SPAL

Grundlagt: 1907

Liga: Serie C - Girone B

Placering: #20

Hjemmebane

Stadio Paolo Mazza

Corso Piave, 28, Ferrara

Kapacitet: 16134

Overflade: Græs

Società Polisportiva Ars et Labor, oftest omtalt med akronymet SPAL, er et traditionsrigt fodboldhold fra den norditalienske by Ferrara i Emilia-Romagna. Klubben blev grundlagt i 1907 og har siden været byens fodboldmæssige flagskib. SPAL har i løbet af mere end et århundredes turneringsdeltagelse målt sig med de bedste i Italien, præsteret lange perioder i Serie A, og været en rugekasse for talenter, der senere har markeret sig på både klub- og landsholdsscenen.

SPAL Kampe

Her kan du se kampprogrammet med alle SPAL kampe i Serie C - Girone B i 25/26 sæsonen.

Du kan både se kommende SPAL kampe, samt de SPAL kampe der allerede er spillet.

Angriber

Trøje #0

Mirco Antenucci

Angriber

Trøje #7

Soufiane Bidaoui

Angriber

Trøje #26

SPAL Historie og Info

Klubbens farver er hvid og lyseblå, inspireret af Salesianer-ordenen, og siden 1928 har SPAL spillet sine hjemmekampe på Stadio Paolo Mazza, der ligger inden for Ferraras gamle bymur. Stadionet, opkaldt efter klubbens legendariske præsident Paolo Mazza, er et af landets ældste stadions i stadig brug og har gennemgået flere moderniseringer i takt med holdets sportslige op- og nedture.

I alt har SPAL deltaget i 24 sæsoner i den italienske topdivision, 28 på næsthøjeste niveau, 43 i tredjebedste række, syv i fjerde række og én i femte række. Bedste ligaplacering er en femteplads i Serie A 1959-60, og klubben har desuden en finale i Coppa Italia (1962) samt en række titler i de lavere rækker. Her følger en grundig gennemgang af klubbens historie, struktur, kultur og meritter.

Historisk udvikling

1907-1919 – De religiøse rødder og de første fodboldskridt

SPAL blev til i marts 1907, da den salesianske præst Pietro Acerbis stiftede Circolo Ars et Labor – oprindelig et religiøst-kulturelt fællesskab. I 1913 tog organisationen form som en egentlig multisportsklub under navnet Società Polisportiva Ars et Labor. Fodboldsektionen tilsluttede sig det italienske fodboldforbund i 1919, efter først at have spillet som Ferrara Foot-Ball Club siden 1910.

1919-1928 – Debut i de nationale turneringer

Holdet deltog første gang i et FIGC-regi i sæsonen 1919-20 i divisionen Promozione. Allerede i 1920’erne blev SPAL en fast del af den daværende Prima Categoria/Prima Divisione, hvor højdepunkter var semifinalen i 1922-turneringen. I denne periode benyttede klubben banen på Piazza d’Armi, inden flytningen til det nybyggede Stadio Comunale i 1928.

1928-1945 – Omskiftelige år og krigstid

Mellemkrigstiden bød på skiftevis ophold i Serie B og Serie C. I 1939 antog klubben navnet Associazione Calcio Ferrara og spillede i sort-hvide byfarver frem til krigsafslutningen. Trods sportslige udfordringer lancerede SPAL profiler som Abdon Sgarbi og topscorer Mario Romani (129 ligamål).

1946-1968 – Paolo Mazzas guldalder og 1950’ernes storhed

Efter Anden Verdenskrig vendte klubben tilbage til det historiske navn og de lyseblå-hvide dragter. Med Paolo Mazza som præsident rykkede SPAL op i Serie B og sikrede i 1950-51 den første Serie B-titel og oprykning til Serie A. Frem til 1964 lå holdet kontinuerligt i toppen, nåede ottendepladsen i 1952-53 og en klubrekord-femteplads i 1959-60. I 1961-62 nåede SPAL finalen i Coppa Italia, der dog blev tabt til Napoli.

1964-1989 – Nedrykning, comebacks og afslutningen på Mazza-æraen

Efter første nedrykning i 1964 fulgte øjeblikkelig tilbagevenden, men i 1968 gik det igen nedad — denne gang helt til Serie C. En kortvarig optur gav oprykning til Serie B i 1973, mens den lange præsidentperiode sluttede, da Paolo Mazza blev afløst af Primo Mazzanti i 1976. 1980’erne bragte hyppige skift mellem Serie B, C1 og C2 og kulminerede med den første nedrykning til C2 i 1989.

1990-2002 – Coopcostruttori og dobbeltoprykning

Byggekooperativet Coopcostruttori med Giovanni Donigaglia i spidsen overtog i 1990 og førte SPAL fra C2 til Serie B på to sæsoner (1990-92). Efter blot én sæson røg holdet dog tilbage til den tredjebedste række. 1998 gav triumf i Coppa Italia Serie C, men økonomiske udfordringer prægede slutningen af Donigaglia-tiden.

2002-2012 – Konkurs og genfødsel

Ejerskabet gik i 2002 til Paolo Fabiano Pagliuso og Lino Di Nardo. Resultaterne stagnerede, og i 2005 gik klubben konkurs for første gang. Med navnet SPAL 1907 startede man i Serie C2, men forsøg på oprykning glippede. Endnu en økonomisk kollaps i 2012 førte til nedlægning; en ny forening – Real SPAL – begyndte i Serie D.

2013-2017 – Colombarini-familien, fusion og himmelflugt

I juli 2013 fusionerede klubben med Giacomense, flyttede tilbage til Stadio Paolo Mazza og antog navnet S.P.A.L. 2013 (senere atter S.P.A.L.). Under præsident Walter Mattioli og træner Leonardo Semplici vandt SPAL Lega Pro 2015-16, snuppede Supercoppa di Lega Pro samme år og sikrede Serie B-mesterskabet 2016-17 – klubbens andet – hvilket gav en historisk retur til Serie A efter 49 år.

2017-2020 – Tre sæsoner i Serie A

Debutsæsonen 2017-18 endte med overlevelse via 38 point. I 2018-19 forbedrede holdet sig til 42 point og en 13.-plads, blandt andet takket være topscorer Andrea Petagna (16 mål) og sejre over Juventus, Roma og Lazio. 2019-20 blev derimod dramatisk: Leonardo Semplici blev afløst af Luigi Di Biagio, men ni sejre udeblev, og SPAL sluttede sidst med 20 point og rykkede ned.

2020-2023 – Ambitioner, ejerskifte og nedtur

I Serie B 2020-21 under Pasquale Marino begyndte SPAL stærkt, men faldt til en samlet niendeplads og missede play-off på målforskel. I august 2021 overtog den amerikanske advokat Joe Tacopina majoriteten. Sportsligt fulgte uro: Pep Clotet, Roberto Venturato og Daniele De Rossi afløste hinanden på trænerposten. Trods tilgang af profiler som Radja Nainggolan rykkede SPAL i maj 2023 tilbage i Serie C.

2023-2025 – Genopbygning og licensnægtelse

Med Filippo Fusco som sportsdirektør og Domenico Di Carlo som træner sigtede SPAL mod genoprykning. Ustabil form førte til trænerskifte til Leonardo Colucci og senere retur til Di Carlo, der sikrede en ellevteplads i 2023-24. Sæsonen efter reddede holdet sig gennem play-out mod Milan Futuro, men Covisoc nægtede klubben licens til 2025-26-sæsonen på grund af ubetalte lønninger og bidrag, hvorefter SPAL blev udelukket fra de professionelle rækker.

Identitet, farver og symboler

Klubfarver

Siden stiftelsen har SPAL spillet i hvidt og lyseblåt, inspireret af Salesianernes våbenskjold. Kun i 1939-43 bar holdet sort-hvide trøjer som A.C. Ferrara. Trøjerne har udviklet sig fra hellyseblå med hvide manchetter (1951-62) til de smalle lodrette striber, der blev introduceret i 1962-63 og stort set fastholdt siden.

Klublogo

Logoet er et ovalt, lyseblåt skjold (ancile) med en hvid bjælke øverst, hvorpå akronymet S.P.A.L. står med guldbogstaver. Nederst indgår Ferraras sort-hvide byvåben. Fra 1980 til midt-1990’erne bar klubben et springende rådyr som emblem; dette motiv lever videre i ungdomsafdelingen.

Inno

Inno alla SPAL – sunget af Alfio Finetti (1982)
SPAL, magica SPAL – Aldini, Martinetti & Carlini (1992)
Forza SPAL – Andrea Poltronieri (2014)

Stadion og faciliteter

Stadio Paolo Mazza

Placering	Rione Giardino, Ferrara
Åbnet	20. september 1928
Kapacitet (2023)	16 134 tilskuerpladser
Største ombygninger	1951, 1960’erne-80’erne, 2005, 2016-17, 2018
Opkaldt efter	Paolo Mazza (siden 14. februar 1982)

Stadionet startede med 4 000 pladser, blev udvidet til cirka 25 000 i forbindelse med oprykningen i 1951 og reduceret til 7 500 i 2005. Seneste ombygning bragte tallet op på 16 134 under fuld overdækning.

Træningsanlæg

SPALs førstehold og eliteungdom træner i Centro Sportivo di via Copparo, indviet i 1969 og navngivet efter Giovan Battista Fabbri i 2017. Akademiets yngre årgange holder til i Malborghetto di Boara, mens klubbens kostskole Casa SPAL åbnede i 2022 i samarbejde med det lokale ærkebispedømme.

Organisation og ledelse

Præsidenter gennem tiden

Klubben har haft 33 præsidenter. De mest markante:

Pietro Acerbis – grundlægger (1907)
Paolo Mazza – 1946-1977, førte SPAL til Serie A
Giovanni Donigaglia – 1990-2002, dobbeltoprykning
Walter Mattioli & Simone og Francesco Colombarini – 2013-2021, fra Lega Pro til Serie A
Joe Tacopina – siden 2021, første udenlandske præsident

Udvalgte cheftrænere

I alt har cirka 70 trænere stået i spidsen for SPAL. Rekordholder er Mario Caciagli med 198 ligakampe. Blandt profilerne kan nævnes Antonio Janni (førte holdet til Serie A i 1951), Fioravante Baldi, Luisito Suárez, Giovan Battista Fabbri, Massimiliano Allegri, Leonardo Semplici, Daniele De Rossi og Domenico Di Carlo.

Spillertrup og statistik

Landsholdsbidrag

Flere spillere har repræsenteret Italien efter at være udviklet i Ferrara, herunder Abdon Sgarbi, Egisto Pandolfini, Fulvio Nesti, Armando Picchi, Fabio Capello, Ruben Buriani, Manuel Lazzari og Salvatore Esposito. Den første aktive SPAL-spiller i A-landsholdet var målmand Ottavio Bugatti, som deltog i OL 1952.

Blandt udenlandske profiler nåede senegalesiske Alfred Gomis og polske Thiago Cionek VM-slutrunden 2018, mens Gomis senere mødte holdkammeraten Mohamed Fares i finalen ved Africa Cup of Nations 2019.

Rekordholdere

Flest kampe (alle turneringer)	Giulio Boldrini – 287
Flest mål i alt	Mario Romani – 130
Flest Serie A-mål for SPAL	Oscar Massei – 47
Flest Serie B-mål	Franco Pezzato – 35
Flest Serie C-mål	Franco Pezzato – 46
Flest Coppa Italia-mål	Franco Pezzato – 14

Samlet ligadeltagelse

Serie A	24 sæsoner
Serie B	28 sæsoner
Serie C (inkl. C1 / Lega Pro)	43 sæsoner
Serie C2	7 sæsoner
Serie D	1 sæson

Meritter og titler

Nationale turneringer

Serie B: 1950-51, 2016-17
Serie C / C1 / Lega Pro: 1937-38, 1972-73, 1977-78, 1991-92, 2015-16
Serie C2: 1997-98
Coppa Italia Serie C: 1998-99
Supercoppa di Lega Pro: 2016
Coppa Italia: Finalist 1961-62

Internationalt

Coppa dell’Amicizia italo-svizzera: 1968

Ungdom

Campionato Primavera Serie B: 1964-65
Campionato De Martino Serie A: 1967-68
Campionato Nazionale Under-18: 2021-22, 2022-23

Fans og kultur

Kurve-miljøet

Allerede i 1920’erne rejste tilhængere med tog og cykel til udebanekampe. Organiseret tifokultur tog fart i 1973 med Club Zaganèl og året efter gruppen Ultras. Senere fulgte Armata Biancoazzurra, Supporters m.fl. 1980’ernes og 1990’ernes top-år så mange grupperinger, herunder Gioventù Estense og Gruppo d’Azione.

Efter 2013 er de mest aktive fraktioner samlet i Curva Ovest Otto Settembre. En undersøgelse af StageUp/Ipsos estimerede i 2019 SPAL-tilhængerskaren til cirka 121 000 på landsplan.

Venskaber og rivaler

Venskaber: Ancona (siden 1984), Genoa, Perugia, Cosenza, Potenza og L’Aquila. Tidligere også Carrarese (1980’erne-2014).
Primære rivaler: Bologna, Reggiana, Parma, Modena, Carpi, Cesena, Rimini, Ravenna, Vicenza, Padova, Verona, Prato, Pistoiese, Lucchese, Massese, Mantova, Como, Brescia, Atalanta, Spezia og Ascoli.

Youth & breddeaktiviteter

Ungdomssektor

SPALs ungdomsarbejde har fostret profiler som Fabio Capello, Edoardo Reja, Luigi Delneri og senest målmanden Pierluigi Gollini. Sektoren består af Primavera, U-17, U-16, U-15, U-14 og en omfattende Accademia for de yngste årgange samt projektet We Love SPAL, der affilierer lokale klubber.

Fodbold for kvinder

Siden 2018 har SPAL drevet et kvindehold under navnet Accademia SPAL. Holdet rykkede efter én sæson i Eccellenza op i Serie C, hvor de har tilbragt flere år. I 2022-23 vandt kvinderne både Eccellenza-rækken og den regionale pokalturnering.

Afslutning

SPALs historie er en mosaik af religiøse rødder, provinsiel stolthed og sportslig vovemod. Klubben har overlevet to konkurser, gentagne oprykninger og nedrykninger, men har altid genrejst sig med hjælp fra en passioneret fanbase og Ferraras byfællesskab. Uanset hvilken liga de fremtidige sæsoner bringer, er SPAL fortsat et symbol på stædighed og traditionsbundne værdier i italiensk fodbold.