Parma

Parma Calcio 1913 er en traditionsrig fodboldklub fra den norditalienske by Parma, der i dag spiller i Serie A efter den direkte oprykning fra Serie B i sæsonen 2023-2024. Klubben blev grundlagt i december 1913 og har siden tilkæmpet sig en markant plads i både italiensk og europæisk fodboldhistorie. I løbet af 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne oplevede Parma sin hidtil største titelperiode, hvor holdet vandt otte betydende trofæer – herunder to UEFA-Cups, én UEFA Cup Winners’ Cup og tre udgaver af Coppa Italia – og etablerede sig som en af de såkaldte ”Sette Sorelle” i Serie A.

Klubbens historie er præget af dramatiske op- og nedture: økonomiske problemer, to konkurser og efterfølgende genfødsler i henholdsvis 2004 og 2015, tre lynhurtige oprykninger fra Serie D til Serie A mellem 2015 og 2018 – en præstation ingen anden italiensk klub har overgået – og siden 2020 et amerikanskmajoritetsejerskab under Krause-familien. Trods kriser har Parma bevaret en klar identitet med sin karakteristiske hvide trøje prydet af det sorte kors, de gule og blå byfarver samt hjemmebanen Stadio Ennio Tardini, landets tredjeældste aktive stadion.

Parma er ikke kun et førstehold på grønsværen; bag klubben ligger et omfattende ungdomsarbejde, en voksende kvindesatsning, et internationalt netværk via European Club Association og en engageret fanbase, hvor især ultras-gruppen Boys Parma 1977 sætter kulør på Curva Nord. Nedenfor følger en dybdegående gennemgang af alle facetter af klubben – fra de tidligste år til nutidens organisation – struktureret i emneopdelte afsnit for at give et mest muligt dækkende billede af Parma Calcio 1913.

Historisk oversigt

Grundlæggelsen og de første år (1913-1945)

Klubben tog sine første skridt den 27. juli 1913 som Verdi Foot Ball Club – opkaldt efter den lokale komponist Giuseppe Verdi og iført gule og blå kvarte trøjer, der matchede byens traditionelle farver fra hertugdømmets tid. Den 16. december samme år blev navnet ændret til Parma Foot Ball Club, og holdet skiftede til den hvide trøje med sort kors, som hurtigt blev et ikon i italiensk fodbold.

Efter Første Verdenskrig debuterede Parma i organiseret liga­fodbold i sæsonen 1919-1920, og arbejdet med klubbens kommende hjemmebane, Stadio Ennio Tardini, startede i 1921. I 1924-1925 kom den første oprykning til landets øverste række, men opholdet blev kort. Klubben stiftede bekendskab med Serie B som stiftende medlem i 1928-1929; i 1930 antog man navnet Associazione Sportiva Parma og bevægede sig herefter hovedsageligt mellem Serie B og Serie C. Under Anden Verdenskrig deltog holdet i Campionato Alta Italia 1944, hvorefter den ordinære ligastruktur blev genoptaget.

Efterkrigstid, nedrykninger og genopbygning (1946-1968)

Efter krigen fulgte tre sæsoner i Serie B, men i 1948-1949, 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne svingede Parma hovedsageligt mellem Serie B og Serie C. Niendepladsen i Serie B i 1954-1955 var på det tidspunkt klubbens bedste resultat. I 1953-1954 rykkede holdet op fra Serie C, anført af den slovakiske træner Čestmír Vycpálek og angriberen Július Korostelev, mens Paolo Erba i 1956-1957 sikrede titlen som Serie B-topscorer.

Midt- og slut-1960’erne blev dystre: nedrykning til Serie D i 1966 og økonomisk kollaps i 1968, hvor byretten satte Parma i likvidation. Navnet blev ændret til Parma Football Club, men resultaterne udeblev, og den sportslige licens blev i 1970 overtaget af Associazione Calcio Parmense, der samtidig antog navnet Parma Associazione Calcio og genindførte den klassiske crociata-trøje.

Serie C- og Serie B-pendul (1969-1989)

1970’erne bød på hyppige oprykninger og nedrykninger mellem Serie C og Serie B, bl.a. to play-off-sejre i Vicenza mod Udinese (1973) og Triestina (1979), i det sidste tilfælde med to mål af en purung Carlo Ancelotti. 1980’erne indledtes med to Serie C-titel­triumfer i 1983-1984 og 1985-1986; sidstnævnte under Arrigo Sacchi, som året efter blev hentet til AC Milan efter at have ført Parma til en bemærkelsesværdig cup-sejr over netop Milan.

I 1989 ansatte præsident Ernesto Ceresini den lovende Nevio Scala, og selv om Ceresini døde kort efter sæsonstart, kulminerede arbejdet med oprykningen til Serie A i maj 1990 via en 2-0-sejr over lokalrivalen Reggiana.

Guldalderen under Parmalat (1990-2004)

Efter ascensionen til Serie A overtog mælkekoncernen Parmalat ejerskabet, og finansiel styrke omsattes til sportslig succes. Under Scala sikrede Parma:

• Coppa Italia 1991-1992 (finalesejr over Juventus)
• UEFA Cup Winners’ Cup 1992-1993 (3-1 mod Royal Antwerp på Wembley)
• UEFA Super Cup 1993 (2-1 sammenlagt mod AC Milan)
• UEFA Cup 1994-1995 (dobbeltfinale mod Juventus)

Scala forlod klubben i 1996 og blev afløst af Carlo Ancelotti, der i 1996-1997 førte Parma til andenpladsen i Serie A – klubbens bedste ligaplacering nogensinde – samt til sin første Champions League-deltagelse. Alberto Malesani tog over i 1998, og i 1998-1999 erobrede Parma en sjælden italiensk-europæisk dobbelt: UEFA Cup (3-0 mod Marseille) og Coppa Italia. Sejren i Supercoppa Italiana 1999 over Milan fuldendte treble-ambitionerne på hjemmefronten.

Frem mod 2004 fulgte yderligere en Coppa Italia (2001-2002), men Parmalat-skandalen samme årti knuste det økonomiske fundament; forgældningen kulminerede i 2004, hvor klubben blev sat under administrativ kontrol.

Administration, Ghirardi-æra og første konkurs (2004-2015)

Parma FC blev stiftet som nyt selskab i juni 2004, bevarede Serie A-pladsen og nåede UEFA Cup-semifinalen 2004-2005. I januar 2007 købte Tommaso Ghirardi klubben, men resultaterne dalede, og i 2008 rykkede Parma for første gang ned i Serie B.

Med Francesco Guidolin ved roret vendte klubben straks tilbage til Serie A (2009-2010) og noterede et ottendeplads­comeback. Roberto Donadoni leverede tre top-10-placeringer i træk (2012-2014), men da licens­kravene til Europa League 2014-2015 ikke blev opfyldt pga. manglende skattebetalinger, kom en lavine af økonomiske problemer. Den 19. marts 2015 blev Parma erklæret konkurs med gæld på 218 mio. €.

Genfødsel og tre lynoprindringer (2015-2018)

I juli 2015 etableredes S.S.D. Parma Calcio 1913, ejet af investor­gruppen Nuovo Inizio og fan-selskabet Parma Partecipazioni Calcistiche. Nevio Scala blev præsident, og Luigi Apolloni cheftræner. Debutsæsonen i Serie D sluttede ubesejret med 94 point og oprykning til Lega Pro. I 2016-2017 blev holdet nummer to, men sikrede Serie B via play-off-finalesejr over Alessandria. Sæsonen 2017-2018 sluttede med direkte oprykning til Serie A, og Parma skrev historie som den første klub til tre sammenhængende oprykninger fra D til A.

Ejer­skifte, ny nedrykning og dagens status (2018-2025)

Efter en kortvarig kinesisk majoritet under Desports-gruppen (2017-2018) generhvervede Nuovo Inizio kontrollen i oktober 2018. I september 2020 solgte ejerkredsen hovedparten til det amerikanske Krause Group, der fortsat sidder på 90 % af aktierne. Sportsligt fastholdt Parma Serie A-pladsen til 2020-2021, men endte sidst og rykkede ned i Serie B. Tre sæsoner senere – i 2023-2024 – vandt klubben Serie B for første gang og sikrede endnu en top-række­billet med to runder tilbage.

Identitet, farver og symboler

Klubfarvernes udvikling

Parmas farvehistorik kan opsummeres således:

• 1913: Gule og blå kvarterede trøjer (Verdi FBC)
• 1913-1951: Hvid trøje med sort kors (maglia crociata)
• 1951-1958: Gule/blå striber og senere blå trøjer med gule ærmer (overtroisk skift)
• 1958-1983: Korset vender tilbage, dog erstattet af hvid trøje med gule/blå detaljer fra 1983
• 1998-2004: Gul-blå horisontale striber som hjemmebanedragt i Parmalats glansperiode
• 2004-nu: Permanent tilbagevenden til kors-trøjen, flankeret af alternative gule/blå designs

Logo-historik

Fra 1970 til starten af 2000’erne anvendte klubben det klassiske skjold med sort kors samt gule og blå striber. I 2000-2001 forsøgte man en kortlivet re-branding med et prangende gult oksehoved, som dog blev skrottet efter kritik. Seneste større redesign kom i 2015, hvor fans via afstemning valgte et skjold med sort kors på hvid baggrund og gul-blå kant. I 2016 genoptog Parma det historiske kors/stribe-emblem tilpasset den nye selskabsbetegnelse.

Inno og nummer 12

Klubbens officielle hymne er ”Il grido di battaglia” af Gigi Stok; ved indløb på Tardini spilles ofte Verdis triumfmarch fra Aida. Trøjenummer 12 er siden 2002-2003 reserveret klubbens fans som symbol på den tolvte mand.

Stadion og øvrige faciliteter

Stadio Ennio Tardini

Åbnet: 1923
Kapacitet: 27 906 (aktuelt 22 885 pga. delvis lukning af Curva Sud)
Arkitekt: Ettore Leoni
Særlige kendetegn: Art Nouveau-inspireret triumfbue ved hovedindgangen, rektangulær ombygning efter Serie A-oprykningen 1990.

Tardini er Italiens tredjeældste aktive stadion og har, ud over fodbold, tidligere huset rugby og andre sportsgrene. En plan om et helt nyt stadion i Baganzola i 1990’erne blev opgivet til fordel for løbende moderniseringer af det eksisterende anlæg.

Centro Sportivo di Collecchio

Parmas træningsanlæg, 15 km sydvest for stadion, rummer syv baner (fem naturgræs, én kunstgræs udendørs, én overdækket), separate faciliteter til førstehold og ungdom, fitnesscentre og en mindre tribune til Primavera-kampe. Siden 2018 er centret ejet direkte af klubben.

Organisation og ejerskab

Ejerskabsstruktur (2025)

Krause Group styres af Kyle Krause, der ligeledes fungerer som klubpræsident. Nuovo Inizio blev dannet i 2015 af blandt andre Guido Barilla og Gian Paolo Dallara, mens Parma Partecipazioni Calcistiche er et fan-selskab åbent for folke­aktionærer.

Økonomiske nøgletal

Parma har siden 1997 optrådt seks gange i Deloitte Football Money League; den bedste placering var nummer 13 i år 2000, og den højeste registrerede omsætning var 75,3 mio. € i 2001.

Medlemskab i ECA

Klubben er fuldgyldigt medlem af European Club Association og deltager i organisationens fora for sportslig og kommerciel udvikling.

Sportslige meritter

Oversigt over titler

Placeringer i Serie A

Parma har deltaget i 28 sæsoner på øverste niveau (inkl. en før Serie A’s etablering), med 18 sammenhængende fra 1990-1991 til 2007-2008. Bedste resultat er andenpladsen i 1996-1997.

Statistik og rekorder

Holdrekorder

• Flest Serie A-point på én sæson (2-point-system): 55 i 1996-1997
• Flest sejre i træk i Serie A: 7 (april-maj 2012)
• Længste ubesejrede liga­sæson: Hele Serie D 2015-2016 (38 kampe)

Individuelle rekorder

Trup og stab

Førsteholdstruppen 2025-2026

Rosa og numre er opdateret 14. juli 2025. Listen offentliggøres i sin helhed på klubbens officielle hjemmeside.

Teknisk stab (9. juni 2025)

• Manager: Carlos Cuesta
• Assisterende træner: Rui Sá Lemos
• Teknisk koordinator: Javier Álvarez Aceña
• Fysisk træner: Alberto Pasini
• Målmandstræner: Nicola Pavarini

Ungdoms- og kvindefodbold

Primavera og akademi

Parmas ungdomssektor tæller hold fra Primavera ned til Pulcini. Klubben har vundet to italienske mesterskaber i Allievi-kategorien (2003-2004, 2012-2013) og en Supercoppa Allievi (2013). Akademiet samarbejder bl.a. med slovenske Gorica og italienske Gubbio.

Kvindesatsningen

Kvindeafdelingen blev etableret i 2015. Holdet strøg fra Eccellenza Emilia-Romagna til Serie C, rykkede kortvarigt ned, men vendte tilbage i 2021-2022. I juni 2022 overtog Parma Empolis licens og trådte ind i Serie A.

Tifoseria

Fan­kultur og grupper

Parma-fanbasen omfatter Centro di Coordinamento dei Parma Club, Associazione Petitot og ultras-gruppen Boys Parma 1977. Ifølge StageUp/Ipsos (2020-2021) har klubben omtrent 138 000 tilhængere.

Curva Nord – Matteo Bagnaresi

Siden 2008 har den nordlige endetribune båret navnet på Matteo Bagnaresi, en Boys-supporter der omkom ved et trafik­uheld på vej til en kamp mod Juventus.

Venskaber og rivaler

• Gemellaggi: Sampdoria, Empoli; venskaber med Catania, Bordeaux og Rapid Vienna-gruppen Tornados.
• Historiske venskaber: Modena, Piacenza, Spezia (senere rivaliseringer).
• Hovedrivaler: Reggiana (Derby dell’Enza), Bologna (Derby dell’Emilia), Juventus, Genoa, Torino, Vicenza, Carrarese, Cremonese.

Managers og præsidenter

Udvalgte cheftrænere

• Nevio Scala (1989-1996) – fire store trofæer
• Carlo Ancelotti (1996-1998) – Serie A-sølv
• Alberto Malesani (1998-2001) – UEFA Cup & Coppa Italia 1999
• Cesare Prandelli (2002-2004) – topplaceringer før Parmalat-krakket
• Roberto Donadoni (2012-2015) – syv sejre i træk-rekord

Seneste præsidenter

Parma i populærkulturen

På film optræder Parma som sidste station for Oronzo Canà i kultkomedien ”L’allenatore nel pallone” (1984) og som vært for en Juventus-ultras i ”Tifosi” (1999). I musik findes en reference i Claudio Bisios nummer ”Sapore di pinne” (1991), mens anime-serien ”Capitan Tsubasa Road to 2002” lader Kojiro Hyuga debutere i Serie A mod Parma.

Konklusion

Med en historie fyldt af både triumfer og tragedier har Parma Calcio 1913 udviklet sig til et symbol på vedholdenhed i professionel fodbold. Klubben har markeret sig med europæiske pokaler, en unik trøjeidentitet og en loyal fanbase, der fulgte holdet ned i amatørrækkerne og tilbage til Serie A. Under Krause-familiens ejerskab står Parma over for nye udfordringer i en moderne fodboldverden, men arven fra såvel Gialloblù-farverne som den sorte kors-trøje vidner om, at klubben fortsat hviler på solide historiske rødder.