Unione Calcio Sampdoria – almindeligvis omtalt som blot Sampdoria eller med kælenavnet blucerchiati – er én af italiensk fodbolds mest særprægede klubber. Med base i havnebyen Genova i regionen Ligurien blev klubben til i 1946 som resultat af en fusion mellem to historisk rodfæstede idrætsforeninger, Sampierdarenese og Andrea Doria. Fusionen gav ikke blot navn, men også det karakteristiske trøjedesign med de fire tværgående bånd i hvid, rød og sort på en kongeblå baggrund, som siden har været et umiskendeligt visuelt varemærke i Serie A og på de europæiske fodboldscener.
Her på Fodbold i Italien kan du læse meget mere om UC Sampdoria. Vi bringer dig de seneste UC Sampdoria kampe, vi viser dig alle de aktuelle UC Sampdoria stillinger, og du kan også få masser af spændende information om UC Sampdoria og klubbens historie samt en oversigt over alle UC Sampdoria spillere på holdet.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for UC Sampdoria i sæsonen her på Fodbold i Italien.
UC Sampdoria Stillinger
Se de aktuelle UC Sampdoria stillinger herunder, for alle turneringer som UC Sampdoria deltager i:
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
UC Sampdoria Kampe
Her kan du se alle de kampe som UC Sampdoria skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for UC Sampdoria.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle UC Sampdoria kampe og se alle resultaterne mens de sker.
Kommende UC Sampdoria Kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede UC Sampdoria kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
UC Sampdoria Spillere
Her kan du se alle spillere på UC Sampdorias hold:
Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
UC Sampdoria Historie og Info
Unione Calcio Sampdoria – almindeligvis omtalt som blot Sampdoria eller med kælenavnet blucerchiati – er én af italiensk fodbolds mest særprægede klubber. Med base i havnebyen Genova i regionen Ligurien blev klubben til i 1946 som resultat af en fusion mellem to historisk rodfæstede idrætsforeninger, Sampierdarenese og Andrea Doria. Fusionen gav ikke blot navn, men også det karakteristiske trøjedesign med de fire tværgående bånd i hvid, rød og sort på en kongeblå baggrund, som siden har været et umiskendeligt visuelt varemærke i Serie A og på de europæiske fodboldscener.
Trods kun én enkelt italiensk mesterskabstitel har Sampdoria igennem store dele af klubbens levetid formået at sætte markante aftryk nationalt såvel som internationalt. Klubben vandt en række Coppa Italia-pokaler i 1980’erne, triumferede i Cup Winners’ Cup i 1990 og stod i 1992 i den prestigefyldte Europacup-finale på Wembley Stadium. Generationen med Gianluca Vialli, Roberto Mancini, Pietro Vierchowod, Toninho Cerezo og træner Vujadin Boškov er fortsat indskrevet med guldskrift i klubbens annaler.
Historien om Sampdoria er dog ikke blot en fortælling om gyldne år på grønsværen; den rummer også dramatiske op- og nedture, ejer- og lederskifter, økonomiske udfordringer, fansenes passionerede engagement og et byderby – Derby della Lanterna – som deler Genova i to farverige lejre. Nedenfor følger en gennemgribende leksikonartikel, der belyser alle væsentlige aspekter af UC Sampdoria fra rødderne i 1890’erne til nutidens udfordringer i Serie B.
Historisk baggrund før fusionen
Sampierdarenese (1891-1946)
Società Ginnastica Sampierdarenese blev stiftet i 1891, og allerede i 1899 åbnede foreningen en fodboldafdeling. Klubben repræsenterede bydelen Sampierdarena og fik debut i det italienske mesterskab i 1900. Efter Første Verdenskrig udviklede Sampierdarenese sig til en konkurrencedygtig kraft i regional fodbold og nåede i 1922 helt frem til den nationale finale mod Novese.
Andrea Doria (1895-1946)
Andrea Doria, opkaldt efter den berømte genovesiske admiral, blev etableret i 1895. Holdet undlod at deltage i det allerførste officielle italienske mesterskab i 1898, men meldte sig ind i turneringen fra 1902. I sæsonen 1910-11 satte klubben sig for alvor igennem ved at slutte over etablerede mastodonter som Juventus, Inter og lokalrivalen Genoa.
La Dominante og AC Liguria (1927-1945)
Mellemkrigstiden var præget af gentagne sammenlægninger iværksat af det fascistiske styre. I 1927 blev Sampierdarenese og Andrea Doria for første gang fusioneret under navnet La Dominante Genova, der spillede i grøn-sort stribet trøje. Efter et par Serie B-sæsoner faldt projektet fra hinanden, hvorefter de to moderklubber genetablerede sig på ny. Sampierdarenese absorberede senere mindre klubber og spillede en årrække under navnet AC Liguria, mens Andrea Doria i første halvdel af 1940’erne oplevede en kort opblomstring som byens bedst placerede hold.
Grundlæggelsen af UC Sampdoria (1946)
Fusionen 12. august 1946
Efter Anden Verdenskrig konkurrerede både Andrea Doria og Sampierdarenese i Serie A, men gensidige økonomiske udfordringer førte til endnu en sammenlægning – denne gang permanent. Den 12. august 1946 blev Unione Calcio Sampdoria officielt dannet. Navnet er et portmanteau af de to gamle klubbers navne, og ligeværdigheden afspejles i trøjens design: kongeblåt fra Andrea Doria med et horisontalt bånd sammensat af Sampierdareneses farver – hvid, rød og sort.
Det nye hjem – Stadio Luigi Ferraris
Allerede i fusionsmåneden sikrede den nystiftede klub sig brugsret til byens hovedstadion, Stadio Luigi Ferraris, til fælles med Genoa CFC. Arenaen, der i folkemunde kaldes Marassi, har siden været rammen om begge klubbers kampe og ikke mindst det ophedede Derby della Lanterna.
Pionerårene i Serie A (1946-1979)
Konstant tilstedeværelse
Fra grundlæggelsen og frem til midten af 1960’erne spillede Sampdoria kontinuerligt i Serie A. Den bedste placering i perioden var fjerdepladsen i sæsonen 1960-61. Spillere som Lennart Skoglund, Ernst Ocwirk og Vujadin Boškov (senere klubbens mest succesrige træner) prydede holdkortet i disse år.
Første nedrykning og hurtig genrejsning
I 1965-66 kom klubbens første nedrykning nogensinde, men opholdet i Serie B blev kort. Allerede året efter, 1966-67, vandt Sampdoria den næstbedste række og rykkede prompte tilbage.
Paolo Mantovani-æraen (1979-1993)
Overtagelsen og genrejsningen
Da olieentreprenøren Paolo Mantovani i 1979 købte Sampdoria, befandt klubben sig i Serie B. Mantovani investerede massivt, og efter nogle tilvænningssæsoner lykkedes oprykningen i 1981-82. Blandt de tidlige forstærkninger var Liam Brady, Trevor Francis og især den blot 17-årige Roberto Mancini, der skulle blive en klublegende med hele 566 officielle kampe og 173 scoringer.
Vujadin Boškov og fundamentet til succes
I 1986 ansatte Mantovani den serbiske træner Vujadin Boškov. Hurtigt blev holdets rygrad cementeret: Gianluca Pagliuca i målet, forsvarskæmpen Pietro Vierchowod, midtbane-strateg Toninho Cerezo samt angrebsduoen Gianluca Vialli og Roberto Mancini – af fans kendt som I Gemelli del Gol.
Pokaler i stime
- Coppa Italia-triumfer: 1984-85, 1987-88, 1988-89
- Finaledeltagelse i 1985-86 (nederlag til AS Roma)
- Sejr i Cup Winners’ Cup 1989-90 med 2-0 over Anderlecht
- Nederlag i Cup Winners’ Cup-finalen 1988-89 mod FC Barcelona
Scudetto 1990-91
Kulminationen kom i sæsonen 1990-91, hvor Sampdoria vandt sit første – og foreløbigt eneste – italienske mesterskab. Holdet tabte blot tre kampe, besejrede både Milan, Napoli og Juventus og sikrede titlen via en ikonisk 2-0-udesejr over Inter på San Siro.
Europacupfinalen 1992
Som regerende mestre nåede Sampdoria helt til finalen i den daværende Europacup for mesterhold. På Wembley kæmpede blucerchiati heroisk mod Johan Cruijff-trænede FC Barcelona, men et frisparksmål af Ronald Koeman i forlænget spilletid knuste drømmen om den største europæiske titel.
Afslutningen på guldalderen
Sommeren 1992 markerede begyndelsen på en afmatning. Boškov forlod trænersædet, Gianluca Vialli blev solgt til Juventus for en rekordsum, og generationens kerne blev gradvist opløst. Dog hentede klubben endnu en Coppa Italia i 1993-94, inden Paolo Mantovanis pludselige død 14. oktober 1993 satte et endeligt punktum for klubbens mest succesrige æra.
Enrico Mantovani og 1990’ernes turbulens (1993-2002)
Ny ledelse, nye stjerner
Paolos søn, Enrico Mantovani, overtog formandsposten. Han tilførte profiler som Ruud Gullit, David Platt, Clarence Seedorf, Juan Sebastián Verón og Ariel Ortega. Resultaterne var dog ustabile; en flot tredjeplads i 1993-94 blev efterfulgt af midterplaceringer.
Gradvis sportslig og økonomisk nedtur
Stjernespillere blev solgt året efter år, og i 1998-99 faldt korthuset. Med blot 16. pladsen rykkede Sampdoria ned i Serie B for første gang siden 1966. Tre sæsoner i den næstbedste række fulgte, præget af hyppige trænerskift og svigtende økonomi.
Riccardo Garrone-tiden (2002-2013)
Generel reorganisering og oprykning
Industrimagnaten Riccardo Garrone købte Sampdoria i 2002 og udpegede Giuseppe Marotta som general manager samt Walter Novellino som cheftræner. Allerede i 2002-03 sikrede holdet oprykning som nummer to i Serie B, stærkt anført af Francesco Flachi.
Etablering i Serie A og europæisk comeback
Etableringen i den bedste række gik hurtigt. En femteplads i 2004-05 udløste kvalifikation til UEFA Cuppen 2005-06, dog uden større sportslig succes. Årene 2007-2010 bød på markante profiler som Antonio Cassano og Giampaolo Pazzini samt en fjerdeplads i 2009-10 under Luigi Delneri – nok til en Champions League-play-off.
Faldet og hurtig retur
Efter Delneri og Marottas afsked til Juventus, kombineret med salget af Cassano og Pazzini, styrtdykkede Sampdoria og rykkede ned i 2010-11. Allerede sæsonen efter sikrede klubben dog oprykning via playoffsejr over Varese.
Edoardo Garrone, salget og fansenes kritik (2013-2014)
Riccardo Garrones død i 2013 medførte, at sønnen Edoardo satte sig i præsidentstolen. Hans erklærede mål var hurtigt videresalg for at frigøre sig fra klublånene. Fans opfattede processen som forhastet og kritiserer i dag det efterfølgende salg til Massimo Ferrero.
Massimo Ferrero-perioden (2014-2023)
Stabilitet på banen, uro på tribunen
Filmproducenten Massimo Ferrero overtog i juni 2014. På banen opnåede Sampdoria europæisk adgang via syvendepladsen i 2014-15 (efter Genoas manglende licens) og havde flere solide sæsoner, blandt andet med Fabio Quagliarella som kontinuerlig målgarant. Ferreros åbne støtte til AS Roma og gentagne rygter om nye salgsemner skabte dog vedvarende uro blandt tifosi.
Arrestation og ledelsesvakuum
Den 6. december 2021 blev Ferrero anholdt i forbindelse med økonomiske undersøgelser (uden direkte relation til fodboldklubben) og trak sig straks som præsident. Tidligere Samp-spiller Marco Lanna tog over i bestyrelseslokalet, mens Marco Giampaolo vendte tilbage som træner i januar 2022. Alligevel endte 2022-23 med nedrykning til Serie B.
Nye ejere og Serie B-kampen (2023-)
Overtagelsen af Andrea Radrizzani og Matteo Manfredi
I maj 2023 afværgede et konsortium ledet af den tidligere Leeds-ejer Andrea Radrizzani og forretningsmanden Matteo Manfredi en truende konkurs ved at overtage aktiemajoriteten. Kort efter, 27. juni 2023, ansatte man Andrea Pirlo som cheftræner.
Sportslig virkelighed 2023-24
Klubben kvalificerede sig til oprykningsplayoff, men røg ud til Palermo i første runde. Den tiltagende økonomiske udfordring prægede sæsonen, og trods ambitioner om hurtig tilbagevenden til Serie A måtte Sampdoria affinde sig med endnu en sæson i den næstbedste række.
2024-25 og dramatisk overlevelse
Storsatsningen på profiler som Massimo Coda og M’Baye Niang gav ikke øjeblikkeligt pote. Efter en sæson med fire trænere endte klubben på 18. pladsen. Kun fordi Brescia blev fratrukket fire point, fik Sampdoria chancen for at redde livet via en play-out mod Salernitana – en duel, blucerchiati vandt 5-0 sammenlagt inklusive en 3-0-tilkendt sejr efter afbrudt returkamp.
Identitet, farver og symbolik
Blucerchiati-trøjen
Sampdorias trøje er overvejende kongeblå med et centralt bånd bestående af fire striber i rækkefølgen hvid-rød-sort-hvid. Designet symboliserer fusionen: Andrea Dorias blå/hvide farver og Sampierdareneses rød/sorte.
Baciccia-logoet
På brystet ses siden 1980 en profil af en genovesiske sømand, Baciccia, skabt fra Disney-tegneserien Topolino. Motivet understreger Genovas maritime identitet.
Stadion: Stadio Luigi Ferraris
- Beliggenhed: Bydelen Marassi, Genova
- Kapacitet: 33.205 tilskuere
- Opført: 1911, totalrenoveret til VM 1990
- Deler bane med: Genoa CFC
- VM 1990-kampe: 3 gruppekampe + 1 ottendedelsfinale
Supporterkultur og rivalisering
Ultras Tito Cucchiaroni
Det ældste og største fan-kollektiv, Ultras Tito Cucchiaroni, blev grundlagt i 1969 og er navngivet efter den argentinske venstrefløj Ernesto Cucchiaroni. Gruppen er erklæret apolitisk, mens mindre grupper historisk har været venstreorienterede.
Derby della Lanterna
Den mest intense rivalisering udspiller sig mod Genoa CFC. Tordenbraget mellem byens to hold kaldes Derby della Lanterna – opkaldt efter Genovas ikoniske fyrtårn. Kampene udspilles på fælles hjemmebane og er kendt for farvestrålende koreografier og høj lydmur fra begge ender af stadion.
Meritter og titler
Indenlandske titler
| Konkurrence | Antal | Sæson(er) |
|---|---|---|
| Serie A | 1 | 1990-91 |
| Serie B | 1 | 1966-67 |
| Coppa Italia | 4 | 1984-85, 1987-88, 1988-89, 1993-94 |
| Supercoppa Italiana | 1 | 1991 |
Internationale titler
| Konkurrence | Resultat | År |
|---|---|---|
| European Cup / Champions League | Finalist | 1991-92 |
| Cup Winners’ Cup | Vinder | 1989-90 |
| Cup Winners’ Cup | Finalist | 1988-89 |
| UEFA Super Cup | Finalist | 1990 |
Udvalgte venskabsturneringer
- Wembley International Tournament: 1990, 1991, 1992
- Trofeo Bortolotti: 1998, 2006
- Amsterdam Tournament: 1988
- Joan Gamper Trophy: 2012
Legendariske spillere
Tidsperioden 1982-1995
- Roberto Mancini – Klubrekordholder i både kampe (566) og mål (173).
- Gianluca Vialli – 141 mål; matchvinder i Cup Winners’ Cup 1990.
- Pietro Vierchowod – 358 kampe; kendt som il Tsar.
- Gianluca Pagliuca – Førstevalg i målet 1988-94 og italiensk landsholdskeeper.
- Attilio Lombardo – Dynamisk højrefløj 1989-95.
- Toninho Cerezo – Brasiliansk midtbaneanker 1986-92.
Sene 1990’ere og 00’erne
- Clarence Seedorf, Juan Sebastián Verón, Ariel Ortega – kortvarige, men glitrende ophold.
- Enrico Chiesa og Vincenzo Montella – begges gennembrud som målfarlige frontangribere.
- Francesco Flachi – 107 mål mellem 1999 og 2007, fanfavorit trods senere dopingkarantæne.
- Antonio Cassano og Giampaolo Pazzini – profil-duo i slutningen af 00’erne.
Trænere og præsidenter – udvalgte profiler
Trænere med trofæer
| Navn | Periode | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Vujadin Boškov | 1986-1992 | Scudetto, Cup Winners’ Cup, 2× Coppa Italia |
| Sven-Göran Eriksson | 1992-1997 | Coppa Italia 1994; semifinaler i Cup Winners’ Cup 1995 |
| Walter Novellino | 2002-2007 | Oprykning 2003; kvalifikation til UEFA Cup |
| Luigi Delneri | 2009-2010 | 4. plads i Serie A 2010 |
Klubbens formænd siden 1946
- Piero Sanguineti (1946)
- Amedeo Rissotto (1940’erne)
- Paolo Mantovani (1979-1993)
- Enrico Mantovani (1993-2002)
- Riccardo Garrone (2002-2013)
- Edoardo Garrone (2013-2014)
- Massimo Ferrero (2014-2021)
- Marco Lanna (interimspræsident fra 2021)
- Andrea Radrizzani & Matteo Manfredi (fra 2023)
Sampdoria i tal – udvalgte nøgletal
Serie A-placeringer (udvalg)
| Sæson | Placering |
|---|---|
| 1990-91 | 1 |
| 2004-05 | 5 |
| 2009-10 | 4 |
| 2010-11 | 18 (nedrykning) |
| 2022-23 | 20 (nedrykning) |
Rekorder
- Flest Serie A-mål i én sæson: Gianluca Vialli (19 mål, 1990-91)
- Største sejr i Coppa Italia-finale (to kampe): 4-0 vs. Napoli, 1989 (returopgør i Cremona)
- Højeste Serie A-pointtal: 51 (2-points-system, 1990-91)
Nutidigt spillerpanel og talentudvikling
Førsteholdstrup 2023-24 (uddrag)
Truppen bestod af en blanding af erfarne navne og yngre spillere på kontrakt eller lejeaftaler. Officielle listninger varierer gennem sæsonen; blandt profiler kan nævnes målmand Audero, forsvareren Nuytinck samt offensivspillerne Massimo Coda og M’Baye Niang.
Primavera-holdet
Klubben driver fortsat en anerkendt ungdomssektor. Primavera-holdet fungerer som fødekæde til førsteholdet, og flere af de førnævnte profiler – eksempelvis Gianluca Pagliuca og Pietro Vierchowod – blev integreret via ungdomssystemet eller tidlige seniorsæsoner hos Sampdoria.
Perspektiver og udfordringer fremadrettet
Sampdoria befinder sig i en brydningstid. Økonomisk konsolidering, ejerskabsstabilitet og fornyet sportslig struktur er forudsætninger for en tilbagevenden til Serie A. Historien viser, at klubben besidder evnen til både at rejse sig hurtigt efter nedture og til at skabe hold, der kan begejstre hele fodbold-Europa. Fansenes urokkelige støtte – manifesteret i Gradinata Sud – udgør fortsat en af de stærkeste kræfter bag projektet.
Med en identitet dybt forankret i Genovas maritime kultur og en fortid præget af spektakulære højdepunkter samt dramatiske omvæltninger står UC Sampdoria som et levende bevis på fodboldens evne til at forene historie, lidenskab og vedvarende håb. Om fremtiden byder på en ny guldalder eller flere stormfulde sæsoner, vil tiden vise – men blucerchiati skal nok sætte kulør på italiensk fodbold, igen og igen.