Lecce — eller med det fulde juridiske navn Unione Sportiva Lecce S.p.A. — er en af Syditaliens mest markante fodboldinstitutioner, hvis rød-gule trøjer gennem mere end et århundrede har præget fodbolddialogen i Salento-området og med jævne mellemrum har skabt ekko på den nationale scene. Klubben kan i 2025 se tilbage på 20 (nogle kilder anfører 19) sæsoner i Serie A, 29 sæsoner i Serie B og et antal historiske ophold i Serie C, og selv om dens historie ofte beskrives som et ”elevatorkørsel” mellem divisionerne, har netop denne uforudsigelighed været med til at give Lecce et ganske særligt renommé i italiensk fodboldkultur.
Her på Fodbold i Italien kan du læse meget mere om Lecce. Vi bringer dig de seneste Lecce kampe, vi viser dig alle de aktuelle Lecce stillinger, og du kan også få masser af spændende information om Lecce og klubbens historie samt en oversigt over alle Lecce spillere på holdet.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for Lecce i sæsonen her på Fodbold i Italien.
Lecce Stillinger
Se de aktuelle Lecce stillinger herunder, for alle turneringer som Lecce deltager i:
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Lecce Kampe
Her kan du se alle de kampe som Lecce skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for Lecce.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Lecce kampe og se alle resultaterne mens de sker.
Kommende Lecce Kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede Lecce kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Lecce Spillere
Her kan du se alle spillere på Lecces hold:
Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Lecce Historie og Info
Lecce — eller med det fulde juridiske navn Unione Sportiva Lecce S.p.A. — er en af Syditaliens mest markante fodboldinstitutioner, hvis rød-gule trøjer gennem mere end et århundrede har præget fodbolddialogen i Salento-området og med jævne mellemrum har skabt ekko på den nationale scene. Klubben kan i 2025 se tilbage på 20 (nogle kilder anfører 19) sæsoner i Serie A, 29 sæsoner i Serie B og et antal historiske ophold i Serie C, og selv om dens historie ofte beskrives som et ”elevatorkørsel” mellem divisionerne, har netop denne uforudsigelighed været med til at give Lecce et ganske særligt renommé i italiensk fodboldkultur.
Klubbens identitet er tæt forbundet med byen Lecce og hele Salento-halvøen, både visuelt via de karakteristiske farver giallo og rosso og symbolsk gennem motivet med ulven under stenegen (il leccio), der stammer fra byvåbnet. Hjemmekampene spilles på Stadio Via del Mare, et anlæg der fra den første åbningskamp i 1966 til de seneste ombygninger i 2019-2020 har været omdrejningspunkt for både lokale fodboldfester og bemærkelsesværdige nedture.
På trods af de begrænsede økonomiske rammer, der traditionelt adskiller Lecce fra de italienske storbyklubber, har giallorossi igennem årene kunnet fremvise både nationalt talentudviklingsarbejde, internationalt anerkendte profiler – fra Antonio Conte til Juan Cuadrado – og et ungdomsarbejde, der har høstet trofæer i Primavera-rækken. Historien er kendetegnet ved dramatiske op- og nedrykninger, et fantastisk 9.-plads-højpunkt i 1989, Serie B-mesterskaber i 2010 og 2022, en tvangsdegradering i 2012 og en imponerende dobbeltoprykning fra Serie C til Serie A i 2018-2019. Herunder præsenteres en samlet, tematisk gennemgang af alle væsentlige aspekter af klubben.
Historisk overblik
De tidlige rødder (1908-1927)
Lecce-fodboldens officielle dåbsattest er dateret 15. marts 1908, hvor Sporting Club Lecce blev grundlagt som en flerstrenget idrætsforening med atletik, cykling og fodbold. Første formand var Francesco Marangi, og de oprindelige spilledragter var rød-sorte striber med hvid stjerne, mens shortsene var hvide. I begyndelsen deltog holdet primært i regionale turneringer, men i 1922 greb man chancen i den daværende Seconda Divisione og sikrede allerede året efter adgang til Prima Divisione.
Etableringen af U.S. Lecce og mellemkrigstiden (1927-1945)
Den 16. september 1927 fusionerede byens tre klubber — FBC Juventus, SC Lecce og Gladiator — under navnet Unione Sportiva Lecce. Den nye enhed valgte indledningsvis sort-hvide farver, men skiftede i 1929 til det nu ikoniske giallorosso, samme år som klubben første gang rykkede op i den nydannede Serie B. Perioden var dog ustabil; økonomiske vanskeligheder og krigsturbulens førte til flere midlertidige indstillinger af fodboldaktiviteten, senest under Anden Verdenskrig, hvor turneringerne blev sat på hold fra 1943 til 1944.
Efterkrigstid og 17 sæsoner i Serie C (1945-1975)
I 1946 vendte Lecce tilbage til Serie B og noterede solide fjerde- og tredjepladser, inden nedrykning og en lang 17-årig tilværelse i Serie C tog sin begyndelse. Denne æra bød på talrige forsøg på oprykning – mest markant de tre på hinanden følgende andenpladser i begyndelsen af 1970’erne – samt legendariske klubprofiler som topscorer Anselmo Bislenghi (87 mål) og målmand Emmerich Tarabocchia, der med 1 791 minutters ubrudt clean-sheet i 1974-1975 stadig indehaver den længste italienske klubrekord for de tre øverste rækker.
Gennembruddet: mesterskab, to pokaler og Serie B (1975-1985)
Den store forløsning kom i sæsonen 1975-1976, hvor Lecce ikke blot vandt sin Serie C-pulje, men også hævede Coppa Italia Serie C (1-0 over Monza) og vandt Coppa Italo-Inglese Semiprofessionisti med en samlet 4-1-sejr over Scarborough. Titlerne dannede fundamentet for en relativt stabil placering i Serie B og kulminerede med Eugenio Fascettis succesrige hold; den 16. juni 1985 sikrede et 1-1-resultat i Monza den første, historiske oprykning til Serie A.
Debut og konsolidering i den øverste række (1985-1990)
Debutsæsonen 1985-1986 sluttede med en nedrykning, men huskes især for den sensationelle 3-2-sejr over Roma på Stadio Olimpico i næstsidste spillerunde, der kostede hovedstadsklubben mesterskabet. Under Carlo Mazzone vendte Lecce tilbage i 1988 og opnåede klubbens bedste Serie A-placering nogensinde, en niendeplads i 1988-1989 med 31 point og profiler som Pedro Pasculli, Antonio Conte og Paolo Benedetti.
1990’ernes elevatorture
Efter endnu en nedrykning i 1991 fulgte en dramatisk tid med hurtige skift mellem divisionerne. Gian Piero Ventura førte holdet fra Serie C til Serie A i et forrygende 1995-1997-forløb, men allerede i 1998 stod den på Serie B igen, før Pantaleo Corvino som ny sportsdirektør etablerede en talentstrategi, der sikrede oprykninger i 1999 og 2003.
2000’erne: offensiv fodbold og overlevelseskampe
Delio Rossi styrede holdet til en stærk tiendeplads i 2003-2004, mens Zdeněk Zeman i 2004-2005 skrev sig ind i Serie A-historien ved at overleve med ligaens næstmest scorende (66 mål) men defensivt mest læk (73 mål) mandskab. Perioden bød på mindeværdige sejre såsom 4-3 ude mod Juventus og 2-1 hjemme over Inter.
2010’erne: titler, tvangsnedrykning og genrejsning
Luigi De Canio førte i 2009-2010 Lecce til det første egentlige Serie B-mesterskab (Coppa Ali della Vittoria) og efterfølgende overlevelse i Serie A 2010-2011. I 2012 blev klubben imidlertid tvangsdegraderet til Lega Pro Prima Divisione for deltagelse i match-fixing, og ejerskabet gik fra familien Semeraro til familien Tesoro. Efter tre forgæves oprykningsforsøg overtog i 2015 en lokal erhvervskreds anført af advokat Saverio Sticchi Damiani. Fabio Liverani blev ansat i september 2017 og leverede den sjældne dobbeltrykning fra Serie C (mesterskab 2017-2018) til Serie A (via 2.-plads i Serie B 2018-2019).
2020’erne: stabilisering og nye mål
Efter nedrykning i 2020 og et playoff-nederlag til Venezia i 2021 generobrede Marco Baroni Serie B-trofæet 2021-2022 (Coppa Nexus). Klubben klarede sig derpå fri af nedrykning tre sæsoner i træk — en rekord for Lecce — og forbereder sig i 2025-2026 på endnu en Serie A-kampagne.
Klubidentitet og symbolik
Farver
Giallorosso har siden 1929 været uadskilleligt fra Lecce. Kombinationen, der afspejler kommunens heraldik, pryder både den traditionelle lodrette stribede hjemmebanetrøje og en række kreative varianter gennem årene.
Logo gennem tiderne
- 1928-1940: rødt skjold med bysymbol.
- 1940-1981: todelt gul-rød skjoldform med fodbold.
- 1981-2001: cirkulær emblem med ulv bag ege-træ og bold ved poten.
- 2001-nu: mørkeblåt skjold med guldkant og teksten ”U.S. LECCE 1908”, hvor ulven og leccio-træet er centralt placeret.
Inno
Klubbens nuværende officielle hymne er ”Giallorossi per sempre” af Sergio ‘Gioy’ Rielli (1999). Tidligere sange tæller blandt andre ”Lecce grande amore” (1985) og ”Giallurussu” af Sud Sound System (1999).
Mascot
Wolfy, en venlig ulv i giallorossa-trøje, så første gang dagens lys den 25. september 1999 i en hjemmesejr mod Juventus og har siden fungeret som både stadionmaskot og frontfigur i skoleprojekter.
Infrastruktur
Stadio Via del Mare
| Fakta | Tal |
|---|---|
| Indviet | 11. september 1966 |
| Kapacitet (teoretisk) | 40 670 pladser |
| Kapacitet (homologeret 2024) | 31 461 sæder (nogle kilder 31 533) |
| Største ombygning | 1985 (Serie A-debut, op til ca. 55 000) |
| Første Serie A-kamp | Lecce-Torino 0-0, 22. sep. 1985 |
Stadionet erstattede det gamle Carlo Pranzo-anlæg og har i årtier gennemgået gentagne om- og nedskaleringer som følge af sikkerhedsregler, senest en opgradering i 2019-2020 ved klubben tilbagevenden til Serie A.
Træningsanlæg
- Acaya Golf Resort (Vernole) – fast base siden 2020.
- Supplerende baner: San Pietro in Lama.
- Tidligere faciliteter: Ristoppia (Lequile 2019-2020), Calimera, Martignano, Squinzano.
- Kick Off-centeret (Castromediano) – ungdomsafdelingens hjem med kunstgræs, fodboldbaner, paddle-baner og atletikbane.
Sæde og administration
Siden 2016 har den juridiske adresse været Via Colonnello Archimede Costadura 3 i Lecce. Tidligere perioder har budt på kontorer i Viale Ugo Foscolo, Via Templari og Piazza Mazzini.
Selskabsstruktur
Ejerfordeling (1. juli 2022)
| Aktionsindehaver | Andel |
|---|---|
| Saverio Sticchi Damiani | 54,60 % |
| Gruppo Boris Collardi | 10,00 % |
| Luciano Barbetta | 10,00 % |
| Familien Carofalo | 10,00 % |
| Corrado Liguori | 7,80 % |
| Winner Corporation S.r.l. | 6,64 % |
| Alessandro Adamo | 1,60 % |
Koncerndannelser
- M908 S.r.l. – merchandising (60 %).
- S.S.D. Women Soccer – kvindefodbold (51 %).
Ledelse
Bestyrelsen består af ni medlemmer. Sticchi Damiani fungerer som præsident (fra 15. december 2017) og Sandro Mencucci som adm. direktør (fra 16. maj 2022). Derudover fører et tre personer stort kollegium af revisorer tilsyn, med Giuseppe Tamborrino som formand.
Sportslige meritter
Titeloversigt
| Konkurrence | Antal | Årstal |
|---|---|---|
| Serie B – Mester | 2 | 2009-2010, 2021-2022 |
| Serie C – Mester | 4 | 1945-1946, 1975-1976, 1995-1996, 2017-2018 |
| Coppa Italia Serie C | 1 | 1975-1976 |
| Coppa Italo-Inglese Semiprofessionisti | 1 | 1976 |
Ungdomstitler (Primavera)
- Campionato Primavera: 2002-2003, 2003-2004, 2022-2023
- Coppa Italia Primavera: 2001-2002, 2004-2005
- Supercoppa Primavera: 2004, 2005
Statistikker og rekorder
Deltagelser i de nationale ligaer
| Række | Sæsoner (til 2024-2025) | Debutår |
|---|---|---|
| Serie A | 20* | 1985-1986 |
| Serie B | 29 | 1929-1930 |
| Serie C (inkl. Lega Pro) | 30+ | varierer |
* nogle internationale statistikker opererer med 19, afhængigt af opgørelsestidspunkt.
Holdnøgletal i Serie A
- Bedste placering: 9. plads (1988-1989).
- Flest point (3-p.-system): 44 (2004-2005).
- Færrest point (2-p.-system): 11 (1993-1994).
Individuelle klubrekorder
| # | Spiller | Kampe* | Mål (liga) |
|---|---|---|---|
| 1 | Michele Lorusso | 418 | 2 |
| 2 | Guillermo Giacomazzi | 316 | 11 |
| 3 | Carmelo Miceli | 291 | 6 |
| 4 | Ruggero Cannito | 249 | 12 |
| 5 | Giuseppe Materazzi | 228 | 4 |
| 6 | Salvatore Di Somma | 222 | 5 |
| 7 | Pedro Pablo Pasculli | 214 | 54 |
*Ligakampe ekskl. play-off.
Topscorer gennem tiderne er Anselmo Bislenghi (87 mål), mens Ernesto Chevantón med 32 Serie A-scoringer er bedst i øverste række og deler sæsonrekorden (19 mål) med Mirko Vučinić.
Trup og teknisk stab
Førsteholdstrup 2024-2025
Den aktuelle liste pr. 7. april 2025 offentliggøres af klubben og omfatter både italienske og internationale spillere. (Det fulde navneopslag fremgår af officielle kilder; ingen udeladelser her af plads- og licenshensyn).
Teknisk stab
Sammensætningen pr. 2. juli 2025 ledes af cheftræneren og inkluderer assistenter, fysiske trænere, matchanalytikere og en målmandstræner, ligesom den medicinske enhed hører under staben.
Ungdoms- og kvindefodbold
Akademiet
Lecce driver ni officielle aldersgrupper fra Pulcini til Primavera. Talentudviklingen har frembragt profiler som Franco Causio, Sergio Brio, Antonio Conte, Francesco Moriero, Graziano Pellè og det nye stortalent Patrick Dorgu. Mange af gennembruddene kan krediteres Pantaleo Corvinos scoutsarbejde.
Primaveraens triumfer
Perioden 2002-2005 med Roberto Rizzo som træner gav to Coppa Italia Primavera, to Supercoppe og back-to-back-mesterskaber. Senest triumferede Primaveraen i 2022-2023-sæsonen med sejr over Fiorentina.
Kvindefodbold
Efter at have erhvervet Salento Women Soccer i 2019 driver klubben Women Lecce i Serie C samt U17- og U15-hold.
Supporterkultur
Tifoseria og traditioner
StageUp/Ipsos estimerede i 2023 288 000 Lecce-tilhængere i Italien. Via del Mare havde i efteråret 2023-2024 en udnyttelsesgrad på 83,81 %, mens tilskuergennemsnittet i debutsæsonen 1985-1986 var 32 071. Abonnementsrekord: 21 247 (2023-2024). De organiserede kernegrupper Ultrà Lecce (kurve nord) og Gioventù (kurve syd) anses for stemningsmotorer.
Venskaber og rivaler
- Gemellaggi: Palermo (langvarigt), venskab med Genoa-fans.
- Primær rival: Bari – Derby di Puglia. Første duel 8. december 1929, senest i Serie A 15. maj 2011 (Lecce 2-0 ude).
- Øvrige rivaler: Napoli, Sampdoria, Torino, Salernitana, Taranto, Brindisi m.fl.
Lecce i populærkulturen
Klubben nævnes i film som ”Al bar dello sport” (1983), ”Benvenuti al Nord” (2012) og ”Eccezzziunale veramente – capitolo secondo… me” (2006) samt tv-serien ”I Cesaroni”. I videospillet ”Captain Tsubasa V” fra 1994 repræsenterer helten Tsubasa Oozora Lecce-trøjen.
Profiler gennem tiden
Verdensmestre og internationale stjerner
| Spiller | Land | Bedrift |
|---|---|---|
| Pedro Pablo Pasculli | Argentina | VM-guld 1986 (mål i 1/8-finale) |
| Franco Causio | Italien | VM-guld 1982 (udklækket i Lecce-akademiet) |
| Samuel Umtiti | Frankrig | VM-guld 2018 (på lejeophold 2022-2023) |
Italienske landsholdsspillere i Lecce-tiden
- Marco Cassetti – debut 30. marts 2005 (2 A-landskampe).
- Vincenzo Sicignano – udtaget 12. okt. 2005 (0 kampe).
- Andrea Esposito – udtaget juni 2009 (ingen minutter).
- Wladimiro Falcone – udtaget 2023.
- Cesare Bovo – U21-EU-mester 2004 (mål i finalen).
Trænere og præsidenter
Udvalgte trænere
Eugenio Fascetti (Serie A-debut 1985), Carlo Mazzone (historisk 9.-plads), Zdeněk Zeman (rekord-offensiv 2004-2005), Fabio Liverani (dobbeltrykning 2017-2019) og Marco Baroni (Serie B-titel 2022) er blandt de mest markante.
Præsidenthistorik (udpluk)
- Franco Jurlano (1970’erne-1990’erne) – stod i spidsen under første Serie A-oprykning.
- Giovanni Semeraro (1994-2012) – etablerede klubben som elevatorhold.
- Saverio Sticchi Damiani (2017-) – lokalt forankret flertalsejer, tiltrådte i en vanskelig periode og leder fortsat klubben.
Socialt engagement
Lecce samarbejder med Fondazione Sandri om bloddonation, støtter ALS-initiativet ”Io Posso”, samarbejder med ActionAid mod sult og fattigdom og har historisk givet gratis billetter til handicappede fans. Efter jordskælvet i Haiti (2010) bar spillerne i fire kampe sponsorbudskabet ”HAITI – SMS 48541”.
Afsluttende bemærkninger
Fra en regional sportsklub i 1908 til en aktieselskabsdrevet kulturinstitution med kontinental ECA-tilknytning har Lecce bevæget sig ad en ujævn, men fascinerende sti. Klubben er forankret i det salentinske lokalsamfund, men har via sine præstationer, talentproduktion og farverige historier sat spor i både national og international fodboldhistorie – et vidnesbyrd om, at passion, vedholdenhed og lokalt engagement kan bringe selv relativt små klubber helt op i rampelyset.