Salernitana

Unione Sportiva Salernitana 1919 – i daglig tale simpelthen Salernitana – er et af Syditaliens mest traditionsrige fodboldnavne. Klubben blev stiftet den 19. juni 1919 i kystbyen Salerno og har siden skrevet en broget, men fascinerende historie, som indbefatter tre konkurs­betonede genfødsler, adskillige oprykninger og nedrykninger mellem de tre øverste italienske rækker samt et stærkt lokalt forankret tilhørsforhold til farven granatrød og til byens maritime symbol, hippocampus-søhesten.

Klubbens livsforløb udmærker sig ved en usædvanlig evne til at rejse sig efter modgang. Efter den første nedtur i 1920’erne fulgte re­konstruktion i 1927; i 2005 blev den daværende Salernitana Sport tvangsnedlagt, men allerede samme sommer så Salernitana Calcio 1919 dagens lys; og i 2011 blev dette selskab igen afløst af et nyt, som fra Serie D banede vej til Serie A på blot ti sæsoner. I 2021 blev drømmen om den italienske topflyvning realitet for tredje gang – dog med den konsekvens, at de daværende ejere måtte afhænde klubben på grund af ejerskabs­reglerne i FIGC. Efter to sæsoner med dramatisk overlevelse og et historisk point­rekord i 2022-23 kulminerede eventyret i en tilbagevenden til Serie B, og siden – efter nedryknings­playoff mod Sampdoria i 2024-25 – en retur til Serie C.

Salernitana står dermed, ved indgangen til den kommende sæson, som et mangesidet fodboldfænomen: en traditionsbærer for Campania, en klub med store folkelige følelser omkring sig, et hold med tætte bonds til andre syditalienske fangrupper – men også en organisation, der organisatorisk og finansielt har måttet genopfinde sig selv flere gange. Nedenfor udfoldes klubbens historie, identitet, struktur og resultater i detaljer.

Historisk overblik

Grundlæggelse og pionerår (1919-1927)

Salernitana blev etableret den 19. juni 1919 på initiativ af en kreds forretnings­folk under ledelse af Matteo Schiavone, og klubbens første præsident var Adalgiso Onesti. I deres debut­sæson i den regionale Promozione 1919-20 vandt de deres pulje på banen og senere – efter tumultariske finaler mod det napolitanske Brasiliano – også oprykningen til den daværende Prima Categoria, datidens højeste niveau. Dengang spillede holdet i hvidt og lyseblåt, og den unge klub var prominent nok til at fusionere med Sporting Club Audax Salerno, hvilket førte til navnet Salernitanaudax fra 1922. Interne uenigheder lammede dog aktiviteterne i 1925, og to år senere blev navnet Unione Sportiva Salernitana genetableret gennem en sammenlægning med Campania og Libertas, nu på tredje niveau.

Første flirt med Serie B (1930’erne og 1940’erne)

Den første store milepæl kom i sæsonen 1937-38, da Salernitana sikrede oprykning til Serie B for aller­første gang. Denne første smag på det næstbedste selskab varede dog kun én sæson. Under 2. Verdenskrig spillede klubben i alternative turneringer, men formåede at vinde Coppa della Liberazione og blev nummer to i det campanske mesterskab 1945. I 1946 kvalificerede man sig til Serie A’s fælles A/B-mesterskab og sikrede et år senere den endelige oprykning til den nye nationale Serie A 1947-48 under træner Gipo Viani.

Første Serie A-sæson og ”Vianema” (1947-48)

Debuten på den øverste scene blev berømt ikke mindst for Vianis taktiske nyskabelse, ”Vianema”, forløberen til det italienske catenaccio. Trods sensationelle resultater – herunder flere uventede sejre – rykkede Salernitana ned med blot ét point som afstand til redning; et forløb nogle kilder efter­følgende har betegnet kontroversielt.

Omflakkende år, tragedier og ny genfødsel (1950-1980)

Mellem 1948 og 1956 tilbragte klubben otte sæsoner i Serie B, hvorefter en langvarig periode i Serie C tog sin begyndelse. Den 28. april 1963 indtraf en dyster hændelse: Tilskueren Giuseppe Plaitano mistede livet på Stadio Donato Vestuti, da en politibetjent affyrede skud under en masseslagsmål. Sportsligt opnåede Salernitana en ny, men kort Serie B-visit i 1965-66, før 23 sammenhængende år i den tredjebedste række igen blev en realitet.

Vejen mod 1990’ernes højdepunkt

Først med promotionen i 1989-90, anført af præsident Giuseppe Soglia, træner Giancarlo Ansaloni og anfører Agostino Di Bartolomei, brød man for alvor mønsteret. Efter en hurtig relegation fulgte en ny oprykning i 1993-94 under Delio Rossi. Ganske få år senere – i sæsonen 1997-98 – vandt de granatrøde Serie B med Rossi på bænken, stærkt hjulpet af angrebsduoen Marco Di Vaio og Edoardo Artistico.

Serie A-comeback og tragedie på skinnerne (1998-99)

Sæsonen 1998-99 står som en emotionel kulmination. Trods fornemt spil rakte 38 point ikke til overlevelse, da nedryknings­stregen faldt ét point højere. Katastrofen blev forværret af, at fire fans – Vincenzo Lioi, Ciro Alfieri, Giuseppe Diodato og Simone Vitale – omkom i en togbrand på vej hjem efter sidste spillerunde.

Krise, konkurs og ny begyndelse (2000-2011)

Efter retur til Serie B kæmpede klubben for atter at rykke op, men sportslig ustabilitet og økonomiske problemer kulminerede i en tvangs­eksklusion fra det professionelle system i 2005. Salernitana Sport blev ophævet, og via Lodo Petrucci stiftede nye kræfter Salernitana Calcio 1919, som i 2007-08 vandt Serie C1 og rykkede i Serie B. Denne iteration faldt igen sammen i 2011 på grund af gæld.

Salerno Calcio og ekspres­oprykning (2011-2014)

Som følge af FIGC-reglernes artikel 52 blev et helt nyt selskab under navnet Salerno Calcio optaget i Serie D. Klubben rykkede øjeblikkeligt op og tog navnet U.S. Salernitana 1919 i 2012. I 2012-13 triumferede holdet i Lega Pro Seconda Divisione, vandt Supercoppa di Lega di Seconda Divisione og rykkede fortsat op til Lega Pro. Med Coppa Italia Lega Pro-sejren i 2013-14 og senere gruppesejr i Lega Pro 2014-15 vendte Salernitana tilbage til Serie B.

Ny opstigning til Serie A og trust-løsning (2020-2022)

Under Fabrizio Castori sluttede klubben 2020-21-udgaven af Serie B som nummer to og sikrede direkte oprykning til Serie A efter 22 års fravær. Ejeren Claudio Lotito var samtidig formand for Lazio, hvilket ifølge artikel 16-bis i N.O.I.F. ikke er foreneligt med to klubber i samme division. Løsningen blev en midlertidig trust ledet af Ugo Marchetti, indtil den napolitanske iværksætter Danilo Iervolino overtog hele aktie­posten få minutter før fristen 31. december 2021.

Overlevelse med 31 point – et rekordlavt facit (2021-22)

I Serie A’s forår 2022 foretog sportsdirektør Walter Sabatini og træner Davide Nicola en drastisk omkalfatring af truppen, hvilket gav 18 point på de sidste 15 kampe. Salernitana reddede sig med blot 31 point – det laveste antal siden indførelsen af tremands-point i 1994, som alligevel rakte til overlevelse.

Klubbens pointrekord og efterfølgende kollaps (2022-24)

Sæsonen 2022-23 bød på en stabil placering midt i Serie A-feltet; Paulo Sousa førte mandskabet til 42 point og en 15. plads – klubbens bedste Serie A-resultat nogensinde. Kontrasten var brutal året efter: en turbulent 2023-24-sæson, hvor holdet sluttede sidst med 17 point og rykkede direkte ned i Serie B.

Nedryknings­playoff og retur til Serie C (2024-25)

Opholdet i Serie B blev kortvarigt. Efter sæsonen 2024-25 tabte Salernitana det afgørende playoff-opgør mod Sampdoria og måtte acceptere en ny nedrykning – denne gang til Serie C – og sluttede dermed et hektisk årti fuld af ekstreme udsving.

Identitet, farver og symboler

Klubfarver gennem tiderne

• 1919-1922 & 1929-1943: Hvid-lyseblå vertikale striber (biancoceleste).
• 1927-1929: Første introduktion af granatrød.
• 1943-nutid: Granatrød dominerer, dog med sæsonen 2011-12 som undtagelse pga. varemærke­stridigheder.

Klubemblemets udvikling

Søhesten – l’ippocampo – blev lanceret i 1949 af kunstneren Gabriele D’Alma. Grafiker Jack Lever moderniserede logoet i 1986 med bølger, fem bastioner samt en otte­kantet stjerne, der henviser til middel­alder­mønten ”Follaro”. I 1999-2000 gik man over til det nuværende skjold med årstallet 1919. Retten til logoet var flere gange genstand for juridiske tvister i forbindelse med de forskellige rekonstruktioner.

Mascotter

Ippo (1999) var klubbens første officielle maskot, lanceret under præsident Aniello Aliberti i forbindelse med åbningen af det første Salernitana Store. Siden introducerede sponsor Interauto Citroën løvefiguren Granatiello i Serie B-sæsonen 2007-08.

Inofficielle sange og inno

Sangen ”Il potere deve essere granata” af Sandro Scuoppo fungerede som uofficielt kampritual fra 2007. Den nuværende klub har endnu ikke vedtaget et nyt officielt inno.

Stadion og trænings­faciliteter

Stadio Arechi

Tidligere hjemmebane: Stadio Donato Vestuti

Anlagt i 1931 som Stadio Littorio, omdøbt til Kommunale efter fascismens fald og endeligt til Donato Vestuti i 1952. Var centrum for klubbens kampe frem til 1990 og fungerer i dag for kvindefodbold og lokale klubber.

Trænings­centre

• Centro Sportivo “Vincenzo Volpe” – moderniseret 2014 med investering på over 1,5 mio. euro.
• “Mary Rosy”, Pontecagnano Faiano – taget i brug af førsteholdet i februar 2016.

Organisatorisk struktur

Selskabsform og ejerforhold

Den nuværende juridiske enhed hedder Unione Sportiva Salernitana 1919 S.r.l. Stiftet 26. juli 2011 som Salerno Calcio og omdøbt 12. juli 2012. Klubben beskæftiger knap hundrede ansatte (2023) og har en registreret kapital på 10 000 €. Den 13. januar 2022 erhvervede Danilo Iervolino 100 % af aktierne via IDI S.r.l.

Bestyrelse og kontrolorganer (2023)

• Bestyrelsesformand: Danilo Iervolino
• CEO: Maurizio Milan
• Øvrige bestyrelses­medlemmer: udpeget af IDI S.r.l.
• Revisionsfirma: Nexia Audirevi S.p.A.

Medlemskab af ECA

Salernitana er associeret medlem af European Club Association, hvilket giver klubben en stemme i UEFA’s konsultative organer.

Sponsorater

Klubben har gennem årene været udstyret af flere italienske og internationale tøjmærker. Oversigter over år og leverandør er tilgængelige i klubbens officielle arkiver.

Sportlige meritter

Oversigt over trofæer

Af historiske årsager er kun trofæer efter 2011 udstillet i klubbens officielle pokalskab; tidligere pokaler ejes privat af familien Aliberti, idet konkursboet 2005 solgte rettighederne.

Deltagelser i ligaerne

Samlet statistik (op til og med 2024-25)

• Serie A: 5 sæsoner (1947-48, 1998-99, 2021-22, 2022-23, 2023-24)
• Serie B: 31 sæsoner – flest blandt campanske klubber.
• Serie C (inkl. C1/C2/Lega Pro): 40+ sæsoner; klubben fører den evige Serie C-tabel.
• Serie D: 1 sæson (2011-12) – den eneste uden for professionel regi.

I FIGC’s traditions­rangering ligger Salernitana som nummer 36 samlet og næstbedst i Campania efter SSC Napoli.

Individuelle rekorder

Flest kampe

Carmine Iacovazzo er noteret for 275 officielle førsteholds­kampe (1936-1949), hvilket stadig er klubrekord.

Mest scorende spillere

En detaljeret liste over målrekorder opdateret til 22. februar 2022 findes i klubbens statistik­sektion.

Spillere og landshold

Italiensk A-landshold

• Pasquale Mazzocchi – debut 26. september 2022 mod Ungarn og første Salernitana-spiller på Italiens A-landshold, mens han tilhørte klubben.

Italiensk U21 (for Salernitana-spillere)

• Ighli Vannucchi (13/1)
• Lorenzo Pirola (11/2, 4 gange anfører)
• … (yderligere navne jf. komplet liste ovenfor)

Øvrige A-landshold

Fra Bülent Eken til truppen af VM-deltagerne Boulaye Dia, Dylan Bronn og Krzysztof Piątek har Salernitana været repræsenteret på fem kontinenter. Guillermo Ochoa blev i 2023 den første i klubbens historie til at løfte et internationalt trofæ (CONCACAF Gold Cup) som landsholds­anfører.

VM-slutrunde

• Dylan Bronn (Tunesien) – Qatar 2022
• Boulaye Dia (Senegal) – Qatar 2022
• Krzysztof Piątek (Polen) – Qatar 2022

Taktik og trænere

Fremtrædende trænere

• Gipo Viani – pioneren bag ”Vianema”.
• Delio Rossi – dobbelt oprykker (1993-94 & 1997-98).
• Fabrizio Castori – Serie A-oprykningen 2021.
• Davide Nicola – den historiske redning med 31 point i 2022.

Tifoseria og kultur

Størrelse og profil

Markedsanalyse fra StageUp/Ipsos (2023) estimerer 186 000 tilhængere i Italien – en markant stigning i kølvandet på Serie A-eventyret. Kurven Curva Sud “Siberiano” er berømt for sin kreative tromme- og flag­kultur, hyppigt lovprist af kommentatorer som Federico Buffa.

Venskaber

• Bari (siden 1983-84)
• Reggina (siden 1986-87)
• Brescia – baseret på gensidig støtte efter dødsfald i 1997
• Schalke 04 og Liverpool – nyere internationale bånd

Rivaliseringer

Mest intense er de regionale derbyer mod Napoli, Avellino, Cavese, Casertana, Nocerina og Juve Stabia samt historisk ladede opgør med bl.a. Verona, Atalanta, Perugia, Foggia og Lazio.

Salernitana i populærkulturen

Klubben nævnes i filmene Tifosi (1999) og Al bar dello sport (1983-84), i Dario Ferraris roman La ricreazione è finita, i Willie Peyotes sang ”Picasso” og i et Twitter-indlæg af Cesare Cremonini, der omtalte fansenes banner ”Da quando non ci sei… non è più domenica!”.

Socialt engagement

Klubben har ad flere omgange anvendt auktions­platformen CharityStars, bl.a. i 2015 til fordel for Angels, og arrangeret velgørenheds­kampe, eksempelvis mod Monopoli i 2014 til støtte for den unge fan Armandino De Sio.

Ungdoms­akademi

Det granatrøde akademi omfatter hold fra Pulcini til Primavera. Blandt de mest fremtrædende produktioner er Carmine Iacovazzo, Elio Onorato, Luca Fusco og Ciro Polito. Akademiet triumferede i Campionato Dante Berretti 1969 og Campania-mesterskabet 2009.

Polisportive rødder

Ved stiftelsen i 1919 var Salernitana tænkt som en multisport-organisation med sektioner for atletik, cykling, svømning, roning, boksning og løb. Allerede samme år arrangerede klubben det dobbelte løb ”Popolarissima” i Salernos gader. Siden 1920’erne er hovedfokus dog det fodboldmæssige.

Perspektiver

Nedrykningen til Serie C giver Salernitana en ny chance for at genopbygge både økonomi og sportslig struktur. Med en solid fanbase, relativt moderne faciliteter og en ejer, der har vist vilje til investeringer, står de granatrøde over for en velkendt, men udfordrende opgave: atter at bevise, at klubbens motto om genfødsel ikke blot er romantik, men en integreret del af identiteten. I en region med stærke fodboldfølelser og hård konkurrence vil klubbens næste kapitler fortsat blive fulgt tæt – lokalt som nationalt.