
Parma
Hjemmebane
Stadio Ennio Tardini
Via Partigiani d'Italia, 1, Parma
Kapacitet: 21473
Overflade: Græs

Parma Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Parma i år.
ParmaKommende Kampe
Runde 1


Runde 2


Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Runde 23


Runde 24


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


Runde 31


Runde 32


Runde 33


Runde 34


Runde 35


Runde 36


Runde 37


Runde 38


Parma Stillinger
Her kan du se Parmas Serie A stilling. Parma ligger lige nu på 18 plads i Serie A stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
2 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
3 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
4 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
5 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
6 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
7 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
8 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
9 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
10 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
11 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
12 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
13 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
14 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
15 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
16 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
17 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
18 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
19 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
20 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Parma Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 30 spillere på Parmas hold i 25/26, til både Serie A og andre turneringer som Parma er med i:

Filippo Rinaldi
Goalkeeper
Trøje #29
Zion Suzuki
Goalkeeper
Trøje #31
Edoardo Corvi
Goalkeeper
Trøje #40
Emanuele Valeri
Defender
Trøje #3
Botond Balogh
Defender
Trøje #4
Lautaro Valenti
Defender
Trøje #5
Enrico Prato
Defender
Trøje #15
Mathias Fjørtoft Løvik
Defender
Trøje #18
Alessandro Circati
Defender
Trøje #39
Peter Amoran
Defender
Trøje #60
Nicolas Trabucchi
Defender
Trøje #63
Nahuel Álvarez
Midfielder
Trøje #8
Adrián García
Midfielder
Trøje #10
Lamine Keita
Midfielder
Trøje #16
Simon Sohm
Midfielder
Trøje #19
Antoine Hainaut
Midfielder
Trøje #20
Hernani Júnior
Midfielder
Trøje #27
Christian Ordoñez
Midfielder
Trøje #32
Mateusz Kowalski
Midfielder
Trøje #62
Elia Plicco
Midfielder
Trøje #65
Adrian Benedyczak
Attacker
Trøje #7
Pontus Almqvist
Attacker
Trøje #7
Gabriel Charpentier
Attacker
Trøje #9
Antoine Joujou
Attacker
Trøje #11
Jacob Ondrejka
Attacker
Trøje #17
Milan Đurić
Attacker
Trøje #19
Mateo Casalánguida
Attacker
Trøje #22
Mohamed Haj
Attacker
Trøje #61
Daniel Mikołajewski
Attacker
Trøje #64
Dennis Man
Attacker
Trøje #98Parma Historie og Info
Parma Calcio 1913 er en traditionsrig fodboldklub fra den norditalienske by Parma, der i dag spiller i Serie A efter den direkte oprykning fra Serie B i sæsonen 2023-2024. Klubben blev grundlagt i december 1913 og har siden tilkæmpet sig en markant plads i både italiensk og europæisk fodboldhistorie. I løbet af 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne oplevede Parma sin hidtil største titelperiode, hvor holdet vandt otte betydende trofæer – herunder to UEFA-Cups, én UEFA Cup Winners’ Cup og tre udgaver af Coppa Italia – og etablerede sig som en af de såkaldte ”Sette Sorelle” i Serie A.
Klubbens historie er præget af dramatiske op- og nedture: økonomiske problemer, to konkurser og efterfølgende genfødsler i henholdsvis 2004 og 2015, tre lynhurtige oprykninger fra Serie D til Serie A mellem 2015 og 2018 – en præstation ingen anden italiensk klub har overgået – og siden 2020 et amerikanskmajoritetsejerskab under Krause-familien. Trods kriser har Parma bevaret en klar identitet med sin karakteristiske hvide trøje prydet af det sorte kors, de gule og blå byfarver samt hjemmebanen Stadio Ennio Tardini, landets tredjeældste aktive stadion.
Parma er ikke kun et førstehold på grønsværen; bag klubben ligger et omfattende ungdomsarbejde, en voksende kvindesatsning, et internationalt netværk via European Club Association og en engageret fanbase, hvor især ultras-gruppen Boys Parma 1977 sætter kulør på Curva Nord. Nedenfor følger en dybdegående gennemgang af alle facetter af klubben – fra de tidligste år til nutidens organisation – struktureret i emneopdelte afsnit for at give et mest muligt dækkende billede af Parma Calcio 1913.
Historisk oversigt
Grundlæggelsen og de første år (1913-1945)
Klubben tog sine første skridt den 27. juli 1913 som Verdi Foot Ball Club – opkaldt efter den lokale komponist Giuseppe Verdi og iført gule og blå kvarte trøjer, der matchede byens traditionelle farver fra hertugdømmets tid. Den 16. december samme år blev navnet ændret til Parma Foot Ball Club, og holdet skiftede til den hvide trøje med sort kors, som hurtigt blev et ikon i italiensk fodbold.
Efter Første Verdenskrig debuterede Parma i organiseret ligafodbold i sæsonen 1919-1920, og arbejdet med klubbens kommende hjemmebane, Stadio Ennio Tardini, startede i 1921. I 1924-1925 kom den første oprykning til landets øverste række, men opholdet blev kort. Klubben stiftede bekendskab med Serie B som stiftende medlem i 1928-1929; i 1930 antog man navnet Associazione Sportiva Parma og bevægede sig herefter hovedsageligt mellem Serie B og Serie C. Under Anden Verdenskrig deltog holdet i Campionato Alta Italia 1944, hvorefter den ordinære ligastruktur blev genoptaget.
Efterkrigstid, nedrykninger og genopbygning (1946-1968)
Efter krigen fulgte tre sæsoner i Serie B, men i 1948-1949, 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne svingede Parma hovedsageligt mellem Serie B og Serie C. Niendepladsen i Serie B i 1954-1955 var på det tidspunkt klubbens bedste resultat. I 1953-1954 rykkede holdet op fra Serie C, anført af den slovakiske træner Čestmír Vycpálek og angriberen Július Korostelev, mens Paolo Erba i 1956-1957 sikrede titlen som Serie B-topscorer.
Midt- og slut-1960’erne blev dystre: nedrykning til Serie D i 1966 og økonomisk kollaps i 1968, hvor byretten satte Parma i likvidation. Navnet blev ændret til Parma Football Club, men resultaterne udeblev, og den sportslige licens blev i 1970 overtaget af Associazione Calcio Parmense, der samtidig antog navnet Parma Associazione Calcio og genindførte den klassiske crociata-trøje.
Serie C- og Serie B-pendul (1969-1989)
1970’erne bød på hyppige oprykninger og nedrykninger mellem Serie C og Serie B, bl.a. to play-off-sejre i Vicenza mod Udinese (1973) og Triestina (1979), i det sidste tilfælde med to mål af en purung Carlo Ancelotti. 1980’erne indledtes med to Serie C-titeltriumfer i 1983-1984 og 1985-1986; sidstnævnte under Arrigo Sacchi, som året efter blev hentet til AC Milan efter at have ført Parma til en bemærkelsesværdig cup-sejr over netop Milan.
I 1989 ansatte præsident Ernesto Ceresini den lovende Nevio Scala, og selv om Ceresini døde kort efter sæsonstart, kulminerede arbejdet med oprykningen til Serie A i maj 1990 via en 2-0-sejr over lokalrivalen Reggiana.
Guldalderen under Parmalat (1990-2004)
Efter ascensionen til Serie A overtog mælkekoncernen Parmalat ejerskabet, og finansiel styrke omsattes til sportslig succes. Under Scala sikrede Parma:
- Coppa Italia 1991-1992 (finalesejr over Juventus)
- UEFA Cup Winners’ Cup 1992-1993 (3-1 mod Royal Antwerp på Wembley)
- UEFA Super Cup 1993 (2-1 sammenlagt mod AC Milan)
- UEFA Cup 1994-1995 (dobbeltfinale mod Juventus)
Scala forlod klubben i 1996 og blev afløst af Carlo Ancelotti, der i 1996-1997 førte Parma til andenpladsen i Serie A – klubbens bedste ligaplacering nogensinde – samt til sin første Champions League-deltagelse. Alberto Malesani tog over i 1998, og i 1998-1999 erobrede Parma en sjælden italiensk-europæisk dobbelt: UEFA Cup (3-0 mod Marseille) og Coppa Italia. Sejren i Supercoppa Italiana 1999 over Milan fuldendte treble-ambitionerne på hjemmefronten.
Frem mod 2004 fulgte yderligere en Coppa Italia (2001-2002), men Parmalat-skandalen samme årti knuste det økonomiske fundament; forgældningen kulminerede i 2004, hvor klubben blev sat under administrativ kontrol.
Administration, Ghirardi-æra og første konkurs (2004-2015)
Parma FC blev stiftet som nyt selskab i juni 2004, bevarede Serie A-pladsen og nåede UEFA Cup-semifinalen 2004-2005. I januar 2007 købte Tommaso Ghirardi klubben, men resultaterne dalede, og i 2008 rykkede Parma for første gang ned i Serie B.
Med Francesco Guidolin ved roret vendte klubben straks tilbage til Serie A (2009-2010) og noterede et ottendepladscomeback. Roberto Donadoni leverede tre top-10-placeringer i træk (2012-2014), men da licenskravene til Europa League 2014-2015 ikke blev opfyldt pga. manglende skattebetalinger, kom en lavine af økonomiske problemer. Den 19. marts 2015 blev Parma erklæret konkurs med gæld på 218 mio. €.
Genfødsel og tre lynoprindringer (2015-2018)
I juli 2015 etableredes S.S.D. Parma Calcio 1913, ejet af investorgruppen Nuovo Inizio og fan-selskabet Parma Partecipazioni Calcistiche. Nevio Scala blev præsident, og Luigi Apolloni cheftræner. Debutsæsonen i Serie D sluttede ubesejret med 94 point og oprykning til Lega Pro. I 2016-2017 blev holdet nummer to, men sikrede Serie B via play-off-finalesejr over Alessandria. Sæsonen 2017-2018 sluttede med direkte oprykning til Serie A, og Parma skrev historie som den første klub til tre sammenhængende oprykninger fra D til A.
Ejerskifte, ny nedrykning og dagens status (2018-2025)
Efter en kortvarig kinesisk majoritet under Desports-gruppen (2017-2018) generhvervede Nuovo Inizio kontrollen i oktober 2018. I september 2020 solgte ejerkredsen hovedparten til det amerikanske Krause Group, der fortsat sidder på 90 % af aktierne. Sportsligt fastholdt Parma Serie A-pladsen til 2020-2021, men endte sidst og rykkede ned i Serie B. Tre sæsoner senere – i 2023-2024 – vandt klubben Serie B for første gang og sikrede endnu en top-rækkebillet med to runder tilbage.
Identitet, farver og symboler
Klubfarvernes udvikling
Parmas farvehistorik kan opsummeres således:
- 1913: Gule og blå kvarterede trøjer (Verdi FBC)
- 1913-1951: Hvid trøje med sort kors (maglia crociata)
- 1951-1958: Gule/blå striber og senere blå trøjer med gule ærmer (overtroisk skift)
- 1958-1983: Korset vender tilbage, dog erstattet af hvid trøje med gule/blå detaljer fra 1983
- 1998-2004: Gul-blå horisontale striber som hjemmebanedragt i Parmalats glansperiode
- 2004-nu: Permanent tilbagevenden til kors-trøjen, flankeret af alternative gule/blå designs
Logo-historik
Fra 1970 til starten af 2000’erne anvendte klubben det klassiske skjold med sort kors samt gule og blå striber. I 2000-2001 forsøgte man en kortlivet re-branding med et prangende gult oksehoved, som dog blev skrottet efter kritik. Seneste større redesign kom i 2015, hvor fans via afstemning valgte et skjold med sort kors på hvid baggrund og gul-blå kant. I 2016 genoptog Parma det historiske kors/stribe-emblem tilpasset den nye selskabsbetegnelse.
Inno og nummer 12
Klubbens officielle hymne er ”Il grido di battaglia” af Gigi Stok; ved indløb på Tardini spilles ofte Verdis triumfmarch fra Aida. Trøjenummer 12 er siden 2002-2003 reserveret klubbens fans som symbol på den tolvte mand.
Stadion og øvrige faciliteter
Stadio Ennio Tardini
Åbnet: 1923
Kapacitet: 27 906 (aktuelt 22 885 pga. delvis lukning af Curva Sud)
Arkitekt: Ettore Leoni
Særlige kendetegn: Art Nouveau-inspireret triumfbue ved hovedindgangen, rektangulær ombygning efter Serie A-oprykningen 1990.
Tardini er Italiens tredjeældste aktive stadion og har, ud over fodbold, tidligere huset rugby og andre sportsgrene. En plan om et helt nyt stadion i Baganzola i 1990’erne blev opgivet til fordel for løbende moderniseringer af det eksisterende anlæg.
Centro Sportivo di Collecchio
Parmas træningsanlæg, 15 km sydvest for stadion, rummer syv baner (fem naturgræs, én kunstgræs udendørs, én overdækket), separate faciliteter til førstehold og ungdom, fitnesscentre og en mindre tribune til Primavera-kampe. Siden 2018 er centret ejet direkte af klubben.
Organisation og ejerskab
Ejerskabsstruktur (2025)
Aktionsær | Andel |
---|---|
Krause Group (USA) | 90 % |
Nuovo Inizio s.r.l. | 9 % |
Parma Partecipazioni Calcistiche s.p.a. | 1 % |
Krause Group styres af Kyle Krause, der ligeledes fungerer som klubpræsident. Nuovo Inizio blev dannet i 2015 af blandt andre Guido Barilla og Gian Paolo Dallara, mens Parma Partecipazioni Calcistiche er et fan-selskab åbent for folkeaktionærer.
Økonomiske nøgletal
Parma har siden 1997 optrådt seks gange i Deloitte Football Money League; den bedste placering var nummer 13 i år 2000, og den højeste registrerede omsætning var 75,3 mio. € i 2001.
Medlemskab i ECA
Klubben er fuldgyldigt medlem af European Club Association og deltager i organisationens fora for sportslig og kommerciel udvikling.
Sportslige meritter
Oversigt over titler
Turnering | Antal | Årstal |
---|---|---|
Coppa Italia | 3 | 1991-1992, 1998-1999, 2001-2002 |
Supercoppa Italiana | 1 | 1999 |
UEFA Cup Winners’ Cup | 1 | 1992-1993 |
UEFA Cup | 2 | 1994-1995, 1998-1999 |
UEFA Super Cup | 1 | 1993 |
Serie B | 1 | 2023-2024 |
Serie C/C1 | 4 | 1953-1954, 1972-1973, 1983-1984, 1985-1986 |
Serie D | 2 | 1969-1970, 2015-2016 |
Placeringer i Serie A
Parma har deltaget i 28 sæsoner på øverste niveau (inkl. en før Serie A’s etablering), med 18 sammenhængende fra 1990-1991 til 2007-2008. Bedste resultat er andenpladsen i 1996-1997.
Statistik og rekorder
Holdrekorder
- Flest Serie A-point på én sæson (2-point-system): 55 i 1996-1997
- Flest sejre i træk i Serie A: 7 (april-maj 2012)
- Længste ubesejrede ligasæson: Hele Serie D 2015-2016 (38 kampe)
Individuelle rekorder
Kategori | Spiller | Tal | Periode |
---|---|---|---|
Flest kampe i alle turneringer | Luigi Apolloni | 385 | 1987-1999 |
Flest Serie A-kampe | Antonio Benarrivo | 258 | 1991-2004 |
Flest mål i alle turneringer | Hernán Crespo | 94 | 1996-2000, 2010-2012 |
Mål i alle fire øverste divisioner for Parma | Alessandro Lucarelli | Unik bedrift | 2008-2018 |
Trup og stab
Førsteholdstruppen 2025-2026
Rosa og numre er opdateret 14. juli 2025. Listen offentliggøres i sin helhed på klubbens officielle hjemmeside.
Teknisk stab (9. juni 2025)
- Manager: Carlos Cuesta
- Assisterende træner: Rui Sá Lemos
- Teknisk koordinator: Javier Álvarez Aceña
- Fysisk træner: Alberto Pasini
- Målmandstræner: Nicola Pavarini
Ungdoms- og kvindefodbold
Primavera og akademi
Parmas ungdomssektor tæller hold fra Primavera ned til Pulcini. Klubben har vundet to italienske mesterskaber i Allievi-kategorien (2003-2004, 2012-2013) og en Supercoppa Allievi (2013). Akademiet samarbejder bl.a. med slovenske Gorica og italienske Gubbio.
Kvindesatsningen
Kvindeafdelingen blev etableret i 2015. Holdet strøg fra Eccellenza Emilia-Romagna til Serie C, rykkede kortvarigt ned, men vendte tilbage i 2021-2022. I juni 2022 overtog Parma Empolis licens og trådte ind i Serie A.
Tifoseria
Fankultur og grupper
Parma-fanbasen omfatter Centro di Coordinamento dei Parma Club, Associazione Petitot og ultras-gruppen Boys Parma 1977. Ifølge StageUp/Ipsos (2020-2021) har klubben omtrent 138 000 tilhængere.
Curva Nord – Matteo Bagnaresi
Siden 2008 har den nordlige endetribune båret navnet på Matteo Bagnaresi, en Boys-supporter der omkom ved et trafikuheld på vej til en kamp mod Juventus.
Venskaber og rivaler
- Gemellaggi: Sampdoria, Empoli; venskaber med Catania, Bordeaux og Rapid Vienna-gruppen Tornados.
- Historiske venskaber: Modena, Piacenza, Spezia (senere rivaliseringer).
- Hovedrivaler: Reggiana (Derby dell’Enza), Bologna (Derby dell’Emilia), Juventus, Genoa, Torino, Vicenza, Carrarese, Cremonese.
Managers og præsidenter
Udvalgte cheftrænere
- Nevio Scala (1989-1996) – fire store trofæer
- Carlo Ancelotti (1996-1998) – Serie A-sølv
- Alberto Malesani (1998-2001) – UEFA Cup & Coppa Italia 1999
- Cesare Prandelli (2002-2004) – topplaceringer før Parmalat-krakket
- Roberto Donadoni (2012-2015) – syv sejre i træk-rekord
Seneste præsidenter
Periode | Præsident |
---|---|
2015-2018 | Ne- vækslende formandskab (Nuovo Inizio) |
2018-2020 | Pietro Pizzarotti |
2020-nu | Kyle Krause |
Parma i populærkulturen
På film optræder Parma som sidste station for Oronzo Canà i kultkomedien ”L’allenatore nel pallone” (1984) og som vært for en Juventus-ultras i ”Tifosi” (1999). I musik findes en reference i Claudio Bisios nummer ”Sapore di pinne” (1991), mens anime-serien ”Capitan Tsubasa Road to 2002” lader Kojiro Hyuga debutere i Serie A mod Parma.
Konklusion
Med en historie fyldt af både triumfer og tragedier har Parma Calcio 1913 udviklet sig til et symbol på vedholdenhed i professionel fodbold. Klubben har markeret sig med europæiske pokaler, en unik trøjeidentitet og en loyal fanbase, der fulgte holdet ned i amatørrækkerne og tilbage til Serie A. Under Krause-familiens ejerskab står Parma over for nye udfordringer i en moderne fodboldverden, men arven fra såvel Gialloblù-farverne som den sorte kors-trøje vidner om, at klubben fortsat hviler på solide historiske rødder.