Få italienske fodboldklubber vækker lige så mange følelser, historiske minder og lokale identitetsmarkører som det nordøstitalienske traditionshold Vicenza, officielt L.R. Vicenza S.p.A. Klubben, der blev grundlagt helt tilbage i 1902, er den ældste i hele det norditalienske område Triveneto, og dens røde og hvide farver har i mere end et århundrede præget bybilledet i Vicenza-provinsen. Gennem årtierne har ”Lane”, som klubben hyppigt kaldes af sine tilhængere, haft perioder med strålende succes i Serie A, smertefulde dyk ned gennem rækkerne, bemærkelsesværdige pokaltriumfer samt dramatiske økonomiske kollaps – blot for at rejse sig igen, hjulpet af en ukuelig fanbase og nye ejere med fornyet vision.
Her på Fodbold i Italien kan du læse meget mere om Vicenza. Vi bringer dig de seneste Vicenza kampe, vi viser dig alle de aktuelle Vicenza stillinger, og du kan også få masser af spændende information om Vicenza og klubbens historie samt en oversigt over alle Vicenza spillere på holdet.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for Vicenza i sæsonen her på Fodbold i Italien.
Vicenza Stillinger
Se de aktuelle Vicenza stillinger herunder, for alle turneringer som Vicenza deltager i:
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Vicenza Kampe
Her kan du se alle de kampe som Vicenza skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for Vicenza.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Vicenza kampe og se alle resultaterne mens de sker.
Kommende Vicenza Kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede Vicenza kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Vicenza Spillere
Her kan du se alle spillere på Vicenzas hold:
Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Vicenza Historie og Info
Få italienske fodboldklubber vækker lige så mange følelser, historiske minder og lokale identitetsmarkører som det nordøstitalienske traditionshold Vicenza, officielt L.R. Vicenza S.p.A. Klubben, der blev grundlagt helt tilbage i 1902, er den ældste i hele det norditalienske område Triveneto, og dens røde og hvide farver har i mere end et århundrede præget bybilledet i Vicenza-provinsen. Gennem årtierne har ”Lane”, som klubben hyppigt kaldes af sine tilhængere, haft perioder med strålende succes i Serie A, smertefulde dyk ned gennem rækkerne, bemærkelsesværdige pokaltriumfer samt dramatiske økonomiske kollaps – blot for at rejse sig igen, hjulpet af en ukuelig fanbase og nye ejere med fornyet vision.
Vicenzas historiske forløb spænder fra pionerårene i italiensk fodbold over den ikoniske Lanerossi-periode fra 1953 til 1989, hvor den berømte ”R” prydede trøjerne, til de spektakulære bedrifter i 1990’erne under Francesco Guidolin med sejr i Coppa Italia 1996-97 og en semifinalebillet i Pokalvindernes Europa Cup året efter. I nyere tid har fortællingen fået nye kapitler med konkursen i 2018, overtagelsen af Renzo Rossos OTB-koncern og en genopbygning, der i dag lader klubben konkurrere i Serie C med ambitionen om endnu en opstigning.
Nedenfor følger en dybdegående, tematisk organiseret leksikonartikel, der gennemgår samtlige væsentlige aspekter af Vicenza – fra stiftelse, sportslige højdepunkter, farver og symboler til stadion, fans, økonomi og kulturhistorisk betydning. Al information er baseret på verificerbare kendsgerninger, og alle væsentlige detaljer fra klubbens mere end 120-årige eksistens belyses med grundighed.
Geografisk og organisatorisk placering
By og region
Vicenza ligger i regionen Veneto mellem Gardasøen og Adriaterhavet og er kendt for sin arkitektur tegnet af Andrea Palladio. Klubbens historiske rødder er derfor dybt forankret i et område med stærk kulturarv og handelsmæssig styrke, hvilket ligeledes har præget dens identitet som ”den ædle provinsielle” – et udtryk, der ofte bruges om klubben i italiensk sportsjournalistik.
Selskabsform og ejerskab
Siden 29. maj 2018 har klubben juridisk været en società per azioni, med mode- og livsstilskoncernen OTB Group som majoritetsaktionær. Renzo Rosso – grundlæggeren af Diesel og bosat i Breganze få kilometer nord for Vicenza – har fungeret som både drivkraft og hovedinvestor i genopbygningen efter konkursen i 2018. Andre lokale virksomheder som Better Silver, Dainese, Cleops (Zambon-gruppen) og flere industrielle familier ejer minoritetsposter.
Historisk udvikling
1902-1914: Pionertiden og de første triumfer
Klubben så officielt dagens lys 9. marts 1902 under navnet Associazione del Calcio in Vicenza (ACIVI). Initiativtagerne var blandt andre professor Tito Buy og idrætslæreren Antonio Libero Scarpa. Den første kamp blev spillet 18. maj 1903 i en skoleturnering, mens debutten på nationalt plan fandt sted i sæsonen 1910-11, hvor Vicenza vandt den veneto-emilianske gruppe og nåede en dobbelt finale mod datidens storhold Pro Vercelli.
1914-1932: Første verdenskrig, omstruktureringer og nedrykning
I årene før første verdenskrig deltog Vicenza flere gange i finalerunderne for Norditalien, men krig og efterfølgende omstruktureringer medførte markante udsving. Klubben gled ned gennem systemet og befandt sig i 1929 på fjerde trin af den nationale pyramide.
1932-1953: Vejen tilbage og åbningen af Stadio Romeo Menti
Efter oprykning til Serie B i 1932-33 og igen i 1939-40 stod Vicenza klar til ny storhed. 8. september 1935 indviede klubben et moderne stadion langs floden Bacchiglione; anlægget blev senere opkaldt efter den lokale stjerne Romeo Menti, der omkom i Superga-ulykken 1949.
1953-1975: Lanerossi-æraen og tyve år i træk i Serie A
Et afgørende vendepunkt kom 26. juni 1953, da tekstilgiganten Lanerossi opkøbte klubben. Den såkaldte ”R” blev et ikon på trøjerne, og investeringerne bar frugt: Allerede i 1955 rykkede Vicenza op i Serie A, hvor holdet forblev uafbrudt frem til 1975 – i alt 20 sæsoner på stribe. Blandt profilerne i disse år var den brasilianske angriber Luís Vinício, der med 25 mål blev topscorer i 1965-66, samt det ungdomshold, der vandt Viareggio-turneringen i 1954 og 1955.
1975-1982: Real Vicenza og Paolo Rossis gennembrud
Efter en kort nedtur til Serie B revolutionerede træner Giovan Battista Fabbri taktikken ved at konvertere den unge Paolo Rossi fra fløj til central angriber. Resultatet blev historisk: Oprykning i 1976-77 og en sensationel 2. plads i Serie A 1977-78 – den bedste nyoprykker-præstation nogensinde i Italiens toprække. Finansielle problemer og en dyr udløsning af Rossi førte dog til en brat nedtur, der kulminerede med nedrykning i 1979 og Serie C i 1981 – dog kronet af sejr i Coppa Italia Serie C 1981-82.
1982-1990: Baggio-årene, oprykning og afviste drømme
16. juni 1985 sikrede Vicenza – uden en skadet Roberto Baggio – oprykning til Serie B via et playoff mod Piacenza. En potentiel retur til Serie A i 1986 blev dog annulleret af det italienske fodboldforbund på grund af en oddssag, og i 1987 fulgte endnu en nedrykning til Serie C1. Samtidig forsvandt Lanerossi-”R” i 1989, da klubben skiftede navn til Vicenza Calcio.
1990-1998: Ulivieri, Guidolin og Coppa Italia-triumfen
Oprykningen til Serie B i 1993 og derpå Serie A-comeback i 1995 førte Vicenza ind i et nyt gyldent kapitel. Under Francesco Guidolin blev holdet berømt for sin kollektive 4-4-2, der i 1996-97 kastede den første Coppa Italia af sig via en dramatisk samlet sejr over Napoli (0-1 ude, 3-0 hjemme efter forlænget spilletid). Året efter nåede Vicenza semifinalen i Pokalvindernes Cup, hvor kun Chelsea satte en stopper for eventyret.
1999-2004: Kortvarig Serie A-retur og britisk ejerskab
Edoardo Reja styrede holdet til Serie B-sejr i 1999-2000, men opholdet i Serie A 2000-01 varede blot en sæson. I samme periode havde engelske ENIC Group majoriteten, hvilket gjorde Vicenza til den første klub i Italien med udenlandsk hovedaktionær.
2004-2017: Overlevelseskamp i Serie B og økonomisk krise
Efter tilbagekøb til lokale kræfter i 2004 fulgte et årti med konstante bundstridigheder i Serie B, annullerede nedrykninger via andres forseelser (2005 og 2012) og til sidst den definitive degradering i 2013. I 2015 nåede holdet dog en imponerende 3. plads og playoff, men oprykningen glippede mod Pescara.
2018-i dag: Konkurs, genfødsel og ny optimisme
Vicenza Calcio blev erklæret konkurs i 2018, men allerede samme sommer fusionerede Bassano Virtus’ licens med konkursboets aktiviteter under navnet L.R. Vicenza Virtus. Under Renzo Rosso vandt klubben Serie C-puljen i COVID-forkortede 2019-20 og vendte tilbage til Serie B. Efter nedrykning igen i 2022 fulgte en ny Coppa Italia Serie C-titel i 2023. Med træner Stefano Vecchi blev der i 2023-24 sat klubrekord med 23 kampe uden nederlag, men oprykning glippede i playoff-finalen mod Carrarese.
Identitet, farver og symboler
Klubfarver
Siden 1902 har Vicenza spillet i hvidt og rødt – byens officielle farver. Hjemmebanetrøjen er traditionelt vertikalstribet (palata) med hvide shorts og sokker. Gennem historien har stribebredden varieret, og i 1960’erne optrådte også en diagonal rød skråbånd. I 1970’erne introducerede Lanificio Rossi farvestrålende alternative sæt i eksempelvis grønt og gult.
Logo-udvikling
- 1902-1953: Svitsisk skjold med byvåbnet og rød-hvide felter.
- 1953-1989: Ancile-formet emblem med guldfarvet knyttet ”R” fra Lanerossi-koncernen.
- 1989-2018: Hvidt fransk skjold med rød ”V” og bykors; tegnet af Antonio Vedù.
- 2018-: Minimalistisk cirkellogo med den klassiske røde ”R” og teksten ”L.R. Vicenza 1902”.
Inno biancorosso
Klubbens officielle hymne, Inno biancorosso, blev komponeret i starten af 1960’erne på initiativ af Lanerossi og spilles fortsat før kampstart på Stadio Romeo Menti. Siden har flere sange – eksempelvis ”Cuore biancorosso” (1997) og punknummeret ”Fedeli alla tribù” (1998) – føjet sig til den musikalske tradition.
Mascotten Gatton Gattoni
Siden 1994-95 har en menneskestor kat i Vicenza-trøje underholdt publikum før kampene. Gatton Gattoni opstod som reklamefigur, men blev hurtigt lykkebringer for fansene og optræder i dag i klubbens merchandise-sortiment.
Stadion og træningsfaciliteter
Stadio Romeo Menti
Det nuværende stadion blev åbnet i 1935 som Campo Sportivo del Littorio, omdøbt til Comunale efter krigen og fik i 1949 navnet Stadio Romeo Menti til minde om bysbarnet, der omkom med Grande Torino. Anlægget ligger få hundrede meter fra bymidten, har tribuner tæt på banen i klassisk engelsk stil og har gennem tiderne undergået adskillige renoveringer. Kapaciteten nåede 30.000 i 1970’erne, men er i dag omkring 12.000.
Sporting Club 55
Siden 2021 har førsteholdet haft daglig base i Fellette di Romano d’Ezzelino i et topmoderne center ejet af OTB-koncernen. Faciliteterne omfatter to 11-mandsgræsbaner med tribuner, flere kunstgræsbaner, padel- og tennisbaner, beachvolley, styrketræningsarealer, wellness-zone samt gæstehus.
Sportslig organisation
| Ledende poster | Navn |
|---|---|
| Præsident | Stefano Rosso |
| General manager | Werner Seeber |
| Sportsdirektør | Luca Matteassi |
| Økonomichef | Elisabetta Alzeni |
Klubbens hovedkontor ligger på Largo Paolo Rossi 9 ved stadion, hvor også klubhuset Casa Vicenza fra 2017 rummer hospitality-områder og presserum.
Træner- og præsidenthistorik
Nøgletrænere
- Giulio Fasolo – længste trænerperiode (1908-15 og 1919-22).
- G.B. Fabbri – arkitekten bag Real Vicenza 1976-79.
- Francesco Guidolin – Coppa Italia-vinder 1997 og europæisk semifinale 1998.
- Edoardo Reja – Serie B-mester 1999-2000.
Markante præsidenter
- Tito Buy – grundlægger og første præsident 1902.
- Giuseppe Farina – frontfigur under Rossi-år og 2. pladsen 1978.
- Pieraldo Dalle Carbonare – styrede klubben op fra Serie C til Coppa Italia-triumfen.
- Aronne Miola – præsident under sidste Serie A-oprykning i 2000.
Spillere gennem tiderne
Legender og talenter
Vicenza har fostret to Ballon d’Or-vindere: Paolo Rossi (1982) og Roberto Baggio (1993). Derudover huskes blandt andre Luís Vinício, Pietro Spinato (klubbens topscorer all time), Pasquale Luiso (topscorer i Pokalvindernes Cup 1998), Stefan Schwoch (rekordmålscorer i Serie B-historien) og de lokale helte Romeo og Umberto Menti.
Trøjer pensioneret
- Nr. 3 – Giulio Savoini (forsvarer 1953-66).
- Nr. 25 – Piermario Morosini (midtbanespiller 2007-09, 2011; afgået ved døden 2012).
Palmarès
| Kategori | Trofæ | Antal | Årstal |
|---|---|---|---|
| Nationale pokaler | Coppa Italia | 1 | 1996-97 |
| Coppa Italia Serie C | 2 | 1981-82, 2022-23 | |
| Ligatitler | Serie B | 3 | 1954-55, 1976-77, 1999-2000 |
| Serie C (inkl. C1) | 3 | 1932-33, 1939-40, 2019-20 | |
| Internationale turneringer | Benelux Cup | 1 | 1961 |
| Uhrencup | 1 | 1965 |
Statistikker og rekorder
Deltagelser i Serie A
Vicenza har spillet 30 sæsoner i den italienske topdivision, heraf 20 i træk mellem 1955-56 og 1974-75. I den evige Serie A-rangliste indtager klubben 18. pladsen, mens IFFHS rangerer Vicenza blandt de 15 bedste italienske klubber i det 20. århundrede.
Største sejre og nederlag
- Største sejr: 12-1 mod Monfalcone (1938-39).
- Største udesejr: 10-1 mod MATER (1939-40).
- Største nederlag: 0-16 mod Inter (1914-15).
Semifinale i Europa
1997-98-udgaven af Pokalvindernes Cup endte med et samlet nederlag til Chelsea i semifinalen, men Vicenza skrev sig ind i historien som en af få italienske provinsklubber med en europæisk semifinale.
Ungdoms- og talentarbejde
Struktur
Klubbens akademi rummer fire hovedområder: Attività agonistica (Primavera til U13), Attività di base (Esordienti og Pulcini), Scuola calcio (5-8 år) samt Vicenza Academy, hvor omtrent 40 venetianske samarbejdsklubber er tilknyttet.
Meritter
Vicenza vandt Viareggio-turneringen to år i træk (1954, 1955) og har udklækket spillere som Roberto Baggio, Christian Maggio, Massimo Briaschi og Nicola Zanini.
Tifosi og kultur
Ultras-bevægelsen
Organiseret fankultur fik fodfæste i 1974 med gruppen Ultras, efterfulgt af Marines (1975) og de legendariske Vigilantes (1978-2012). Curva Sud er fortsat hjertet i hjemmebanestemningen, hvor grupper som Vecchia Guardia, South Terrace, Crew og Banda Thiene sætter dagsordenen.
Venskaber og rivaler
- Gemellaggi: Pescara (siden 1977), Reggiana, Cremonese, Udinese, Ravenna.
- Historiske venskaber: Metz, Roda Kerkrade.
- Hovedrivaler: Verona (”Derby del Veneto”) og Napoli.
- Øvrige rivaler: Padova, Venezia, Brescia, Triestina, SPAL, Cesena, Bologna, Atalanta samt de tre ”store” Juventus, Milan og Inter.
Vicenza i populærkulturen
Filmen Ultimo minuto (1987) blev delvist optaget på Menti, mens Mancino naturale (2020) også brugte stadion som kulisse. Punkbandet Derozer og sangeren Francesca Michielin har hyldet klubben i deres musik, og Vicenza-spillere har prydet både Panini-albums og computerspil som PC Calcio 5.0.
Aktuel sportslig status (2025-26)
Trup og stab
Den nuværende spillertrup og det sportslige apparat arbejder videre under målsætningen om at bringe Vicenza tilbage til Serie B. Holdet ledes af cheftræner Stefano Vecchi og sportsdirektør Luca Matteassi, mens faciliteterne i Sporting Club 55 danner ramme om dagligdagen.
Afsluttende perspektiv
Historien om Vicenza er historien om italiensk fodbold i koncentreret form: pionerånd, industriel sponsorering, provinsiel stolthed, store sejre og dybe kriser. At klubben efter mere end 120 år fortsat samler tusinder af tilhængere på Romeo Menti, bærer vidnesbyrd om en urokkelig kulturarv – og om et fællesskab, der gang på gang beviser, at hvidt og rødt aldrig falmer.