro skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for US Catanzaro.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle US Catanzaro kampe og se alle resultaterne mens de sker.
Kommende US Catanzaro Kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede US Catanzaro kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
US Catanzaro Spillere
Her kan du se alle spillere på US Catanzaros hold:
Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
US Catanzaro Historie og Info
Unione Sportiva Catanzaro 1929 – i daglig tale blot Catanzaro eller de gule-røde – er fodboldflaget for Calabriens regionshovedstad. Klubben har siden grundlæggelsen i 1929 levet et omskifteligt liv præget af lige dele spektakulære højdepunkter, smertefulde nedture, lokale helte og gentagne økonomiske genopstandelser. Trods kun syv sæsoner i Serie A har Catanzaro sat varige aftryk i italiensk fodboldhistorie, ikke mindst som første calabresiske klub i den bedste række, som finalist i Coppa Italia allerede i 1966 og som et af 1970’ernes farverige provinshold, der udfordrede de etablerede storklubber.
Klubbens identitet er uløseligt knyttet til byens kejserlige ørn – det gyldne rovfuglemotiv på byvåbnet – og til de røde og gule farver, som pryder både trøjer, flag og tribuner. Hjemmekampene spilles på Stadio Nicola Ceravolo, opført i 1919 og dermed Calabriens ældste sportsanlæg. Her har mere end én generation af tilhængere fulgt triumfer og tragedier fra betontribunerne, hvis kapacitet i de glade Serie A-år blev udvidet til omkring 30.000 tilskuere.
Følgende omfattende leksikonartikel dykker ned i alle hjørner af Catanzaros rige historie – fra de fascistiske 1920’ere over cup-bedrifter, Serie A-eventyr og talentet Massimo Palancas ikonstatus, til nyere tids konkurser, re-branding og den længe ventede retur til Serie B i 2023. Undervejs foldes klubbens farver, våben, hymner, stadion, økonomiske struktur, meritter, rivalopgør og kulturbærende fanmiljø ud i detaljerede afsnit, så både nye og garvede calcio-kendere får et komplet billede af Calabriens ældste professionelle fodboldinstitution.
Historisk udvikling
Grundlæggelsen og 1920’erne
I 1927 fusionerede de to lokale hold Braccini og Scalfaro til Unione Sportiva Catanzarese. To år senere – efter et fascistisk regimes besøg i byen – blev navnet ændret til Unione Sportiva Fascista Catanzarese, og 1929 regnes som det officielle stiftelsesår. Fra første færd bar klubben byens kejserlige ørn som symbol og valgte rødt og gult som farver, identisk med Catanzaros våben.
1930’erne: Første opstigning til Serie B
Debutsæsonen 1929-30 i Terza Divisione (datidens fjerde niveau) endte med direkte oprykning til Prima Divisione. I 1932-33 under den ungarske træner Géza Kertész vandt Catanzaro sit første større mesterskab via play-offs mod Siracusa og Perugia og rykkede som det allerførste calabresiske mandskab nogensinde op i Serie B. Sæsonen 1933-34 sluttede med en flot fjerdeplads, men økonomiske problemer førte senere til tilbagevenden til Serie C og siden en periode med inaktivitet i årene 1939-45 på grund af Anden Verdenskrig.
Krigsår og efterkrigstid
Klubben genoptog aktiviteterne i 1945 under navnet Unione Sportiva Catanzaro. I den turbulente genopbygningsfase pendlede man mellem Serie C og Serie B. 1950 markerede et administrativt vendepunkt, da Aldo Ferrara overtog præsidentposten og lagde grunden til den professionalisering, der førte til sportslige gennembrud i de følgende årtier.
1950’erne: Reorganisering og international debut
Omstruktureringen af de italienske rækker i 1952 sendte Catanzaro ned i IV Serie, men klubben svarede igen ved at vinde både divisionen og den landsdækkende Scudetto IV Serie 1952-53 og sikre omgående retur til Serie C. Præsident Nicola Ceravolo tiltrådte i 1958, og året efter kronedes indsatsen, da holdet – anført af træner Piero Pasinati og skytten Gianni Bui – vandt Serie C-gruppen med imponerende 56-15 i målscore og rykkede op i Serie B for fjerde gang.
I 1960 deltog Catanzaro i den schweizisk-italienske Cup of the Alps, hvor sejre over bl.a. St. Gallen sikrede den første internationale titel til klubben og til italiensk fodbold i turneringen.
1960’erne: Konsolidering i Serie B og Coppa Italia-finalen 1966
Seks sammenhængende sæsoner i Serie B kulminerede i en sensationel Coppa Italia-færd 1965-66: sejre over Messina, Napoli, Lazio, Torino og endelig Juventus i en legendarisk semifinale i Torino gav Catanzaro en historisk finaleplads. Drømmen om pokalen brast dog mod Fiorentina, der vandt 2-1 i Rom.
1970’erne: Vejen til Serie A og Palancas gennembrud
Første oprykning 1971
Sæsonen 1970-71 blev skelsættende. Efter 12 år i Serie B kvalificerede Catanzaro sig til et tremands-play-off med Atalanta og Bari. Sejren på 1-0 over Bari i Napoli – Angelo Mammì scorede i det 80. minut – udløste den første Serie A-billet til en calabresisk klub nogensinde. Byen fejrede triumfen i dagevis; en gigantisk bogstav-A blev opført på Corso Mazzini, og stadionkapaciteten blev på rekordtid udvidet til 30.000.
Debutsæsonen 1971-72
Et ungt mandskab med profiler som Alberto Spelta og Luigi Maldera kæmpede mod overmagten. Første Serie A-sejr – 1-0 i Torino mod Juventus den 30. januar 1972 – skrev sig ind i klubbens mytologi, men totalen på kun tre sejre førte til nedrykning.
Anden oprykning 1976
Efter nærved-missen i 1975, hvor Verona vandt en playoff, sikrede træner Gianni Di Marzio og nyerhvervelsen Massimo Palanca oprykning året efter via dramatisk 2-1-sejr over Reggiana i Reggio Emilia. Palanca afsluttede sæsonen med 11 ligamål. Serie A-opholdet 1976-77 blev dog kortvarigt, men huskes for sejre over Milan (1-0 på neutral bane i Catania) og Lazio på Olimpico.
Tredje oprykning og fem år i træk i toppen
I 1977-78 returnerede Catanzaro til Serie A og holdt sig oppe for første gang: en 9. plads i 1978-79 med Palanca som 10-målsskytte. Samme sæson nåede klubben semifinalen i Coppa Italia (exit mod Juventus efter 1-1 hjemme og 2-4 ude).
1979-80 var præget af bundstrid, men skandalesagen om illegale væddemål rykkede i stedet Milan og Lazio ned, hvilket reddede Catanzaro. Med Tarcisio Burgnich på trænerbænken kom den sportslige belønning i 1980-81, hvor holdet toppede tabellen kortvarigt og sluttede på en podieplacering i midten – kilderne divergerer: nogle anfører 8.-plads, andre 7.-plads. Året efter gentog man bedriften og opnåede endnu en 7.-plads (officielt klubbens bedste Serie A-resultat). Samtidig blev Coppa Italia-semifinalen 1981-82 mod Inter først afgjort efter forlænget spilletid og reglen om udebanemål.
1980’erne: Guldalderens slutning og elevatorår
Efter nedrykningen i 1983 fulgte fire ustabile sæsoner. 1984-85 og 1986-87 blev vundet i Serie C1 (gruppe B) – begge gange med øjeblikkelig retur til Serie B. I 1987-88 endte man blot ét point fra oprykning til Serie A under træner Vincenzo Guerini, mens veteranen Palanca rundede karrieren af med endnu to hattricks året efter og sikrede overlevelse.
1990’erne: Lang nedtur og tolv år i Serie C2
Sæsonen 1989-90 sluttede med sidstplads og nedrykning til Serie C1, og allerede i 1991 sendte et strafpoints fratræk holdet i Serie C2 – første gang nogensinde på fjerde niveau. Fra 1991 til 2003 var Catanzaro fast inventar i den liga, kun afbrudt af to playoff-forsøg (2001 mod Sora og 2003 mod Acireale), som begge glippede hjemme på Ceravolo foran >16.000 tilskuere.
2000’erne: Kortvarig renaissance og ny konkurs
Sommerens administrative pladser i 2003 gav klubben adgang til Serie C1, og med Piero Braglia som træner vandt man 2003-04 gruppen foran Crotone og Viterbese. Året efter var Catanzaro tilbage i Serie B efter 14 års fravær, men både 2004-05 og 2005-06 endte på sidstepladsen trods profiler som Benito Carbone og Julio César León. Den sportslige deroute blev efterfulgt af økonomisk kollaps og udelukkelse fra turneringen i juli 2006.
F.C. Catanzaro (2006-2011)
Advokat Giancarlo Pittelli stod i spidsen for det nye selskab F.C. Catanzaro S.p.A., der i 2006 blev indplaceret i Serie C2. Sportsligt nåede man tre playoff-deltagelser uden succes – kulminerende i det smertefulde 0-4-nederlag til Cisco Roma i finalen 2010. I januar 2011 udeblev lønningerne, spillerne satte sig demonstrativt ned under en kamp, og 24. februar 2011 erklærede byretten selskabet konkurs.
Genfødsel som U.S. Catanzaro (2011-)
Den 23. juni 2011 overtog Catanzaro Calcio 2011 S.r.l. (Jose Cosentino og Romeo Carmelo) konkursboet og genetablerede klassikerklubben. Efter en vellykket appel til idrætsdomstolen TNAS blev holdet optaget i Lega Pro Seconda Divisione 2011-12, hvor Francesco Cozza førte truppen til direkte oprykning med 83 point og 21 sæsonmål af Simone Masini. I 2018 tog klubben officielt det historiske navn Unione Sportiva Catanzaro 1929 tilbage – nu med årstallet integreret i våbenskjoldet.
2020’erne: Den længe ventede retur til Serie B
Sæsonerne 2020-21 og 2021-22 bød på playoff-nederlag i semifinalerne, begge gange mod Padova. 2022-23 var imidlertid triumfens år: allerede i runde 33 sikrede Catanzaro sig mesterskabet i Serie C (gruppe C) med 0-2 ude over Gelbison og rykkede dermed op i Serie B efter 17 års fravær. Kort efter fulgte sejren i Supercoppa di Serie C 2023.
Identitet, farver og symboler
Klubfarver
Siden stiftelsen har Catanzaro spillet i rød og gul. Mest ikonisk er enten den helrøde trøje med gule detaljer eller den lodret stribede rød-gule model, begge ledsaget af røde shorts og strømper med gul kant. Sjældnere er horisontale striber – dog bar holdet netop en sådan trøje i den berømte Coppa Italia-sejr over Juventus i 1965-66. Udebanedragten har oftest været helblå med gule/røde indslag, men også helhvide eller helgule varianter er set, afhængigt af modstanderens farver.
Klubvåben
Våbenskjoldet viser den gyldne kejserørn fra byens coat of arms. På brystet bærer ørnen et lille skjold med de tre bakker, Catanzaro er opført på, mens et blåt bånd i næbbet bærer mottoet Sanguinis effusione (“ved blodudgydelse”) – en henvisning til byens historiske tab i slag. En lodret linje deler skjoldet, så de røde og gule farver kan placeres side om side. Skjoldformen har i perioder været afløst af et ovalt logo (sent 1990’erne), men i 2011 vendte man tilbage til den klassiske udformning.
Hymner og sange
Det officielle klub-anthem hedder “Aquile, Aquile, Aquile” og spilles før hvert kickoff på Ceravolo. I 1970’erne blev yderligere populære supporter-sange lanceret, bl.a. “U Catanzaru in Serie A” på lokal dialekt efter oprykningen 1971 og “Dirindindì Dirindindà” i forbindelse med tilbagekomsten 1976.
Stadion: Stadio Nicola Ceravolo
Historie og udvikling
Banen blev indviet i 1919 og er med rette kendt som Calabriens ældste sportsarena. Efter præsident Nicola Ceravolos død fik stadion i 1989 hans navn. Kapaciteten var oprindeligt 14.750 tilskuere, men blev midlertidigt hævet til ca. 30.000 i 1971 for at honorere Serie A-kravene. I nyere tid blev en betontribune, hvor ultras-grupperingen holder til, forstærket efter risiko for sammenstyrtning.
Faciliteter
- Underlag: Naturgræs
- Opført: 1919 (siden flere renoveringer)
- Nuværende kapacitet: ca. 14.750 siddepladser
- Adresse: Viale dei Normanni, Catanzaro
Sportslige resultater og statistikker
Sæsoner i Serie A
| Sæson | Placering | Sejre-Uafg-Ned | Anm. |
|---|---|---|---|
| 1971-72 | 15./sidst | 3-15-12 | Første sejr: 1-0 over Juventus |
| 1976-77 | 15. | — | Sejre bl.a. mod Milan og Lazio |
| 1978-79 | 9. | — | Første gang overlevelse |
| 1979-80 | 14.* | — | *Overlevede via match-fixing domme mod andre klubber |
| 1980-81 | 7./8. | — | Bedste start – lå i spidsen efter 5 runder |
| 1981-82 | 7. | 9-10-11 | Bivi 12 mål; Coppa Italia-semifinale |
| 1982-83 | 16./sidst | 2 sejre | Relegation |
Coppa Italia-bedrifter
- 1965-66: Finalist (tabte 1-2 til Fiorentina)
- 1978-79: Semifinale (ud mod Juventus)
- 1981-82: Semifinale (ud mod Inter på udebanemål)
Internationale turneringer
Catanzaro har deltaget i to interkontinentale friendly cups:
- 1960 Cup of the Alps – vindere
- 1972 Anglo-Italian Cup – møder mod Stoke City og Carlisle United
Meritter og titler
| Turnering | Titler | År |
|---|---|---|
| Serie C / C1 | 6 | 1935-36, 1958-59, 1984-85, 1986-87, 2003-04, 2022-23 |
| Serie D (IV Serie) | 1 | 1952-53 + nationalt Scudetto IV Serie |
| Supercoppa di Serie C | 1 | 2023 |
| Coppa Italia | Finale | 1965-66 |
| Cup of the Alps | 1 | 1960 |
Profiler: Spillere og trænere
Legendariske spillere
- Massimo Palanca – 120+ klubmål, topscorer i Serie B (1978) og pokalturneringer; kendt for skruede hjørnespark direkte i mål.
- Edy Bivi – overtog målfakkelen efter Palanca, 12 Serie A-mål i sæsonen 1981-82.
- Angelo Mammì – matchvinder i oprykningskampen 1971 og i første Serie A-sejr mod Juventus.
- Gianni Bui – 18 ligamål i 1965-66-sæsonen og dobbeltmålscorer i tidlige Coppa Italia-runder.
- Nicola Ceravolo – ikke spiller men legendarisk præsident 1958-1979 og stadionnavnepartner.
Udvalgte trænere
- Géza Kertész – førte holdet til første Serie B-oprykning 1933.
- Dino Ballacci – Coppa Italia-finale 1966.
- Gianni Seghedoni – styrede første Serie A-sæson 1971-72.
- Gianni Di Marzio – anden oprykning 1976.
- Tarcisio Burgnich – rekordplacering 1980-81.
- Francesco Cozza – stod bag genrejsningen 2011-12.
Organisatorisk struktur
Præsidenter gennem tiden
| Periode | Præsident |
|---|---|
| 1929-? | Marquis Antonio Susanna / Alfredo Cantafora (ledende skikkelser) |
| 1950-1958 | Aldo Ferrara |
| 1958-1979 | Nicola Ceravolo |
| 1980-? | Adriano Merlo |
| 1995-1999 | Giuseppe Soluri |
| 1999-2003 | Giovanni Mancuso |
| 2006-2009 | Giancarlo Pittelli (F.C. Catanzaro) |
| 2011-2023 | Giuseppe Cosentino |
(Listen indeholder kun de præsidenter, der eksplicit er dokumenteret i kildematerialet.)
Fankultur og rivaliseringer
Hovedrivaler
- Cosenza – Derby della Calabria: 54 officielle opgør (21-24-9 i Catanzaros favør)
- Reggina – “U classicu”: 62 kampe (20-20-24)
- Crotone – Derby dell’ex provincia di Catanzaro: 28 kampe (8-11-9)
Øvrige rivaler
Historiske spændinger findes også mod Lazio, Verona, Perugia, Messina, Acireale, Andria, Taranto, Casarano, Arezzo – ofte opstået i opryknings-/nedrykningsdueller eller Coppa Italia-møder.
Venner og broderskaber
Ultras fra Catanzaro har tætte bånd til tilhængerne af Barletta, Brescia, Fiorentina, Nocerina, Olbia, Siracusa, Sampdoria og Vibonese. Især venskabet med Florence-klubben opstod efter Fiorentinas andenplads i Serie A 1981-82, mens forbindelsen til Brescia går tilbage til 1980’erne.
Økonomiske kriser og genopbygninger
Konkursen 2006
Manglende licens til Serie C1 tvang U.S. Catanzaro i likvidation. “Lodo Petrucci”-reglen muliggjorde tilmelding til en lavere række, men projektet under Claudio Parente og Massimo Poggi kollapsede, og F.C. Catanzaro blev stiftet for at bære fodbolden videre.
Konkursen 2011 og efterfølgende relancering
Efter måneder uden løn og retslig administration gik F.C. Catanzaro konkurs. Catanzaro Calcio 2011 sikrede på auktion rettighederne og fik via appel ret til ligaindskrivning. Selskabet købte det historiske navn/logo og vendte tilbage som U.S. Catanzaro.
Perspektiver for fremtiden
Med Serie C-mesterskabet 2023 og den efterfølgende oprykning til Serie B har Catanzaro endelig genvundet en plads på Italias næsthøjeste trin. Klubledelsen arbejder på at konsolidere økonomien, modernisere Ceravolo-stadion og fastholde den sportslige kontinuitet, som ofte har manglet i fortiden. Historien har vist, at Catanzaro besidder en sjælden evne til at rejse sig efter hvert fald – og med igen ørerede tribuner i Calabriens ældste arena er fundamentet lagt til nye kapitler i “Aquile”s farverige saga.
Chronologisk overblik
- 1929 – officiel grundlæggelse som U.S. Fascista Catanzarese
- 1933 – første Serie B-oprykning
- 1952-53 – vinder af IV Serie + landsdækkende Scudetto
- 1959 – Serie C-mester; Cup of the Alps-debut
- 1966 – Coppa Italia-finalist
- 1971 – Første Serie A-oprykning
- 1976 – Anden Serie A-oprykning
- 1978 – Tredje Serie A-oprykning; fem sæsoner i træk i toppen
- 1981-82 – Bedste Serie A-placering (7.) + Coppa Italia-semifinale
- 1985 & 1987 – Serie C1-mestre
- 1991 – Ned i Serie C2
- 2004 – Serie C1-mester, oprykning til Serie B
- 2006 – Konkurs, klubben slettes; F.C. Catanzaro stiftes
- 2011 – Ny konkurs; Catanzaro Calcio 2011 overtager og får navnet U.S. Catanzaro tilbage
- 2023 – Serie C-mester, Supercoppa di Serie C-vinder, oprykning til Serie B
Dermed er samtlige hidtil kendte aspekter af Unione Sportiva Catanzaro 1929 afdækket – fra oprindelse og meritter til identitet, økonomi, stadion og fanmiljø. Klubben har mere end én gang vist, at ægte passion, stolt symbolik og lokal forankring kan bære et hold gennem både triumfer og tragedier. Når ørnen fra Catanzaro slår vingerne ud over Stadio Nicola Ceravolo, er det ikke blot et fodboldhold, men et helt lokalsamfunds historie, der lever videre.