Cagliari Calcio er Sardiniens ældste og mest meriterede fodboldklub, stiftet den 30. maj 1920 af kirurgen Gaetano Fichera under navnet Cagliari Football Club. Klubben repræsenterer regionshovedstaden Cagliari og har siden begyndelsen spillet i de karakteristiske rød-blå farver, der afspejler byens og øens våbenskjold. I dag er Cagliari den eneste sardiske klub med lange perioder i både Serie A og Serie B, og den står fortsat som den første – og hidtil eneste – klub syd for Rom, der har kunnet løfte det italienske mesterskab.
Her på Fodbold i Italien kan du læse meget mere om Cagliari. Vi bringer dig de seneste Cagliari kampe, vi viser dig alle de aktuelle Cagliari stillinger, og du kan også få masser af spændende information om Cagliari og klubbens historie samt en oversigt over alle Cagliari spillere på holdet.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for Cagliari i sæsonen her på Fodbold i Italien.
Cagliari Stillinger
Se de aktuelle Cagliari stillinger herunder, for alle turneringer som Cagliari deltager i:
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Cagliari Kampe
Her kan du se alle de kampe som Cagliari skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for Cagliari.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Cagliari kampe og se alle resultaterne mens de sker.
Kommende Cagliari Kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede Cagliari kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Cagliari Spillere
Her kan du se alle spillere på Cagliaris hold:
Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Cagliari Historie og Info
Cagliari Calcio er Sardiniens ældste og mest meriterede fodboldklub, stiftet den 30. maj 1920 af kirurgen Gaetano Fichera under navnet Cagliari Football Club. Klubben repræsenterer regionshovedstaden Cagliari og har siden begyndelsen spillet i de karakteristiske rød-blå farver, der afspejler byens og øens våbenskjold. I dag er Cagliari den eneste sardiske klub med lange perioder i både Serie A og Serie B, og den står fortsat som den første – og hidtil eneste – klub syd for Rom, der har kunnet løfte det italienske mesterskab.
Det historiske gennembrud kom i sæsonen 1969-1970, da et hold ledet af træner Manlio Scopigno og med den italienske landsholds-topscorer Gigi Riva som stjerne vandt klubbens eneste Scudetto. Titlen, som blev sikret med blot to nederlag og 11 indkasserede mål i 30 kampe, gav Cagliari en ikonisk status og har siden været en central del af både klubbens og Sardiniens identitet. I europæisk sammenhæng toppede man med semifinalen i UEFA-Cuppen 1993-1994, hvor man efter at have slået Juventus måtte se sig besejret af de senere vindere fra Internazionale.
Klubben spiller sine hjemmekampe på Unipol Domus med plads til 16 000 tilskuere, mens et nyt permanent stadionplanlægges på samme område. Siden 2014 har Cagliari været ejet af industrimagnaten Tommaso Giulini, der har styrket den økonomiske struktur, satset på en ny ungdomsstrategi og markeret klubben med et omfattende bæredygtighedsprogram. Sportsligt pendler man fortsat mellem spændende højdepunkter og hårde nedture, men Cagliari bevarer sin særlige position som hele Sardiniens fodboldflagskib.
Historisk udvikling
Fra de første kampe til officiel stiftelse (1902-1920)
Fodbolden nåede Sardinien i begyndelsen af det 20. århundrede, da lokale studerende i 1902 udfordrede genovesiske søfolk på Piazza d’Armi i Cagliari. På trods af et klart nederlag lagde kampen kimen til organiseret fodbold i byen. Årene efter spillede gymnastikforeningen Amsicora regionale turneringer, men først den 30. maj 1920 etablerede Fichera det første officielle holdselskab, som kort efter vandt sin debutkamp – 5-2 mod rivalerne fra Torres – på det primitive græsareal Stallaggio Meloni.
Regionale turneringer og debut i ligasystemet (1920-1939)
I 1920’erne spillede Cagliari overvejende regionale turneringer under skiftende finansielle forhold. Efter flere år i hvidt – gamle kirurgkitler omsyet til trøjer – skiftede holdet i 1926 til det permanente rød-blå design. I sæsonen 1928-1929 tog klubben et første skridt ud over ø-grænsen og deltog i Campionato Meridionale, hvor man nåede finalespillet om oprykning. Med ungarerne Róbert Winkler og siden Ernő Erbstein på bænken blev fundamentet lagt til oprykningen til Serie B i 1931.
Økonomiske vanskeligheder pressede imidlertid klubben. I 1935 rykkede man ud og trak holdet fra Serie C på grund af gæld, hvorefter den rekonstruktionsklub, der senere skulle blive til Unione Sportiva Cagliari, måtte starte i regionale rækker. Anden Verdenskrig stoppede det nationale eventyr, og frem til 1945 spillede man udelukkende lokale turneringer.
Efterkrigstid, Amsicora-årene og den første Serie A-billet (1945-1964)
Genopbygningen efter 1945 bragte Cagliari tilbage i den nationale pyramide. Med en politisk betinget plads i en udvidet Serie B i 1947 blev fundamentet lagt, men efter sidstepladsen fulgte en ny nedrykning. Mellem 1951 og 1952 leverede trioen Gennari-Serone-Bercarich nok scoringer til at sikre det første nationale trofæ – mesterskabet i Serie C – og oprykningen til Serie B. I samme ombæring flyttede klubben fra Via Pola-banen til det nybyggede Stadio Amsicora.
1950’erne var præget af snublende nærved-oplevelser, herunder tabte opryknings-playoff i 1954. Nedrykning til Serie C i 1960 blev vendt til et lyncomeback, og med træner Arturo Silvestri og tilgang af unge talenter – vigtigst af alle Gigi Riva i 1963 – sluttede Cagliari i 1964 som nummer to i Serie B og rykkede for første gang op i Serie A.
Guldalderen og det historiske Scudetto (1964-1976)
Debutsæsonen 1964-1965 startede elendigt, men en spektakulær forårssæson gav en fornem sjetteplads. Med Manlio Scopigno som træner og profiler som Albertosi, Cera, Nené, Greatti og den skræmmende Riva – kaldet «Rombo di Tuono» – byggede klubben støt op. I 1968-1969 blev Cagliari vice-mestre og tabte Coppa Italia i slutspillet, men året efter gik alt op i en højere enhed.
| Sæson | Placering | Nederlag | Indkasserede mål | Topscorer |
|---|---|---|---|---|
| 1969-1970 | 1 (Champions) | 2 | 11 | Gigi Riva (21) |
Cagliari sikrede mesterskabet to runder før tid med 2-0 over Bari, mens Juventus snublede i Rom. Triumfen gav seks spillere til Italiens VM-trup 1970. Året efter nåede klubben 1/8-finalen i Europacuppen, men Rivas alvorlige skade i oktober svækkede holdet. Fjernelsen af Scopigno, skader og gradvis udskiftning i staben førte til tilbagegang; i 1976 rykkede man ned, samtidig med at Rivas karriere sluttede efter endnu en alvorlig skade.
Nedtur, oprykninger og europæisk semifinale (1976-2000)
Umiddelbart efter nedrykningen var Cagliari tæt på at vende tilbage, men tabte afgørende oprykningskampe i 1977. Succesen kom først i 1979 under Mario Tiddia med endnu et Serie A-comeback. Et offensivt trio-samarbejde mellem Virdis, Piras og Selvaggi gav placeringerne 7-6-12-15, inden man igen rykkede ud i 1983.
Midten af 1980’erne var turbulent: et punktfradrag i 1986-1987 for Totonero-skandalen sendte Cagliari ned i Serie C1. Da brødrene Orrù overtog klubben, sikrede Claudio Ranieri to oprykninger i træk: Serie C1 –» Serie B (1989) og videre til Serie A (1990). Med Enzo Francescoli, Daniel Fonseca og Gianfranco Matteoli overlevede man de første to sæsoner, og i 1992-1993 sluttede Cagliari sensationelt som nummer seks i Serie A under Carlo Mazzone. Året efter nåede man semifinalen i UEFA-Cuppen efter bl.a. at have elimineret Juventus.
I 1996-1997 faldt klubben ud af Serie A efter et dramatisk playoff-nederlag til Piacenza, men Gian Piero Ventura førte holdet tilbage året efter. Efter en flot 1998-1999 sæson fulgte nedrykning i 2000, og årtiet lukkede med endnu en tur i Serie B.
Det nye årtusind – mellem Serie A og B (2000-2014)
Cagliari forblev i Serie B frem til 2004. Under Edoardo Reja og med hjemvendte Gianfranco Zola i spidsen sikrede klubben andenpladsen i den rekordlange 24-holds Serie B og rykkede op. De efterfølgende Serie A-sæsoner bød på flere solide redninger – først med Zola og siden med David Suazo som målgaranter. I 2008-2009 sluttede holdet på 9.-pladsen under Massimiliano Allegri.
Efter 22 år med Massimo Cellino som kontroversiel ejer blev klubben i 2014 overtaget af Tommaso Giulini. På banen endte sæsonen med nedrykning i 2015 trods to trænerskift mellem Zdeněk Zeman og Gianfranco Zola.
Giulini-eraen og vejen tilbage (2015-nu)
Under træner Massimo Rastelli vandt Cagliari mesterskabet i Serie B 2015-2016 og vendte omgående tilbage. Stjerneskud som Bruno Alves, Marco Borriello og Artur Ioniță bidrog til en 11.-plads i 2016-2017 – det bedste resultat under Giulini. Årene herefter blev præget af hyppige trænertiltag med Diego López, Rolando Maran, Walter Zenga, Eusebio Di Francesco og Leonardo Semplici. Netop Semplici reddede holdet i 2020-2021, men uroen førte til en ny nedrykning i 2021-2022.
I december 2022 genindsatte Giulini Claudio Ranieri. Den erfarne træner højede pointgennemsnittet markant og førte Cagliari op som nummer fem i Serie B 2022-2023, hvorefter man vandt playoff-finalen mod Bari via et sent mål og sikrede endnu en Serie A-billet.
Identitet, farver og symboler
Trøjer og farveudvikling
- 1925-1928: Sorte/lyseblå striber blev eksperimenteret med i udvalgte kampe.
- 1928-nutid: Permanent rød-blå «partita»-trøje, rød på højre, blå på venstre side, med modsatte farver på ryggen.
- Reservefarver: Den ikoniske hvide trøje med snørelukning fra slut-1960’erne er ofte blevet brugt som anden- eller endog førstedragt og blev båret i mesterskabssæsonen. En heldrød tredje-trøje introduceret under Ranieri-æraen i slut-1980’erne er senere blevet genbrugt. Siden 1990’erne har klubben desuden anvendt alternative farver som orange, gul eller grøn efter leverandørernes valg.
Våbenskjold
Det centrale motiv er altid de «fire morianere», Sardiniens historiske symbol. I 2015 vendte klubben tilbage til et trekantet skjold med de fire hoveder som hovedmotiv, omkranset af en smal rød-blå ramme. Hovederne vender nu mod højre og bærer pandebånd, i tråd med regionens officielle flag fra 1999.
Maskot
Pully – et ungt lyserødt flamingobarn opkaldt efter fugleungen «pullo» – blev præsenteret 14. januar 2023. Flamingoen er typisk for lagunerne ved Cagliari, og navnet blev valgt af børn fra klubbens initiativ «Scuola di Tifo».
Inofficielle sange
Klubben har gentagne gange lanceret, men sjældent fastholdt, officielle hymner. Blandt de mest kendte forsøgsnumre er Cagliari nel nostro cuore (2014) og den tidligere Voleremo af Elena Ledda. Siden 2022 spiller man fast Paolo Miganis
Hjemmebanehistorik
| År | Stadion | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1920-1924 | Stallaggio Meloni | Første primitive bane nær viale Trieste. |
| 1925-1951 | Campo di via Pola | Første egentlige hjemmebane. |
| 1951-1970 & 1988-1989 | Stadio Amsicora | Her blev Scudettoen vundet. |
| 1970-2017 | Stadio Sant’Elia | Åbnet til 70 000 tilskuere; VM-renoveret 1990. |
| 2012-2013 | Stadio Is Arenas | Midlertidigt ombygget anlæg i Quartu Sant’Elena. Begrænset kapacitet. |
| 2017-nu | Sardegna Arena / Unipol Domus | 16 416 pladser; midlertidig løsning opført på Sant’Elia-området. |
Det planlagte nye stadion skal erstatte Sant’Elia fuldt ud; Unipol Domus forventes nedtaget, når det permanente anlæg står færdigt.
Trænings- og klubbfaciliteter
CRAI Sport Center
Træningsanlægget i Assemini blev etableret i 1995. Det råder over tre fuldstørrelsebaner i naturgræs, en 11-mands kunstgræsbane, en mindre græsbane, fitnesscenter, wellness, 15 værelser og et konference-/restaurant-område. Anlægget har siden 2023 navnet CRAI Sport Center via en aftale med ABBI Group.
Klubstruktur
Ejerskab og ledelse
- Juridisk form: Cagliari Calcio S.p.A.
- Sæde: Assemini, Sa Ruina.
- Kapital: € 7 031 919.
- Ejer: Fluorsid Group S.r.l. (100 %), kontrolleret af Tommaso Giulini.
- Bestyrelse (2023-2026): 7 medlemmer med Giulini som formand og Carlo Catte som CEO; revisorselskab BDO Italia.
- Vicepræsident: Fedele Usai.
Sponsorater
Først i 1980’erne begyndte Cagliari at bære kommercielle logoer på trøjerne, i takt med at FIGC liberaliserede reklameforbuddet. Leverandører og hovedsponsorer skifter hyppigt; pr. 2024 er stadion-navnet solgt til Unipol i en tiårig aftale.
Samfundsansvar – «Be As One»
Siden 2021 samler programmet Be As One al klubben sociale indsats: hold for parafodbold (Casteddu4Special), miljøpartnerskab med Legambiente og trafik-initiativ med transportselskabet CTM. Ligeledes har Cagliari oprettet Curva Futura, Serie A’s første tribune udelukkende for børn.
Ungdoms- og talentudvikling
Holdstruktur
- Primavera 1
- U-17, U-16, U-15 (nationalt)
- U-14 til U-8 (lokalt)
- Kvindesektion U-17 til U-10 + seniorhold i Eccellenza
Rekrutteringsstrategi
Klubben har historisk udvalgt sardiske talenter, men perioden under Mario Beretta/Pierluigi Carta har genåbnet døren for kontinentale spillere. Projektet Cagliari Football Academy (2014-) samarbejder med lokale klubber for drenge 6-12 år under ledelse af Bernardo Mereu.
Sportslige resultater
Primavera-holdet kvalificerede sig i 2022 til play-off om ungdoms-mesterskabet og vandt i 2025 sin første Coppa Italia Primavera.
Meritter
| Konkurrence | Titler | År |
|---|---|---|
| Serie A | 1 | 1969-1970 |
| Serie B | 1 | 2015-2016 |
| Serie C | 1 | 1951-1952 |
| Coppa Italia | 2.-plads | 1968-1969 |
| Coppa Italia Serie C | 1 | 1988-1989 |
| UEFA Cup | Semifinale | 1993-1994 |
| European Cup | Ottendedelsfinale | 1970-1971 |
Deltagelse i turneringer
Ligastatistik (1928-2025)
- Serie A: 44 sæsoner
- Serie B: 32 sæsoner
- Serie C/C1: 15 sæsoner
Cagliari er nr. 14 i Serie A’s evighedstabel og næstmest repræsenterede klub fra Syditalien efter Napoli.
Europæiske resultater
| Sæson | Turnering | Bedste runde | Modstander |
|---|---|---|---|
| 1970-1971 | European Cup | 1/8-finale | Atlético Madrid |
| 1993-1994 | UEFA Cup | Semifinale | Internazionale |
| 1972-1973 | UEFA Cup | 1. runde | Olympiakos |
| 1969-1970 | Coppa delle Fiere | 1/16-finale | Carl Zeiss Jena |
Hold- og spillerrekorder
Hold
- Flest sejre i en Serie A-sæson: 17 (1969-1970)
- Færrest nederlag: 2 (1969-1970)
- Færrest indkasserede mål: 11 (1969-1970)
- Flest scorede mål i Serie A-sæson (18 hold): 49 (1998-1999)
- Flest indkasserede mål: 76 (2016-2017)
Individuelt
| Rekord | Spiller | Tal | Periode |
|---|---|---|---|
| Flest kampe | Daniele Conti | 434 | 1999-2015 |
| Flest kampe i Serie A | Daniele Conti | 333 | 1999-2015 |
| Flest mål | Gigi Riva | 164 | 1963-1976 |
| Flest mål i én sæson | David Suazo | 22 | 2005-2006 |
| Rekordkøb | Nahitan Nández | € 18 mio. | 2019 |
| Rekordsalg | Nicolò Barella | € 37 mio. | 2019 |
| Længste clean-sheet | Adriano Reginato | 712 min. | 1966-1967 |
Spillertrup 2025-2026
(Numre og nationaliteter er ajour pr. 14. juli 2025)
Permanente trøjeretireringer
- 11 – Gigi Riva (angriber 1963-1978)
- 13 – Davide Astori (forsvarer 2008-2014, posthumt)
Hall of Fame & «Top 11»
Klubben har via fanafstemning kåret følgende «historiens hold»:
- Enrico Albertosi
- Mario Martiradonna
- Vittorio Pusceddu
- Radja Nainggolan
- Matteo Villa
- Pierluigi Cera
- Nené
- Daniele Conti
- Enzo Francescoli
- Gianfranco Zola
- Gigi Riva
Kaptajner gennem tiderne
Fra Giorgio Mereu i 1920’erne til Daniele Dessena og videre til nuværende fører (ikke angivet i kilden) har Cagliari haft en stolt række af anførere, hvor især Riva, Cera og Conti har sat sig spor som langvarige ledere.
Cagliari og landsholdene
Italien
Debuten kom da Gigi Riva den 27. juni 1965 spillede mod Ungarn. Siden har totalt 23 Cagliari-spillere repræsenteret Italien, bl.a. Albertosi, Domenghini, Barella og Pavoletti. Seks spillere fra mesterskabsholdet var med i VM-finalen 1970.
Udlandet
Uruguay har haft det tætteste bånd: 16 spillere fra Enzo Francescoli til Nahitan Nández og Diego Godín. Afrikanske profiler tæller bl.a. Patrick Mboma, mens Panama (Dely Valdés) og Honduras (David Suazo) har haft skarpe angribere i klubben.
Tifoseria
Udbredelse og publikumstal
Ifølge StageUp/Ipsos (2023) har Cagliari ca. 483 000 tilhængere og er ottende mest populære klub i Italien. Tilbage i 2013 bekræftede Serie A lignende tal.
Ultras-miljøet
Brigate Rossoblù (1977) var første organiserede gruppe. Senere opstod Commando Ultrà Young Supporters, Sconvolts (1987) og Furiosi (1989). Efter interne kampe opløstes Furiosi i 2004, og Sconvolts er i dag hovedgruppen på Curva Nord.
Venskaber og rivaler
- Venskab: Lecce (aktive), historisk også Atalanta og Parma.
- Rivaler: Torres (Sassari – regionsderby) og Napoli (fra 1997-playoff). Sekundære rivaler inkluderer Sampdoria, Palermo, Verona, Milan, Juventus og flere, ofte farvet af episoder eller geografisk afstand.
Cagliari i populærkulturen
Klubben optræder i film som Malizia (1973), La patata bollente (1979) og Eccezzziunale… veramente (1982). Trio-komedien Aldo Giovanni e Giacomo brugte Cagliari-referencer i både Tre uomini e una gamba (1997) og sketches i tv-programmet Mai dire Gol. Klubbens officielle magasin Cuore Rossoblù udgives siden 2006 månedligt i samarbejde med dagbladet
Trænere og præsidenter
Udvalgte trænere
- Manlio Scopigno – arkitekten bag Scudetto-triumfen.
- Claudio Ranieri – dobbelte oprykninger 1988-1990 og comeback 2023.
- Carlo Mazzone – sjetteplads og UEFA-semifinale i 1990’erne.
- Zdeněk Zeman – kortvarigt offensivt eventyr 2014-2015.
Nuværende stab (2025)
- Cheftræner: Claudio Ranieri
- Assistenttrænere, analytikere og målmandstræner – jf. kluboplysninger 4. juni 2025.
Præsident-historik
Fra stifter Fichera, via Enrico Rocca (der gjorde klubben til aktieselskab i 1967) til Massimo Cellino (1992-2014) og nuværende Tommaso Giulini. Gigi Riva fungerede fra 2019 til sin død som ærespræsident.
Konklusion
Cagliari Calcio er mere end blot en fodboldklub; den er et kulturelt symbol for Sardinien og et sjældent eksempel på, at en ø-region har sat sit præg på italiensk topfodbold. Med et stolt fortidsmindes Scudetto, en urokkelig fanbase og en nutid præget af både sportslig kamp og strategisk nytænkning fastholder klubben sin særlige identitet. Uanset om fremtiden byder på nye trofæer eller endnu en hård kamp for overlevelse, vil Cagliari fortsat være Sardiniens flagskib – båret af rød-blå passion og historien om det umulige mesterskab i 1970.