Modena FC

Modena Football Club 2018, i daglig tale blot Modena, er en af Italiens mest traditionsrige fodboldinstitutioner. Klubben har rødder helt tilbage til 5. april 1912, hvor den opstod gennem en fusion mellem to lokale skole- og universitetsforeninger. På trods af dramatiske op- og nedture, økonomiske kriser, nedrykninger, en konkurs i 2017 og en komplet genfødsel i 2018 har de gul-blå fastholdt en markant rolle i italiensk fodboldhistorie med hele 28 sæsoner i landets øverste række, 53 i Serie B og meritter på både nationalt og internationalt plan.

Modena er i dag hjemmehørende i Serie B efter at have vundet Serie C – Girone B i sæsonen 2021-22 og siden stabiliseret sig i den næstbedste række. Klubben betragtes som den mest prestigefyldte sportsklub i provinsen, rangerer nummer 21 på den samlede italienske traditionsliste og indtager fjerdepladsen i Serie B’s evighedstabel. Gennem tiderne har navne som Attilio Fresia, Enzo Menegotti, Chinesinho, Sauro Frutti, Luca Toni, Marco Ballotta og senest Pablo Granoche sat deres præg på et hold, der har udviklet sig fra lokalstudenter til en markant aktør i den professionelle fodboldverden.

Med de karakteristiske gule trøjer, den ikoniske canarino-maskot og hjemmekampe på Stadio Alberto Braglia har Modena FC etableret en stærk identitet, som dyrkes lidenskabeligt af klubbens tilhængere – de såkaldte canarini eller geminiani. Nedenfor følger en dybdegående leksikonartikel, der kronologisk og tematisk gennemgår alle væsentlige facetter af klubben – fra historiske højdepunkter til organisation, struktur, rekorder, fan-kultur og meget mere.

Historisk udvikling

Stiftelsen og de helt tidlige år (1912-1914)

Modena blev skabt 5. april 1912 gennem en sammenslutning af Associazione Studentesca del Calcio og Audax Foot Ball Club. Farverne gult og blåt blev fastlagt fra begyndelsen; de første kampe blev spillet på byens gamle velodrom-område. Klubben deltog straks i Prima Categoria 1912-13, hvor niveauet var landets højeste. Resultaterne var beskedne med kun én sejr – et lokalt opgør mod Bologna – før krigsår og omstruktureringer satte ind.

Årene under Første Verdenskrig og Coppa Federale

På trods af krigen fortsatte fodbolden i reduceret form. I 1916 vandt Modena Coppa Federale, efter at holdet blandt andet havde besejret Bologna og spillet sig frem til en tæt finale mod Genoa. Værnepligtige topspillere fra hele landet – tilknyttet den lokale XX Autoparco – gav truppen et exceptionelt kvalitetsløft.

Konsolidering og uro i 1920’erne

Efter krigen sikrede Modena sig flere regionale mesterskaber og fik en plads i den daværende Lega Nord. I 1921 stemte klubben – som mange andre topklubber – for at alliere sig med den oprørske CCI-liga. Sportsligt kulminerede perioden med et stærkt 4. plads-resultat i 1921-22 samt en intens titelduel mod Genoa i sæsonen 1924-25, hvor ungarerne Róbert Winkler og Dezső Tichovszky forstærkede offensiven.

Førkrigstidens op- og nedrykninger (1930’erne)

Modena var blandt de 18 klubber i den nystiftede Serie A 1929-30, men økonomiske vanskeligheder udløste den første nedrykning til Serie B i 1931-32. Efter fem sæsoner vendte canarini tilbage til A-rækken i 1937-38, men nedrykningen ramte på ny i 1940-41. I perioden blev klubbens stadion indviet (1936) og senere navngivet efter olympiasvinderen Alberto Braglia.

Efterkrigstidens storhed (1946-49)

Sæsonen 1946-47 står som Modenas sportslige højdepunkt: tredjepladsen i Serie A, blot to point fra Juventus og bag det legendariske Grande Torino. Holdet slog både Juventus, Inter og Roma og hentede dobbeltsejre over Lazio og Fiorentina. Året efter blev det til en femteplads samt sejr i Torneo Internazionale dell’Amicizia i Genève. Men interne kriser kostede dyrt, og i 1948-49 fulgte nedrykningen til Serie B.

Nedtrapning og første besøg i Serie C (1950’erne)

1950’erne var præget af konstante men forgæves oprykningsforsøg. Sponsoratet fra olie-firmaet Zenit i 1957 gav et økonomisk boost, men resultaterne forblev ustabile. Da Zenit trak sig, fulgte i 1959-60 den første nedrykning til Serie C.

Elevatorholdet (1960’erne)

Med Enrico Pagliaris målmaskine og den brasilianske Chinesinho vendte Modena hurtigt tilbage til både Serie B og Serie A. Sæsonen 1963-64 sluttede dog med et dramatisk playoff-nederlag til Sampdoria, hvorefter holdet forblev i Serie B resten af årtiet. Internationalt nåede canarini som gruppemestre til kvartfinalerne i Coppa Piano Karl Rappan 1963-64.

Krise og dobbelt nedrykning (1970’erne)

Nye finansielle problemer foranledigede et frit fald til Serie C2 i 1978-79 – klubbens historisk laveste placering. Kun tre år senere var den imidlertid tilbage i C1, og i 1974-75 lykkedes en ny oprykning til Serie B, anført af Roberto Bellinazzi, alias Baffo-gol.

Genrejsning, pokal­triumfer og endnu en slingrekurs (1980’erne)

Investor Francesco Farina stabiliserede økonomien, og under Luigi Mascalaito rykkede Modena i 1985-86 op i Serie B. Årtiet huskes især for de to sejre i Coppa Anglo-Italiana 1981 og 1982, hvor engelske Poole Town og Sutton United blev nedkæmpet. Trods sejrene i udlandet fulgte endnu en nedrykning i 1987-88.

Fra defensiv rekord til dobbeltnedtur (1990’erne)

Renzo Ulivieri førte i 1989-90 holdet op i Serie B med en rekorddefensiv på blot ni indkasserede mål i 34 kampe. Efter turbulente sæsoner med hyppige trænerskift og økonomiske problemer rykkede Modena i 1993-94 ned i C1 og året efter – via play-out-nederlag til Massese – helt i C2, før en administrativ redning sikrede status quo i C1.

Den gyldne dobbelt­oprykning og Serie A-comeback (2000-2004)

Gianni De Biasi skabte klubbens seneste glansperiode. I 2000-01 vandt Modena Serie C1 og Supercoppa di Serie C, og i 2001-02 fulgte direkte oprykning til Serie A – første besøg siden 1964. Premieresejren 2-1 over Roma på Stadio Olimpico står som et ikonisk øjeblik. Sæsonen 2002-03 endte med overlevelse via bedre indbyrdes statistik end Atalanta og Reggina, men året efter betød interne uroligheder og trænerskifte (Malesani/Bellotto) en ny nedrykning.

Stabilitet i Serie B og gradvis tilbagegang (2005-2016)

Fra 2004 til 2016 tilbragte Modena 12 sammenhængende sæsoner i den næstbedste række. Cristian Bucchis 29 mål i 2005-06 bragte holdet i playoff, mens Pablo Granoche blev delt topscorer i hele Serie B 2014-15. Trods enkelte top-6-kampagner var tendensen faldende, og i 2015-16 led holdet under trænereksperimentet med Hernán Crespo (første udenlandske chef siden 1969) og rykkede ned i Lega Pro.

Konkursen 2017 og eksklusionen

2017-18 udviklede sig til et mareridt: insolvens, manglende stadionleje, fire 0-3-nederlag på skrivebordet og spillerstrejker. Den 6. november 2017 ekskluderede Lega Pro klubben, og 28. november erklærede domstolen Modena konkurs. FIGC inddrog efterfølgende licensen, og alle spillere blev frigivet.

Genfødsel som Modena FC 2018

Kommunen åbnede for nye projektforslag, og konsortiet Pro Modena – med Carmelo Salerno, Romano Amadei, Romano Sghedoni og DS Doriano Tosi – vandt udbuddet. Som Modena Football Club 2018 startede man i Serie D 2018-19. Holdet nåede playoff-finalen efter pointlighed med Pergolettese, men opnåede senere oprykning via ripescaggio til Serie C.

Tilbage i de professionelle rækker (2019-2021)

I den første sæson tilbage i Serie C skiftede Modena træner fra Mauro Zironelli til Michele Mignani og sluttede som nummer 9. Klubben valgte – på grund af COVID-19-suspensionen – at takke nej til playoff i sommeren 2020. Sæsonen 2020-21 endte med en fjerdeplads og playoff-exit mod AlbinoLeffe. Umiddelbart efter overtog familien Rivetti (Rivetex) ejerskabet; DS Davide Vaira og træner Attilio Tesser blev hentet ind.

Rekordløb og Serie B-oprykning (2021-2022)

Tesser orkestrerede 14 ligasejre i træk – Serie C-rekord – hvilket bragte Modena forbi lokalrivalerne Reggiana og til førstpladsen i Girone B. På sidste spilledag blev titlen og direkte oprykning til Serie B 2022-23 sikret, efterfulgt af triumf i Supercoppa di Serie C.

Nutidige udfordringer (2022-2025)

Sæsonen 2022-23 gav en midterplacering i Serie B og exit i Coppa Italia til Cremonese. Klubben og Tesser skiltes, og Paolo Bianco overtog, men blev fyret i april 2024 efter en sejrstørke på tre måneder. Pierpaolo Bisoli reddede overlevelsen; Andrea Catellani kom ind som ny sportsdirektør. I 2024-25 blev Bisoli fyret i november, hvorefter Primavera-træner Paolo Mandelli sikrede endnu en redning, før ansvaret i sommeren 2025 blev givet til Andrea Sottil.

Identitet, farver og symboler

Klubfarver

Gult og blåt – ofte kaldet gialloblù – har alle dage været kernen i Modenas visuelle identitet. Hjemmekittet består typisk af en kanariegul trøje med marineblå shorts og sokker. Ude- og tredjesæt varierer: blå, hvid, rød, sort, grå eller lyseblå varianter har optrådt gennem historien.

Logo-historik

• 1913-1919: Dobbelt cirkelskjold med byvåben og teksten “MODENA FOOT-BALL CLUB”.
• 1919-1927: Ancile med gule og blå striber samt påskriften “FBC MODENA”.
• 1946- : Det klassiske delt gult/blåt ancile med monogrammet FCM og “1912” i guld – det mest varige våben.
• Centenaret 2012: Monogrammet FCM flettet ind i tallet 100.
• 2018-2019: Kun FCM-monogrammet (det oprindelige logo var under kuratel).
• 2022- : Et stiliseret gult canarino-motiv med blåt navn og stiftelsesår.

Mascot og kaldenavne

Canarini (kanariefuglene) er både øgenavn og maskot. Figuren “Ghirlo”, iført trøje 10, ledsagede kampene 2013-17. Desuden kaldes spillerne geminiani, efter byens skytshelgen Sankt Geminianus.

Sange og hymner

• “Inno del Modena” (1920’erne, Remo Zanasi)
• “Canarino va” (1964, Equipe 84)
• “Avanti Canarini” (1975)
• “Grande Modena!!” (1989)
• “Magico Modena” (2003)
• “Il Braglia Canta” (2014)
• “Sangue Gialloblù” (2020)

Stadion og faciliteter

Stadio Alberto Braglia

Åbnet 1936 som “Comunale”, opkaldt 1938 efter Cesare Marzari og i 1957 efter den tre-dobbelte OL-guldvinder Alberto Braglia. Stadionet har gennem hele klubbens historie ligget på samme grund som det gamle velodrom. Konflikten i 2017 medførte en midlertidig fraflytning, men banen er nu igen Modenas faste hjemmebane.

Træningscentre

• Antistadio Giuseppe Zelocchi – primært førsteholdstræning.
• Campo Mario Magotti (Marzaglia) – sekundært anlæg.
• Campo Allegretti (San Damaso) – sommervenligskampe.
• Ungdom: faciliteter i Saliceta San Giuliano og ved Campo Giorgio Rognoni (Madonnina-kvarteret).

Organisation og ledelse

Seneste ejerstruktur

Siden 2021 har Rivetex-familien under Stefano Rivetti kontrolleret klubben, efter at have overtaget fra byggemateriale-koncernen Kerakoll. Formand er Carmelo Salerno.

Klubbens administrative nøglepersoner (uddrag)

Legendariske præsidenter og trænere

• Francesco Farina – ti år i spidsen (1984-94), to Anglo-Italian Cups.
• Beppe Nino Banzi – tre A-oprykninger, to Serie B-titler.
• Leandro Remondini – 177 kampe på trænerbænken (rekord).
• Gianni De Biasi – Serie C1-vindere 2001, Serie B-oprykning 2002, overlevelse i Serie A 2003.

Meritter og titler

Nationale ligaer

Supercaps og pokaler

• Supercoppa di Serie C: 2001, 2022
• Coppa Emiliana: 1916-17

Internationale sejre

• Coppa Anglo-Italiana: 1981, 1982 (rekorddeltager)
• Torneo Internazionale dell’Amicizia: 1947 (Genève)

Statistik og rekorder

Deltagelse i turneringer

Holdrekorder

• Flest sejre i træk: 14 (Serie C 2021-22)
• Største sejr: 6-0 mod Livorno (Serie A 1929-30)
• Største nederlag: 1-9 mod Lazio (Serie A 1931-32)

Individuelle rekorder

Hall of Fame – “Leggende Gialloblù”

• Marco Ballotta – målvogter, 1984-90 og 2001-05
• Giorgio Frezzolini – målmand, 2005-15
• Mauro Mayer – forsvar, 1999-2004
• Paolo Ponzo – midtbane, 2000-05
• Andrea Bergamo – forsvar, 1987-93
• Alex Pinardi – midtbane, 2008-11
• Sauro Frutti – angriber, 1984-87
• Diomansy Kamara – angriber, 2001-02

Tifoseria og kultur

Organiseret fan-miljø

Hjemmebanens Curva Sud, fra 2000 dedikeret til Luigi Montagnani, er centrum for det organiserede liv. Efter opløsningen af gruppen Curva Sud i 2014-15 er Vecchie Brigate 1975 og Quei Bravi Ragazzi 1912 de mest fremtrædende bannere.

Venskaber

• Venezia – historisk tæt alliance med fælles bannerparader.
• Messina – venskab fra slut-80’erne.
• Siviglia – international forbindelse fra midt-00’erne.

Rivaliseringer

• Derby della Secchia – Bologna (mest intense opgør).
• Derby del Secchia – Reggiana.
• Lokale naboer: Sassuolo og Carpi.
• Regionale: Parma, SPAL (Derby Estense), Cesena, Ravenna, Rimini.
• Interregionale: Mantova (Derby della Bassa), Genoa, Atalanta, Verona, Vicenza m.fl.

Modena på lærredet

I Vittorio De Sicas filmklassiker “Ladri di biciclette” (1948) passerer en lastbil fuld af Modena-fans de to hovedpersoner på vej til kampen Roma-Modena – et af de tidligste filmiske vidnesbyrd om klubbens folkelige gennemslagskraft.

Kvindefodbold

I 2020-21 lancerede klubben en kvindeafdeling, der debuterede i den regionale Eccellenza-liga, landets fjerde niveau.

Nuværende sportslig status (2025-26)

Trup 2025-26 (udvalg)

Truppen blev opdateret 19. juli 2025 og ledes af cheftræner Andrea Sottil. (Detaljeret spilleroversigt henvises til klubbens officielle kanaler).

Teknisk stab

Afslutning

Fra fusionen i 1912 til genfødslen i 2018 og den aktuelle tilstedeværelse i Serie B har Modena FC været synonym med vedholdenhed, lokal stolthed og evnen til at rejse sig efter tilbageslag. Klubben har gentagne gange vist, at den kan forene stærk ungdomsudvikling, strategisk ledelse og en passioneret fanbase. Med ny ledelse, et solidt ejerfundament og en moderne identitet båret af canarino-symbolet går de gul-blå en spændende fremtid i møde, hvor målsætningen er at fastholde – og måske forbedre – den prominente plads i italiensk fodbold, som atter er sikret gennem en mere end hundrede år lang, dramatisk og fascinerende historie.