US Arezzo

Società Sportiva Arezzo, oftest blot omtalt som Arezzo eller med den lokale kælenavn Gli Amaranto, er en traditionsrig fodboldklub fra den toskanske by af samme navn. Siden 1923 har klubben repræsenteret byen i de nationale liga-strukturer, og selv om holdet aldrig har nået Serie A, har Arezzo gennem snart et helt århundrede markeret sig som en af de mest sejlivede og identitetsskabende institutioner i italiensk fodbold uden for den absolutte top. Klubben har deltaget 16 sæsoner i Serie B, vundet den tredjebedste række fire gange i dens forskellige inkarnationer og løftet både Coppa Italia Semiprofessionisti og Supercoppa di Lega di Serie C. Historien er imidlertid ikke kun præget af triumfer. Arezzo har flere gange været ramt af økonomiske storme, der har sendt den helt ud af professionel fodbold og tvunget til rekonstruktion: først i 1993, siden i 2010 og senest i 2018. Alligevel er klubben hver gang vendt tilbage, understøttet af en passioneret tifoseria samt et unikt ejerskabsinitiativ, hvor fan-komitéen Orgoglio Amaranto siden 2010 har ejet en aktiepost i klubben. I dag spiller Arezzo i Serie C efter endnu en genrejsning, denne gang foranlediget af oprykningen fra Serie D i foråret 2023. Med base på det intimt beliggende stadion ”Città di Arezzo” og med de karakteristiske amaranto-farver som visuelt omdrejningspunkt indtager klubben en central plads i den sportslige og kulturelle selvforståelse i provinsen Arezzo, hvor lokale rødder blandes med ambitioner om atter at snuse til landets næsthøjeste række. Geografi, identitet og visuelle kendetegnPlacering og lokal forankringArezzo er hovedbyen i den østlige del af Toscana og befinder sig i et historisk grænseland mellem toscansk og umbrisk kultur. Byens status som regional knudepunkt har gjort fodboldklubben til et naturligt samlingspunkt for borgere fra både byen og det omkringliggende opland, og rivaliseringen mod de to umbriske klubber Perugia og Ternana har fået ekstra nerve af den geografiske nærhed. Klubfarvernes udvikling1923: Ved stiftelsen bar Juventus Foot Ball Club Arezzo gule trøjer og sorte shorts – en direkte hyldest til Torino-klubben Juventus.1936: Efter en kort opløsning genopstod holdet som S.S. Juventus Arezzo, fortsat i gult og sort.1937 → nutid: Klubben vendte tilbage til navnet U.S. Arezzo og indførte farven amaranto (dyb rød-violet), som har været identitetsmarkør lige siden.Amaranto er i dag så tæt forbundet med klubben, at den ofte blot omtales som ”gli Amaranto”. KlublogoKlubbens våbenskjold har skiftet udtryk flere gange, men fællestræk er anvendelsen af farven amaranto, integrering af byens navn samt stiliserede referencer til byens historiske symboler. Da der ikke foreligger nærmere offentlig dokumentation af de enkelte versioner, kan der her kun henvises til, at nuværende emblem fremstår med moderne linjer i amaranto og hvidt. Historisk udviklingGrundlæggelsen 1923 – 194010. september 1923 underskrev en gruppe fodboldentusiaster stiftelsesdokumenterne til Juventus Foot Ball Club Arezzo. I takt med at sporten bredte sig i Italien, opstod et ønske om et fælles byhold, og allerede i 1930 fusionerede flere mindre klubber til nydannede Unione Sportiva Arezzo. I 1933-34 blev holdet midlertidigt opløst på grund af økonomiske vanskeligheder, men i 1936 genopstod projektet som Società Sportiva Juventus Arezzo før den endelige tilbagevenden til navnet U.S. Arezzo året efter. Krigs- og efterkrigsår – første nationale succesI sæsonen 1947-48 vandt Arezzo – anført af den ungarske træner Árpád Hajós – Serie C’s pulje N og kvalificerede sig til den nystrukturerede nationale Serie C. Denne triumf markerede klubbens første større sportslige milepæl. Fra nedtur til rentrée – 1950’erne og begyndelsen af 1960’erneEfter en trist nedrykning til regional Promozione i 1953 lykkedes det først i 1958 at vende tilbage til Serie C. Fem år senere, i 1961, indviede klubben byens nye stadion, det daværende Stadio Comunale, der stadig er hjemmebane og siden 2006 bærer navnet ”Città di Arezzo”. Gyldne amaranto-år – dobbelte oprykninger til Serie B1965-66 blev skelsættende: Arezzo rykkede for første gang op i Serie B. Opholdet var kort, men allerede i 1968-69 skabte træner Omero Tognon endnu en oprykning. Den følgende periode frem til 1975 blev et vigtigt kapitel, selv om det sluttede med nedrykning. 1980’erne – trofæer, næsten Serie A og en ny derouteMed Antonio Valentín Angelillo som træner vandt klubben i juni 1981 Coppa Italia di Serie C, og året efter fulgte oprykning til Serie B, hvor bomber Tullio Gritti blev kultfigur. Sæsonen 1983-84 står stadig som klubbens bedste i B: femteplads med kun fem point til oprykningszonen. Investeringerne førte dog ikke hele vejen, og i 1987-88 dumpede Arezzo tilbage til Serie C1. Første fallit og genstart – 1993 → 2002Klubbens økonomi kollapsede i marts 1993. Arezzo blev ekskluderet syv spillerunder før sæsonslut, slettet fra FIGC’s registre og stort set opløst fra den ene dag til den anden. Redningen kom fra by-ikonet Francesco ”Ciccio” Graziani, der sammen med en gruppe investorer stiftede Associazione Calcio Arezzo og sikrede optagelse i Serie D. I 1995-96 blev Serse Cosmi – dengang et næsten ukendt trænernavn – hentet ind. Han førte Arezzo overlegent til sejren i Serie D og tilbage til professionel fodbold. Oprykningen til Serie C2 i 1998 via playoff-sejr var endnu en Cosmi-bedrift, og i begyndelsen af 2000’erne etablerede klubben sig igen i C1. Vejen tilbage til Serie B – guldalderen 2003 → 2007Sæsonen 2003-04, med Mario Somma på bænken, sluttede med sejr i Serie C1’s Girone A samt Supercoppa di Lega di Serie C efter finalesejr over Catanzaro. Dermed vendte Arezzo til Serie B, hvor holdet i 2005-06 under Elio Gustinetti sikrede sig en flot syvendeplads – blot et skridt fra playoff-kampe om adgang til Serie A. Calciopoli, strafpoint og nedrykningSom en af flere klubber blev Arezzo ramt af efterdønningerne af Calciopoli. Den 18. august 2006 tildelte den føderale appelkommission først ni minuspoint, senere reduceret til seks. Med Antonio Conte (og kortvarigt Maurizio Sarri) som trænere kæmpede holdet hele sæsonen. Sidste spillerunde endte i drama: Sejr 3-1 ude mod Treviso var ikke nok, da Juventus tabte til Spezia, og Arezzo måtte ned i C1. I samme sæson nåede man dog sensationelt til kvartfinalen i Coppa Italia og pressede Milan over to opgør (1-2 samlet). Ny konkurs og midlertidigt amatør-restart – 2010Efter flere år i den professionelle tredjebedste række offentliggjorde klubben 16. juni 2010, at man ikke kunne opfylde de økonomiske krav for sæsonen 2010-11. Resultatet blev stiftelsen af Associazione Sportiva Dilettantistica Atletico Arezzo, der startede i Serie D. I løbet af samme år skiftede ejerskabet til en romersk investorgruppe med skuespilleren Luca Zingaretti som kendt ansigt. Sportsligt lykkedes det dog kun at slutte på en niendeplads, og klubben ændrede snart navn til Unione Sportiva Dilettantistica Arezzo. Konsolidering og sportslig optur – 2013 → 2017I januar 2013 trådte Mauro Ferretti til som præsident og gennemførte en større organisatorisk omstrukturering. Sæsonen 2013-14 blev afsluttet på tredjepladsen i Serie D, hvorefter Arezzo i sommeren 2014 blev administrativt optaget i Lega Pro (Serie C) som erstatning for Vicenza, der rykkede op i B efter Sienas konkurs. Under træner Ezio Capuano (2014-2016) og senere Stefano Sottili (2016-2017) stabiliserede klubben sig og spillede sig sågar i playoff i 2017, om end man røg ud mod Lucchese i første runde. Faldet, rekordstraffe og tredje rekonstruktion – 201815. marts 2018 erklærede en domstol klubben fallit med knap to millioner euro i ubetalte gældsforpligtelser. Holdet samlede dog 47 point på banen, og trods hele 15 strafpoint lykkedes det at undgå nedrykning. Den 6. maj 2018 blev aktiviteterne overdraget til det nystiftede selskab Società Sportiva Arezzo, ejet af Giorgio La Cava, Massimo Anselmi og fan-komitéen Orgoglio Amaranto. Det turbulente 2020 og tilbagefaldet til Serie DI sommeren 2020 solgte La Cava sin aktiepost til Mag Servizi. Organisatorisk fulgte et hurtigt trænerskiftekaos: Først Alessandro Potenza, siden Andrea Camplone, mens sportsdirektør-posten gik fra Giuseppe Di Bari til De Vito. Den sportslige uro kulminerede med nedrykning til Serie D efter bare én sæson. Den fjerde opstigning – oprykningen i 2023I 2021-22 overtog entreprenør Guglielmo Manzo formelt præsidentembedet, og under træner Paolo Indiani fandt holdet snart melodien. Allerede 16. april 2023 kunne Arezzo, tre runder før tid, fejre sejren i Serie D’s Girone E og dermed returnere til Serie C. Sportslige resultater og rekorderDeltagelse i ligaerneRækkeAntal sæsonerFørste sæsonSeneste sæsonSerie B161966-672006-07Serie C / C1 / C Prima DivisioneFlere perioder1935-362024-25Serie D / CNDFlere perioder1993-942022-23Største ligaresultaterBedste placering i Serie B: 5. plads i 1983-84.Største sejr i Serie B (2004-05): 5-3 over Verona.PokalsucceserTurneringSejreSæson(er)Coppa Italia Semiprofessionisti11980-81Supercoppa di Lega di Serie C12004Organisatorisk strukturEjerforhold og fan-aktionariatSiden 2010 har komitéen Orgoglio Amaranto ejet en symbolsk, men stemmeberettiget, aktiepost på 1 %. Det gør Arezzo til den første italienske klub, hvor en officiel fan-organisation optræder i selskabets ejerskab. Ledelse og sportslig sektorLedelsesstrukturen har varieret, men klubben opererer traditionelt med en præsident, en bestyrelse og en sportslig ledelse bestående af direktør, sportsdirektør og cheftræner. Oversigten over samtlige præsidenter og trænere er omfattende; nedenfor et koncentrat over nøglefigurer: Antonio Valentín Angelillo – træneren bag oprykningen i 1982.Serse Cosmi – arkitekten bag genopstigningen i 1990’erne.Mario Somma – coach under Serie C1-mesterskabet 2004.Antonio Conte – chef under den dramatiske 2006-07-sæson.Stefano Sottili – playoff-deltager 2016-17.Stadion og faciliteterStadio ”Città di Arezzo”Stadionet åbnede i 1961 som Stadio Comunale. Den 18. november 2006 blev anlægget omdøbt til ”Città di Arezzo”. Det ligger tæt på bymidten og har gennem årtier dannet rammen om lokale opgør med fyldte tribuner – herunder publikumsrekorden på 17 000 tilskuere mod Perugia den 9. maj 1971. TræningsanlægFørsteholdet træner primært på det såkaldte ”anti-stadion”, der består af to baner med naturgræs placeret umiddelbart ved siden af hjemmestadion. Derudover råder klubben over det mere omfattende Centro Sportivo ”Le Caselle”, som huser: En 11-mandsbane i naturgræsEn 11-mandsbane i kunstgræsTo 8-mandsbanerEn 5-mandsbaneUngdomssektoren gør flittigt brug af Le Caselle. TifoseriaOprindelse og kulturOrganiseret support i Arezzo begyndte i midten af 1970’erne med bannere som Ultras, Commandos Pantere og siden det legendariske Commando Ultrà Arezzo (CUA), officielt grundlagt i 1977. Gruppestruktur i Curva Sud “Lauro Minghelli”I dag hedder sydtribunen officielt Curva Lauro Minghelli – opkaldt efter den tidligere kaptajn, der døde af ALS i 2004. Blandt de mest fremtrædende grupper finder man: Ultras Arezzo – dannet 1995.Fossa Arezzo – fusion af Fedayn, Gruppo Autonomo og Fossa Etrusca.Arezzo Ovunque – stiftet 1994.10 Settembre 1923 og Vecchia Guardia – yngre sammenslutninger.Tifo-stilen forener italienske koreografier med britisk tribuneæstetik, og nutidens miljø betegner sig selv som politisk neutralt. Gemellaggi (venskaber)Roma – dybe personlige bånd mellem forskellige fraktioner.Venezia (Gate 22) – konsolideret venskab især gennem Fossa Arezzo.Salernitana – gensidig respekt, markeret senest i januar 2008.RivaliseringerDe stærkeste fjendskaber omfatter: Perugia (årtiers derby), Siena, Ternana. Dertil kommer skarpe opgør mod Livorno, Montevarchi og Spezia – sidstnævnte særlig på grund af den skæbnesvangre 2007-runde, hvor Spezia-sejren over Juventus indsatte Arezzo i nedrykningszonen. TilskuertalNormalt besøges hjemmekampene af 2 000-3 500 tilskuere, mens vigtige opgør kan nå 5 000. Rekorden på 17 000 står fortsat. MeritterNationale titlerTurneringSejreSæsonCoppa Italia Semiprofessionisti11980-81Supercoppa di Lega di Serie C12004Interregionale og nationale ligatitlerSerie C: 1947-48 (Girone N), 1965-66 (Girone B), 1968-69 (Girone B)Serie C1: 1981-82 (Girone B), 2003-04 (Girone A)Campionato Nazionale Dilettanti: 1995-96 (Girone E)Serie D: 2022-23 (Girone E)Regionale titler og tidlige sejreSeconda Divisione: 1936-37Terza Divisione: 1927-28 (Girone A)Quarta Divisione: 1925-26 (Girone A)Promozione: 1955-56 (Girone B)UngdomsmeritterCampionato Primavera 3: 2020-21Campionato Primavera 4: 2024-25 (Girone B)Klubbens placering i italiensk fodboldFIGC’s traditionsranglisteArezzo indtager ifølge det italienske fodboldforbund (FIGC) 60. plads i den samlede historiske rangering af tilknyttede klubber. Serie B’s evighedstabelI Serie B’s perpetuelle klassifikation ligger Arezzo som nummer 54, et vidnesbyrd om klubbens langvarige, om end ujævne, tilstedeværelse i næstbedste række. Pionerarbejde inden for fan-ejerskabMed etableringen af Orgoglio Amaranto som mindretalsaktionær brød klubben en italiensk barriere og anerkendes ofte som foregangsklub for supporterinvolvering på ledelsesniveau. Seneste sæson og trupSerie C 2024-25Arezzo spiller i den indeværende sæson i Serie C. Den aktuelle spillertrup, offentliggjort på klubbens officielle kanaler den 19. februar 2025, omfatter både rutinerede profiler og unge spillere fra Primavera-holdet. Teknisk stabCheftrænerposten bestrides fortsat af Paolo Indiani, som i 2022-23 stod bag oprykningen fra Serie D. Staben rummer desuden assisterende trænere, fysisk træner og målmandstræner, mens ungdomssektoren har sin egen sportslige ledelse. Nøjagtige navne kan konsulteres via klubben, da de løbende justeres. Anekdoter og særlige øjeblikkeVasco da Gama-kampen 1966For at fejre den første oprykning til Serie B arrangerede klubben en venskabskamp mod brasilianske Vasco da Gama. Arezzo vandt 2-1, hvilket stadig nævnes som et af de mest eksotiske og stolte øjeblikke i klubbens historie. Coppa Italia-eventyret 2006-07Midt i Calciopoli-kaosset nåede Arezzo sensationelt til kvartfinalen i den nationale Coppa Italia. Holdet besejrede større navne undervejs, før det blev stoppet af Milan over to opgør – en 0-2-defekt i Milano og en 1-0-sejr hjemme, som stadig synges om på Curva Sud. Den dramatiske sidste spillerunde 20072-3-nederlaget til Spezia, der blev hjulpet af en allerede oprykket Juventus, er indgraveret i Arezzos kollektive hukommelse som selve eksemplet på fodboldens barske realitet: Ét resultat andetsteds sendte Amaranto ned. Situationens bitterhed er stadig tema i tifosi-sange mod både Spezia og Juventus. Perspektiver for fremtidenEfter den fjerde genkomst til professionel fodbold satser Arezzo på stabilitet: organisatorisk ro, talentudvikling via Le Caselle, og et mål om atter at spille med i toppen af Serie C. Erfaringerne fra tidligere fald har lært klubben betydningen af økonomisk bæredygtighed og bred lokal forankring – ikke mindst via fan-aktionariatet. Med en historik båret af kampgejst og gentagne genfødsler står Società Sportiva Arezzo som et stædigt vidnesbyrd om, at fodboldklubber kan rejse sig igen og igen, når passionen fra spillere, ledere og tifosi flyder sammen i den karakteristiske amaranto-farve.