
SS Lazio
Hjemmebane
Stadio Olimpico
Viale dei Gladiatori, 2 / Via del Foro Italico, Roma
Kapacitet: 68530
Overflade: Græs

SS Lazio Kampe
Her kan du se kampprogrammet for SS Lazio i år.
SS LazioKommende Kampe
Runde 1


Runde 2


Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Runde 23


Runde 24


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


Runde 31


Runde 32


Runde 33


Runde 34


Runde 35


Runde 36


Runde 37


Runde 38


SS Lazio Stillinger
Her kan du se SS Lazios Serie A stilling. SS Lazio ligger lige nu på 15 plads i Serie A stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
2 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
3 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
4 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
5 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
6 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
7 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
8 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
9 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
10 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
11 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
12 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
13 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
14 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
15 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
16 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
17 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
18 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
19 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
20 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
SS Lazio Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 37 spillere på SS Lazios hold i 25/26, til både Serie A og andre turneringer som SS Lazio er med i:

Christos Mandas
Goalkeeper
Trøje #35
Alessio Furlanetto
Goalkeeper
Trøje #55
Davide Renzetti
Goalkeeper
Trøje #59
Ivan Provedel
Goalkeeper
Trøje #94
Samuel Gigot
Defender
Trøje #2
Luca Pellegrini
Defender
Trøje #3
Patricio Gil
Defender
Trøje #4
Dimitrije Kamenović
Defender
Trøje #5
Alessio Romagnoli
Defender
Trøje #13
Elseid Hysaj
Defender
Trøje #23
Oliver Nielsen
Defender
Trøje #25
Nuno Tavares
Defender
Trøje #30
Mario Fuentes
Defender
Trøje #34
Adam Marušić
Defender
Trøje #77
Cristobal López
Midfielder
Trøje #0
Matías Falero
Midfielder
Trøje #5
Nicolò Rovella
Midfielder
Trøje #6
Fisayo Dele-Bashiru
Midfielder
Trøje #7
Mattéo Olié
Midfielder
Trøje #8
Gaetano Castrovilli
Midfielder
Trøje #10
Jean-Daniel Akpro
Midfielder
Trøje #11
Mattia Zaccagni
Midfielder
Trøje #20
Reda Belahyane
Midfielder
Trøje #21
Manuel Lazzari
Midfielder
Trøje #29
Danilo Cataldi
Midfielder
Trøje #32
Marco Bertini
Midfielder
Trøje #50
Toma Bašić
Midfielder
Trøje #88
Mohamed Farès
Midfielder
Trøje #93
Mahamadou Baldé
Attacker
Trøje #0
Federico Serra
Attacker
Trøje #0
Pedro Ledesma
Attacker
Trøje #9
Matteo Cancellieri
Attacker
Trøje #11
Tijjani Noslin
Attacker
Trøje #14
Gustav Isaksen
Attacker
Trøje #18
Saná Fernandes
Attacker
Trøje #19
Valentín Giménez
Attacker
Trøje #19
Boulaye Dia
Attacker
Trøje #19SS Lazio Historie og Info
S.S. Lazio er hovedstadsklubbens ældste professionelle fodboldhold og et af de mest traditionsrige navne i italiensk idræt. Klubben er en del af den overordnede polisportive organisation Società Sportiva Lazio, der siden stiftelsen i 1900 har samlet mere end firs idrætsgrene under de himmelblå og hvide farver. Fodboldsektionen så officielt dagens lys i 1910 efter næsten et årtis uofficiel aktivitet, og siden 1929 har man tilbragt langt størstedelen af sin eksistens i Serie A, hvor hovedstadsholdet har sikret sig to italienske mesterskaber.
Meritlisten rummer ud over scudettoerne fra 1974 og 2000 hele syv triumfer i Coppa Italia, fem sejre i Supercoppa Italiana samt to europæiske titler – Pokalvindernes Europacup 1998-99 og UEFA-Supercup 1999. Med disse resultater er Lazio placeret som femte mest vindende italienske klub på UEFA-niveau og en vedvarende faktor i den nationale top-6, samtidig med at man historisk er sjettestørste klub målt på tilhængerskare i Italien.
Klubbens identitet er tæt forbundet med Rom og med det antikke Grækenland via de himmelblå trøjer og ørnen som vartegn, og den årelange rivalisering med bysbørnene fra A.S. Roma præger fortsat både den sportslige og kulturelle selvforståelse. Siden 1953 har man delt Stadio Olimpico med netop byens anden storklub, men både planer om et fremtidigt hjem på et ombygget Stadio Flaminio og en stærk sportslig genopblomstring i 2020’erne vidner om en fortsat ambition om at fastholde en markant position i italiensk og europæisk topfodbold.
Historisk overblik
Fødsel og pionertid (1900-1919)
Lazio blev dannet den 9. januar 1900 på Piazza della Libertà i Rione Prati af en kreds af unge atleter ledet af Bersaglieri-underofficeren Luigi Bigiarelli. Fodboldspillet tog fart allerede i 1901, men først 3. oktober 1910 blev sektionen formelt indviet. Fra 1912 deltog man i den nationale Prima Categoria og nåede tre gange (1913, 1914 og 1923) finaleopgøret mellem Nord- og Syditalien, dog uden at erobre titlen.
Fra mellemkrigstid til Serie A (1920-1939)
I 1927 nægtede klubben som den eneste vægtige romerske forening at indgå i den fascistisk initierede sammenslutning, der førte til dannelsen af A.S. Roma. To år senere var Lazio blandt de 18 deltagere i den første Serie A med landsdækkende slutstilling (1929-30). Angriberen Silvio Piola bar holdet til en historisk andenplads i 1936-37 og til finalen i den centraleuropæiske Mitropa-Cup samme år.
Efterkrigstid og første nationale pokal (1940-1969)
Årtierne efter 2. verdenskrig vekslede mellem solide midterplaceringer og perioder i Serie B. I 1958 kom det første store trofæ, da træner Fulvio Bernardini førte mandskabet til sejr i Coppa Italia. En nedrykning i 1961 blev fulgt af oprykning i 1963 og senere endnu en tur i den næstbedste række i 1971.
Det første mesterskab og 1970’ernes op- og nedture
Præsident Umberto Lenzini satsede kraftigt efter oprykningen, og under Tommaso Maestrelli sikrede en stærk kerne bestående af kaptajn Giuseppe Wilson, målmand Felice Pulici, midtbanegeneralen Luciano Re Cecconi og bomber Giorgio Chinaglia klubbens første scudetto i 1973-74. Kort derefter ramte tragedier: Re Cecconi blev dræbt, Maestrelli døde efter sygdom, og Chinaglia blev solgt til USA.
Krise, skandaler og overlevelse i 1980’erne
Totonero-skandalen medførte nedrykning i 1980, og endnu en matchfixing-sag udløste ni minuspoint i Serie B 1986-87. Træner Eugenio Fascetti reddede sensationelt klubben i et dramatisk nedrykningsslutspil mod Taranto og Campobasso, hvilket blev vendepunktet før tilbagekomsten til Serie A i 1988.
Sergio Cragnotti-æraen og den gyldne periode (1992-2001)
Finansmanden Sergio Cragnotti overtog klubben i 1992 og investerede i stjernespillere som Paul Gascoigne, Juan Sebastián Verón, Christian Vieri og Hernán Crespo. Under Sven-Göran Eriksson vandt Lazio Pokalvindernes Cup og UEFA-Supercup i 1999 og sikrede i 2000 the Double med både Serie A og Coppa Italia.
Økonomisk storm og genopbygning under Claudio Lotito (2004-nuværende)
Cirios kollaps i 2002 tvang Cragnotti væk, og i 2004 købte entreprenøren Claudio Lotito aktiemajoriteten. En aftale med de italienske skattemyndigheder reddede klubben fra konkurs, og trods deltagelse i skandalen Calciopoli 2006 forblev Lazio i Serie A. Lotitos æra har budt på Coppa Italia-triumfer i 2009, 2013 og 2019 samt Supercoppa-sejre i 2009, 2017 og 2019, mens klubben senest har kvalificeret sig tre gange til Champions Leagues gruppespil.
Seneste resultater og europæiske kampagner (2019-2025)
Finalesejren over Atalanta i 2019 sikrede den syvende Coppa Italia. I 2024-25 toppede Lazio det nye 36-holds Europa League-grundspil med 19 point og nåede kvartfinalen efter samlet 3-2 over Viktoria Plzeň. Parallelt arbejder klubben på et omfattende stadionprojekt og har i 2025 indleveret planer om at renovere Stadio Flaminio til 50.750 tilskuere med budget på cirka €438 mio.
Identitet, farver og symboler
Klubfarver
Hvid og himmelblå blev valgt af pioneren Sante Ancherani som hommage til Grækenlands flag og de olympiske idealer. Denne palet har siden givet klubbens populære tilnavne I Biancocelesti eller I Biancazzurri.
Ørnen som emblem
Luigi Bigiarelli valgte ørnen – et romersk légionssymbol og samtidig attribut for Zeus – som klubmærke. Motivet understreger styrke og sejrsvilje og har gennem årtierne ført til øgenavnene Le Aquilotte og Le AQUILE.
Logoets udvikling
Fra de første schweizerformede skjolde i begyndelsen af 1900-tallet til Piero Grattons stiliserede aquila anno 1979 og det nuværende logo fra 1993 med guldørn over et hvit-himmelblåt skjold har designet fulgt tidens æstetik. I klubbens 100-års-sæson 2000 prydede tallet 100 midlertidigt brystet.
Hymner, sange og maskotter
- Indløbshymne: “Inno alla Lazio” (Aldo Donati, 1977).
- Officielt klub-anthem: “Vola Lazio vola” (Toni Malco, Claudio Natili, Silvio Subelli, 1983).
- Mascotter: Den tegnede aquilotto “Skeggia” (1990’erne) og den levende kongeørn Olympia (fra 2010), som inden hver hjemmekamp flyver over Stadio Olimpico.
Patronhelgen
Siden 2018 har klubben haft en symbolsk helgen – Sant’Aquila – fejret den 8. juli som hyldest til ørnesymbolet og de olympiske rødder.
Stadion og faciliteter
Historiske hjemmebaner
Periode | Placering |
---|---|
1901-1904 | Campo di Piazza d’Armi |
1905-1913 | Villa Borghese – Parco dei Daini |
1913-1914 | Farnesina |
1914-1931 | Stadio della Rondinella |
1931-1953 | Stadio Nazionale |
1953- | Stadio Olimpico (undtagen 1989-90 renovering på Stadio Flaminio) |
Stadio Olimpico
Det olympiske stadion i Foro Italico rummer i dag 70.634 siddepladser og har været fælles hjemmebane for Lazio og Roma siden 1953. Arenæn har lagt græs til OL-finaler 1960, EM 1980, VM 1990 og Champions League-finalerne 1996 og 2009.
Planer for Stadio Flaminio
I 2024-25 har præsident Lotito fremlagt et projekt til ca. €438 mio. med udvidelse af den historiske Flaminio-arena til 50.750 pladser, retractabelt tag og omlægning af hele nabolaget; målet er færdiggørelse i 2029, når de omfattende tilladelser foreligger.
Træningsanlægget i Formello
Centro Sportivo di Formello nord for Rom blev indviet 7. april 1997 og huser siden 1998 også klubkontoret samt ungdoms- og kvindeafdelinger.
Organisation og selskabsstruktur
Ledelsesmodel
Lazio S.p.A. styres efter det dualistiske system med et Consiglio di Gestione (ledelsesråd) på to medlemmer og et Consiglio di Sorveglianza (tilsynsråd) på fem. Claudio Lotito har siden 2004 været formand for ledelsesrådet, mens Alberto Incollingo leder tilsynsrådet. Deloitte & Touche fungerer som ekstern revisor.
Kapital og ejerforhold
Aktiekapitalen udgør €40.643.346,60 fordelt på 67.738.911 almindelige aktier à €0,60. Lotitos holdingselskab Lazio Events S.r.l. kontrollerer 67,04 %, mens resten er frit omsættelige på Borsa Italiana, hvor klubben har været noteret siden 1998 som første italienske fodboldselskab overhovedet.
Datterselskaber og koncern
- S.S. Lazio Marketing & Communication S.p.A. – varetager sponsorater, merchandising og rettigheder.
- S.S. Lazio Women 2015 a r.l. – administrerer kvindeholdet.
Økonomiske nøgletal og sponsoraftaler
Lazio figurerer jævnligt i Deloitte Football Money League og opnåede højeste omsætning i 2022-udgaven med €163,5 mio. Brand Finance værdisatte i 2023 varemærket til €112 mio. (A+-rating). I 2022 skiftede klubben efter ti år med Macron til Mizuno, som betaler €20 mio. over fem år.
Sportslig struktur
Førsteholdet
Den aktuelle Serie A-trup pr. 14. juli 2025 fremgår af klubbens officielle lister og omfatter såvel italienske landsholdsprofiler som et stærkt kontingent af internationale spillere.
Ungdomssektoren
Under ledelse af Enrico Lotito og teknisk direktør Fabrizio Fratini råder akademiet over flere aldersklasser fra Primavera til Pulcini. Primavera-holdet har vundet nationalt mesterskab fem gange (senest 2013) samt tre Coppa Italia Primavera.
Lazio Women og andre afdelinger
Kvindeholdet drives i det helejede selskab Lazio Women 2015 og spiller sine hjemmekampe i Formello. Derudover tæller den polisportive organisation 80+ sektioner, bl.a. cykling, svømning, fægtning og baseball.
Trænere gennem tiden
Rekorder og markante navne
- Guido Baccani – længst siddende (1906-1924).
- Sven-Göran Eriksson – flest titler (7, 1997-2001).
- Simone Inzaghi – flest kampe på bænken (251, 2016-2021).
- Tommaso Maestrelli – arkitekten bag scudetto 1974.
Spillere og rekorder
Rekordholdere i kampe
Spiller | Kampe | Periode |
---|---|---|
Ștefan Radu | 427 | 2008-2023 |
Giuseppe Favalli | 401 | 1992-2004 |
Giuseppe Wilson | 392 | 1969-1980 |
Topscorere
Spiller | Mål i alt | Noter |
---|---|---|
Ciro Immobile | 207 | Også rekord i europæiske turneringer (26) |
Silvio Piola | 159 | Serie A-rekordholder (274 mål i alt) |
Giuseppe Signori | 127 | Capocannoniere tre gange |
Kaptajner
57 spillere har båret anførerbindet; længst Sante Ancherani i ti sæsoner (1901-07 og 1908-11), mens Mattia Zaccagni er aktuel anfører.
Spilleres bidrag til landsholdene
Fra Fulvio Bernardini i 1925 til Mattia Zaccagni i 2024 har utallige laziale repræsenteret Italien. Mest markante bidrag inkluderer Silvio Piola (VM-vinder 1938), Alessandro Nesta (EM-finalist 2000) og Ciro Immobile samt Francesco Acerbi (EM-vindere 2020). Internationalt har Miroslav Klose vundet VM 2014 for Tyskland, mens Hernanes og Felipe Anderson har hentet brasilianske landsholdstitler.
Tilbagetrukne numre
- 12 – dedikeret til Curva Nord som “den tolvte mand”.
Meritter
Indenlandske titler
- Serie A: 1973-74, 1999-2000
- Serie B: 1968-69
- Coppa Italia: 1958, 1997-98, 1999-2000, 2003-04, 2008-09, 2012-13, 2018-19
- Supercoppa Italiana: 1998, 2000, 2009, 2017, 2019
- Coppa delle Alpi: 1971
Internationale titler
- Pokalvindernes Europacup: 1998-99
- UEFA-Supercup: 1999
Statistikker
Deltagelse i ligaer
Lazio har siden debuten på nationalt niveau 3. november 1912 spillet 96 sæsoner i Italiens øverste række, heraf 83 i Serie A. Klubben er nummer seks i den evige Serie A-tabel og har sluttet på podiet 13 gange i det nuværende ligaformat.
Holdets rekorder
- Største sejr: 13-1 mod Pro Roma (1912).
- Største nederlag: 1-8 mod Ambrosiana-Inter (1933-34).
- Flest sejre på én dag: Tre triumfer 7. juni 1908 i det interregionale mesterskab.
Publikumstal
12. maj 1974: 78.886 tilskuere mod Foggia – stadig rekord for Stadio Olimpico ved en fodboldkamp. I Serie B satte 65.850 betalende fans mod Milan i 1982 ligeledes national tilskuerrekord for landets næstbedste række.
Tifosi og rivalisering
Tifoens udvikling
Organiseret støtte går tilbage til Paranza Aquilotti i 1932. Fra 1987 til 2020 var Irriducibili den dominerende ultragruppe, inden gruppen opløstes og blev afløst af Ultras Lazio. Curva Nord er opkaldt efter den dræbte fan Vincenzo Paparelli, mens Gabriele Sandris billede pryder tribunen siden 2007.
Gemellaggi
- Inter – stærkt venskab siden midt-1980’erne.
- Triestina – historisk bånd fra start-1980’erne.
- Internationale relationer: Levski Sofia-fans siden 1990’erne.
Rivaler
- Roma: Derby della Capitale siden 1929.
- Napoli: Rivalisering forstærket af Napolis tidligere venskab med Roma.
- Milan, Juventus, Fiorentina, Atalanta, Livorno, Pescara: konkurrence- og fanmæssige spændinger.
Socio-kulturelle aspekter
Nogle ultragrupper har historisk været associeret med højreorienterede strømninger, hvilket jævnligt møder kritik fra både klub og majoriteten af fanbasen, der aktivt tager afstand fra racisme og diskrimination. Klubben deltager løbende i kampagner mod racisme, terrorisme og miljøforurening og var første italienske klub der erklærede sig plastic-free (2019).
Lazio i populærkulturen
Klubben optræder flittigt på film (“L’Allenatore nel Pallone”, “Ultrà”, “Tifosi”), i musik (“Vola Lazio vola”) og i litteratur, bl.a. Elizabeth Gilberts bestseller “Eat Pray Love”. TV-serierne “I Cesaroni” og “Un Medico in Famiglia” har optaget scener i Formello, og i 2025 planlægges en fler-sæson dokumentar på Netflix om klubbens historie.
Polisportiva S.S. Lazio
Moderorganisationen tæller omkring 10.000 atleter, 400 trænere og et tilsvarende antal ledere. Den ledes siden 2005 af præsident Antonio Buccioni og er medstifter af European Multisport Club Association. Siden 1921 har polisportiva-en været ente morale og bærer både den Gyldne Stjerne for idrætsfortjeneste (1967) og det Italienske Sportskollår (2002).
Bibliografi
- Sergio Barbero – Lazio. Il lungo volo dell’aquila (1999)
- Egidio Barraco – Nella Lazio ho giocato anch’io (1992)
- Sandro Bocchio & Giovanni Tosco – Dizionario della grande Lazio (2000)
- Maurizio Martucci – 11 novembre 2007. L’uccisione di Gabriele Sandri (2008)
- Franco Melli – Cara Lazio (2000) m.fl.
Med en rig historie, et stærkt symbolsk univers og et erklæret fokus på bæredygtig udvikling står S.S. Lazio som et af de mest markante kapitler i italiensk fodbold – og klubben skriver fortsat nye sider til fortællingen om den himmelblå ørn fra Rom.