Messi eller Ronaldo? 15 år har fodboldverdenen stillet det samme spørgsmål – som om universet kun havde to sole. Men mens Camp Nou og Santiago Bernabéu rungede af magiske øjeblikke fra de to giganter, voksede nye stjerner frem i alles periferi. I dag, hvor kalenderen skriver 2026, er scenen pludselig bredere:
• Rodri løfter Ballon d’Or som midtbanens nye maestro.
• Vinícius Júnior danser sambatrin på selveste Wembley.
• Erling Haaland scorer hurtigere, end du kan udtale hans efternavn.
• Og i Milano lægger Lautaro Martínez an til endnu et brag af en Serie A-sæson.
Så hvad vil det overhovedet sige at være “verdens bedste fodboldspiller” anno 2026? Er det den, der samler flest Ballon d’Or-statuetter? Den, der tæller flest mål på TikTok-hastighed? Eller den, som selv modstandernes fans klapper af på vej ud af banen?
I denne artikel dykker Fodbold i Italien ned i prisernes historie, tallene, fortællingerne og den nyeste forskning – fra Messis magiske tyngdepunkt til Rodris taktiske dominans. For uanset om du holder med Juventus, Inter eller noget helt tredje, venter der en fodboldrejse gennem statistik, stjernestøv og Serie A-perspektiv.
Læn dig tilbage, spænd støvlerne – og lad os sammen finde svaret på, om kronen stadig tilhører Messi, om Ronaldo har et es i ærmet, eller om en ny fodboldkonge allerede er ved at rejse sig.
Hvad betyder det egentlig at være “verdens bedste” fodboldspiller i 2026?
Når vi spørger, “hvem er verdens bedste fodboldspiller i 2026?”, er det første, vi må gøre, at afgrænse selve begrebet “verdens bedste”. Det lyder banalt, men i praksis vurderer fans, journalister, analytikere – og ikke mindst prisjuryer – vidt forskelligt.
Fire gængse måder at måle “bedst” på
- Prisregn – Ballon d’Or og The Best FIFA Men’s Player
Den mest brugte pejling er antallet af prestigefyldte individuelle kåringer. Medierne kalder ofte en Ballon d’Or-vinder for “verdens bedste”, men er det hele sandheden? - Statistisk dominans
Goleadorer som Erling Haaland eller assistmaskiner som Kevin De Bruyne popper op i databaserne, men tallene kan favorisere bestemte positioner og ligaer. - Indflydelse på holdet
Rodri er et skoleeksempel fra 2024: få highlights på TikTok, men enorm kontrol over kampene og en Champions League-pokalskål som bevis. Hvordan vejes den slags i forhold til målscorerens spotlight? - Øjenvidne-magien
Ronaldinho, Zidane, Messi – nogle spillere føles bare større end tallene. Det subjektive element lever videre i klip, memes og fan-mytologi.
To autoritative, men forskellige, kåringer
Ballon d’Or har eksisteret siden 1956, skabt af France Footballs redaktør Gabriel Hanot.
• 1956-1994: Kun europæiske spillere i europæiske klubber.
• 1995-2006: Åbnet for alle nationaliteter i europæiske klubber (første vinder uden for Europa: George Weah, 1995).
• 2007- : Global – alle spillere overalt.
• 2010-2015: Sammenlagt med FIFA og døbt FIFA Ballon d’Or.
• 2016- : France Football kører igen solo og stemmes kun af internationale journalister.
(Kilde: Wikipedia: Ballon d’Or)
FIFAs egen pris startede som FIFA World Player of the Year i 1991, blev fusioneret med Ballon d’Or 2010-2015 og hedder siden 2016 The Best FIFA Men’s Player.
• Stemmes af landstrænere, landsholdsanførere, udvalgte journalister og – i nyere år – fans online.
(Kilde: Lex.dk: Årets Mandlige Fodboldspiller i Verden)
Hvorfor to priser? Fordi France Football og FIFA ikke kunne blive enige om brand, økonomi og stemmeregler. Resultatet er, at vi i dag har to guldkloder – ofte til samme spiller, men ikke altid. Forskelle i afstemningsfrister (Ballon d’Or følger klubåret, FIFA følger kalenderåret) kan give et forskelligt “snapshot” af formkurven.
Messi-Ronaldo-æraen og arvtagerne
Fra 2008-2023 vandt Lionel Messi otte Ballon d’Or-statuetter og Cristiano Ronaldo fem. Den historiske duel skabte en fortælling, hvor verdens bedste næsten blev synonym med én af de to. Men allerede i løbet af 2020’erne har nye navne presset på: Mbappé, Haaland, Vinícius Júnior, Bellingham, Rodri m.fl. At Rodri løb med Ballon d’Or i 2024 viser, at juryerne er villige til at belønne taktisk hjerne og kollektiv indflydelse – ikke kun marketingvenlige mål.
Kildernes tidsstempling
Ballon d’Or-artiklen på Wikipedia opdateres typisk få timer efter showet, mens Lex.dk’s FIFA-oversigt udkommer med længere mellemrum. I denne artikel nævner vi derfor årstal, så du som læser kan se præcis, hvilket datapunkt der refereres til. Når vi citerer Rodris sejr i 2024 (TV 2, 28/10-2024), er det det seneste verificerede resultat i skrivende stund.
Konklusion på afgrænsningen
“Verdens bedste” anno 2026 afhænger af:
- Hvilken pris eller hvilken type data du tillægger størst værdi.
- Om du ser fodbold som statistik, som kunst – eller som en blanding.
- Om du anerkender, at forskellige roller skal måles med forskellige linjaler.
Resten af artiklen udfolder netop de vinkler, så du kan tage stilling: Er det stadig Messi, er det Ronaldo, eller er kronen på vej videre til en helt ny konge?
Messi vs. Ronaldo: tal, titler og fortællinger – to æra-definerende giganter
Det er næsten umuligt at sige “verdens bedste fodboldspiller” uden øjeblikkeligt at tænke på Lionel Messi og Cristiano Ronaldo. Siden midten af 00’erne har de to sat et niveau, der ikke bare har defineret en enkelt liga, men hele fodboldens tidsalder. Deres duel har udspillet sig på tre hovedscener: prisuddelingerne, de rå statistikker – og den narrativt ladede kamp om publikums hjerter.
1. Priserne: Hvor de to adskiller sig – Og hvor de følges ad
| Ballon d’Or (France Football) |
FIFA-priser* (1991-→) |
Samlet antal individuelle års-titler | |
|---|---|---|---|
| Lionel Messi | 8 (rekord) 2009, 2010, 2011, 2012, 2015, 2019, 2021, 2023 |
7† | 15 |
| Cristiano Ronaldo | 5 2008, 2013, 2014, 2016, 2017 |
5† | 10 |
* FIFA World Player of the Year (1991-2009) → FIFA Ballon d’Or (2010-15, fælles med France Football) → The Best FIFA Men’s Player (fra 2016).
† Ifølge Lex.dk er Messi rekordholder i FIFA-regi, mens Ronaldo er nærmeste forfølger – dog tæller nogle statistikker de seks sammenslåede år (2010-15) som både FIFA- og France Football-sejre, andre gør ikke. Tabellen her følger FIFAs egen kronologi.
- Messi overhalede allerede i 2019 Cristiano Ronaldo på Ballon d’Or-listen; i 2023 øgede han føringen til 8-5.
- Ronaldo vandt til gengæld FIFAs egen pris oftere i de første “Best”-år (2016, 2017), inden Messi slog tilbage i 2019 og 2022.
2. Tal, der fortæller – Men ikke hele historien
- Klubmål pr. marts 2026: Messi 831 | Ronaldo 873.
Ronaldo fører stadig det samlede målræs, men Messis målsnit pr. kamp er marginalt højere. - Assists: Messi er den klare kreatør med 350+ klub-assists; Ronaldo ligger omkring 270.
- Champions League: Ronaldo har rekorden for flest mål (140) og flest titler for en enkelt spiller i moderne era (5). Messi har 129 mål og 4 titler.
- Landskampe: Ronaldo er verdensrekordholder i både kampe (200+) og mål (128). Messi har passeret 180 kampe og 106 mål – til gengæld kronet med Copa América 2021 og VM-guld 2022.
Selv tallene viser altså et spejlkampsmønster: Ronaldo ligger forrest på de samlede, kvantitative topscorer-søjler, mens Messi fører på kombinationen af mål, assists og “øjeblikke”.
3. Narrativerne, der forankrer rivaliseringen
2019-finalen som symbol – DR skrev før FIFAs gallaaften, at de tre finalister var Messi, Ronaldo og Virgil van Dijk. Her stod én forsvarer side om side med de evige to, hvilket både sagde noget om de andres niveau, men også om hvor højt barren var sat, hvis man skulle bryde duoens monopol.
Serie A-perspektivet – Fra 2018/19 tog Cristiano Ronaldo rivaliseringen med til Italien. I debutåret ramte han 21 ligamål for Juventus og leverede det berømte Champions League-hattrick mod Atlético Madrid – en aften, som igen holdt kapløbet med Messi i live. Fem år senere cementerer Serie A stadig sin relevans ved, at Lautaro Martínez (Inter) strøg ind i Ballon d’Or-top 10 i 2024.
4. Hvad spørger vi egentlig om, når vi spørger “hvem er bedst?”
Prisuddelingerne viser, at juryernes blik skifter mellem mål (Ronaldo), magi (Messi) og momentum (Rodri i 2024). Statistikken favoriserer ofte angribere, mens fortællingen skaber heltene. Messi vs. Ronaldo er derfor ikke bare en duel om pokaler og tal: det er en duel om definitionen af excellence. Og selv i 2026 giver den duel stadig ekko, hver gang der stemmes om en ny konge.
Guide: Ballon d’Or vs. The Best FIFA Men’s Player – sådan aflæser du priserne korrekt
To priser dominerer fortsat samtalen, når vi taler om verdens bedste fodboldspiller: Ballon d’Or og The Best FIFA Men’s Player. De lyder beslægtede – og var det faktisk i en kort årrække – men de bygger på to forskellige traditioner og afvikles efter hver deres spilleregler. Her er det nødvendige overblik, så du kan aflæse resultaterne korrekt.
1. Fra fransk magasin-idé til global superpris
- 1956: France Football-journalisten Gabriel Hanot lancerer Ballon d’Or som Europas spillerpris for journalister.
- 1995: Åben for alle nationaliteter – første ikke-europæiske vinder bliver George Weah (AC Milan).
- 2007: Global åbning: spillere i alle kontinenter og ligaer kan kåres.
- 2010-2015: FIFA og France Football fusionerer kåringerne til FIFA Ballon d’Or.
- 2016 → : Skilsmisse. France Football genoptager Ballon d’Or; FIFA introducerer The Best FIFA Men’s Player.
2. Hovedregler – Kort opsummeret
| Ballon d’Or | The Best FIFA Men’s Player | |
|---|---|---|
| Arrangør | France Football (Équipe-koncernen) | FIFA |
| Jury | Én udvalgt journalist fra hvert af FIFA’s medlemslande ( ca. 100 – 170 stemmer) | 1/3 landstrænere, 1/3 landsholdsanførere, 1/3 journalister + online fan-afstemning (hver kategori vægter 25 %) |
| Evalueringsperiode | Primært klubsæsonen (august-juni) – cut-off i september/oktober | Kalenderår (januar-december) – nominering i juli/august, kåring typisk i januar året efter |
| Stemmekriterier | 1) Individuelle præstationer og klasse 2) Titler og holdsucces 3) Fairplay & karriere |
1) Sportslig præstation 2) Holdsucces 3) Fairplay, lederskab & opførsel på/uden for banen |
| Trofæ | Gylden fodbold på sokkel – ikon siden 1956 | Krystaltrofæ skabt af Adidas & FIFA i 2016 |
3. Hvorfor giver de sommetider forskellige vindere?
- Forskellig kalender
En vanvittig efterårssæson (f.eks. Haaland 2022) kan stå frisk i jurymedlemmernes bevidsthed, når Ballon d’Or-stemmer afgives i oktober – mens samme spiller kan falde igennem, hvis foråret efterfølgende er skadesplaget, og FIFA-prisen vurderer hele kalenderåret. - Forskellig jurytype
Trænere/anførere ser spillet indefra og kan vægte taktisk indflydelse højt (Rodri-typer), mens journalister ofte fokuserer på narrative højdepunkter og rekorder (Messi-VM 2022). - Fan-stemmer hos FIFA
Onlineafstemningen kan tippe marginaler til populære profiler – særligt spillere i globale superklubber.
4. Hvad kan priserne – Og hvad kan de ikke?
De kan…
- Give en autoritativ, men ikke ufejlbarlig, temperaturmåling på, hvem der har imponeret mest i et givent år.
- Fortælle, hvilke positioner tidens fodboldkultur belønner: fra målmaskiner (Ronaldo) til playmakere (Modrić) og nu dybe kontrolspillere (Rodri).
- Skabe historiske pejlemærker, når vi sammenligner æraer – 8 Ballon d’Or til Messi vs. 5 til Ronaldo er svært at ignorere.
De kan ikke…
- Fange alle rollespecifikke nuancer: en topscorer har naturlig statistik, mens en otte-tal eller sekser excellerer i ikke-målbare facetter.
- Regne skader, taktiske ofringer eller klub-kaos med i ligningen.
- Være fuldstændigt sammenlignelige år for år – stemmeregler ændres, og fodbolden udvikler sig.
5. Sådan bruger du dem klogt i debatten om “verdens bedste”
- Se begge priser som datapunkter, ikke facit.
- Tjek nomineringslisterne – de afslører, hvem der konsekvent ligger i top-10.
- Sammenhold med konkret indflydelse: mål, assists, spilsekvenser, men også trofæer og kvaliteten af modstandere.
- Spørg “bedst til hvad?” – defensiv styring, chanceskabelse, eller ren slutprodukt?
Gør du det, har du et mere nuanceret værktøj, når naboen (eller vores kommentarfelt) endnu en gang fyrer spørgsmålet af: “Er det Messi, Ronaldo – eller er kronen nu hos Rodri, Haaland, Mbappé?” Svaret ligger sjældent i én pokal, men i helheden – og i den evige fodboldsamtale, vi alle elsker at tage del i.
Tronen lige nu: Rodri vandt Ballon d’Or 2024 – hvem er kronprinserne i 2025/26?
Da Ballon d’Or-gallaen rullede over scenen i Paris 28. oktober 2024, fik fodboldverdenen et vink med en vognstang: ”verdens bedste” behøver ikke længere være den, der sparker flest bolde i nettet. Manchester Citys spanske midtbanedirigent Rodri snuppede nemlig guldkuglen foran et felt af offensive superstjerner – et udfald, som TV 2 kaldte ”overraskende” (kilde).
Top-10 ved ballon d’or 2024
- 1) Rodri (Manchester City / Spanien)
- 2) Vinícius Júnior (Real Madrid / Brasilien)
- 3) Jude Bellingham (Real Madrid / England)
- 4) Dani Carvajal (Real Madrid / Spanien)
- 5) Erling Haaland (Manchester City / Norge)
- 6) Kylian Mbappé (Paris SG / Frankrig)
- 7) Lautaro Martínez (Inter / Argentina)
- 8) Lamine Yamal (FC Barcelona / Spanien) – vandt samtidig Kopa-trofæet som yngste nogensinde
- 9) Toni Kroos (Real Madrid / Tyskland)
- 10) Harry Kane (Bayern München / England)
Sidehistorien? Hele Real Madrid-delegationen blev hjemme – en åbenlys markering efter klubbens skuffelse over, at Vinícius og Bellingham ”kun” endte som henholdsvis nummer 2 og 3. På kvindesiden gentog Aitana Bonmatí sin triumf og cementerede Barcelonas dominans.
Hvad betød rodris sejr?
Rodri er den første dybe playmaker siden Luka Modrić (2018) til at løfte trofæet, og kun den tredje midtbanesekser i prisens historie (de andre er Lothar Matthäus 1990 og Fabio Cannavaro som forsvarer/anchorman i 2006, hvis man tillader lidt taktik-elasticitet). Hans triumf spejler en tendens til at belønne ”kontrol” frem for ”kilovis af mål”:
- Citys uhyggelige ubesejrede stime med Rodri på banen (63 kampe uden nederlag fra april 2023 til september 2024)
- Matchvinder i både Champions League-finalen 2023 og EM-semifinalen 2024 for Spanien
- Top-3 i Premier Leagues progressive passes, passes under pressure og possession-value added – tal der sjældent fanger overskrifter, men som træner- og datafolk elsker
Signalet er klart: Juryen (France Footballs 100 journaliststemmer) vurderer nu indflydelse på holdets samlede præstation lige så højt som rå mål- og assisttælling. Det åbner døren for nye profiltyper – og ryster posen før 2025/26-sæsonen.
De fem kronprinser – Hvem kan overtage i 2025/26?
Vinícius Júnior – Den naturlige arvtager, hvis han bygger videre på sit Champions League-kronede forår 2024. Driblevolume, xG + xA og guld på klubhylden giver ham et ”Messi-agtigt” narrativ: øjenforkælende OG effektiv.
Jude Bellingham – Har på et år forvandlet Real Madrid fra kontrasvin til ”Belling-Ball”. Hans scoringsrate fra midtbanen (0,55 mål pr. kamp) er uhørt. Løfter han England til EM-finale i 2028-kvalen, kan han blive det engelske ikon, juryen har savnet siden Michael Owen 2001.
Erling Haaland – 5. pladsen i 2024 var et tilbageslag, men Citys målsprøjte er stadig den mest frygtede 9’er i Europa. Et nyt PL-topscorer-trofæ plus Norges første EM-deltagelse siden 2000 vil være katapulten, der mangler.
Kylian Mbappé – Drømmer fortsat om den ”store” individualpris. Skifter han (endelig) klub næste sommer og vinder Champions League – eller leder Frankrig til guld ved VM 2026 – ryger han straks øverst på stemmesedlerne.
Lautaro Martínez – Vores Serie A-vinkel. Inter-anføreren blev nummer 7 på trods af at spille i en liga, der ofte vurderes lavere end Premier League og La Liga. Fortsætter han som Capocannoniere, slutter en stærk argentinsk Copa América og får Inter dybt i Champions League, kan han blive den første Serie A-vinder siden Kaká 2007.
Outsiderne
Lamine Yamal (16 år!) fik en tidlig billet til rampelyset med Kopa-trofæet og kan sprænge alle alders-rekorder, hvis Barcelona rejser sig. Og glem ikke Rodri selv – fornyet succes med City og Spanien kan udløse back-to-back, noget kun Messi, Ronaldo og Michel Platini har præsteret før ham.
Konklusion
Midtbanens genkomst er indiskutabel, men kapløbet er mere åbent end længe. Verdens bedste i 2025/26 kan lige så vel være en driblende fløjspiller fra Rio, en scoringsgal nordmand, en fransk superstjerne – eller en hårdtarbejdende argentinsk anfører i Milano. Det eneste, vi kan love, er, at kampen om tronen fortsætter med samme intensitet, som da Messi og Ronaldo delte verden imellem sig. Hold øje med næste sæson – kronen sidder løst.
Hvad siger forskningen? Den skjulte kant hos Messi (og Ronaldo) ifølge eksperterne
Når vi spørger, hvorfor Lionel Messi (og til dels Cristiano Ronaldo) hæver sig over resten, peger forskerne på en mosaik af fysiologiske, kognitive og miljømæssige brikker, der tilsammen giver en skjult kant. Nedenfor folder vi de vigtigste indsigtspunkter ud.
1. Helhedspakken slår individuelle topværdier
Fysiolog Jesper Løvind Andersen (Bispebjerg Hospital/ISMC) understreger, at Messi ikke er hurtigst, stærkest eller mest udholdende i absolutte tal. I stedet udmærker han sig ved en ekstrem helhed:
- Ultrahurtige retningsskift og mikrobevægelser gør det svært at afkode hans næste træk.
- Høj motorisk indlæring og kort restitutionstid betyder, at han kan absorbere træningsbelastning og taktiske justeringer hurtigere end de fleste.
- Noget “vi ikke kan teste for” – tids-rum-fornemmelse og signalaflæsning – er måske nøglen, siger Andersen (Videnskab.dk).
2. Ubevidst kompetence – Hjernen kører i baggrunden
Neurofysiolog Troels W. Kjær beskriver Messis spil som en case i automatiseret beslutningstagning:
- Messi har udviklet en skarp selektiv opmærksomhed, der filtrerer støj fra medspillere, modspillere og publikum væk.
- Den motoriske udførelse er så indøvet, at den kører “på autopilot”, hvilket frigør kognitiv båndbredde til at forudse situationer en brøkdel af et sekund før alle andre.
3. Ronaldo-eksemplet: Når øjne og hjerne aflæser cues i mørke
Et berømt tv-eksperiment viste, at Cristiano Ronaldo kunne time et hovedstød korrekt, selv når indlægget kom i halvmørke. Pointen er, at elitespillere aflæser små cues – hoftevinkel, afsætsfod, boldretning – næsten lydløst. Forskningen kalder det anticipation: evnen til at forudsige, før informationen er synlig for de fleste af os.
4. Smertesans, koordination og den korte krop
Professor Lars Arendt-Nielsen (Aalborg Universitet) peger på, at nogle topatleter kan have en gunstig smertetærskel og finmotorisk koordination, der holder dem i kampform despite gentagne slag.
Thomas Bull Andersen (SDU) tilføjer, at Messis relativt lave tyngdepunkt giver høj skridtfrekvens og lynhurtige accelerationer – den klassiske driblefordel, vi også så hos Maradona.
5. Psykologi og miljø – De usynlige medspillere
- Indre motivation og arbejdsomhed: Sportspsykolog Anne-Marie Elbe fremhæver, at ekstreme præstationer kræver konstant lyst til at blive bedre – også på dage uden blitz og trofæer.
- Familien som støddæmper: Antropolog Sine Agergaard viser, at migrerende supertalenter har brug for socialt netværk. Messis familie flyttede med til Barcelona som teenager, hvilket mindskede kulturel og følelsesmæssig friktion.
- Væksthormon-behandlingen: Messis tidlige behandling nævnes ofte; forskerne er forsigtige med at konkludere kausalitet, men noterer, at den muligvis hjalp ham til at nå de 169 cm, der i dag passer perfekt til hans spillestil.
6. Opskriften på “verdens bedste” – Et mix, ikke en formel
Summen af studierne peger på, at fænomenet “verdens bedste fodboldspiller” sjældent kan isoleres til én X-faktor. Det er synergien mellem:
- Kognition (hurtig databehandling og anticipation)
- Motorik (retningsskift, skridtfrekvens, teknik)
- Genetik og fysiologi (konstitution, smertefølsomhed, restitution)
- Træningsmiljø (Barcelona-akademiets bold-DNA eller Ronaldos selvdisciplin)
- Psyke og netværk (motivation, familie, kultur)
Messi og Ronaldo er altså ikke bare produkter af talent eller træning, men af en kompleks cocktail af faktorer, der hver især ligger en anelse over gennemsnittet – og samlet set langt, langt over.
Ikke kun målscorere: Van Dijk og Rodri viser, at “verdens bedste” også kan være forsvarere og midtbaner
I flere år var årets shortlist til de store priser næsten synonym med Messi vs. Ronaldo. Men allerede ved FIFA-afstemningen i 2019 kom der et tydeligt brud i fortællingen, da Virgil van Dijk blandede sig i top-3 (DR). Den hollandske stopper havde været omdrejningspunkt for Liverpools Champions League-triumf og blev samme år kåret til både Årets Spiller i Premier League og UEFA Men’s Player of the Year. At en forsvarer stod på samme skamle som Messi og Ronaldo sendte et klart signal:
- Position betyder mindre, indflydelse betyder mere.
- Juryerne er villige til at honorere organiserende, defensivt arbejde, når det flytter titler.
Fem år senere blev pointen forstærket, da Rodri overraskende tog Ballon d’Or 2024 foran profiler som Vinícius Júnior, Bellingham og Haaland (TV 2). Spanierens rolle som dyb playmaker for Manchester City og landsholdet handlede ikke om spektakulære mål, men om:
- Defensiv stabilitet – City tabte ingen kamp, hvor Rodri spillede 90 minutter i sæsonen 23/24.
- Press-resistens og pasningssikkerhed – højeste afleveringssucces blandt Premier League-midbaner.
- Tempo-kontrol – evnen til at dictere rytmen både med og uden bold.
Ser man på de to cases samlet, tegner der sig et mønster af, hvad stemmerne i dag belønner:
- Trofæindflydelse: Bidrager spilleren direkte til holdets titler – også gennem organiserende roller?
- Spilforståelse og positionsspil: Hvor godt neutraliserer han modstandernes styrker og forstærker egne?
- Helhedsværdi frem for highlights: Angribernes mål er stadig glamourøse, men juryerne er blevet bedre til at se på kontinuerlig dominans over 90 minutter og over en hel sæson.
Når vi derfor spørger, “hvem er verdens bedste?”, må vi også tilføje: bedst til hvad – og i hvilken rolle? En målscorer kan være mest synlig, men en forsvarer som Van Dijk eller en sekser som Rodri kan være lige så uundværlig for et mesterhold. I sidste ende handler vurderingen om, hvor meget indflydelse én spiller kan udøve på kampenes og turneringernes udfald, uanset om det sker med en blokering i feltet, en temposættende vending på midten eller et knusende hattrick i boksen.
