Robin Gosens

Robin Everardus Gosens, født 5. juli 1994 i grænsebyen Emmerich am Rhein, er en tysk-nederlandsk fodboldspiller, der gennem en karriere med talrige afstikkere har udviklet sig fra amatørfodbold i det vestlige Ruhr-område til international profil på det tyske landshold og til stamspiller i flere europæiske top­ligaer. Han er venstrebenet, blev tidligt skolet som venstre back, men har siden markeret sig som moderne wingback og kantspiller med både defensive arbejdsopgaver og et markant offensivt bidrag. Efter ophold i Nederlandene, Italien og Tyskland tilhører han fra sommeren 2025 Serie A-klubben AC Florenz på permanent kontrakt, ligesom han fortsat er i spil til det tyske A-landshold.

Barndom og baggrund

Gosens voksede op i landsbyen Elten, der ligger få hundrede meter fra den nederlandske grænse og som i perioden 1949-1963 faktisk var administreret af Nederlandene. Faderens pas er derfor orange, men familien taler tysk, og Robin beskriver ofte sin far som “papir-hollænder”. Selv besidder han både tysk og nederlandsk statsborgerskab, hvilket senere gav ham muligheden for frit at vælge landshold.

Den todelte kulturelle arv afspejles også i sprogkundskaberne; foruden modersmålet tysk taler han flydende nederlandsk samt italiensk, som han lærte under årene i Bergamo og Milano. Uden for banen afsluttede han i februar 2023 en fireårig bacheloruddannelse i psykologi ved SRH Fernhochschule og specialiserede sig i klinisk- og rehabiliteringspsykologi.

Ungdomsår og tidlige karriere

Fortuna Elten, 1. FC Bocholt og VfL Rhede

Fodboldrejsen begyndte, da den seksårige Robin trak i trøjen for den lille lokal­klub Fortuna Elten. Talentet bragte ham som D-junior i 2007 til 1. FC Bocholt, og som C-junior videre til VfL Rhede. Her opdagede en scout fra Vitesse Arnhem den energiske venstre­ben, og 4. juli 2012 sluttede han sig til den nederlandske Æresdivisionsklubs akademi.

Professionel klubkarriere

Vitesse Arnhem

I Arnhem blev han omskolet til venstre back under cheftræner Peter Bosz, og 13. august 2013 skrev han sin første professionelle kontrakt. Forinden havde han været til en mislykket prøvetræning i Borussia Dortmund, som han selv har kaldt et “fiasko-moment” – et nederlag, der dog senere skulle blive drivkraft for hans udvikling.

FC Dordrecht – lejeopholdet der gav gennembruddet

For at sikre spilletid udlejede Vitesse ham 14. januar 2014 til FC Dordrecht i den næstbedste række. Tre dage senere fik han senior­debut i 1-1-kampen mod Excelsior, og 7. februar satte han sin første professionelle scoring ind i en 6-1-sejr over FC Emmen. Med 20 kampe og fast plads i foråret hjalp han Dordrecht tilbage i Æresdivisionen efter 19 års fravær, hvorefter lejeaftalen blev forlænget med endnu en sæson. Han debuterede i Æresdivisionen 9. august 2014 mod Heerenveen og scorede sit første mål 20. september mod Excelsior.

Heracles Almelo

Sommer­transfervinduet 2015 sendte ham på fri transfer til Heracles Almelo, hvor han omgående blev stamspiller på både back- og kant­positioner. Klubben sluttede sin første sæson med Gosens som nummer seks og kvalificerede sig via interne playoff-kampe til UEFA Europa League; her stoppede rejsen dog i tredje kvalifikationsrunde mod portugisiske FC Arouca. I 2016/17 var Gosens fortsat fast mand, Heracles endte i midten af tabellen, og større udsyn trak ham videre mod syd.

Atalanta Bergamo

2. juni 2017 skrev han under i Serie A for Atalanta Bergamo. Den første sæson bar præg af indkøring med 21 ligakampe mest på venstre midtbane, men allerede i anden sæson fik han flere starter, og i 2019/20 eksploderede hans offensive tal. Han debuterede i Champions League 18. september 2019 mod Dinamo Zagreb og scorede sit første CL-mål 11. december 2019 i 3-0-sejren i Donetsk. Samlet nettede han 10 ligamål i 2019/20 og hele 12 i 2020/21 – bemærkelsesværdigt for en forsvarsspiller – og blev valgt til Serie A’s Årets Hold i 2020. Atalanta nåede Champions-League-kvartfinalen 2020 og sikrede sig to tredjepladser i ligaen, før en lårskade i oktober 2021 bremsede hans momentum.

Inter Mailand

27. januar 2022 ankom han til Inter på leje med betinget købspligt, der blev udløst 12. april samme år. Efter genoptræning debuterede han i marts 2022, havde indhop i Serie A, scorede et Copa-Italia-mål og var med til at vinde både Coppa Italia 2022 og 2023 samt Supercoppa Italiana 2022. Champions-League-finalen 10. juni 2023 så ham komme ind i 2. halvleg, men Inter tabte 0-1 til Manchester City.

1. FC Union Berlin

I august 2023 realiserede han drømmen om Bundesligaen, da Union Berlin hentede ham for omtrent 15 mio. € – klubbens hidtil højeste transfersum. Han fik debut som indskifter 20. august mod Mainz og fulgte op med to mål i sin første start 26. august mod Darmstadt. Da han 9. september 2023 løb på banen for det tyske A-landshold mod Japan, blev han den første seniorspiller fra Union Berlin i DFB-regi.

AC Florenz

30. august 2024 drog han tilbage til Italien, nu til AC Florenz på leje med betinget køb. Under træner Raffaele Palladino greb han venstresiden, spillede 32 Serie A-kampe – 29 fra start – og scorede fem gange. I UEFA Conference League blev det til otte optrædener og tre mål, herunder to scoringer 8. maj 2025 mod Real Betis i en dramatisk semifinale, som toscanske hold dog tabte samlet. Allerede i begyndelsen af maj var spilletids-klausulen udløst, så Fiorentina købte ham for 7,5 mio. €, og han er fra 2025/26 permanent Viola-spiller.

Landsholdskarriere

Joachim Löw udtog ham første gang 25. august 2020 til Nations League-kampene mod Spanien og Schweiz; debutten fulgte 3. september mod spanierne, hvor han spillede 90 minutter og lagde op til 1-0-målet. I EM-truppen 2021 (officielt EM 2020) scorede han i generalprøven mod Letland samt i gruppesejren 4-2 over Portugal, hvor UEFA kårede ham til “Star of the Match”. Tyskland røg ud i ottendedelsfinalen mod England.

En fodskade og senere lårproblemer begrænsede ham i den efterfølgende kvalifikation, og ny landstræner Hansi Flick fravalgte ham til VM 2022 i Qatar. Comebacket kom 16. juni 2023 i testkampen mod Polen, og under Flick – samt senere Julian Nagelsmann – spillede han efteråret 2023 kampe i USA og mod Japan, hvor han leverede assists i begge opgør. Trods fraværet ved EM 2024 blev han igen indkaldt til Nations-League-kampe i oktober 2024 og holder fortsat sin landsholdsdør åben.

Spillestil og taktisk profil

Gosens er udpræget venstrebenet, kombinerer udholdenhed og hurtighed med aggressive dybdeløb og indlæg, og hans statistik underbygger ryet som en af Serie A’s mest scorende wingbacks. Han starter ofte bredt, trækker ind i feltet som tredje-angriber og har et fint timet hovedstød, samtidig med at han defensivt dækker store områder og presser højt.

Statistiske nøgletal (udvalg)

• Over 230 ligakampe i Nederlandene og Italien før det 30. leveår.
• 20+ Champions-League-optrædener og adskillige mål mod klubber som Shakhtar Donetsk, Liverpool og Villarreal.
• Debutmål i Bundesligaen kom som dobbelt­scoring i anden spillerunde 2023/24.
• Indtil juni 2025 har han optrådt for Tyskland i mere end 20 A-landskampe.

Titler og udmærkelser

• Coppa Italia: 2021/22 og 2022/23 med Inter Mailand
• Supercoppa Italiana: 2022 med Inter Mailand
• Champions-League-sølv: 2022/23 (Inter)
• Serie A Team of the Year: 2019/20
• UEFA Conference League Team of the Season: 2024/25

Privatliv og øvrige aktiviteter

Gosens er erklæret fan af FC Schalke 04 fra barndommen. I juni 2022 giftede han sig med Rabea Böhlke; parret har sønner født i 2021 og 2023, og Gosens tog kortvarigt landsholdsorlov ved den yngstes fødsel. Han udgav i 2021 selv­biografien “Träumen lohnt sich – Mein etwas anderer Weg zum Fußballprofi”, vandt underholdnings­programmet Schlag den Star i juli 2022 og arbejdede under EM 2024 som ekspert for MagentaTV.

I marts 2025 lancerede han sammen med forfatter Nils Straatmann podcasten “Wie geht’s?”, hvor de med gæster fra det offentlige liv taler om mental sundhed, et felt Gosens brænder for i kraft af sin psykologi­uddannelse.

Litteratur

Träumen lohnt sich – Mein etwas anderer Weg zum Fußballprofi (medforfatter Mario Krischel), Edel-Books 2021, ISBN 978-3-8419-0760-8.