Messi eller Ronaldo? Eller er fodboldtronen i virkeligheden allerede ved at få slebet plads til en ny arving med klingende navn som Haaland, Mbappé eller Bellingham? Spørgsmålet bruser hver weekend gennem caféer, tv-studier og stadiontribuner verden over – og ingen virker helt enige.
På overfladen kunne man tro, at de store priser – Ballon d’Or og The Best FIFA Men’s Player – giver det endelige svar. Alligevel ender vi hvert efterår med hede diskussioner om stemmesedler, statistik og trofæer. For hvad vil det egentlig sige at være “verdens bedste”? Er det antallet af Champions League-mål, den mest magiske solotur i VM-finalen – eller er det i virkeligheden den spiller, der kan få selv de mest hærdede Serie A-tilskuere på San Siro til at rejse sig i stille ærefrygt?
I denne guide dykker vi ned i både historikken og nuet: fra prisernes kryptiske stemmesystemer til Messi og Ronaldos evige duel – og videre mod det næste kapitel, hvor nye stjerner banker på døren. Undervejs kaster vi naturligvis et italiensk spotlys over scenen; for uden Diego Maradonas Napoli-opvisninger, Kakás Milano-magi og Weahs historiske Ballon d’Or fra AC Milan ville fortællingen om “verdens bedste” aldrig være den samme.
Spænd støvlerne, find espressoen frem, og lad os sammen kortlægge den evige kamp om fodboldens absolutte kronjuvel.
Hvad vil det sige at være “bedst i verden”? Priserne, kriterierne og hvem der stemmer
Spørgsmålet om, hvem der reelt er verdens bedste fodboldspiller, afgøres som regel gennem to – på papiret uafhængige – kåringer, der kører side om side:
- FIFA’s officielle pris
- Ballon d’Or fra magasinet France Football
1. Fifa’s pris – Fra én pokal til flere logo-skift
| Periode | Navn | Vigtigste stemmegrupper |
|---|---|---|
| 1991-2009 | FIFA World Player of the Year | Landsholds-trænere & anførere |
| 2010-2015 | FIFA Ballon d’Or (fusion med France Football) | Trænere, anførere og udvalgte journalister |
| 2016-> | The Best FIFA Men’s Player | 25 % trænere, 25 % anførere, 25 % journalister, 25 % fans |
Ifølge Danmarks Nationalleksikon (Lex.dk) står Lionel Messi noteret for 8 FIFA-tilknyttede titler, mens Cristiano Ronaldo har 5. Det vidner om, hvor meget stemmemodellen og stemmebasen kan påvirke udfaldet – og om det vedvarende Messi/Ronaldo-duopol.
2. Ballon d’or – Fodboldens ældste individuel-pris
Ballon d’Or blev indstiftet af France Football i 1956 og afgøres i dag af et globalt panel af sportsjournalister. Reglens udvikling har haft stor betydning for, hvem der overhovedet kunne vinde:
- 1956-1994: Kun europæiske spillere i europæiske klubber
- 1995-2006: Åben for alle nationaliteter – men stadig kun spillere i Europa
- 2007->: Global åbenhed; alle spillere, uanset liga, er valgbar
Fra 2010-2015 var Ballon d’Or som bekendt fusioneret med FIFA’s trofæ (Wikipedia, da.), og stemmesystemet blev derfor delt mellemlandsholds-trænere, ‑anførere og journalister. TV 2 gennemgik i 2015, hvordan denne blanding af stemmer stadig resulterede i én ting: Messi/Ronaldo fra 2008 og frem (TV 2, 20.10.2015).
3. Bruddet i 2016 – To parallelle trofæer igen
Efter den seks år lange fusion relancerede FIFA sin egen pris allerede i 2016. DR’s overblik (DR, 09.01.2017) viser den første The Best-shortlist: Messi, Ronaldo og Griezmann – en påmindelse om, at trods nye logoer var de samme profiler stadig i fokus.
4. Hvad betyder “bedst” egentlig?
Der er ingen entydig formel, men tre hovedparametre går igen:
- Sæson vs. karriere
Priserne tildeles for seneste sæson/kalenderår, men stemmerne farves ofte af spillerens samlede legacy. - Individuelle nøgletal vs. holdtitler
Mål/assist pr. 90, xG/xA, “clutch moments” – sat op imod Champions League-pokaler, liga-triumfer og landsholdsguld. - Stemmesystemet
Journalister vægter taktik og kontekst anderledes end anførere og fans, mens blandede afstemninger (The Best) giver mere pluralitet – men også risiko for popularitetskonkurrencer.
Nogle af de citerede kilder er ældre end de seneste prisceremonier. De bruges her for at forklare reglerne og stemmemekanismerne; selve listen over vindere og aktuelle kandidater opdateres i de følgende afsnit.
Messi vs. Ronaldo: fakta, priser og hvorfor mange peger på Messi – men ikke alle
Messi 8 – Ronaldo 5 i FIFA-regi
Ifølge Lex.dk’s gennemgang af FIFA-kåringerne står Lionel Messi noteret for i alt otte triumfer, når man lægger alle tre formater sammen (FIFA World Player of the Year, FIFA Ballon d’Or og The Best FIFA Men’s Player). Cristiano Ronaldo har fem. Tallene er ubestridelige og udgør den mest håndgribelige målestok for, hvem der har høstet flest officielle FIFA-laurbær.
Ballon d’Or: 8 vs. 5
Regner man kun France Footballs Ballon d’Or, der siden 1956 har været den mest traditionsrige individuelle pris, står Messi nu også i spidsen med otte trofæer mod Ronaldos fem (status efter prisuddelingen 2023). Det cementerer argentinerens ry som den mest dekorerede spiller i prisernes verden (Wikipedia, Ballon d’Or).
Et duopol fra 2008 og frem
TV 2’s analyse fra 2015 beskrev, hvordan de to superstjerner – støttet af et stemmesystem med landsholdsanførere, -trænere og udvalgte journalister – nærmest lukkede afstemningerne af siden 2008. Kun Luka Modrić (2018) har for alvor brudt monopolet i Ballon d’Or/FIFA-kontekst siden da.
Argumenterne pro messi
- Playmaker + målscorer i én pakke – historisk højt antal både mål og assists pr. 90, ofte i samme sæson.
- Rekordmange individuelle priser – ikke kun FIFA/Ballon d’Or, men også guldstøvler, La Liga-rekorder m.m.
- Landsholdsgennembrud – Copa América 2021 og VM-triumfen 2022 eliminerede det sidste store “men”.
- Peak-dominans – 91 klubmål i kalenderåret 2012 og flere sæsoner med +1 mål/assist pr. kamp.
Argumenterne pro ronaldo
- Målmaskinen i flere ligaer – Portugal, England, Spanien og Italien. Suveræn Champions League-topscorer (rekord 140+ mål).
- Atletisk longevity – fortsat dobbeltdigit målscorer i slut-30’erne, uanset liga.
- Landsholdstitler – EM 2016 og Nations League 2019 sættes højt af mange eksperter.
- Clutch-profil – kendt for afgørende scoringer i knock-out-kampe, især i Champions League.
Hvad vægter man?
- Peak-niveau vs. konsekvent topniveau.
- Individuelle tal (mål/assist pr. 90, non-penalty xG/xA) vs. holdtitler.
- Slutrunder (VM/EM Copa) og Champions League-meritter.
- Stemmesystemer – journalister alene (Ballon d’Or) eller mix af anførere, trænere, medier og fans (The Best).
Konklusion: Efter VM 2022 hælder de fleste rangeringer mod Messi, fordi han nu både fører på samlede priser og har landsholdstitlen i hus. Alligevel vil mange fodboldhjerner – især dem der lægger maksimalt vægt på mål og karrierens bredde over flere ligaer – stadig argumentere, at Cristiano Ronaldo er den ypperste afslutter, Champions League-konge og dermed stadig helt legitim kandidat til titlen “den bedste”.
Den nye konge? Haaland, Mbappé, Bellingham eller Vinícius – sådan vurderer vi kandidaterne i 2026
Efter næsten halvandet årti, hvor Messi vs. Ronaldo var selve fortællingen, befinder vi os nu i et flydende landskab, hvor flere unge superstjerner kæmper om tronen – men hvor de etablerede kåringer stadig spiller efter hver deres regler.
Fra duopol til dynamisk felt
• Luka Modrić brød dominansen i 2018 (Ballon d’Or)
• Robert Lewandowski tog The Best FIFA Men’s Player i både 2020 og 2021
• Lionel Messi vendte tilbage som vinder af Ballon d’Or 2023 og The Best 2022 – hårfint foran Erling Haaland
Som Lex.dk opsummerer, har The Best FIFA Men’s Player siden 2016 været FIFA’s egen pris, mens Ballon d’Or fortsat uddeles af France Football. Derfor kan – og har – de to trofæer peget på forskellige vindere afhængigt af stemmegrupper og de perioder, de vurderer.
Kandidaterne, som kan regere i 2026
- Erling Haaland (Manchester City, Norge)
Rekordknuser i 2022/23 med +50 mål
Champions League- og treble-vinder
Suveræn non-penalty xG og dominans i feltet - Kylian Mbappé (Paris Saint-Germain, Frankrig)
VM-vinder 2018, hattrick i VM-finalen 2022 og turneringens topscorer
Konsistent +1 mål/assist pr. 90 i Ligue 1 og CL
Kan få endnu et VM (2026) og et EM (2024) som scenegulv - Jude Bellingham (Real Madrid, England)
Two-way motor og matchvinder-gen i 10’er-rollen
Dobbeltcifret mål/assist allerede som 20-årig
Potentiel landsholdsleder ved EM 2024 og VM 2026 - Vinícius Júnior (Real Madrid, Brasilien)
Uovertruffen 1-mod-1 og konge af CL-knockout-runder
Stor andel i Madrids mål via skabte chancer og drawn fouls
Copa América 2024 og VM 2026 kan løfte hans narrativ
Hvad tipper vægtskålen i kåringerne?
- Champions League-præstationer: fortsat den tungeste klubmålestok
- Store landsholdsslutrunder: VM, EM og Copa América giver uvurderlig prestige
- Individuelle nøgletal: mål/assist pr. 90, andel i holdets mål, xG/xA, clutch-bidrag i knockout-kampe
- Narrativet: “sæsonens øjeblik” – finalemålet, den ikoniske dribletur, rekordknusningen
Stemmesystemerne – Detaljen der kan afgøre det
Ballon d’Or: udelukkende internationale journalister.
The Best: 25 % landsholdsanførere, 25 % landstrænere, 25 % journalister, 25 % fan-afstemning (jf. DR’s gennemgang ved relanceringen i 2016).
Små forskelle i stemmebasen – og i hvilken periode der bedømmes – kan derfor give to forskellige vindere samme år.
Fremskrivning mod 2025/26
Den næste “uomtvistelige” konge vil højst sandsynligt være den spiller, som i den samme sæson:
- fører sit hold dybt i – eller vinder – Champions League,
- topper de offensive metrics i egen liga, og
- brænder igennem ved en slutrunde (EM 24, Copa 24, VM 26).
Med andre ord: kombinerer Haaland sin målmaskine med et norsk EM/VM-eventyr, eller leverer Mbappé endnu et ikonisk landsholdsøjeblik, kan kabalen falde til deres fordel. Bellingham og Vinícius har på deres side Real Madrids Champions League-DNA – og begge kan ride videre på stærke landsholdsårgange.
NB: Konkret statistik, trofæ-status og seneste prisvindere bør opdateres ved publicering, så artiklen afspejler sidste sæsons resultater.
Italiensk vinkel: Serie A’s fingeraftryk på verdens bedste – fra Maradona og Weah til Kaká og nutidens stjerner
Når talen faler på “verdens bedste fodboldspiller”, har Italien og Serie A sat dybe spor i prisernes historiebøger – både gennem stjerner, der vandt, og ikoner, der aldrig fik chancen. Her er den korte, men vigtige, italienske rejse gennem Ballon d’Or-landskabet.
Før regelændringen: De forbigåede giganter
Ballon d’Or kunne indtil 1995 kun tildeles europæiske spillere i europæiske klubber. Derfor stårDiego Maradona (Napoli) og Pelé som de mest citerede “uofficielle vindere” – de dominerede Serie A (hhv. Napoli) og verdensfodbolden, men var formelt udelukket fra konkurrencen.
Det er en vigtig huskenote, når nutidige debatter måler tværs over epoker.
1995: Den første ikke-europæer – Og han bar rød-sort
Efter regelændringen slog George Weah (AC Milan) straks til og skrev sig ind somden første ikke-europæiske vinder i 1995 – et af de mest ikoniske Serie A-øjeblikke i Ballon d’Or-historien.
Serie a-vinderne – En guldstribe af trøjer og triomfer
- Roberto Baggio – Juventus, 1993
- George Weah – AC Milan, 1995 (første ikke-europæer)
- Pavel Nedvěd – Juventus, 2003
- Andrij Sjevtjenko – AC Milan, 2004
- Fabio Cannavaro – Italiens VM-kaptajn 2006, formet i Parma/Inter/Juve før Real Madrid
- Kaká – AC Milan, 2007
I Ballon d’Or’s klubstatistik (France Football/Wikipedia) er Juventus og Milan fortsat blandt de mest vindende klubber nogensinde – en påmindelse om Serie A’s historiske tyngde, selv omde seneste vinderparader hovedsageligt er gået til La Liga og Premier League-stjerner.
Nutidens scenetæppe: Serie a som udstillingsvindue – Igen
Selv om Messi vs. Ronaldo og den nye garde (Haaland, Mbappé m.fl.) i dag huserer uden for Italien, er Serie A langt fra færdig med at producere kandidater:
- Lautaro Martínez – anfører og topscorer i Inters nyeste titeljagt
- Rafael Leão – AC Milans x-faktor med fart, flair og fremtidigt Ballon d’Or-potentiale
- Khvicha Kvaratskhelia & Victor Osimhen – Napolis elektriske duo, der genoplivede “scudetto-magien”
- Federico Chiesa & Dušan Vlahović – Juves håb om at genfinde storhed og stemmer
Vil du mærke “verdens bedste” på tæt hold, er stadionoplevelsen i Italien stadig noget særligt:San Siro i Milano vibrerer, Allianz Stadium i Torino leverer lysshow og koreografier, mensStadio Diego Armando Maradona i Napoli emmer af fodbold-helgenens ånd. Med andre ord: Serie A er fortsat laboratoriet, hvor de næste Ballon d’Or-fortællinger kan begynde.
Det evige spørgsmål om “bedst”
Historieforskeren Torben Aakjær satte i 2022 Maradona, Pelé og Beckenbauer øverst på sin internationale all-time-liste (Historie-online). Hans rangering illustrerer,at kriterier, tid og personlig smag altid farver dommen. Og det gælder også for dig,der måske netop har stået på Curva Sud og set Leão tage fart – eller på Distintii Napoli og hørt publikum synge Maradonas navn.
Tip til skribenten: Krydr gerne artiklen med små anekdoter fra dine egne stadionbesøg -lyden af “Il Cielo è sempre più blu” på Maradona-stadion eller følelsen, daKaká drev bolden frem mod Curva Nord i 2007. Det er i de øjeblikke, Serie A gørdiskussionen om “verdens bedste” helt nærværende.
