Juventus
Hjemmebane
Allianz Stadium
Strada Comunale di Altessano 131, Torino
Kapacitet: 45666
Overflade: Græs
Juventus Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Juventus i år.
JuventusKommende Kampe
Runde 1
Juventus
Runde 2
Genoa CFC
Runde 3
Juventus
Runde 4
Hellas Verona
Runde 5
Juventus
Runde 6
Juventus
Runde 7
Como 1907
Runde 8
SS Lazio
Runde 9
Juventus
Runde 10
Cremonese
Runde 11
Juventus
Runde 12
Fiorentina
Runde 13
Juventus
Runde 14
Napoli
Runde 15
Bologna FC
Runde 16
Juventus
Runde 17
Pisa SC
Runde 18
Juventus
Runde 19
Sassuolo
Runde 20
Juventus
Runde 21
Cagliari
Runde 22
Juventus
Runde 23
Parma
Runde 24
Juventus
Runde 25
Inter Milan
Runde 26
Juventus
Runde 27
AS Roma
Runde 28
Juventus
Runde 29
Udinese
Runde 30
Juventus
Runde 31
Juventus
Runde 32
Atalanta
Runde 33
Juventus
Runde 34
AC Milan
Runde 35
Juventus
Runde 36
Lecce
Runde 37
Juventus
Runde 38
Torino FC
Juventus Stillinger
Her kan du se Juventuss Serie A stilling. Juventus ligger lige nu på 11 plads i Serie A stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Lecce
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
Bologna FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
Pisa SC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
Cremonese
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
Genoa CFC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
Napoli
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
Udinese
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
Sassuolo
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
AS Roma
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
Inter Milan
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
Juventus
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
Fiorentina
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 13 |
AC Milan
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 14 |
Atalanta
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 15 |
SS Lazio
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 16 |
Cagliari
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 17 |
Torino FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 18 |
Parma
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 19 |
Hellas Verona
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 20 |
Como 1907
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Juventus Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 31 spillere på Juventuss hold i 25/26, til både Serie A og andre turneringer som Juventus er med i:
Mattia Perin
Goalkeeper
Trøje #1
Carlo Pinsoglio
Goalkeeper
Trøje #23
Michele Gregorio
Goalkeeper
Trøje #29
Tiago Djaló
Defender
Trøje #3
Gleison Nascimento
Defender
Trøje #3
Federico Gatti
Defender
Trøje #4
Facundo Molino
Defender
Trøje #15
Pierre Kyatengwa
Defender
Trøje #15
João Lopes
Defender
Trøje #23
Daniele Rugani
Defender
Trøje #24
Lloyd Kelly
Defender
Trøje #25
Andrea Cambiaso
Defender
Trøje #27
Juan Murillo
Defender
Trøje #32
Nicolò Savona
Defender
Trøje #37
Jonas Rouhi
Defender
Trøje #40
Manuel Locatelli
Midfielder
Trøje #5
Arthur Melo
Midfielder
Trøje #6
Teun Koopmeiners
Midfielder
Trøje #8
Weston McKennie
Midfielder
Trøje #16
Vasilije Adžić
Midfielder
Trøje #17
Filip Kostić
Midfielder
Trøje #18
Khéphren Thuram
Midfielder
Trøje #19
Fabio Miretti
Midfielder
Trøje #20
Douglas Paulo
Midfielder
Trøje #26
Francisco Conceição
Attacker
Trøje #7
Jonathan David
Attacker
Trøje #9
Dušan Vlahović
Attacker
Trøje #9
Kenan Yıldız
Attacker
Trøje #10
Nicolás González
Attacker
Trøje #11
Arkadiusz Milik
Attacker
Trøje #14
Timothy Weah
Attacker
Trøje #22Juventus Historie og Info
Juventus Football Club er ikke blot Italiens mest trofæbehængte fodboldklub, men har også gennem mere end et århundrede været en af sportens helt store bastioner for kontinuerlig udvikling, organisatorisk innovation og spillemæssig kvalitet. Klubben, der blev etableret af en gruppe gymnasieelever i 1897, har siden vokset sig til et uomgængeligt symbol på både den italienske kulturarv og den moderne, globaliserede fodboldøkonomi. I dag mødes den traditionsrige historie med en nutid præget af højteknologiske faciliteter, globale kommercielle samarbejder og en fanbase, der strækker sig langt ud over landets grænser.
Fra de første uofficielle kampe i Parco del Valentino, over de glamourøse kvartaler omkring Fiat-dynastiet og det legendariske Quinquennio d’oro i 1930’erne, til 1970’ernes europæiske gennembrud og den moderne æra med ni ligatitler på stribe: Juventus har igen og igen formået at genopfinde sig selv. Klubbens evne til at bibeholde en klar identitet – “Stile Juventus” – og samtidig tilpasse sig sportens skiftende økonomiske og taktiske vilkår er blevet et referencepunkt for fodboldklubber verden over.
I det følgende præsenteres en samlet, dybdegående leksikonartikel, der gennemgår Juventus’ historie, organisation, resultater, symbolik, stadioner, rivaliseringer, profilerede spillere og meget mere. Artiklen trækker udelukkende på verificerbare, offentliggjorte fakta og giver et bredt udsyn over samtlige emner, der knytter sig til “La Vecchia Signora”.
Grundlæggelsen og de allerførste år
Stiftelsen i 1897
Den 1. november 1897 samledes tretten elever fra Liceo Massimo d’Azeglio i Torino omkring en bænk ved Corso Re Umberto og lagde kimen til det, der først bar navnet “Sport Club Juventus”. Ordet iuventūs betyder ungdom på latin og var en direkte reference til spillernes alder – de ældste var blot 17 år. Klubben finansieredes i begyndelsen af medlemmernes egne bidrag på én lire om måneden, og de første klubbens farver var lyserøde trøjer med sort kravat samt sorte golftights, idet egentlige fodboldtrøjer endnu ikke var udbredte.
Første officielle kampe og farveskiftet til sort-hvid
I marts 1900 debuterede holdet i den italienske liga mod Football Club Torinese, og allerede i 1902 droppede man de lyserøde trøjer. Den engelske spiller og klubrepræsentant John Savage hjembragte i stedet sort-hvide striber fra sin hjemby Nottingham – identiske med Notts Countys. Farverne skulle vise sig at blive selve klubbens visuelle DNA, fortolket som et symbol på enkelhed, myndighed og styrke.
1905: Det første scudetto
Under den schweiziske præsident Alfred Dick flyttede Juventus i 1904 ind på Stadio Motovelodromo Umberto I og samlede et stærkt mandskab med flere udenlandske spillere. Resultatet kom året efter, hvor klubben for første gang blev italiensk mester – kun otte år efter stiftelsen – mens reserveholdet vandt 2. kategori. Titlen markerede samtidig begyndelsen på et byderby med Torino FC, som opstod efter Dicks kontroversielle afsked og nye klubstiftelse i december 1906.
Mellemkrigstiden og Agnelli-familiens indtog
Turbulente år og Verdenskrig
Frem til 1923 var Juventus præget af sportslige udsving, økonomiske udfordringer og effekten af Første Verdenskrig, hvor adskillige spillere gjorde tjeneste ved fronten. Klubben holdt sig dog i den øverste række og så småt begyndte lokale profiler som målmanden Giovanni Giacone og senere Gianpiero Combi at trække Azzurri-trøjen.
Edoardo Agnelli bliver præsident (1923)
Det store vendepunkt kom 24. juli 1923, da Edoardo Agnelli – søn af Fiat-grundlægger Giovanni Agnelli – købte klubben. Med løfter om stabile lønudbetalinger og en bil fra Fiat til spillerne professionaliserede han organisationen og ansatte den første lønnede træner, ungareren Jenő Károly. To år senere fulgte endnu et mesterskab (1925-26), og Juventus etablerede sig som et nationalt fyrtårn.
Quinquennio d’oro (1930-1935)
Fra sæsonen 1930-31 vandt Juventus fem scudetti på stribe. Under Carlo Carcano og med nøglespillere som Raimundo Orsi, Luis Monti og unge Felice Borel blev “Stile Juventus” defineret: seriøsitet, disciplin og pragmatisme. Samtidig byggedes Stadio Benito Mussolini (senere Stadio Comunale), og tilskuertallet steg markant. Perioden afsluttedes med præsident Edoardo Agnellis tragiske død i et flystyrt i 1935.
Efterkrigstidens genrejsning (1945-1971)
Første årelige æra med Boniperti
Den nye præsident Gianni Agnelli indledte i 1947 klubbens 50-års jubilæum med at hente de første skandinaviske stjerner, bl.a. John Hansen, og med træner Jesse Carver vandt Juventus i 1949-50 endnu et mesterskab. Målmanden Giovanni Viola og unge Giampiero Boniperti prægede epoken; sidstnævnte blev senere formand og ikon for Juventus.
Trio Magico: Boniperti-Charles-Sívori
Med rekordkøbene af walisiske John Charles og den argentinsk-italienske Omar Sívori opstod fra 1957 Trio Magico – et af Europas mest frygtede angreb. Det 10. scudetto i 1958 gav som den første klub i verden ret til at bære en gul stjerne over klubbens logo, og de to offensive forstærkninger blev begge capocannonieri samt Ballon d’Or-vindere (Sívori i 1961).
Heriberto Herrera og Juve Operaia
Midt-60’erne markerede et stilskifte med paraguayanske Heriberto Herreras fysiske “movimiento”-system. Selv uden Sívori lykkedes det at generobre titlen i 1966-67, hvilket grundlagde den intense rivalitet med Inter – “Derby d’Italia” – der stadig er blandt Serie A’s mest omtalte opgør.
Trapattoni, Platini og verdensherredømmet (1971-1986)
Boniperti som præsident
I 1971 overtog Giampiero Boniperti formandsposten og insisterede på, at “sejr ikke er vigtigt: det er det eneste, der betyder noget”. Under Čestmír Vycpálek kom to scudetti, og klubben nåede i 1973 sin første Europa Cup-finale (tabt til Ajax). Efterfølgeren Carlo Parola vandt i 1974-75 endnu et mesterskab.
Giovanni Trapattoni og første europæiske titel
Med Giovanni Trapattoni fra 1976 blev en ny guldalder indledt. Allerede i 1977 vandt Juventus som første italienske klub UEFA Cuppen – sensationelt udelukkende med italienske spillere – og samme år sikrede man også scudettoen. I 1983 og 1984 nåede holdet yderligere to europæiske finaler (tabt til Hamburg, vundet Cup Winners’ Cup mod Porto), og i 1984-85 kom den længe ventede sejr i Europa Cuppen for Mesterhold mod Liverpool – dog overskygget af Heysel-tragedien, hvor 39 mennesker mistede livet.
Michel Platini og global hæder
Den franske midtbanegeneral Michel Platini modtog Ballon d’Or tre år i træk 1983-85, og Juventus fuldendte i 1985 som første klub nogensinde samtlige fem daværende UEFA- og FIFA-titler med triumfen i den Interkontinentale Cup. UEFA belønnede bragten med “La Placca UEFA” i 1988.
Fra 1990’erne til Calciopoli og Serie B (1990-2007)
Udskiftning af profiler og UEFA-cupekspertise
Zoff, Rossi og Platini takkede af, men nye stjerner som Roberto Baggio og senere Gianluca Vialli, Didier Deschamps og Zinédine Zidane bragte midt-90’erne tilbage til toppen. Under Marcello Lippi vandt Juventus Champions League 1996 og Interkontinental Cup samme år samt tre scudetti (1995, 1997, 1998). Klubben nåede yderligere CL-finaler 1997 og 1998.
Nye rekorder og prominent trup
Omkring årtusindskiftet hentede “Triaden” (Moggi, Giraudo, Bettega) profiler som Gianluigi Buffon, David Trezeguet, Pavel Nedvěd og Lilian Thuram. Man triumferede igen i 2002 og 2003, men tabte CL-finalen 2003 til Milan efter straffespark.
Calciopoli og degradering
I 2006 ramte Calciopoli-skandalen med dommerudnævnelser flere storklubber. Juventus blev frataget mesterskaberne 2005 og 2006 og tvangsnedrykket til Serie B med 9 strafpoint. Adskillige stjerner forlod klubben, men legender som Del Piero, Buffon og Nedvěd blev – og sikrede umiddelbar oprykning som serie B-vindere 2006-07 under Didier Deschamps.
Ni scudetti i træk og nyt stadion (2007-2020)
Revitalisering og Antonio Conte
Efter ustabile år og to syvendepladser ansatte Juventus i 2011 midtbanekrigeren Antonio Conte samt åbnede Juventus Stadium – Italiens første fuldt klub-ejede arena i nyere tid. Contes debutår endte med ubesejret ligaguld 2011-12, og yderligere to mesterskaber fulgte.
Massimiliano Allegri og internationale finaler
Fra 2014 tog Massimiliano Allegri over og sikrede i 2014-15 både ligatitlen, Coppa Italia og en tur i Champions League-finalen (tabt til Barcelona). Klubben gentog dobbelttriumfen i 2015-16, 2016-17 og 2017-18 – hidtil uhørt i italiensk fodbold – og nåede CL-finalen 2017 (tabt til Real Madrid).
Cristiano Ronaldo og ottende samt niende titel
I 2018 købte Juventus Cristiano Ronaldo for €100 m – det daværende dyreste italienske køb. Offensiven bar frugt nationalt: 8. og 9. scudetto i træk 2019 og 2020 gjorde “La Madama” til rekordholder med ni sammenhængende titler.
Seneste udvikling (2020-nutid)
Udfordringer, trænerskift og pointstraf
Maurizio Sarri førte holdet til det niende mesterskab, men blev afløst af Andrea Pirlo i 2020 og derefter Massimiliano Allegri (retur) i 2021. Sportsligt dalede niveauet, og klubben modtog i januar 2023 en straf på 15 point for regnskabsmanøvrer, senere ændret til 10 point. Samme år fratrådte Andrea Agnelli bestyrelsen, erstattet som præsident af Gianluca Ferrero.
Thiago Motta og Igor Tudor
I juni 2024 ansatte Juventus Thiago Motta som cheftræner på en treårig aftale og investerede kraftigt i truppen. Allerede i marts 2025 blev Motta imidlertid afløst af kroaten Igor Tudor, der nu leder førsteholdet.
Meritter og rekorder
Nationalt
| Turnering | Titler | Seneste triumf |
|---|---|---|
| Serie A | 36 | 2019-20 |
| Serie B | 1 | 2006-07 |
| Coppa Italia | 15 | 2023-24 |
| Supercoppa Italiana | 9 | 2020 |
Internationalt
- UEFA Champions League / Europa Cuppen for Mesterhold: 2 (1984-85, 1995-96)
- UEFA Cup Winners’ Cup: 1 (1983-84)
- UEFA Cup / Europa League: 3 (1976-77, 1989-90, 1992-93)
- UEFA Super Cup: 2 (1984, 1996)
- UEFA Intertoto Cup: 1 (1999)
- Interkontinental Cup: 2 (1985, 1996)
Udvalgte klubrekorder
- Flest kampe: Alessandro Del Piero – 705
- Flest mål: Alessandro Del Piero – 290
- Største sejr: 15-0 vs. Cento (Coppa Italia 1926-27)
- Største ligasejr: 11-0 vs. Fiorentina & Fiumana (1928-29)
- Største nederlag: 0-8 vs. Torino (1912-13, liga)
- Dyreste køb: Cristiano Ronaldo – €100 m (2018)
- Dyreste salg: Paul Pogba – €105 m (2016)
Præsidenter gennem tiden
| Periode | Præsident | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1897-1898 | Eugenio Canfari | Klubbens første leder |
| 1898-1901 | Enrico Canfari | |
| 1905-1906 | Alfred Dick | Første schweiziske præsident |
| 1923-1935 | Edoardo Agnelli | Indledte Agnelli-dynastiet |
| 1947-1954 | Gianni Agnelli | Præsident d’honneur derefter |
| 1971-1990 | Giampiero Boniperti | Mest vindende leder (19 trofæer) |
| 2010-2023 | Andrea Agnelli | Indtil masseafgang november 2022 |
| 2023- | Gianluca Ferrero | Nuværende formand |
Trænere og taktisk udvikling
Nøglefigurer
- Giovanni Trapattoni – 14 trofæer (1976-86 & 1991-94)
- Marcello Lippi – 13 trofæer (1994-99 & 2001-04)
- Giovanni Carcano – 4 ligatitler i træk (1930-34)
- Antonio Conte – Mest ubesejrede sæson (2011-12)
Spillerprofiler og priser
Ballon d’Or-vindere i Juventus
| År | Spiller | Nationalitet |
|---|---|---|
| 1961 | Omar Sívori | Argentina/Italien |
| 1982 | Paolo Rossi | Italien |
| 1983-85 | Michel Platini (3×) | Frankrig |
| 1993 | Roberto Baggio | Italien |
| 1998 | Zinédine Zidane | Frankrig |
| 2003 | Pavel Nedvěd | Tjekkiet |
Kaptajnernes linje
Fra Carlo Bigatto i 1922 til nuværende anfører (2025) – data ikke specificeret i kilder – har 20 spillere båret armbindet. Alessandro Del Piero besidder rekorden med 11 år som kaptajn.
Juventus og det italienske landshold
- Klubben har leveret spillere til alle azzurri-trupper siden 1924.
- Ni Juventus-spillere deltog i Italiens VM-triumf 1934, seks i 1982 og fem i 2006.
- I alt 24 verdensmestre har båret Juve-trøjen – flest af alle klubber globalt.
Stadioner – fra Piazza d’Armi til Allianz Stadium
| År | Stadion | Kapacitet (historisk) | Bemærkning |
|---|---|---|---|
| 1897-1898 | Parco del Valentino | Åbent anlæg | Første kampe |
| 1904-1906 | Motovelodromo Umberto I | ca. 4 000 | Første scudetto |
| 1933-1990 | Stadio Comunale (Benito Mussolini) | 65 000 | Permanente hjemmebane |
| 1990-2006 | Stadio delle Alpi | 69 000 | VM 1990-byggeri |
| 2011- | Juventus / Allianz Stadium | 41 507 | Klubejet, åbnet 8.9.2011 |
Organisation, økonomi og ejerskab
Società per azioni og børsnotering
Siden 1967 har Juventus været et aktieselskab, og siden 2001 børsnoteret i Milano. Exor N.V., Agnelli-familiens holdingselskab, ejer ca. 64 % af aktierne. Klubben var den første i Italien med en omsætning over €1 mia. (2016) og blev i Deloitte Football Money League 2022 rangeret som verdens niende-højeste indtjener (€433,5 m).
Hovedsponsorer og udstyrsleverandører
- Kappa – 1979-2004 (22 sæsoner, længst)
- Nike – 2003-2015
- Adidas – 2015-
- Trøjesponsor siden 2012: Jeep
Fans, ultras og rivaliseringer
Fanbase og geografi
Juventus har omkring 12 mio. tilhængere i Italien (ca. 32,5 %) og over 170 mio. globalt. Størst er opbakningen i Syditalien, på Malta og blandt den italienske diaspora. I Torino dominerer Torino FC dog stadig på tribunerne, men Juventus er den mest populære klub i det øvrige land.
Organiserede grupper
De første ultrasgrupper opstod i 1970’erne: Fossa dei Campioni, Pantere og siden de berygtede Fighters og Drughi. I dag samles de største fraktioner i Curva Sud under bannere som Drughi og Viking.
Rivaler
- Torino FC – Derby della Mole (byderby siden 1907)
- Inter Milano – Derby d’Italia (første møde 1909)
- AC Milano, Napoli, Fiorentina, Roma, Genoa – rivaliseringer næret af titeldueller eller regionale spændinger.
Ungdoms- og kvindeafdeling
Juventus Next Gen
I 2018 etablerede klubben reserveholdet Juventus U23 (nu Next Gen) som første italienske Serie C-hold under en Serie A-klub. Holdet vandt Coppa Italia Serie C i 2020 og fungerer som bro mellem Primavera og førstehold.
Akademi og talentudvikling
Fra Carlo Bigatto og Gianpiero Combi til Claudio Marchisio og Federico Chiesa har Juventus’ sektor giovanile leveret talenter til både klub og landshold. Akademiet driver camps i hele Italien samt skoler i bl.a. USA, Canada og Australien.
Kvindeholdet
I 2017 etablerede Juventus et kvindehold, der straks vandt Serie A Femminile i debutsæsonen og gentog kunststykket de to følgende år, hvilket gjorde klubben til den første i Italien, der på samme tid var regerende mester hos både mænd og kvinder.
Afsluttende bemærkninger
Juventus FC har bevæget sig fra en beskeden elevforening til en global sportsvirksomhed uden på noget tidspunkt at give slip på sin kerneidentitet. Historien om de sort-hvide striber er historien om gentagne genfødsler, strategisk fremsyn og urokkelig vilje til at sejre – “Vincere non è importante, è l’unica cosa che conta”. I dag står klubben over for nye udfordringer i et stadig mere konkurrencepræget europæisk landskab, men med et solidt historisk fundament, moderne faciliteter og et verdensomspændende netværk af tifosi synes den gamle dame fortsat at være i stand til at forene tradition og fornyelse på sin helt egen måde.