Torino FC
Hjemmebane
Stadio Olimpico Grande Torino
Corso Sebastopoli 123, Santa Rita, Torino
Kapacitet: 27958
Overflade: Græs
Torino FC Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Torino FC kampe i Serie A i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende Torino FC kampe, samt de Torino FC kampe der allerede er spillet.
Torino FC Kommende Kampe
Runde 4
Torino FC
Runde 5
Parma
Runde 6
SS Lazio
Runde 7
Torino FC
Runde 8
Torino FC
Runde 9
Bologna FC
Runde 10
Torino FC
Runde 11
Juventus
Runde 12
Torino FC
Runde 13
Lecce
Runde 14
Torino FC
Runde 15
Torino FC
Runde 16
Sassuolo
Runde 17
Torino FC
Runde 18
Hellas Verona
Runde 19
Torino FC
Runde 20
Atalanta
Runde 21
Torino FC
Runde 22
Como 1907
Runde 23
Torino FC
Runde 24
Fiorentina
Runde 25
Torino FC
Runde 26
Genoa CFC
Runde 27
Torino FC
Runde 28
Napoli
Runde 29
Torino FC
Runde 30
AC Milan
Runde 31
Pisa SC
Runde 32
Torino FC
Runde 33
Cremonese
Runde 34
Torino FC
Runde 35
Udinese
Runde 36
Torino FC
Runde 37
Cagliari
Runde 38
Torino FC
Torino FC Færdigspillede Kampe
Runde 3
AS Roma
Runde 2
Torino FC
Runde 1
Inter Milan
Torino FC Stillinger
Her kan du se Torino FCs aktuelle stillinger i Serie A for sæsonen 25/26.
Torino FC ligger lige nu på 10.-pladsen med 4 point efter 3 kampe.
Torino FC har vundet 1 kampe, spillet 1 kampe uafgjort, og tabt 1 kampe. I stillingen har Torino FC en målforskel på -4 (scoret 1, indkasseret 5)
Du kan se tabellen med Torino FC stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Napoli
|
3 | 3 | 0 | 0 | 6 | 1 | 5 | 9 |
|
| 2 |
Juventus
|
3 | 3 | 0 | 0 | 7 | 3 | 4 | 9 |
|
| 3 |
Cremonese
|
3 | 2 | 1 | 0 | 5 | 3 | 2 | 7 |
|
| 4 |
Udinese
|
3 | 2 | 1 | 0 | 4 | 2 | 2 | 7 |
|
| 5 |
AC Milan
|
3 | 2 | 0 | 1 | 4 | 2 | 2 | 6 |
|
| 6 |
AS Roma
|
3 | 2 | 0 | 1 | 2 | 1 | 1 | 6 |
|
| 7 |
Atalanta
|
3 | 1 | 2 | 0 | 6 | 3 | 3 | 5 |
|
| 8 |
Cagliari
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 2 | 1 | 4 |
|
| 9 |
Como 1907
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 2 | 1 | 4 |
|
| 10 |
Torino FC
|
3 | 1 | 1 | 1 | 1 | 5 | -4 | 4 |
|
| 11 |
Inter Milan
|
3 | 1 | 0 | 2 | 9 | 6 | 3 | 3 |
|
| 12 |
SS Lazio
|
3 | 1 | 0 | 2 | 4 | 3 | 1 | 3 |
|
| 13 |
Bologna FC
|
3 | 1 | 0 | 2 | 1 | 2 | -1 | 3 |
|
| 14 |
Sassuolo
|
3 | 1 | 0 | 2 | 3 | 5 | -2 | 3 |
|
| 15 |
Genoa CFC
|
3 | 0 | 2 | 1 | 1 | 2 | -1 | 2 |
|
| 16 |
Fiorentina
|
3 | 0 | 2 | 1 | 2 | 4 | -2 | 2 |
|
| 17 |
Hellas Verona
|
3 | 0 | 2 | 1 | 1 | 5 | -4 | 2 |
|
| 18 |
Pisa SC
|
3 | 0 | 1 | 2 | 1 | 3 | -2 | 1 |
|
| 19 |
Parma
|
3 | 0 | 1 | 2 | 1 | 5 | -4 | 1 |
|
| 20 |
Lecce
|
3 | 0 | 1 | 2 | 1 | 6 | -5 | 1 |
|
Torino FC Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 30 spillere på Torino FCs hold i 25/26, til både Serie A og andre turneringer som Torino FC er med i:
Perr Schuurs
Forsvarer
Trøje #3
Adam Masina
Forsvarer
Trøje #5
Guillermo Loaysa
Forsvarer
Trøje #13
Saba Sazonov
Forsvarer
Trøje #15
Ali Dembélé
Forsvarer
Trøje #21
Saúl Oubiña
Forsvarer
Trøje #23
Niels Nkounkou
Forsvarer
Trøje #25
A. Ismajli
Forsvarer
Trøje #44
Côme Balcot
Forsvarer
Trøje #80
Emirhan İlkhan
Midtbanespiller
Trøje #6
Ivan Ilić
Midtbanespiller
Trøje #8
Tino Anjorin
Midtbanespiller
Trøje #14
Valentino Lazaro
Midtbanespiller
Trøje #20
Cesare Casadei
Midtbanespiller
Trøje #22
Cristiano Biraghi
Midtbanespiller
Trøje #34
Adrien Aoutsa
Midtbanespiller
Trøje #61
Gvidas Gineitis
Midtbanespiller
Trøje #66
Aaron Ciammaglichella
Midtbanespiller
Trøje #81
Sergiu Perciun
Midtbanespiller
Trøje #83
Zakaria Aboukhlal
Angriber
Trøje #7
Nikola Vlašić
Angriber
Trøje #10
Giovanni Baldini
Angriber
Trøje #18
Ché Adams
Angriber
Trøje #19
Cyril Ngonge
Angriber
Trøje #26
Zannetos Savva
Angriber
Trøje #79
Duván Banguero
Angriber
Trøje #91
Alieu Njie
Angriber
Trøje #92Torino FC Historie og Info
Torino Football Club er et af de ældste og mest traditionstunge fodboldhold på den italienske støvle, og klubben indtager stadig en markant position i landets sportslige bevidsthed. Med sine syv nationale mesterskaber, fem pokaltitler og et væld af legendariske spillere – ikke mindst ikonet Valentino Mazzola og det uforglemmelige ”Grande Torino” – har klubben skrevet sig ind i historiebøgerne som et hold, der både formåede at begejstre med offensivt, elegant fodbold og røre millioner af hjerter med sin tragiske skæbne i Superga-ulykken i 1949.
Hjemmebanen hedder i dag Stadio Olimpico Grande Torino, det gamle kommunale stadion, som igennem årene har gennemgået flere renoveringer, senest i forbindelse med Vinter-OL 2006. Her trækker tusindvis af granata-fans – populært kaldet tifosi – fortsat i de karakteristiske vinrøde farver, når Il Toro (”Tyren”) tørner ud i Serie A. Klubemblemet prydes af en opstemt tyr, byens heraldiske symbol, som understreger foreningen mellem klub og lokalidentitet.
Denne artikel går i dybden med alle væsentlige aspekter af Torino FC: fra den første bold på torvets grusbane over guldalderen, de sportslige nedture, økonomiske kriser og genoprejsninger, til nutidens strukturer, ungdomsarbejde, sociale projekter og fan-kultur. Læseren får dermed et helstøbt indblik i, hvorfor Torino FC til stadighed indtager en særlig plads i både italiensk og international fodboldkultur.
Historisk oversigt
Stiftelsen og de tidlige år (1906-1926)
Torino FC blev grundlagt den 3. december 1906 i Birreria Voigt i Via Pietro Micca, hvor medlemmer af den daværende Torinese forenedes med en gruppe utilfredse Juventus-soci, ledet af den schweiziske iværksætter Alfred Dick. Fusionen resulterede i navnet Foot-Ball Club Torino. Klubben spillede sin første officielle kamp blot 13 dage senere, den 16. december 1906, i Vercelli, hvor Pro Vercelli blev besejret med 3-1.
I januar 1907 kom det første Derby della Mole, hvor Torino vandt 2-1. Allerede i klubbens barndom blev kampen mod de sort-hvide naboer et symbol på rivalisering mellem folkelige, bynære rødder og industrielt, ofte aristokratisk præg. Torino valgte at undlade deltagelse i 1908-mesterskabet på grund af nye regler om udenlandske spillere, men holdet markerede sig i mindre turneringer, heriblandt den prestigefyldte ”Palla Dapples”.
Det første scudetto og Trio delle Meraviglie (1927-1930)
Under præsident Enrico Marone Cinzano blev fundamentet til den første storhedstid lagt. Angrebstrioen Julio Libonatti, Adolfo Baloncieri og Gino Rossetti – kaldet ”Trio delle meraviglie” – stod for hele 89 mål i sæsonen 1927-28. Torino vandt mesterskabet på banen i 1926-27, men titlen blev senere annulleret på grund af ”Allemandi-sagen”. Året efter, i 1927-28, lykkedes det dog at erobre scudettoen lovformeligt, og klubbens første Coppa Italia kom i hus i 1935-36.
Opbygningen frem mod Grande Torino (1930’erne)
Efter Cinzanos afgang fulgte en periode med middelmådige placeringer, men med Ferruccio Novo som præsident fra 1939 begyndte den omhyggelige opbygning af et mandskab, der snart skulle dominere en hel æra. Novo fik vital hjælp af bl.a. teknisk direktør Ernő Erbstein og identificerede spillere, der kunne danne kernen i fremtidens mesterskabshold.
Grande Torino (1942-1949)
Mellem 1942 og 1949 vandt Torino fem ligeefterfølgende mesterskaber (1942-43, 1945-46, 1946-47, 1947-48, 1948-49) – en bedrift kun matchet af Juventus og Inter. Samtidig tog holdet Coppa Italia i 1943 og blev dermed den første italienske klub til at fuldbyrde det nationale ”double”.
Holdet byggede på navne som Bacigalupo; Ballarin, Maroso; Grezar, Rigamonti, Castigliano; Menti, Loik, Gabetto, Mazzola, Ossola. Kaptajn Valentino Mazzola var spillende leder og populær frontfigur, mens hele ti spillere fra Torino på én gang kunne udgøre Italiens startopstilling, en rekord fra en svunden tid.
Triumftoget endte brat ved luftkatastrofen på Superga-bjerget den 4. maj 1949, da klubbens fly ramte kirkemuren bag Basilica di Superga i tæt tåge. Hele truppen, trænerne Egri Erbstein og Leslie Lievesley, samt ledere, journalister og besætning omkom. Ulykken forvandlede Grande Torino fra et sportsligt referencepunkt til et evigt symbol på både genialitet og skrøbelighed.
Genopbygning, nedtur og pokalglimt (1950-1975)
Efter katastrofen fulgte årtier med svingende resultater. I 1958-59 måtte Torino, under navnet Talmone Torino, for første gang ned i Serie B, men rykkede hurtigt op igen. Præsident Orfeo Pianelli overtog roret i 1963, og med træner Nereo Rocco samt driblevirtuosen Gigi Meroni begyndte klubben atter at tro på sig selv. Coppa Italia blev vundet i 1967-68, trods Meronis tragiske død samme år, og igen i 1970-71.
Det syvende mesterskab (1975-1976)
Træner Luigi Radice førte i 1975-76 Torino til det længe ventede syvende scudetto. Holdet hentede Juventus’ forspring på fem point og sluttede to point foran de bianconeri. Året efter sluttede Torino igen som nummer to med rekordhøje 50 point i et 16-holdssystem, og i 1978 delte man andenpladsen med Vicenza, endnu en gang efter Juventus.
Europæisk finale, tilbagegang og konkurs (1980-2005)
I 1984-85 var Torino nær guldet, men måtte se Verona triumfere. Nedrykningen i 1988-89 førte til en straks oprykning og en historisk UEFA-Cup-rejse i 1991-92 under Emiliano Mondonico. Her eliminerede Torino bl.a. Real Madrid i semifinalen, men tabte finalen til Ajax på reglen om udebanemål. Belønningen kom året efter med Coppa Italia-titlen 1992-93.
Herefter fulgte økonomiske problemer, præsident-skifter og yderligere nedrykninger (1996, 2000, 2003). Oprykningen i 2005 blev aflyst, da selskabet bag klubben gik konkurs. Via det såkaldte lodo Petrucci fik en ny selskabskonstruktion, Società Civile Campo Torino, dog lov at overtage sportsefterarven og starte i Serie B. Den 19. august 2005 annonceredes mediehuset Urbano Cairo som ny ejer, og navnet blev ændret til Torino Football Club.
Nulstilling og tilbage til Serie A (2006-2012)
Med Cairo som præsident rykkede klubben straks op i Serie A i 2005-06 via play-off. En hård tilværelse med nedrykninger og manglende oprykninger fulgte, indtil Gian Piero Ventura i 2011-12 førte holdet tilbage til toppen med en direkte oprykningsplads.
Europa-comeback og nutidens Torino (2013-2024)
Under Ventura nåede Torino syvendepladsen i 2013-14 og dermed Europa League. Duoen Ciro Immobile (22 ligamål) og Alessio Cerci stod for størstedelen af sæsonens scoringer. 2014-15 bød på Europa League-ottendedelsfinale og en længe savnet derbysejr.
Siniša Mihajlović, Walter Mazzarri og Ivan Jurić fulgte på trænerbænken med resultatmæssig stabilitet omkring midten af tabellen og endnu en syvendeplads i 2018-19 (63 point, klubrekord i tre-points-æraen). Europa League-drømmen blev dog slukket i 2019, da Wolverhampton stoppede holdet i play-off.
Sæsonerne 2019-20 og 2020-21 var præget af bundstrid, men med Davide Nicola i spidsen sikrede Torino sig overlevelse i næstsidste runde. Under Jurić (2021-24) er det blevet til to tiende- og en niendeplads, og samarbejdet blev afsluttet efter 2023-24-kampagnen.
Identitet, farver og symboler
Den granatrøde farve
Torinos første spilledragt, som blev anvendt i december 1906, havde lodrette striber i orange og sort, et miks fra de to forløberklubber Internazionale Torino og Torinese. Farvekombinationen blev dog hurtigt kasseret, da den var for tæt på Habsburgernes farver, og valget faldt i stedet på granatrød (granata).
Den mest udbredte forklaring går på en hyldest til Savoyen-brigaden, som 200 år tidligere havde befriet Torino fra fransk belejring, og som bar blodrøde tørklæder for at ære en faldet ordonnans. Andre fortolkninger nævner Alfred Dicks schweiziske favorithold Servette eller Englands Sheffield FC. Uanset oprindelse står granata i dag som et stærkt identitetsmærke.
Spilledragter gennem tiderne
- Hjemmebanesæt: granatrød trøje, hvide eller granatrøde shorts, sorte eller granatrøde strømper.
- Udebane: hvid trøje med granatrøde detaljer, granatrøde eller hvide shorts, hvide strømper.
- Særtrøje: hvid med diagonal granatrød skråbånd – et symbolsk bånd med reference til River Plate og venskabet siden 1949.
Klublogoet
Tyrens position i Torinos byvåben har altid været et naturligt omdrejningspunkt for klubbens emblem. Den nuværende udgave, introduceret i 2006, er et skjold med en gylden, oprejst tyr, navnet Torino FC og årstallet 1906 til venstre. 1980’ernes kvadratiske logo med stiliseret tyr betragtes stadig som kult og blev i 2013 kåret til historiens smukkeste klublogo af Guerin Sportivo.
Klub- og hyldestsange
Det officielle klub-anthem hedder Ancora Toro, komponeret af Valerio Liboni, der også skrev 1980’ernes kendte Forza Toro alé.
Stadion og træningsanlæg
Spillesteder gennem tiden
| Periode | Stadion | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1907-1910 | Velodromo Umberto I | Første officielle kampe |
| 1910-1925 | Piazza d’armi (flere baner) | ”Lato Ferrovia” og ”Lato Crocetta” |
| 1926-1958 | Stadio Filadelfia | Legendarisk hjemmebane for Grande Torino |
| 1958-1963 | Stadio Comunale (delvist) | Midlertidigt under Serie B-ophold |
| 1963-1990 | Stadio Comunale | 65 000 tilskuere i storhedstiden |
| 1990-2006 | Stadio delle Alpi | Bygget til VM 1990 |
| 2006- | Stadio Olimpico Grande Torino | Kapacitet ≈ 28 000, kategori 4 UEFA |
Træningscentre
Stadio Filadelfia fungerede som dagligt træningsanlæg indtil 1994 og er efter en omfattende genopbygning igen klubbens base fra 2017. I perioden 2006-2017 benyttede Torino faciliteterne hos Sisport i Corso Unione Sovietica.
Organisation, ejerskab og økonomi
Juridisk udvikling
Klubben har skiftet selskabsform og navn flere gange: Foot-Ball Club Torino (1906), Associazione Calcio Torino (1936), Torino FIAT (1944), Associazione Calcio Talmone Torino (1958-59), Torino Calcio (1977-2005) og fra 26. august 2005 Torino Football Club S.p.A..
Ejerskab
Siden 31. august 2005 har forlags- og medieentreprenøren Urbano Cairo kontrolleret 100 % af aktiekapitalen gennem holdingselskabet U.T. Communications S.p.A. Kapitalgrundlaget er pr. 2023 opgjort til 883 400 €. Ifølge brand-vurderinger fra 2023 anslås Torino-navnet til en værdi af cirka 53 mio. € – tiendehøjest i Italien.
Ledelsesstruktur (opdateret 2024)
- Bestyrelsesformand: Urbano Cairo
- Board: seks medlemmer udpeget af U.T. Communications
- Collegio sindacale: tre medlemmer (formand Mauro Sala)
- Revisionsselskab: Ria Grant Thornton S.p.A.
Sponsorater og trøjeleverandører
Leverandør- og hovedsponsornavne varierer over tid. Herunder en kronologisk oversigt over trøjeleverandører:
| Periode | Udstyrsleverandør |
|---|---|
| 1970’erne | Adidas (samtidige modeller) |
| 1980’erne-1990’erne | Variabelt (bl.a. Kappa, Lotto) |
| 2000-2010 | Lotto, Diadora |
| Senest kendt | Joma |
Ungdomssektor og talentarbejde
Struktur og hold
Torinos ungdomsafdeling omfatter holdene Primavera, U18, U17, U16 og U15. Klubben var blandt de første i Italien til at etablere en egentlig ungdomsstruktur tilbage i mellemkrigstiden.
Meritter for ungdomshold
- Rekordholder med 11 mesterskaber i Campionato Berretti.
- 8 triumfer i Coppa Italia Primavera (delt rekord).
- 6 titler i det internationale Viareggio-turnering.
- Fem italienske U17-mesterskaber og to U15-mesterskaber.
- I sæsonen 2024-25 vandt både U18- og U17-holdene deres nationale titler.
Balon-Boys
Spillere fra akademiet kaldes ofte ”Balon-Boys”, en reference til Adolfo Baloncieri. Blandt tidligere talenter findes også skuespilleren Raf Vallone, der dog valgte en kunstnerisk karriere frem for professionel fodbold.
Tifosi, kultur og identitet
Støtte, traditioner og førstegange
Torinos fans har flere gang skrevet italiensk fodboldhistorie: Det første organiserede fan-banner (Club Fedelissimi Granata, 1951), den første arrangerede flyvetur til en udekamp (1963) samt storladne koreografier i 1970’erne, som sågar blev brugt i Renault-reklamer.
Tilskuerbasis
Ifølge StageUp / Ipsos-undersøgelser havde Torino i 2023 omtrent 452 000 tilhængere nationalt, hvilket placerer klubben som den niende mest støttede i Italien – en støt voksende skare trods placeringer uden for top 6.
Gemellaggi – venskaber
- Fiorentina: nært forhold siden 1970’erne, forstærket af fælles rivalisering mod Juventus.
- River Plate: argentinsk støtte efter Superga, gensidige trøjefarver som symbol.
- Corinthians: venskab siden Torinos Sydamerika-turné i 1914.
- Benfica: sidste modstander før Superga-ulykken, tæt kulturelt bånd.
- Manchester City og Athletic Bilbao: venskabelige relationer.
- Chapecoense: solidaritet efter brasiliansk flyulykke i 2016.
Rivaliseringer
Derby della Mole mod Juventus er den ældste stadig aktive lokalderby i Italien. Dertil kommer bitre dueller mod Sampdoria, Atalanta, Verona, de romerske klubber, Milano-klubberne og flere norditalienske rivaler. Et tidligere venskab med Genoa har siden 2009 været kølnet betragteligt.
Kurve og numre
Kurven Maratona anses for hjertet i fanmiljøet. Klubben har pensioneret trøje nr. 12 som hyldest til tifosi som ”det tolvte mand”.
Samfundsansvar
Torino FC engagerer sig i sociale projekter: Klubben støtter UGI, en organisation for børn på hospitalet Regina Margherita, og har skabt Torino FD, ét af de første italienske hold for spillere med handicap. Fan-gruppen ”Tori Seduti” råder årligt over 200 gratis billetter til hjemmekampe.
Trænere og ledere gennem tiden
Centrale cheftrænere
| Periode | Træner | Hovedmerit |
|---|---|---|
| 1912-1922 | Vittorio Pozzo | Organisatorisk pioner, senere italiensk landstræner |
| 1923-1924 | Francisco Mosso | Første fuldtidsprofessionelle træner |
| 1927-1931 | Tony Cargnelli | Scudetto 1927-28 |
| 1942-1949 | Ernő Erbstein (direktør) / Leslie Lievesley | Grande Torino |
| 1959-1962 | Nereo Rocco | Coppa Italia-semifinale 1965 |
| 1963-1964 | Edmondo Fabbri | Stabilisering i Serie A |
| 1975-1980 / 1984-1988 | Luigi Radice | Scudetto 1976 |
| 1990-1994 | Emiliano Mondonico | UEFA-finale 1992, Coppa Italia 1993 |
| 2011-2016 | Gian Piero Ventura | Oprykning 2012, Europa League 2014 |
Præsidenter med særligt aftryk
- Franz Schoenbrod – første præsident (1906-07).
- Ferruccio Novo – arkitekten bag Grande Torino (1939-1953).
- Orfeo Pianelli – Coppa Italia x2 og Scudetto 1976.
- Urbano Cairo – længst siddende præsident (2005-).
Profiler, rekorder og landsholdsbidrag
Legendariske spillere
Guerin Sportivo har listet de 100 bedste Torino-spillere. Blandt de mest markante nævnes:
- Valentino Mazzola – kaptajn og hjerte i Grande Torino.
- Paolo Pulici & Francesco Graziani – ”Gemelli del gol”.
- Claudio Sala – elegant kantspiller og kaptajn i 1970’erne.
- Klassiske forsvarere som Giorgio Ferrini (klubrekord 566 kampe) og Lido Vieri.
- Internationale stjerner: Denis Law, Leo Júnior, Enzo Francescoli, Abedi Pelé.
Topscorere og rekordholdere
| Rekord | Spiller | Tal |
|---|---|---|
| Flest officielle kampe | Giorgio Ferrini | 566 |
| Flest officielle mål | Paolo Pulici | 172 |
| Capocannoniere-titler | Paolo Pulici | 3 (1973, 1975, 1976) |
| Seneste topscorer i Serie A | Ciro Immobile | 22 mål (2013-14) |
Nogle kilder nævner en Marco Rucci som ligatopscorer i 2001-02 med 21 mål, men dette fremgår ikke entydigt af alle opgørelser.
Kaptajnernes linje
Fra den første anfører Friedrich Bollinger (1907-1912) til nutidige ledere som Ricardo Rodríguez (2022-24) og Duván Zapata (fra 2024) har Torino haft markante båndførere. Mest langvarig er Giorgio Ferrini (1963-1975).
Torino FC og det italienske landshold
Torino er femtehøjest blandt klubber, der har leveret spillere til azzurri – i alt 75 spillere. Den 11. maj 1947 stillede landstræner Vittorio Pozzo med ti Torino-spillere i startopstillingen mod Ungarn (3-2). Francesco Graziani er rekordholder med 47 kampe og 20 mål som Torino-spiller, mens Andrea Belotti i 2017 scorede det 100. mål af en granata-spiller for Italien.
Meritter
Nationale titler
| Konkurrence | Antal | Sæsoner |
|---|---|---|
| Serie A | 7 | 1927-28*, 1942-43, 1945-46, 1946-47, 1947-48, 1948-49, 1975-76 |
| Coppa Italia | 5 | 1935-36, 1942-43, 1967-68, 1970-71, 1992-93 |
| Serie B | 3 | 1959-60, 1989-90, 2000-01 |
*Mesterskabet 1926-27 blev vundet på banen men senere annulleret.
Internationale titler
- Coppa Mitropa: 1991
- UEFA Cup: finaledeltager 1991-92 (tabt til Ajax)
Udvalgte rekorder som hold
- Ubesejret hjemmebane i Serie A gennem 88 kampe (1943-1950).
- Største sejr i Serie A: 10-0 mod Alessandria (10. maj 1948).
- Mest scorende sæson: 125 ligamål (1947-48).
- Første italienske klub med nationalt double (1942-43).
Statistik over europæiske deltagelser
| Konkurrence | Deltagelser | Kampe | V | U | T |
|---|---|---|---|---|---|
| UEFA-turneringer i alt | 19 | 103 | 47 | 26 | 30 |
| Største europæiske sejr | 6-1 mod KR Reykjavík (1991) | ||||
Nuværende trup og stab
Den senest offentliggjorte førsteholdstrup refererer til status ”8. juli 2025”, mens Primavera-, lånespillere og stabslister er dateret juli 2025. Navne- og nummeroversigter kan ændres i løbet af transfervinduet og opdateres på klubbens officielle kanaler.
Afsluttende perspektiv
Torino FC repræsenterer et unikt mix af glorværdig sportslig historie, kulturel betydning og vedvarende folkelig passion. Fra pionerer i 1890’erne til Grande Torinos uovervindelige dominans og til de moderne års genopbygning under Urbano Cairo har klubben udvist en enestående evne til at rejse sig – uanset om det har været efter sportslige nedture, økonomiske kriser eller dybt tragiske hændelser. Den granatrøde trøje forbliver et symbol på viljestyrke, samhørighed og en uforlignelig kærlighed til spillet. Torino er derfor mere end blot et fodboldhold; det er en hæderkronet kulturinstitution, der stadig den dag i dag inspirerer spillere, trænere og fans verden over.
