Vis Pesaro

Vis Pesaro dal 1898 S.r.l. – i daglig tale blot Vis Pesaro – er den ældste og mest traditionsbundne fodboldklub i den adriatiske havneby Pesaro i regionen Marche. Klubben har siden grundlæggelsen i 1898 oplevet to konkurs­bo, flere genopstandelser og et væld af sportslige op- og nedture, men har ufravigeligt været byens absolutte flagskib i fodboldsammenhæng. Trods mere end tredive sæsoner på det tredje nationale niveau har Vis Pesaro endnu aldrig formået at bryde igennem loftet til Serie B eller Serie A.

Klubbens identitet er tæt forbundet med de markante rød-hvide klubfarver, med det intime Stadio Tonino Benelli som kulisse og med en passioneret tifoseria, der har værnet om de lokale traditioner gennem generationer. Siden 2018 har klubben – efter endnu en bemærkelsesværdig opstigning fra det regionale amatørsystem – igen været fast inventar i Serie C, hvor målsætningen kontinuerligt har været at opnå en stabil professionalisering og sikre byens tilstede­værelse på landets fodboldlandkort.

Historien om Vis Pesaro er derfor ikke blot en fortælling om kampe, point og pokaler, men også om erhvervsfolk der kommer og går, om gentagne økonomiske udfordringer, om et lokalsamfunds ukuelige støtte og om en klubånd, der gang på gang har rejst sig af asken. Følgende artikel går i dybden med alle facetter af klubben – fra de tidligste år som flerstrenget idrætsforening til nutidens strukturer – og giver et samlet overblik over den snart 130 år lange rejse.

Geografisk og kulturel forankring

Byen Pesaro og dens sportslige tradition

Pesaro er en middelstor by ved Adriaterhavet, kendt for sin stærke industri­tradition (bl.a. møbel- og motorcykel­produktion) og for at være fødeby for komponisten Gioachino Rossini. I den lokale sportskultur indtager Vis Pesaro en særdeles central placering sammen med byens basket- og motorsports­miljøer. Klubben har historisk set været det naturlige samlingspunkt for byens fodbold­interesserede borgere, og derbyerne mod naboklubber som Alma Juventus Fano har været blandt de mest følelsesladede begivenheder i regionen.

Klubbens historie

Rødderne (1898-1912)

Vis Pesaro blev stiftet i 1898 under navnet Vis Sauro Pesaro som en breddebaseret polisportiva, hvor fodbold blot var én af flere discipliner sammen med bl.a. svømning, atletik og det daværende populære boldspil pallone col bracciale. Det var først i årene op mod 1910, at fodbolden for alvor vandt gennemslagskraft i klubben, hvilket lagde grunden til den senere navne­ændring til det nuværende Vis Pesaro.

Det første organiserede mesterskab (1912)

I 1912 deltog klubben for første gang i et organiseret regionalt fodbold­mesterskab. Den allerførste officielle kamp blev spillet mod nabobyens hold, Alma Juventus Fano, på banen “Campo di Marte” i bydelen Soria. Rivaliseringen, der opstod den dag, har aldrig siden lagt sig og danner fortsat kernen i de såkaldte derby della marca pesarese.

Mellemkrigsårene og stadionbyggeriet (1913-1958)

I årtierne efter Første Verdenskrig pendlede Vis Pesaro mellem Serie D og Serie C. Opryknings­fester blev ofte fulgt af lige så mange nedrykninger, men klubben markerede sig gradvist som en fast bestanddel af Italiens tredje- og fjerde­bedste række. Hjemmekampe blev afviklet i Baia Flaminia-området indtil 1927, hvor byens nye kommunale stadion, senere opkaldt efter motorcykel­køreren Tonino Benelli, stod færdigt. Banens omløb blev oprindeligt konstrueret som et fuldt velodrom, hvilket afspejlede samtidens fleridrætslige idealer.

Guldglimt og bølgedale (1958-1970)

• 1958-1959: Under trænerduoen Mario Mosconi og Adriano Zecca vandt Vis Pesaro Interregionale Gruppe D og rykkede dermed op i Serie C.
• 1960-1961: Nedrykning til Serie D efter en turbulent sæson med flere trænere ved roret.
• 1968-1970: Klubben – nu med præsident Mario Giorgi og træner Becchetti – var blot ét point fra oprykning til Serie B, men tabte et altafgørende derby mod Sambenedettese 0-1.

Nedgang, genfødsel og de store 1980’ere (1970-1989)

Efter et ledelses­skifte gik Vis Pesaro ind i en sportslig nedgangsperiode med endnu en nedrykning til Serie D. Klimaks i faldet indtraf i 1984, hvor klubben tabte en dramatisk playoff mod Monturanese på Stadio Dorico i Ancona og missede oprykningen til Interregionale.

Midt-80’erne markerede dog en ny æra: træner Walter Nicoletti overtog i 1986, førte holdet fra Serie D til Serie C1 via to mesterskaber på stribe, og kulminerede med, at man i tredje sæson var tæt på Serie B-playoff. Spillere som Marco Nappi, Andrea Tentoni, Renato Olive og Luca Pazzaglia blev lokale helte, og tilskuer­tallet steg til omkring 4000 pr. kamp.

Første konkurs og den dramatiske hånd-af-Gud (1990-1999)

Sæsonen 1991-92 bragte endnu en triumf, da klubikonet Guido Attardi ledte holdet til Serie C1, men allerede i 1993 brød økonomien sammen. På trods af sportslig overlevelse blev klubben ekskluderet fra C1 og måtte starte forfra i Serie D.

I 1993-94 skrev Vis Pesaro et af de mest omtalte kapitler i sin historie: et “hånd-af-Gud”-mål af Montingelli i det 95. minut mod Fermana vendte et ellers tabt mesterskab, hvorefter Fermana igen mistede føringen to runder senere. Den usædvanlige kombination af annullerede mål og dommerkontroverser sendte Vis Pesaro op i C2.

Senere på 1990’erne kom præsident Rosettano Navarra til, og holdet nåede playoff-finaler i 1998-99, men blev slået ud af Triestina.

Bruscoli-årene og Serie C1-stagnationen (1999-2005)

Den lokale entreprenør Giuseppe Bruscoli overtog klubben i sommeren 1999. Trods kun syv spillere ved sæsonstart formåede sports­direktør Graziani at sammensætte et konkurrencedygtigt mandskab, som under træner Daniele Arrigoni rykkede op i Serie C1 efter sejr i playoff-finalen over Rimini (1-0, mål af Armando Ortoli).

Vis Pesaro sikrede derpå C1-overlevelse fire sæsoner i træk, men finanserne skred, og i sommeren 2005 blev klubben udelukket på grund af manglende indbetalinger – begyndelsen på en ny kollaps­spiral.

Anden konkurs, ny begyndelse og skiftende identiteter (2005-2010)

Sæsonen 2005-06 i den regionale Promozione blev – trods klubbens professionelle historie – et lavpunkt, der kulminerede med nedrykning via playout. Konkursen blev erklæret den 24. juli 2006; gælden lød på 3,7 mio. € (hvoraf 1,5 mio. til skat). En ny struktur – A.S.D. Nuova Vis Pesaro 2006 – blev etableret gennem licens­køb af Usi Urbinelli.

I 2008 fusionerede man kortvarigt med bydelsholdet Villa Pesaro under navnet A.S.D. Futbol Pesaro 1898; navnet Vis Pesaro vendte dog tilbage allerede i 2009, netop som holdet rykkede op i Eccellenza.

Vejen fra Serie D til Serie C (2010-2018)

Efter playoff-triumfer over Fermana, Tolentino, Massa Lombarda og Pisa SC i 2010-11 rykkede Vis Pesaro tilbage i Serie D, hvor klubben frem mod 2017 havde en række mellem­placeringer. Trænerskifte fra David Sassarini til Giancarlo Riolfo i 2017 gav ny fart: i 2017-18 vandt Vis Pesaro Gruppe F foran Matelica via et drama på sidste spilledag (4-2 mod Castelfidardo) og kunne dermed fejre tilbage­komsten til Serie C efter 13 år.

Professionalismens genkomst og nutiden (2018-)

Fra 1. juli 2018 tog selskabet navnet Vis Pesaro dal 1898 S.r.l. og indledte et teknisk partnerskab med Sampdoria. Leonardo Colucci førte i første sæson holdet til en komfortabel 13-plads og sikker overlevelse trods en dyk i forårs­formen. I sæsonen 2023-24 endte Vis Pesaro som nummer 17, men bevarede Serie C-status gennem play-outs og kunne dermed fortsætte på det tredje nationale niveau.

Identitet, farver og symboler

Klubfarver

Vis Pesaro har fra begyndelsen været kendt som i biancorossi – de rød-hvide. Trøjer med vertikale røde og hvide striber eller helrøde trøjer med hvide detaljer har gennem tiderne været de hyppigste kombinationer.

Logo-udvikling

• Historisk skjold: Delt rødt/hvidt skjold med klubsnavn i et rødt felt øverst og en klassisk fodbold i midten.
• 2006-logoet: Efter konkursen antog “Nuova Vis Pesaro” byvåbnet for Pesaro med devisen “Perpetua et firma fidelitas” som kendetegn.
• Siden 2016: Moderne logotype: hvidt skjold med rød kant, dominerende rød V-form, bue med klubsnavn, årstallet 1898 og en retro-læderbold i toppen.

Trøjefront og sponsorer

Klubben har gennem årene haft talrige lokale sponsorater, men detaljerede sponsorhistorik er ikke offentligt dokumenteret i samme omfang som større italienske klubber.

Hjemmebane: Stadio Tonino Benelli

Stadionet ligger få hundrede meter fra Pesaro-bugten og er kendt for sin tætte atmosfære, hvor tilskuerne sidder tæt på banen. Anlægget blev opført af daværende præsident Romolo Rifelli og har siden været moderne­seret flere gange, senest med forbedret sikkerhed og nye tribuner.

Sportslige meritter

Officielle titler

Udvalgte topplaceringer

• Serie C: 3. plads i 1946-47 og 1947-48.
• Serie D: 2. plads i 1961-62 og 1977-78.
• Eccellenza: Playoff-vinder og oprykning 2010-11.

Nøgletal og statistikker

Sammenlagte liga­tilstedeværelser

Klubben har med sikkerhed spillet mere end 30 sæsoner på tredje niveau (Serie C/C1/C) – et vidnesbyrd om dens position som “evig” outsider uden det endelige spring til de to øverste italienske divisioner.

Rekordtilskuertal

Der foreligger ingen officielle publikumstal fra alle sæsoner, men perioden 1986-1989 huskes for regelmæssigt at trække op mod 4000 tilskuere, hvilket stort set fyldte Benelli til bristepunktet.

Organisation og ledelse

Historiske præsidenter (udpluk)

Udvalgte cheftrænere

• Walter Nicoletti (1986-1989) – to oprykninger.
• Guido Attardi (1991-1993) – Serie C1-triumf.
• Daniele Arrigoni (1999-2000) – førte holdet til C1.
• Leonardo Colucci (2018-2019) – første sæson tilbage i C.

Profiler blandt spillere

Gennem tiderne har Vis Pesaro fostret eller haft besøg af flere bemærkelses­værdige spillere:

• Marco Nappi – kendt for sin senere Serie A-karriere.
• Renato Olive – slog senere igennem i højere rækker.
• Christian Zanvettor – talentfuld midtbanespiller, der tragisk omkom i 1999.
• Armando Ortoli – kaptajn og matchvinder i playoff-finalen 2000.

Aktuel førsteholdstrup (uddrag)

Truppen blev senest opdateret 27. januar 2024. Detaljer om hver enkelt spiller – nationalitet, position og kontraktlængde – fremgår af klubbens officielle kanaler.

Talentudvikling og træningsmiljø

Efter den anden konkurs i 2006 fastholdt kommunen ejerskabet over ungdoms­sektoren, hvilket sikrede kontinuitet i talent­udviklingen. Offentligt tilgængelige oplysninger om det nuværende trænings­anlæg er begrænsede, men klubben har historisk benyttet faciliteter i og omkring Stadio Benelli.

Tifoseria og fan-kultur

Organiserede fan­grupper

Venskaber og rivaliseringer

• Gemellaggio: Pistoiese (siden 1992).
• Tæt venskab: Settembre Bianconero Ascoli (tidligere officielt “gemellaggio”).
• Primære rivaler: Alma Juventus Fano, Rimini, Ancona, Sambenedettese, Ternana, Lucchese, Carrarese og Fermana.

Økonomi og partnerskaber

Siden 2018 har Vis Pesaro haft et uformelt teknisk samarbejde med Sampdoria, hvilket har muliggjort flere lejeaftaler af unge talenter fra Serie A-klubben. Klubbens virksomhed­sform som Società a responsabilità limitata (S.r.l.) sikrer rammerne for professionel drift, men de seneste år har vist, at bæredygtig økonomi fortsat er et centralt fokusområde.

Fremtidsperspektiver

Klubbens officielle udmeldinger kredser om et stabiliserings­projekt i Serie C, med langsigtet ambition om – på sigt – at bryde den historiske glas­loft og nå Serie B. Forudsætningen er fortsat økonomisk ansvarlighed, moderne faciliteter og et stærkt ungdoms­setup, der kan udvikle lokale spillere og generere transferindtægter.

Konklusion

Vis Pesaro repræsenterer mere end et fodboldhold; klubben er et kulturelt ikon for Pesaro og Marche-regionen. Med en fortid præget af triumfer såvel som kriser har de rød-hvide bevist en bemærkelses­værdig evne til at overleve og genopstå. Styrken ligger i fællesskabet omkring Benelli-stadionet, i fan­kulturens kontinuitet og i et urokkeligt håb om, at næste store skridt – en historisk debut i Serie B – en dag vil blive realiseret.