Rimini FC
Hjemmebane
Stadio Romeo Neri
Viale 9 Febbraio 1849, Rimini
Kapacitet: 9798
Overflade: Græs
Rimini FC Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Rimini FC kampe i Serie C - Girone B i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende Rimini FC kampe, samt de Rimini FC kampe der allerede er spillet.
Rimini FC Kommende Kampe
Runde 5
Rimini FC
Runde 6
Guidonia Montecelio 1937
Runde 7
Pineto Calcio
Runde 8
Rimini FC
Runde 9
AC Perugia
Runde 10
Rimini FC
Runde 11
Campobasso
Runde 12
Rimini FC
Runde 13
US Pianese
Runde 14
Rimini FC
Runde 15
AC Carpi
Runde 16
Rimini FC
Runde 17
Sambenedettese
Runde 18
Rimini FC
Runde 19
Ravenna FC
Runde 20
AS Gubbio
Runde 21
Rimini FC
Runde 22
Ternana Calcio
Runde 23
Rimini FC
Runde 24
Forli
Runde 25
Rimini FC
Runde 26
Rimini FC
Runde 27
US Arezzo
Runde 28
Rimini FC
Runde 29
Juventus U23
Runde 30
Rimini FC
Runde 31
Bra
Runde 32
Rimini FC
Runde 33
Ascoli Calcio
Runde 34
Rimini FC
Runde 35
Torres Sassari
Runde 36
Rimini FC
Runde 37
Livorno
Runde 38
Rimini FC
Rimini FC Færdigspillede Kampe
Runde 4
Pontedera Calcio
Runde 3
Rimini FC
Runde 2
Vis Pesaro
Runde 1
Rimini FC
Rimini FC Stillinger
Her kan du se Rimini FCs aktuelle stillinger i Serie C - Girone B for sæsonen 25/26.
Rimini FC ligger lige nu på 20.-pladsen med -10 point efter 4 kampe.
Rimini FC har vundet 0 kampe, spillet 1 kampe uafgjort, og tabt 3 kampe. I stillingen har Rimini FC en målforskel på -5 (scoret 2, indkasseret 7)
Du kan se tabellen med Rimini FC stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
US Arezzo
|
4 | 4 | 0 | 0 | 8 | 2 | 6 | 12 |
|
| 2 |
Ravenna FC
|
4 | 3 | 0 | 1 | 8 | 5 | 3 | 9 |
|
| 3 |
Ascoli Calcio
|
4 | 2 | 2 | 0 | 4 | 0 | 4 | 8 |
|
| 4 |
Pineto Calcio
|
4 | 2 | 2 | 0 | 5 | 2 | 3 | 8 |
|
| 5 |
AS Gubbio
|
4 | 2 | 2 | 0 | 4 | 2 | 2 | 8 |
|
| 6 |
Ternana Calcio
|
4 | 2 | 0 | 2 | 6 | 4 | 2 | 6 |
|
| 7 |
Forli
|
4 | 2 | 0 | 2 | 3 | 3 | 0 | 6 |
|
| 8 |
Vis Pesaro
|
4 | 1 | 2 | 1 | 4 | 2 | 2 | 5 |
|
| 9 |
US Pianese
|
4 | 1 | 2 | 1 | 3 | 2 | 1 | 5 |
|
| 10 |
Juventus U23
|
4 | 1 | 2 | 1 | 5 | 5 | 0 | 5 |
|
| 11 |
Sambenedettese
|
4 | 1 | 2 | 1 | 4 | 4 | 0 | 5 |
|
| 12 |
AC Carpi
|
4 | 1 | 2 | 1 | 4 | 5 | -1 | 5 |
|
| 13 |
Campobasso
|
4 | 1 | 1 | 2 | 6 | 7 | -1 | 4 |
|
| 14 |
Torres Sassari
|
4 | 1 | 1 | 2 | 3 | 5 | -2 | 4 |
|
| 15 |
Guidonia Montecelio 1937
|
4 | 1 | 1 | 2 | 2 | 4 | -2 | 4 |
|
| 16 |
Pontedera Calcio
|
4 | 1 | 1 | 2 | 3 | 6 | -3 | 4 |
|
| 17 |
AC Perugia
|
4 | 0 | 3 | 1 | 3 | 5 | -2 | 3 |
|
| 18 |
Livorno
|
4 | 1 | 0 | 3 | 2 | 6 | -4 | 3 |
|
| 19 |
Bra
|
4 | 0 | 2 | 2 | 4 | 7 | -3 | 2 |
|
| 20 |
Rimini FC
|
4 | 0 | 1 | 3 | 2 | 7 | -5 | -10 |
|
Rimini FC Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 24 spillere på Rimini FCs hold i 25/26, til både Serie C - Girone B og andre turneringer som Rimini FC er med i:
L. Vitali
Målmand
Trøje #1
Alessandro Bagli
Målmand
Trøje #12
Pirini Matteo
Målmand
Trøje #22
J. Moray
Forsvarer
Trøje #2
Luca Falbo
Forsvarer
Trøje #3
G. Bellodi
Forsvarer
Trøje #4
A. Fabbri
Forsvarer
Trøje #20
Filippo Fabbri
Forsvarer
Trøje #20
G. Longobardi
Forsvarer
Trøje #28
Tomas Lepri
Forsvarer
Trøje #98
Mattia Fiorini
Midtbanespiller
Trøje #5
Marco Piccoli
Midtbanespiller
Trøje #8
D. Aruta
Midtbanespiller
Trøje #17
Linas Mėgelaitis
Midtbanespiller
Trøje #23
M. Mini
Midtbanespiller
Trøje #24
Alessandro Vitis
Midtbanespiller
Trøje #30
M. Rubino
Midtbanespiller
Trøje #70
Marco Garetto
Midtbanespiller
Trøje #80
Alexandru Capac
Angriber
Trøje #7
Lorenzo D’Agostini
Angriber
Trøje #10
S. Jallow
Angriber
Trøje #14
A. Asmussen
Angriber
Trøje #41
Gemello Andrea
n/a
Trøje #11
Gagliano Mattia
n/a
Trøje #89Rimini FC Historie og Info
Rimini Football Club – i daglig tale blot Rimini – er en traditionsrig fodboldinstitution fra badebyen af samme navn i Emilia-Romagna. Klubben, der aktuelt konkurrerer i Serie C, er kendt for sine rød-hvide kvartstribede spilletrøjer og for et dramatisk livsforløb præget af talrige navneændringer, økonomiske kollaps, hurtige genfødsler og sportslige bølgedale, som tilsammen har gjort Rimini til én af den italienske fodbolds mest sejlivede klubber.
Den nuværende juridiske enhed er grundlagt i 2016, men dens rødder går tilbage til 1909, hvor et hold under navnet Pro Rimini så dagens lys, og til 1912, hvor Libertas Rimini formaliserede den første egentlige kluborganisation. Siden er der spillet ni sæsoner i Serie B – højdepunktet kom i 2006-07 med en femteplads – mens den øvrige historie hovedsageligt har udspillet sig i de forskellige undertier af Serie C samt i de regionale turneringer.
I klubbens palmarès finder man en Serie C-pokaltitel (2024-25), en Supercoppa di Lega di Serie C (2005) og tre triumfer i Serie D (2014-15, 2017-18, 2021-22). Hjemmebanen er det 9.786 tilskuer store Stadio Romeo Neri, et anlæg opført i 1930’erne og flere gange ombygget. Rimini er samtidig kendt for en passioneret, men historisk fragmenteret tifoseria, komplekse lokalrivaliseringer over det meste af det centrale Norditalien og for at have fostret profiler som Adrián Ricchiuti, Gianfranco Sarti og trænerikonet Arrigo Sacchi.
Historisk overblik
De tidlige år (1909-1938)
Fodbolden kom til den romagnolske kyst i 1909, da atleter fra polisportforeningen Unione Sportiva Libertas Rimini grundlagde Pro Rimini. Efter en kortvarig opløsning i 1912 genopstod aktiviteten som en sektion i Libertas, og i 1916 etableredes det uafhængige Rimini Football Club.
Det første kendte opgør – den 12. marts 1916 – var et lokalbrag mod Vis Pesaro, vundet 1-0. Holdet bar dengang hvid-grønne skaktern, men i 1920 skiftede man til de nu varige rød-hvide farver, som første gang sås i en kamp mod Renato Serra. Meget af spillet foregik i regionale turneringer, hvor interessen voksede støt, og hvor tilrejsende trænere og spillere langsomt professionaliserede miljøet.
I sæsonen 1938-39 trak Libertas sig fra Serie C af økonomiske årsager. En fusion med jernbaneklubben Dopolavoro Ferroviario (D.L.F.) sikrede dog deltagelse i Prima Divisione, hvor et tredjepladsresultat straks gav adgang til Serie C. Året efter blev Rimini Calcio formelt stiftet som en ny selvstændig organisation – en afgørende milepæl for byen og for den efterfølgende klubtradition.
Konsolideringen og navneskift (1938-1947)
Overgangen til Rimini Calcio faldt sammen med en turbulent tid præget af Anden Verdenskrigs udbrud og det efterfølgende økonomiske kaos. Klubben fastholdt dog sin plads i de nationale rækker og begyndte at opbygge en fast fanbase omkring det nybyggede stadion, som stod færdigt i 1934 under navnet Stadio del Littorio.
Efterkrigsperioden og Serie C (1947-1973)
I 1947-48 vandt Rimini det romagnolske Serie C-delfelt foran rivalen Cesena, men en stor strukturreform betød, at triumfen ikke udløste oprykning. Trods skuffelsen gjorde sejren klubben til et prominent navn i det nationale fodboldforbund, indtil en nedrykning i 1951 sendte den i Promozione.
Et nyt vendepunkt kom i 1958, da Rimini – efter en andenplads bag Vis Pesaro – blev pescato (håndplukket) til Serie C, hvilket indledte en næsten ubrudt periode i tredjebedste række frem til 1974.
Den første oprykning til Serie B (1973-1979)
Præsident Gilberto Gaspari overtog styret i 1973 og lovede Serie B inden for tre år. Det lykkedes præcis inden for tidsrammen, da træner Cesare Meucci i 1975-76 førte Rimini til mesterskab i Serie C (girone B). Dermed gik klubben for første gang op i den næstbedste italienske liga.
Tre sæsoner i Serie B fulgte. Perioden huskes for ikoniske trænere som Helenio Herrera (der afløste Giorgio Sereni i 1978-79) og Osvaldo Bagnoli. Nedrykningen i 1979 førte til en kort sæson i Serie C1, men den daværende ledelse under præsident Dino Cappelli og den unge træner Arrigo Sacchi sikrede øjeblikkelig tilbagevenden til Serie B.
Op- og nedture i 1980’erne (1979-1989)
Højdepunkterne i denne æra tæller 1980-81-sæsonens niendeplads i Serie B med 36 point – herunder et berømt 2-2-resultat mod AC Milan på hjemmebane. Sæsonen efter gav samme pointtal, men en ugunstig classifica avulsa (indbyrdes stilling) sendte Rimini ned.
I Serie C1 blev klubben hængende i syv år og faldt i 1988-89 helt til sidstepladsen – efter blot tre sejre – hvilket udløste degradering til Serie C2. Det blev starten på 14 hårde sæsoner udenfor rampelyset.
De lange år i Serie C2 (1989-2002)
I 1990’erne var der flere næsten-oplevelser. Særligt 1992-93, hvor træner Vittorio Spimi med profilerne Gespi, Doni og Visentin sluttede som nummer tre. Klubben var imidlertid i dyb finansiel krise. Efter en konkurslikvidation i 1994 blev aktiverne overtaget af en kreds anført af Vincenzo Bellavista og virksomheden Cocif, hvilket reddede licensen.
Sidst i årtiet oplevede holdet en række playoff-skuffelser. Finalen den 11. juni 2000 mod Vis Pesaro – tabt på neutral bane i Arezzo – står som den mest smertefulde. Efter årtusindskiftet svingede Rimini gentagne gange mellem første- og tredjepladsen, men forblev forankret i den fjerdebedste række.
Genopblomstringen under Acori (2002-2005)
Sommer 2002 bragte Leonardo Acori til trænersædet. Med en skelsættende sejr over Fiorentina på Stadio Artemio Franchi fik Rimini tro på projektet. Klubben tabte dog duellen om førstepladsen til Florentia Viola, men avancerede via playoff efter sejre mod Grosseto og Gubbio. Dermed var 14 års fravær fra Serie C1 slut.
På blot to sæsoner transformerede Acori truppen, og i 2004-05 blev Serie C1 (girone B) vundet foran Avellino og Napoli. Titlen blev kronet med Supercoppa-sejr (5-2 og 4-2 mod Cremonese) – en pokal der stadig figurerer som et centralt trofæ i klubbens historie.
Serie B-æraen (2005-2009)
Oprykningsholdet blev i vid udstrækning sammmenholdt til 2005-06. Efter en solid efterårssæson blev foråret præget af 14 kampe uden sejr, men Rimini reddede sig på sidste spilledag. Sæsonen 2006-07 er legendarisk: Allerede første runde leverede klubben et sensationelt 1-1-resultat mod Juventus – i deres første kamp i Serie B nogensinde – og kort før jul stod Rimini på førstepladsen. Trods tragedien med præsident Bellavistas død i maj 2007 sluttede man som nummer fem.
Året efter satte holdet nye klubrekorder med 69 point; alligevel missede man playoff-zonen med to point. Acori forlod i juni 2008, og 2008-09 endte i nedrykning via playoff-tab mod Ancona.
Lega Pro, økonomiske problemer og opløsning (2009-2010)
Planerne om lynredning strandede, da Cocif i marts 2010 annoncerede sin tilbagetrækning. Trods en imponerende playoff-plads i Lega Pro Prima Divisione under træner Mauro Melotti blev alle salgforhandlinger opgivet, og Rimini udeblev fra indlevering af garantier pr. 30. juni 2010. Klubben ophørte endeligt den 3. oktober 2011, da FIGC annullerede medlemskabet.
A.C. Rimini 1912 og vejen tilbage (2010-2016)
Den lokale erhvervsmand Biagio Amati overtog ungdomssektoren og skabte A.C. Rimini 1912. Holdet startede i Serie D, vandt playofffinalen over Turris i 2011, rykkede op i Lega Pro Seconda Divisione og opnåede flere midterplaceringer. I 2014-15 triumferede man i Serie D (86 point; 30 mål af Manuel Pera) og returnerede til Lega Pro. Men nye økonomiske vanskeligheder betød, at licensen blev trukket tilbage efter 2015-16, og selskabet måtte opløses.
Fødslen af Rimini Football Club (2016- )
I 2016 fulgte endnu en phoenix-operation. Rimini Football Club SSD indskrev sig i Eccellenza via artikel 52, kom straks op i Serie D (2017-18) og videre til Serie C. Sportsligt var 2018-19 vanskeligt, men klubben reddede sig i playoff. Efter en COVID-19-afbrudt 2019-20 besluttede FIGC at annullere resten af sæsonen og erklære Rimini nedrykket til Serie D.
I 2021-22 sikrede holdet imidlertid sin tredje Serie D-titel på syv år. Året efter (2023-24) blev klubben solgt til Stefano Petracca. En kaotisk sæson startede med Diego Raimondi på bænken, men en dårlig start – inklusive 5-2-nederlag i derbyet mod Cesena – førte til ansættelsen af Emanuele Troise. Fra sidsteplads om efteråret løftede Rimini sig til playoff, hvilket dog endte i anden runde mod Perugia. I Coppa Italia Serie C nåede man helt til semifinalen, hvor Catania blev endestationen.
Identitet, farver og symboler
Klubfarver
Riminis signaturfarver er hvid og rød. Kombinationen blev adopteret i 1916 og afløste den oprindelige hvid-grønne skakternede dragt. Skemaet med kvartdelte felter – to røde og to hvide – har siden været klubbens mest genkendelige udtryk.
Trøjedesign gennem tiderne
- 1909-1916: Hvid-grønne skaktern.
- 1916-1920: Overgangsperiode med både hvid-grøn og tidlige rød-hvide varianter.
- 1920-nutid: Rød-hvide kvartstriber, enkelte sæsoner med horisontale felter eller brede lodrette halvdele.
Klublogo
Det nuværende våbenskjold, redesignet i 2015, er et scudo sannitico delt i tre: Til venstre ses byvåbnets hvide kors på rød bund og en retro fodbold over korset. Højre top indeholder navnet Rimini Calcio, mens nederste højre felt viser byens landemærker, Augustus-buen og Tiberius-broen, i sort kontur på hvid baggrund.
Fra 1995 til 2015 brugte klubben et dobbelt ancile i to felter; venstre side prydedes af Augustus-buen, højre af et rødt kors, alt omgivet af en rød krone med klubnavn og stiftelsesår.
Inno ufficiale
Den officielle hymne “Rimini Vai!” blev skrevet af Giuseppe Ghinelli og komponeret af Franco Morri. Siden 1974 har sangen været indspillet med vokal af Stefano Pagani.
Hjemmebane og faciliteter
Stadio Romeo Neri
Klubbens første spilleplads hed Prato della Sartona, opkaldt efter grevinde Teresa Sartoni. I 1932 besluttede byrådet at erstatte et eksisterende væddeløbsanlæg med et stadion. Byggeriet startede januar 1933 under ingeniør Virginio Stramigioli; året efter stod en multifunktionel arena med betonvelodrom, atletikfaciliteter og tre separate tribuner (kapacitet 4.000) klar. Navnet var dengang Stadio del Littorio.
Efter anden verdenskrig blev anlægget blot kaldt Comunale, men senere opkaldt efter OL-gymnasten Romeo Neri (født i Rimini). Gennem årtierne er der tilføjet flere tribuner: en tidlig gradinata på det nuværende distinti-område i 1950’erne, en kurve mod øst i 1970-80’erne (senere fjernet og nyopført bag løbebanen). Kapaciteten er i dag 9.786.
Træningsanlæg
Førsteholdet gennemfører normalt alle træningspas på selve Stadio Romeo Neri, hvor der findes omklædning, behandlingsrum og et mindre fitnesslokale.
Sportlige præstationer og meritter
Pokaler og titler
| Kategori | Trofæer | År |
|---|---|---|
| Coppa Italia Serie C | 1 | 2024-25 |
| Supercoppa di Lega di Serie C | 1 | 2005 |
| Serie C1 (girone B) | 1 | 2004-05 |
| Serie C (gironi M & B) | 2 | 1947-48, 1975-76 |
| Serie D (girone D) | 3 | 2014-15, 2017-18, 2021-22 |
| Eccellenza Emilia-Romagna | 1 | 2016-17 |
| Quarta Divisione | 1 | 1923-24 |
| Coppa Italia Dilettanti ER | 1 | 2016-17 |
| Supercoppa Emilia-Romagna | 1 | 2016-17 |
Ligadeltagelse
Siden debuten i professionel fodbold i 1935 har Rimini deltaget 72 gange i de professionelle turneringer og ni gange i de nationale amatørrækker. Fordelingen ser således ud:
- Serie B: 9 sæsoner
- Serie C/C1/C2: 62 sæsoner
- Nationale amatørligaer (Serie D m.fl.): 9 sæsoner
- Regionale ligaer: Resten af klubbens 86 år som registreret medlem af FIGC
Klubrekorder
- Flest point i Serie B: 69 (2007-08)
- Bedste placering i Serie B: 5. plads (2006-07)
- Længste sejrsrække (Eccellenza 2016-17): 17 kampe
- Flest kampe uden nederlag (samme sæson): 21
Organisation og ledelse
Nuværende ejerstruktur
Siden sommeren 2023 er hovedaktionær og præsident den sundhedsbranche-entreprenør Stefano Petracca. De præcise interne poster – direktør, sportschef m.v. – er ikke offentliggjort i detaljer.
Tidligere præsidenter (udvalg)
- Gilberto Gaspari (1973-1976)
- Dino Cappelli (1979-85 & 1987-88)
- Vincenzo Bellavista (1994-2007)
- Fabrizio De Meis (2014-2016)
- Giorgio Grassi (2016-2020)
- Alfredo Rota (2020-2023)
Trænere gennem tiderne (nedslag)
- Cesare Meucci – førte klubben til første Serie B-oprykning (1975-76)
- Helenio Herrera – kort periode i 1978-79
- Arrigo Sacchi – første cheftrænerpost (tidlig 1980’er)
- Leonardo Acori – seks sæsoner (2002-08), to oprykninger
- Gianluca Righetti – sikrede oprykning til Serie C i 2018
- Emanuele Troise – vendte bundplacering til playoff i 2023-24
Spillere
Nuværende trup (2025-26)
Truppen er officielt opdateret pr. 21. juli 2025. En komplet spillerliste er ikke offentlig tilgængelig i skrivende stund.
Bemærkelsesværdige tidligere spillere med landsholdsudtagelse
- Catilina Aubameyang
- Edoardo Colombo
- Alessandro D’Addario
- Alex Della Valle
- Mirko Palazzi
- Mauro Valentini
- Demba Kamara
- Samir Handanovič
Rekordholdere
| Spiller | Kampe* | Mål |
|---|---|---|
| Gianfranco Sarti | 339 | – |
| Adrián Ricchiuti | 333 (344 inkl. playoff) | 71 |
| Giorgio Perversi | 284 | – |
*Ligakampe. Playoff, playout og poule scudetto medregnes kun, hvor angivet.
Holdkaptajner siden 2000
- Luca D’Angelo (-2006)
- Adrián Ricchiuti (2006-09)
- Alfredo Cardinale (2009-10)
- Marco Brighi (2010-14)
- Adrián Ricchiuti (2014-16)
- Riccardo Martinelli (2016)
- Adrián Ricchiuti (2016-17)
- Francesco Scotti (2017-19, 2020-21)
- Manuel Ferrani (2019-20)
- Andrea Montanari (2020)
Ungdoms- og talentudvikling
Rimini driver hold i alle FIGC-godkendte aldersklasser: Primavera 3 samt U17, U16, U15, U14 og U13. I sæsonen 2022-23 rykkede Primaveraholdet op fra fjerde til tredje niveau, mens U15 nåede semifinalen i deres italienske mesterskabsslutspil – de bedste resultater i akademiets nyere tid.
Tifoseria
Historie
Organiseret tilskuersupport begyndte i 1975 med gruppen Fossa della Morte, hurtigt efterfulgt af Club Sandokan. I 1982 samlede flere fraktioner sig under banneret Falange d’Assalto Biancorossa, som dominerede kurven frem til opløsningen i 2007. Perioden derefter har set skift mellem Ultras Rimini 1912, Red White Supporters og senest det mere overordnede Curva Est Rimini.
Kurven er traditionelt apolitisk, omend både højre- og venstreorienterede grupper har eksisteret side om side.
Venskaber og rivaler
- Gemellaggi (venskaber): Novara, Cattolica, Freiburg (DE), Civitanovese, Sambenedettese.
- Hovedrivaler: Cesena (Romagna-derby), Vis Pesaro, Teramo og Montevarchi.
- Øvrige rivaliseringer: Ravenna, Riccione, Forlì, SPAL, Bologna, Reggiana, Modena, Piacenza, Ancona, Maceratese, Ascoli, Fano, Pistoiese, Viareggio, Arezzo, Grosseto, Gubbio, Torres, Spezia, Lanciano, Mantova, Cremonese, Verona.
Statistik
Holdstatistik (udvalgte nøgletal)
| Parameter | Tal | Periode |
|---|---|---|
| Professionelle sæsoner | 72 | 1935-2025 |
| Sæsoner i Serie B | 9 | 1976-79 & 2005-09 |
| Højeste pointtotal (B) | 69 | 2007-08 |
| Flest sejre i træk | 17 | 2016-17 (Eccellenza) |
| Største antal point på én sæson | 98 | 2016-17 (Eccellenza) |
Individuelle rekorder
- Flest mål i én Serie D-sæson: Manuel Pera – 30 (2014-15)
- Flest sæsoner som anfører: Adrián Ricchiuti – fire forskellige perioder
- Flest sæsoner som cheftræner: Leonardo Acori – 6 (2002-08)
Afsluttende bemærkninger
Rimini FC’s hundred-årige historie er et spejl af italiensk fodbolds foranderlighed: fra tidlig pionerånd til moderne forretningsmodeller, fra Serie C’s evige slid til kortvarige ophold i den glamourøse Serie B. Klubben har overlevet adskillige konkurs-procedurer, men hver gang rejst sig gennem en kombination af lokalpatriotisme, talentudvikling og ukuelig fandom. Med en frisk Coppa Italia Serie C-titel i 2025 og en ny ledelse ved roret står Rimini over for endnu et kapitel i fortællingen om, hvor langt passion og stædighed kan drive en bys hold i den evige kamp om at nå – og fastholde – fodboldens højeste niveauer.
