Napoli
Hjemmebane
Stadio Diego Armando Maradona
Pizzale Vincenzo Tecchio, Napoli
Kapacitet: 60240
Overflade: Græs
Napoli Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Napoli kampe i Serie A i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende Napoli kampe, samt de Napoli kampe der allerede er spillet.
Napoli Kommende Kampe
Runde 4
Napoli
Runde 5
AC Milan
Runde 6
Napoli
Runde 7
Torino FC
Runde 8
Napoli
Runde 9
Lecce
Runde 10
Napoli
Runde 11
Bologna FC
Runde 12
Napoli
Runde 13
AS Roma
Runde 14
Napoli
Runde 15
Udinese
Runde 16
Napoli
Runde 17
Cremonese
Runde 18
SS Lazio
Runde 19
Napoli
Runde 20
Inter Milan
Runde 21
Napoli
Runde 22
Juventus
Runde 23
Napoli
Runde 24
Genoa CFC
Runde 25
Napoli
Runde 26
Atalanta
Runde 27
Hellas Verona
Runde 28
Napoli
Runde 29
Napoli
Runde 30
Cagliari
Runde 31
Napoli
Runde 32
Parma
Runde 33
Napoli
Runde 34
Napoli
Runde 35
Como 1907
Runde 36
Napoli
Runde 37
Pisa SC
Runde 38
Napoli
Napoli Færdigspillede Kampe
Runde 3
Fiorentina
Runde 2
Napoli
Runde 1
Sassuolo
Napoli Stillinger
Her kan du se Napolis aktuelle stillinger i Serie A for sæsonen 25/26.
Napoli ligger lige nu på 1.-pladsen med 9 point efter 3 kampe.
Napoli har vundet 3 kampe, spillet 0 kampe uafgjort, og tabt 0 kampe. I stillingen har Napoli en målforskel på 5 (scoret 6, indkasseret 1)
Du kan se tabellen med Napoli stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Napoli
|
3 | 3 | 0 | 0 | 6 | 1 | 5 | 9 |
|
| 2 |
Juventus
|
3 | 3 | 0 | 0 | 7 | 3 | 4 | 9 |
|
| 3 |
Cremonese
|
3 | 2 | 1 | 0 | 5 | 3 | 2 | 7 |
|
| 4 |
Udinese
|
3 | 2 | 1 | 0 | 4 | 2 | 2 | 7 |
|
| 5 |
AC Milan
|
3 | 2 | 0 | 1 | 4 | 2 | 2 | 6 |
|
| 6 |
AS Roma
|
3 | 2 | 0 | 1 | 2 | 1 | 1 | 6 |
|
| 7 |
Atalanta
|
3 | 1 | 2 | 0 | 6 | 3 | 3 | 5 |
|
| 8 |
Cagliari
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 2 | 1 | 4 |
|
| 9 |
Como 1907
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 2 | 1 | 4 |
|
| 10 |
Torino FC
|
3 | 1 | 1 | 1 | 1 | 5 | -4 | 4 |
|
| 11 |
Inter Milan
|
3 | 1 | 0 | 2 | 9 | 6 | 3 | 3 |
|
| 12 |
SS Lazio
|
3 | 1 | 0 | 2 | 4 | 3 | 1 | 3 |
|
| 13 |
Bologna FC
|
3 | 1 | 0 | 2 | 1 | 2 | -1 | 3 |
|
| 14 |
Sassuolo
|
3 | 1 | 0 | 2 | 3 | 5 | -2 | 3 |
|
| 15 |
Genoa CFC
|
3 | 0 | 2 | 1 | 1 | 2 | -1 | 2 |
|
| 16 |
Fiorentina
|
3 | 0 | 2 | 1 | 2 | 4 | -2 | 2 |
|
| 17 |
Hellas Verona
|
3 | 0 | 2 | 1 | 1 | 5 | -4 | 2 |
|
| 18 |
Pisa SC
|
3 | 0 | 1 | 2 | 1 | 3 | -2 | 1 |
|
| 19 |
Parma
|
3 | 0 | 1 | 2 | 1 | 5 | -4 | 1 |
|
| 20 |
Lecce
|
3 | 0 | 1 | 2 | 1 | 6 | -5 | 1 |
|
Napoli Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 25 spillere på Napolis hold i 25/26, til både Serie A og andre turneringer som Napoli er med i:
Alex Meret
Målmand
Trøje #1
Nikita Baranovsky
Målmand
Trøje #14
Vanja Milinković-Savić
Målmand
Trøje #32
Alessandro Buongiorno
Forsvarer
Trøje #4
Juan Jesus
Forsvarer
Trøje #5
Amir Rrahmani
Forsvarer
Trøje #13
Mathías Miramontes
Forsvarer
Trøje #17
Giovanni Lorenzo
Forsvarer
Trøje #22
Pasquale Mazzocchi
Forsvarer
Trøje #30
Sam Beukema
Forsvarer
Trøje #31
Luca Marianucci
Forsvarer
Trøje #35
Leonardo Spinazzola
Forsvarer
Trøje #37
Billy Gilmour
Midtbanespiller
Trøje #6
Scott McTominay
Midtbanespiller
Trøje #8
Kevin Bruyne
Midtbanespiller
Trøje #11
Eljif Elmas
Midtbanespiller
Trøje #20
Matteo Politano
Midtbanespiller
Trøje #21
Luis Hasa
Midtbanespiller
Trøje #29
Stanislav Lobotka
Midtbanespiller
Trøje #68
Coli Saco
Midtbanespiller
Trøje #94
Frank Anguissa
Midtbanespiller
Trøje #99
David Campos
Angriber
Trøje #7
Walid Cheddira
Angriber
Trøje #16
Lorenzo Lucca
Angriber
Trøje #27
Romelu Bolingoli
Angriber
Trøje #90Napoli Historie og Info
Società Sportiva Calcio Napoli – i daglig tale blot Napoli – er et af Syditaliens mest markante idrætsfænomener. Klubben, der har hjemme i storbyen Napoli ved Napolibugten, har siden 1926 udviklet sig fra et regionalt projekt med sporadiske resultater til en national og international magtfaktor, der har sikret fire italienske mesterskaber, seks Coppa Italia-triumfer, to Supercoppa-titler samt en UEFA-Cup. Med et tilskuergennemsnit, der ofte overgår selv flere af Serie A’s traditionelle stormagter, og med stærke bånd mellem byens identitet og klublivet, indtager Napoli en helt særlig rolle i italiensk fodboldkultur.
I klubbens snart 100-årige historie har perioder med økonomiske og sportslige vanskeligheder afløst ekstatiske guldaldre. Diego Armando Maradonas syv sæsoner i 1980’erne forvandlede Napoli fra et midterhold til national dominerende mester og europæisk bejler, mens filmproducenten Aurelio De Laurentiis’ overtagelse i 2004 efter en konkurs lagde grunden til en ny opblomstring med gentagne podieplaceringer, pokaltitler og to moderne scudetti i 2023 og 2025. Klubben har desuden formået igen og igen at genopfinde sig selv – både sportsligt og økonomisk – og har på den måde fastholdt sin placering blandt de mest omtalte og fulgte fodboldklubber på Støvlelandet.
Fremstillingen nedenfor gennemgår Napolis udvikling i detaljer: fra de tidlige engelske søfolks kamp på primitive baner over mellemkrigstidens reorganiseringer, efterkrigstidens første trofæer, Maradona-æraens kulmination og frem til det 21. århundredes renæssance under De Laurentiis. Artiklen belyser endvidere klubbens visuelle identitet, stadionudvikling, økonomi, fanscene, rivaliseringer og en række statistiske højdepunkter, så læseren får et samlet overblik over alle væsentlige aspekter af den azurblå institution.
Historisk udvikling
Rødderne i de engelske søfolks spil (1905-1922)
Fodbolden kom til Napoli via britiske søfolk i starten af 1900-tallet. I 1905 blev Naples Foot-Ball & Cricket Club etableret med englænderen William Poths som drivkraft. Holdet bar himmelblå og marineblå striber og spillede sit første opgør mod besætningen på skibet Arabik, der blev besejret 3-2 i en kamp om den såkaldte Coppa Salsi – opkaldt efter klubbens første præsident Amedeo Salsi.
Da det officielle italienske mesterskab i disse år kun omfattede norditalienske klubber, måtte de sydlige hold som regel nøjes med venskabskampe og turneringer som Sir Thomas Liptons Lipton Challenge Cup. Naples vandt trofæet tre gange (1909, 1911 og 1914) i dueller mod bl.a. Palermo.
I 1911 brød den udenlandske del af klubben ud og dannede Unione Sportiva Internazionale Napoli. Rivaliseringen blev intens i den regionale Lega Sud, og begge klubber vandt hver sin regionale mesterskabsfinale, før Første Verdenskrig satte en midlertidig stopper for turneringen.
FBC Internaples og vejen mod AC Napoli (1922-1926)
Økonomiske udfordringer førte i oktober 1922 til en fusion: Foot-Ball Club Internazionale-Naples – populært forkortet Internaples – blev en realitet. Klubben overtog Internazionales hvide shorts og Naples’ azurblå trøje og fastholdt kælenavnet Gli Azzurri. Resultatmæssigt var Internaples blandt de stærkeste syditalienske mandskaber og kvalificerede sig i 1925-26 til den nystiftede landsdækkende Divisione Nazionale.
Etableringen af Associazione Calcio Napoli (1926-1946)
Den 25. august 1926 ændrede klubben – under præsident Giorgio Ascarelli – navn til Associazione Calcio Napoli. Den første sæson i den øverste række endte katastrofalt med blot ét point i 18 kampe, hvilket gav holdet tilnavnet I ciucciarelli (”de små æsler”). Snart blev æslet dog vendt til et identitetsmærke, og ’O Ciuccio optræder fortsat som maskot.
Angriberen Attila Sallustro blev 1930’ernes publikumsyndling; hans 22 mål i 1928-29 bidrog til en femteplads, og under den engelske træner William Garbutt opnåede Napoli tredjepladser i 1932-33 og 1933-34. Perioden bød også på profiler som Antonio Vojak og Guillermo Stábile. Mod slutningen af 1930’erne gik det dog ned ad bakke, og i 1942 rykkede klubben ned i Serie B.
Efterkrigstid, første Coppa Italia og navneskift til SSC Napoli (1946-1964)
Efter Anden Verdenskrig blev den nationale turnering midlertidigt opdelt i nord- og sydgrupper. Napoli vandt Centro-Sud-delen 1945-46 og vendte tilbage til Serie A, men økonomi og svingende spil førte til endnu en nedrykning i 1948. Med mesterskabet i Serie B 1949-50 fulgte de bedste resultater i en årrække, og i 1956 blev klubbens kamp mod Fiorentina vist som den første live-transmission fra Serie A.
1961 betød endnu et dyk til Serie B, men triumfen i Coppa Italia 1962 – 2-1 over SPAL – gav klubben dens første store trofæ og gjorde Napoli til den første Serie B-klub som vinder af pokalturneringen. De ustabile år kulminerede 25. juni 1964, da navnet Società Sportiva Calcio Napoli (SSC Napoli) blev indført.
Et fast inventar i toppen – men uden titel (1964-1984)
Med Bruno Pesaola ved roret rykkede Napoli op i 1965 og leverede straks en tredjeplads samt sejr i Coppa delle Alpi. I 1967-68 var scudettoen tæt på, men AC Milan satte sig på guldet. Holdet talte Dino Zoff, José Altafini og anfører Antonio Juliano, og i 1970’erne bibeholdt klubben sin placering blandt eliten, bl.a. med to tredjepladser.
I 1974-75 var pointafstanden til Juventus blot to, og samme sæson gav klubbens anden Coppa Italia efter en finalesejr på 4-0 over Hellas Verona. UEFA-Cupen bød på et avancement til tredje runde, mens 1976 bragte en historisk triumf i den Anglo-Italienske Ligacup over Southampton.
Den første guldalder: Diego Maradona (1984-1992)
Verdens dyreste transfer stod i centrum 30. juni 1984, da præsident Corrado Ferlaino investerede 12 millioner € i Diego Armando Maradona. Efter en indkøringsfase resulterede 1986-87 i en ubeskrivelig double: Napolis første mesterskab og en 4-0-finalesejr over Atalanta i Coppa Italia. Siden fulgte UEFA-Cup-sejr i 1989 efter finaleduel mod VfB Stuttgart og endnu et mesterskab i 1989-90.
Årene var præget af ikonstatus til Maradona, men også af kontroverser: beskyldninger om forbindelser til Camorra, dopingkarantæne (positiv kokaintest i 1991) og en polariserende appel til napolitanerne under VM 1990. Efter hans afsked hentede Napoli Supercoppa Italiana 1990 (5-1 over Juventus) – klubbens sidste trofæ i over to årtier.
Fald, konkurs og genfødsel (1992-2007)
Uden Maradona begyndte en lang nedtur. Finalenederlag i Coppa Italia 1997 til Vicenza blev et af få højdepunkter, og i 1998 rykkede man ud af Serie A med kun to sejre. Et kortvarigt comeback i 2000 blev fulgt af ny nedrykning, og 2004 blev bunden: klubben gik konkurs med en gæld på omkring 70 mio. €.
Filmproducenten Aurelio De Laurentiis købte resterne, døbte holdet Napoli Soccer og startede i Serie C1. Efter oprykning i 2006 generhvervede han de historiske rettigheder, genskabte navnet SSC Napoli og sikrede i 2007 retur til Serie A.
Aurelio De Laurentiis’ projekt og genopblomstringen (2007-2021)
Med Edy Reja som træner og spillere som Marek Hamšík, Ezequiel Lavezzi og senere Edinson Cavani formåede Napoli at etablere sig i toppen. Walter Mazzarri bragte i 2010 holdet på ligaens podie, og i 2012 blev Juventus besejret 2-0 i Coppa Italia-finalen – klubbens første titel siden 1990. Succesen fortsatte under Rafael Benítez, der i 2014 sikrede endnu et pokaltrofæ og Supercoppa Italiana.
Maurizio Sarri skabte herefter et teknisk sprudlende mandskab. Trods pointrekorder (91 i 2017-18) lykkedes det ikke at fravriste Juventus mesterskabet, men Napoli var permanent i Champions League og udviklede profiler som Dries Mertens, Kalidou Koulibaly og Lorenzo Insigne.
Nye titler med Spalletti og det tredje & fjerde scudetto (2021-2025)
Luciano Spalletti overtog i 2021 og lagde ud med otte sejre i træk. Trods en tredjeplads i debutsæsonen viste projektet sit fulde potentiale i 2022-23: uden Insigne, Koulibaly og Mertens, men med Victor Osimhen, Kim Min-jae og Khvicha Kvaratskhelia, sikrede Napoli scudettoen allerede 4. maj 2023 – klubbens første i 33 år. Parallelt nåede holdet historiske Champions League-kvartfinaler.
Efter Spallettis orlov afløstes han af Rudi Garcia og dernæst Walter Mazzarri; ustabile resultater betød en 10.-plads i 2023-24. Sommeren 2024 bragte Antonio Conte til bænken, og forstærket af spillere som Romelu Lukaku og Scott McTominay generobrede Napoli titlen i 2025. Dermed havde klubben vundet to af tre mesterskaber og etableret sig som konstant udfordrer i Serie A’s top.
Identitet, farver og symboler
Klubfarver
Siden grundlæggelsen har Napoli været forbundet med himmelblå – azzurro – inspireret af Napolibugtens vand. Trøjen kombineres traditionelt med hvide shorts og himmelblå strømper. Kun i kortvarige perioder (1964-66 og 2002-03) brød klubben mønsteret med henholdsvis en diagonal blå bånd på hvid baggrund og vertikale striber.
Logoets udvikling
- 1926: Ovalt mærke med hvid hingst på fodbold og initialerne ”ACN”.
- 1927-64: Cirkulært skjold med gylden ”N” på blå baggrund.
- 1964-80: Mindre ”N” for at give plads til teksten ”SSC Napoli”.
- 1980-2004: Diverse farvejusteringer, navn i periferien.
- 2004-06: ”Napoli Soccer” i kanten efter konkursen.
- 2006-nu: Nuancer af blå, central hvid ”N” og genindsat ”SSC Napoli”.
Maskot og hymner
’O Ciuccio – æslet – er klubbens officielle maskot og står som et selvironisk symbol på udholdenhed. Blandt hymnerne har især ’O Surdato ’nnammurato (fra 1915) siden 1975 lydt fra tribunerne. Pino Danieles Napule è og Nino D’Angelos sang Napoli bruges ved festlige lejligheder, senest genindspillet efter mesterskabet i 2023.
Numre på isen
Siden 2000 er trøje nummer 10 – båret af Maradona 1984-91 – officielt taget ud af brug. Af praktiske årsager bar spillerne dog nummeret i Serie C1-sæsonerne 2004-06, hvor fastrækkefølgen 1-11 var påbudt.
Stadionhistorik
| Periode | Stadion | Kapacitet (på tidspunktet) |
|---|---|---|
| 1905-1926 | Arenaccia (militær bane) | Varierende |
| 1930-1942 | Stadio Vesuvio / Ascarelli / Partenopeo | ~40 000 |
| 1942-1959 | Stadio Arturo Collana (Vomero) | <30 000 |
| 1959-2020 | Stadio San Paolo | Op til 76 824 (første plan), senere 60 240 |
| 2020-nu | Stadio Diego Armando Maradona | Ca. 54 000 (efter moderne sikkerhedsrestriktioner) |
San Paolo blev indviet 6. december 1959 med 2-1 over Juventus. Ombygninger skete for EM 1980 og VM 1990, hvor et tredje tilskuer-ring og overdækning kom til. 25. november 2020 blev stadionet omdøbt til ære for Maradona.
Sportslige meritter
Trofæoversigt
| Kategori | Antal | År |
|---|---|---|
| Serie A | 4 | 1987, 1990, 2023, 2025 |
| Coppa Italia | 6 | 1962, 1976, 1987, 2012, 2014, 2020 |
| Supercoppa Italiana | 2 | 1990, 2014 |
| UEFA Cup / Europa League | 1 | 1989 |
| Coppa delle Alpi | 1 | 1966 |
| Anglo-Italian League Cup | 1 | 1976 |
| Serie B | 2 | 1946*, 1950 |
| Serie C1 | 1 | 2006 |
* 1945-46 blev afviklet som en regional Serie A-B-turnering, som Napoli vandt i centro-syd-gruppen.
Udvalgte rekorder
- Største sejr hjemme: 8-1 mod Pro Patria (1956).
- Største sejr ude: 7-1 i Bologna (2017).
- Største nederlag: 0-8 mod Roma (1959).
- Flest ligamål på én sæson: Gonzalo Higuaín, 36 mål i 2015-16.
- Længste sejrsrække (alle turneringer): 13 kampe i 2022-23.
- Længste Serie A-sejrsrække: 13 kampe på tværs af 2016-17 og 2017-18.
Organisation og økonomi
Præsidenter og ejerskab
Klubben har gennemgået flere epoker:
- Giorgio Ascarelli (1926-30): initiativtager til navneskiftet AC Napoli.
- Corrado Ferlaino (1969-94, hovedperiode): stod bag købet af Maradona og mesterskaberne i 1980’erne.
- Aurelio De Laurentiis (2004-nu): genetablerede klubben efter konkursen, førte den tilbage til Serie A og har løftet omsætning og sportslige resultater.
Økonomisk udvikling
Efter fallitten i 2004 begyndte Napoli på ny med et indskud på tre millioner euro. Klubben har siden præsteret overskud, bl.a. via store spillersalg (Cavani til PSG for 64 mio. €, Higuaín til Juventus for 90 mio. €) og voksende tv-indtægter. Forbes vurderede i 2018 klubværdien til 379 mio. $, hvilket placerede Napoli som Italiens femte mest værdifulde klub.
Fanscene og rivaliseringer
Tilskuere og kultur
Napolis fans anses for blandt de mest passionerede i Europa. Selv i Serie C1-sæsonerne rundede gennemsnittet 50 000, og højlydte tifosi har gentagne gange fået seismografer på det nærliggende universitet til at registrere rystelser. Klubben er den fjerdemest støttede i Italien og samler ifølge egne opgørelser over 35 millioner tilhængere globalt.
Venskaber
- Catania og Palermo: fælles syditaliensk identitet.
- Tidligere venskab med Genoa (afsluttet 2019).
- Internationale sympati-bånd til bl.a. Borussia Dortmund, Celtic, Paris SG og Røde Stjerne.
Vigtigste rivaler
| Modstander | Rivaliseringens navn/baggrund |
|---|---|
| Juventus | Nord-mod-Syd-symbolik; gentagne titelkampsdueller |
| AS Roma | Derby del Sole (sol-derby) |
| Inter & AC Milan | Konkurrence om nationale titler siden 1980’erne |
| Lazio | Historiske brudte alliancer på 1980’ernes tribuner |
| Salernitana | Derby della Campania |
Profiler, rekorder og transfers
Flest kampe og mål
| Spiller | Kampe (alle turneringer) | Mål | Periode |
|---|---|---|---|
| Marek Hamšík | 520 | 121 | 2007-2019 |
| Dries Mertens | 397 | 148 (klubrekord) | 2013-2022 |
| Diego Maradona | 259 | 115 | 1984-1991 |
Dyreste handler (udgående)
- Gonzalo Higuaín til Juventus, 2016 – 90 mio. €
- Edinson Cavani til Paris SG, 2013 – 64 mio. €
Dyreste handler (indgående)
- Victor Osimhen fra Lille, 2020 – 70 mio. €
- Diego Maradona fra Barcelona, 1984 – 12 mio. € (dengang verdensrekord)
Statistik: liga-status siden 1926
| Periode | Række | Niveau |
|---|---|---|
| 1926-1942 | Divisione Nazionale / Serie A | 1 |
| 1942-1943 | Serie B | 2 |
| 1946-1948 | Serie A | 1 |
| 1948-1950 | Serie B | 2 |
| 1950-1961 | Serie A | 1 |
| 1961-1962 | Serie B | 2 |
| 1962-1963 | Serie A | 1 |
| 1963-1965 | Serie B | 2 |
| 1965-1998 | Serie A | 1 |
| 1998-2000 | Serie B | 2 |
| 2000-2001 | Serie A | 1 |
| 2001-2004 | Serie B | 2 |
| 2004-2006 | Serie C1 | 3 |
| 2006-2007 | Serie B | 2 |
| 2007-nu | Serie A | 1 |
Trænere gennem tiderne (udpluk)
- William Garbutt (1929-35)
- Bruno Pesaola (1962-68)
- Luís Vinício (1973-78)
- Ottavio Bianchi (1986-89) – førte holdet til den første scudetto
- Walter Mazzarri (2009-13 og 2023-24)
- Maurizio Sarri (2015-18)
- Luciano Spalletti (2021-23) – scudetto 2023
- Antonio Conte (fra 2024)
Afsluttende perspektiv
SSC Napoli er et studie i kontraster: økonomisk ruin til rigdom, midterplaceringer til mesterskaber, Maradonas geniale øjeblikke til dramatiske sammenbrud. Alligevel løber en rød (eller snarere azurblå) tråd: klubbens ukuelige evne til at rejse sig i kraft af en passioneret lokalbefolkning, der ser holdet som et spejl på byens stolthed og kamp for anerkendelse i et ofte nordligt domineret Italien. Fra Poths’ engelske inspiration til Contes moderne projekt har Napoli bevist, at trofæer, tradition og temperament kan kombineres – og at fendten mod modstand ikke blot er en taktik på banen, men en livsstil ved Vesuvs fod.
