
Ternana Calcio
Hjemmebane
Stadio Libero Liberati
Viale dello Stadio, Terni
Kapacitet: 17460
Overflade: Græs

Ternana Calcio Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Ternana Calcio i år.
Ternana CalcioFærdigspillede Kampe
Runde 38


Runde 37


Runde 36


Runde 35


Runde 34


Runde 33


Runde 32


Runde 31


Runde 30


Runde 29


Runde 28


Runde 27


Runde 26


Runde 25


Runde 24


Runde 23


Runde 22


Runde 21


Runde 20


Runde 19


Runde 18


Runde 17


Runde 16


Runde 15


Runde 14


Runde 13


Runde 12


Runde 11


Runde 10


Runde 9


Runde 8


Runde 7


Runde 6


Runde 5


Runde 4


Runde 3


Runde 2


Runde 1


Ternana Calcio Stillinger
Her kan du se Ternana Calcios Serie C - Girone B stilling. Ternana Calcio ligger lige nu på 2 plads i Serie C - Girone B stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
38 | 23 | 14 | 1 | 61 | 24 | 37 | 83 |
|
2 |
![]() |
38 | 22 | 10 | 6 | 64 | 23 | 41 | 74 |
|
3 |
![]() |
38 | 19 | 11 | 8 | 55 | 36 | 19 | 68 |
|
4 |
![]() |
38 | 19 | 10 | 9 | 55 | 35 | 20 | 67 |
|
5 |
![]() |
38 | 19 | 7 | 12 | 48 | 37 | 11 | 64 |
|
6 |
![]() |
38 | 15 | 13 | 10 | 44 | 34 | 10 | 58 |
|
7 |
![]() |
38 | 15 | 12 | 11 | 46 | 49 | -3 | 57 |
|
8 |
![]() |
38 | 15 | 8 | 15 | 48 | 48 | 0 | 53 |
|
9 |
![]() |
38 | 13 | 14 | 11 | 45 | 35 | 10 | 51 |
|
10 |
![]() |
38 | 13 | 9 | 16 | 54 | 54 | 0 | 48 |
|
11 |
![]() |
38 | 13 | 9 | 16 | 32 | 42 | -10 | 48 |
|
12 |
![]() |
38 | 11 | 14 | 13 | 43 | 41 | 2 | 47 |
|
13 |
![]() |
38 | 11 | 11 | 16 | 41 | 48 | -7 | 44 |
|
14 |
![]() |
38 | 11 | 10 | 17 | 36 | 46 | -10 | 43 |
|
15 |
![]() |
38 | 9 | 13 | 16 | 37 | 46 | -9 | 40 |
|
16 |
![]() |
38 | 10 | 15 | 13 | 47 | 64 | -17 | 39 |
|
17 |
![]() |
38 | 9 | 11 | 18 | 41 | 61 | -20 | 35 |
|
18 |
![]() |
38 | 7 | 13 | 18 | 36 | 57 | -21 | 34 |
|
19 |
![]() |
38 | 6 | 13 | 19 | 34 | 54 | -20 | 31 |
|
20 |
![]() |
38 | 6 | 11 | 21 | 30 | 63 | -33 | 29 |
|
Ternana Calcio Spillere sæsonen 24/25
Her er alle 33 spillere på Ternana Calcios hold i 24/25, til både Serie C - Girone B og andre turneringer som Ternana Calcio er med i:

Gianmarco Vannucchi
Goalkeeper
Trøje #0
Tommaso Vitali
Goalkeeper
Trøje #18
Denis Franchi
Goalkeeper
Trøje #22
Alessandro Morlupo
Goalkeeper
Trøje #22
Pietro Passador
Goalkeeper
Trøje #65
Filippo Novelli
Goalkeeper
Trøje #76
Fabio Tito
Defender
Trøje #0
M. Bellavigna
Defender
Trøje #0
M. Valenti
Defender
Trøje #0
Giulio Biondini
Defender
Trøje #0
Marco Bonugli
Defender
Trøje #2
Gabriele Boloca
Defender
Trøje #5
Giuseppe Loiacono
Defender
Trøje #6
Luka Bogdan
Defender
Trøje #16
Marco Capuano
Defender
Trøje #19
Francesco Donati
Defender
Trøje #20
Dimo Krastev
Defender
Trøje #44
Bruno Martella
Defender
Trøje #87
Salvatore Aloi
Midfielder
Trøje #0
M. Cisse
Midfielder
Trøje #0
L. Montenegro
Midfielder
Trøje #0
Kees Boer
Midfielder
Trøje #8
Tiago Casasola
Midfielder
Trøje #15
Samuele Damiani
Midfielder
Trøje #21
Andrea Vallocchia
Midfielder
Trøje #21
Carmelo Ferrara
Midfielder
Trøje #21
Federico Viviani
Midfielder
Trøje #24
Nicola Patanè
Midfielder
Trøje #28
Carlos Caballero
Attacker
Trøje #0
E. Trifelli
Attacker
Trøje #0
Emmanuele Cicerelli
Attacker
Trøje #11
Alfredo Donnarumma
Attacker
Trøje #99
Jonathan Ferrante
Attacker
Trøje #99Ternana Calcio Historie og Info
Ternana Calcio er fodboldbyen Ternis stolte repræsentant og én af de mest karakteristiske klubber i den italienske fodboldhistorie. Siden grundlæggelsen i 1925 har de rød-grønklædte Fere – “bæsterne” på den lokale dialekt – levet et liv præget af store udsving, fra triumfen i Serie B og to eventyr i Serie A til konkurser, nedrykninger og genfødsler. Klubben blev den første fra Umbrien til at nå den øverste række, og den har siden udløst både regional stolthed og dybe følelser, ikke mindst gennem den hæftige rivalisering med Perugia.
Ternanas historie er rig på dramatiske højdepunkter: den taktiske revolution under Corrado Viciani i begyndelsen af 1970’erne, semifinalen i Coppa Italia i 1980, det smertefulde sammenbrud i 1993 og den efterfølgende opstigning fra Serie D til Serie B på blot fem år. Senest har klubben markeret sig med en rekordrig sæson i 2020-21, der indbragte både mesterskab i Serie C og Supercoppa di Serie C – endda kronet af en derbysejr over Perugia, som for første gang talte som et officielt trofæ.
I dag konkurrerer Ternana igen i Serie C, men klubben hviler på en unik identitet, et særligt klubsymbol – den mytiske Viverna – og en fanbase, der aldrig har sluppet holdet, uanset om kampene har fundet sted i San Siro eller på ydmyge provinssstadioner. Artiklen her dykker ned i alle væsentlige aspekter af Ternana Calcio: fra de tidligste pionérår til de seneste ejerskifter, fra spillerdragter og stadionarkitektur til statistikker, titler og tifosi-kultur.
Historisk gennemgang
Pionérårene og mellemkrigstid (1900-1943)
Fodboldspiren i Terni skød i de første år af det 20. århundrede, hvor lokale studerende udfordrede nabobyer på en interimistisk plads ved Foro Boario. I 1915 blev Interamna Football Club stiftet – opkaldt efter byens latinske navn – men Første Verdenskrig satte en brat stopper for aktiviteterne.
Umiddelbart efter krigen opstod Unione Calcistica Ternana (1918) og Terni Football Club (1920), hvor sidstnævnte for første gang bar det nu ikoniske rød-grønne stribemønster. I 1925 tog Terni FC springet til officiel turneringsdeltagelse, vandt den regionale Terza Divisione og sikrede sammen med Tiferno oprykning til Seconda Divisione. Samme år rejste klubben et nyt anlæg på Viale Brin, indviet 19. juli 1925.
2. oktober 1925 fusionerede de lokale kræfter i Unione Sportiva Terni, hvilket af klubben regnes som det egentlige fødselsøjeblik for Ternana. I debutsæsonen (1926) slog holdet Perugia 3-1, vandt sit puljespil og rykkede atter op. Efter endnu en fusion i 1927 fulgte oprykning til Prima Divisione via sejr over Savoia i et playoff på Motovelodromo Appio i Rom.
Fra gule og blå til rød og grøn
I forbindelse med oprettelsen af provinsen Terni i 1927 spillede klubben kortvarigt i gule og blå farver, som prydede det nye provinsvåben. I 1929 vendte man dog tilbage til de rød-grønne farver, samtidig med at klubbens navn ændredes til Terni Foot Ball Club. I 1930’erne fulgte flere navneskift, kriser og en midlertidig opløsning frem til 1934, hvor holdet genopstod som Polisportiva Fascista Mario Umberto Borzacchini – opkaldt efter den lokale racerkører “Borzacchini”. Under denne fane vandt Ternana Coppa dell’Italia Centrale i 1938 og var flere gange nær Serie B, inden Anden Verdenskrig afbrød fodbolden.
Efterkrigsårene og vejen til Serie B (1945-1968)
Som led i genopbygningen efter krigen blev Ternana i sommeren 1945 placeret i Serie B. Debutsæsonen 1946-47 var tæt på en sensationel oprykning, kun overgået af Salernitana. Reduktionen af Serie B’s størrelse året efter sendte dog umbrerne retur til Serie C, og en dyster periode kulminerede i nedrykningen til IV Serie 1950.
Gennem første halvdel af 1950’erne lå klubben i det regionale lag, men i 1961-62 tiltrådte advokat Renzo Nicolini som præsident. Under Riccardo Carapellese vandt Ternana Serie D-puljen i 1963-64, hvor kælenavnet Fere slog an. I 1968 lykkedes endelig oprykningen til Serie B – et hold anført af træner Corrado Viciani og spillere som Germano, Bonassin og Pandrin.
Guldalderen og Serie A-eventyrene (1968-1975)
I august 1969 blev Stadio Libero Liberati indviet mod brasilianske Palmeiras (1-3). Fire sæsoner senere, med Vicianis berømte “gioco corto” som taktisk våben, stormede Ternana til Serie A – første umbriske klub nogensinde i den øverste række. Den afgørende sejr kom 18. juni 1972 – 3-1 over Novara. Truppen talte bl.a. Migliorini, Cucchi og topscorer Zeli.
Debuten i Serie A 1972-73 endte dog med øjeblikkelig nedrykning trods frygtindgydende præstationer, eksempelvis 0-0 mod Milan i premierekampen. Under Enzo Riccomini tog Ternana revanche i Serie B 1973-74 med endnu en oprykning, men også opholdet 1974-75 sluttede som bundprop. Dermed lukkede klubbens hidtil eneste to sæsoner i toppen.
Tilbagegang og Cup-bedrift (1976-1980)
Resten af 1970’erne bød på ustabilitet og hyppige trænere – Edmondo Fabbri, Cesare Maldini og Omero Andreani – uden held. I 1979-80 nåede Ternana dog sensationelt semifinalen i Coppa Italia efter at have ekspederet Fiorentina, Verona og Napoli, før Roma stoppede løbet.
Krise, konkurser og genfødsler (1980-1993)
1980’erne blev et af de mørkeste kapitler. Svingdøren mellem Serie C1 og C2 kombineret med økonomisk kaos kulminerede i 1987 med konkurs. En kurator fuldførte sæsonen og reddede holdet fra nedrykning. Året efter samlede en gruppe anført af Gaspare Gambino resterne op. I 1989 bragte et legendarisk straffesparksdrama mod Chieti oprykning til Serie C1.
I 1991-92 løftede Roberto Clagluna klubben tilbage i Serie B efter en sæson, hvor næsten alle sejre blev taget 1-0. Glæden blev kort: den økonomiske bundlinje vaklede, stjernespillere kunne ikke finansieres, og Ternana endte sidst i Serie B 1992-93. Konkursen var uundgåelig – klubben måtte genstarte som dilettantforening i Serie D.
Delneri-årene og dobbeltoprykningen (1993-1998)
I sine første to Serie D-forsøg måtte Ternana se Teramo og Viterbese løbe med oprykningerne, men et ripescaggio i 1995 bragte klubben i Serie C2. Under Luigi Delneri vandt holdet 1996-97-sæsonen og gentog bedriften året efter i Serie C1, hvilket udløste tilbagevenden til Serie B. Profiler som Massimo Borgobello, Fabrizio Fabris og Cristian Silvestri var centrale for springet.
Stabilitet og ambitioner i Serie B (1998-2006)
Fra 1998 til 2006 var Ternana fast inventar i Serie B. Sæsonen 2000-01 under Andrea Agostinelli bød på offensivt festfyrværkeri, men dommerkontroverser mod Torino og Piacenza kostede adgang til topplaceringerne. I 2003-04 var holdet længe på direkte oprykningskurs – med Riccardo Zampagna, Luis Jiménez og Houssine Kharja – men svigtende form efter vinterpausen sendte klubben ned på syvendepladsen.
Efter et konfliktramt 2005-06 med fire forskellige trænere samt kampaflysning på grund af stadionstrid, rykkede Ternana ned i Serie C1.
Nedtur, uro og genopstigning (2006-2012)
Årene 2006-2010 var præget af udskiftning både på ledelses- og trænersiden, hyppige økonomiske gnidninger med kommunen og dramatiske sæsonafslutninger. I 2010-11 tabte Ternana play-out til Foligno og rykkede ned i Lega Pro Seconda Divisione, men blev allerede i august 2011 administrativt løftet tilbage til Prima Divisione.
Den beslutning blev et vendepunkt: under træner Domenico Toscano rykkede Ternana 25. april 2012 op i Serie B med to runder igen, og genvandt publikums gunst med højeste tilskuergennemsnit i hele Lega Pro.
Tilbage i Serie B og ny stabilitet (2012-2017)
I 2012-13 slog Ternana rod midt i tabellen og endte som nummer ni takket være ligaens næstbedste defensiv. Mirco Antenucci og senere Fabio Ceravolo holdt scoringen i live, mens Alberto Brignoli vogtede målet. De følgende sæsoner blev præget af trænermøllen: Domenico Toscano ud, Attilio Tesser ind – senere Roberto Breda og til sidst Fabio Liverani, som i 2016-17 reddede holdet efter en opsigtsvækkende slutspurt på 26 point i 13 kampe.
Unicusano-tiden og Serie C-rekorder (2017-2021)
21. juni 2017 overtog universitetsmanden Stefano Bandecchi klubben, nu under navnet Ternana Unicusano. Sportsligt kuldsejlede projektet, og den 12. maj 2018 faldt nedrykningen til Serie C – med ligaens dårligste forsvar (77 indkasserede mål).
I 2020-21 ansatte Bandecchi træner Cristiano Lucarelli. Med profiler som César Falletti, Diego Peralta og Matija Boben satte Ternana 18 Serie C-rekorder, sikrede mesterskabet i gruppe C med fire spillerunder til overs samt triumfen i Supercoppa di Serie C – kulminerende med en 1-0-sejr over Perugia i et historisk derby om et trofæ.
Seneste ejerskifter og nutid (2021-2025)
Efter to sæsoner i Serie B, hvor holdet sluttede henholdsvis nummer ti og senere reddede sig på sidste spilledag, solgte Bandecchi i juli 2023 klubben til Pharmaguida-koncernen med Nicola Guida som præsident. 2023-24 endte med nedrykning efter play-out-nederlag mod Bari.
25. september 2024 meddeltes endnu et skifte: hele aktiekapitalen røg til entreprenør Stefano D’Alessandro, der lovede øjeblikkelig oprykningsjagt. Holdet sluttede sæsonen 2024-25 som nummer to bag Virtus Entella, passerede Giana Erminio og L.R. Vicenza i play-off, men tabte finale-straffesparkskonkurrencen til Pescara.
Meritter og titler
Turnering | Triumfer | Sæson(er) |
---|---|---|
Serie B | 1 | 1971-72 |
Supercoppa di Serie C | 1 | 2021 |
Serie C (girone-mesterskaber) | 4 | 1940-41, 1942-43, 1967-68, 2020-21 |
Serie C1/Lega Pro Prima Divisione | 2 | 1991-92, 2011-12 |
Serie C2 | 1 | 1996-97 |
Serie D / IV Serie | 1 | 1963-64 |
Coppa dell’Italia Centrale | 1 | 1937-38 |
Promozione Umbria | 1 | 1953-54 |
Identitet, farver og symboler
Klubfarver
- Hjemmebanedragt: vertikale striber i rød og grøn, oftest med sorte shorts og sokker.
- Udebane: traditionelt hvid, men variationer i rød, grøn, grå, blå eller fluorescerende gul er forekommet.
- Tredjetrøje: siden 2000’erne ofte i grå eller sølv.
Klubben er det eneste professionelle hold i Italien med rød-grøn farvekombination – en sjældenhed også internationalt.
Dragtrekorder og kuriosa
I 1988-89 spillede Ternana hele sæsonen i sin hvide udebanetrøje for at “bryde forbandelsen” – og rykkede op. 6. februar 2005 mod Venezia måtte spillerne bære trænings-T-shirts med håndskrevne numre, da begge hold ellers havde mørke trøjer, og hjemmeholdet nægtede at skifte.
Våben, Viverna og Fere
Klubbens logo er et ancile-skjold i rød-grøn lodret opdeling med den gule Viverna – også kaldet Drago Thyrus – i centrum. Øverst på skjoldet løber en hvid bue med navnet Ternana. I sæsonen 2017-18 stod der “UniCusano Ternana” som følge af ejerskiftet.
Nedenunder pryglersymbolet Viverna trives tilnavnet Fere, der stammer fra 1963-64, hvor angriberen Sergio “La Fera” Tonini førte holdet til Serie C. Udtrykket er siden blevet krigsråbet på Libero Liberati.
Klub- og kamphymner
- Tre sange skrevet af Mogol
- Én af Antonello Venditti
- “Me pizzica me mozzica” af Nino Manfredi (forbundet med første Serie A-oprykning)
- Lokale bands som CambiaRitmo, Altoforno og Deltaplani Ternani har også bidraget
Stadion og faciliteter
Stadio Libero Liberati
Adresse | Kvarteret San Martino-Dalmazia, Terni |
Åbnet | 24. august 1969 |
Kapacitet | ca. 22 000 siddepladser |
Særkender | Elliptiske tribuner i tre sammenhængende ringe; oprindelig løbebane (nu fjernet) |
Navngivet efter | Motorcykelverdensmester Libero Liberati (1957-500 cc) |
Stadionet er berømt for den store afstand mellem tribuner og bane, hvilket giver et sydamerikansk “katino”-præg. Senest gennemgik anlægget en omfattende renovering i 2012 med nyt hybridgræs (PowerGrass), moderniserede sanitære forhold og opgraderet lys.
Træningsanlæg
- Førsteholdet: Antistadio “Giorgio Taddei” (kunstgræs ved siden af Liberati)
- Ungdom: Centro sportivo “Orlando Strinati” (Terni Est)
- Nyt center under opbygning (projekteret 2014) med to baner, foresteri, medicinsk laboratorie og løbebane.
Organisation og ejerskab
Juridisk form
Ternana Calcio opererer som et Società per Azioni (S.p.A.).
Nylige ejerskifter
- 2004-2023: Familie Longarini
- 2017-2023: Patron Stefano Bandecchi via Unicusano (ejerskab overlapper Longarini-perioden frem til fuldt skifte)
- Juli 2023: Overdragelse til Pharmaguida-holding, præsident Nicola Guida
- September 2024: Salg til entreprenør Stefano D’Alessandro, nuværende præsident
Tifoseria
Ultrakultur
Ternanas mest markante ultrasgruppe er Freak Brothers, som har ry for en udtalt venstreorienteret profil – et træk, der deles med forbundsfæller som St. Pauli og Standard Liège.
Venskaber
- Atalanta
- Sampdoria
- Casertana
- St. Pauli
- Wacker Innsbruck
- Derudover gode relationer til Celtic, Livorno, Standard Liège, Venezia, Fano, Virtus Verona og N.E.C.
Rivalisering
Det altoverskyggende derby er mod Perugia – “Derby dell’Umbria”. Udover sportslige faktorer spiller historiske, kulturelle og økonomiske forskelligheder mellem de to byer en rolle, og opgørene har ofte været ledsaget af uroligheder.
Statistik og rekorder
Placering i historiske tabeller
- Nr. 65 i den evige Serie A-rangliste
- Nr. 20 i den evige Serie B-rangliste
- 53. plads i den samlede “tradizione sportiva” blandt italienske klubber med Serie A-erfaring
Holdrekorder
- Uden nederlag på hjemmebane: 47 kampe på Libero Liberati (apr 1996 – nov 1998)
- Længste ubesejrede periode i alle turneringer: fra 16. marts 1997 til 3. maj 1998
- Flest sæsoner i professionel fodbold blandt umbriske klubber (ingen deltagelse i amatørrækker siden 1994-95)
- Flest deltagelser i Coppa Italia Serie C for en umbrisk klub: 21
Individuelle rekorder
Top 10-lister findes i klubbens arkiver; data opdateret til 9. januar 2024.
Kendte spillere og trænere
Profiler gennem tiderne
- Corrado Viciani – træner, ophavsmand til “gioco corto” og dobbelte Serie A-oprykninger.
- Massimo Borgobello – kult-angriber og redningsmand med flere afgørende scoringer omkring år 2000.
- Fabrizio Miccoli – senere Serie A-stjerne, fik gennembrud i Terni (15 mål 2001-02).
- César Falletti – offensiv midtbane, arkitekt bag rekord-sæsonen 2020-21.
- Mirco Antenucci – topscorer 2013-14, central i flere midterplaceringer.
Trænergalleri
- Riccardo Carapellese (1960’erne – Serie D-triumf)
- Corrado Viciani (Serie A-oprykninger)
- Luigi Delneri (dobbeltoprykning 1996-98)
- Fabio Liverani (mirakuløs redning 2017)
- Cristiano Lucarelli (mesterskab og supercoppa 2021)
Ungdoms- og kvindesatsning
Akademiet
Ternana råder over mandskaber i Berretti, U17, U16, U15 og U14 på nationalt niveau samt yderligere hold regionalt. U17-holdet tog klubbens første nationale ungdomstitel i 2024-25-sæsonen.
Kvindefodbold
I 2020 etableredes en kvindesektion, som straks rykkede i Serie C via ripescaggio. I 2022 overtog Ternana Serie B-licensen fra Pink Bari. Under cheftræner Fabio Melillo kæmpede holdet to sæsoner med om oprykning til Serie A, indtil Melillos pludselige død den 6. juli 2024.
Ternana i populærkulturen
- Videospil: Introscenen til This Is Football (1999) blev filmet på Libero Liberati.
- Film: Ternana nævnes i Ultrà (1991) og stadionet optræder i L’arbitro (1974).
Fremtidsudsigter
Med en ny ejer i Stefano D’Alessandro, et stadion der fortsat danner ramme om fodbold i stålbyen og et publikum, som trofast råber Fere! Fere!, står Ternana Calcio igen ved en skillevej. Historien viser, at klubben evner både dybe fald og storartede genopstandelser – og at den rød-grønne trøje fortsat symboliserer passion, lokal identitet og ukuelig kampånd i Italiens hjerte.