Hellas Verona
Hjemmebane
Stadio Marc'Antonio Bentegodi
Piazzale Olimpia, Verona
Kapacitet: 39211
Overflade: Græs
Hellas Verona Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Hellas Verona i år.
Hellas VeronaKommende Kampe
Runde 1
Udinese
Runde 2
SS Lazio
Runde 3
Hellas Verona
Runde 4
Hellas Verona
Runde 5
AS Roma
Runde 6
Hellas Verona
Runde 7
Pisa SC
Runde 8
Hellas Verona
Runde 9
Como 1907
Runde 10
Hellas Verona
Runde 11
Lecce
Runde 12
Hellas Verona
Runde 13
Genoa CFC
Runde 14
Hellas Verona
Runde 15
Fiorentina
Runde 16
Hellas Verona
Runde 17
AC Milan
Runde 18
Hellas Verona
Runde 19
Napoli
Runde 20
Hellas Verona
Runde 21
Cremonese
Runde 22
Hellas Verona
Runde 23
Cagliari
Runde 24
Hellas Verona
Runde 25
Parma
Runde 26
Sassuolo
Runde 27
Hellas Verona
Runde 28
Bologna FC
Runde 29
Hellas Verona
Runde 30
Atalanta
Runde 31
Hellas Verona
Runde 32
Torino FC
Runde 33
Hellas Verona
Runde 34
Hellas Verona
Runde 35
Juventus
Runde 36
Hellas Verona
Runde 37
Inter Milan
Runde 38
Hellas Verona
Hellas Verona Stillinger
Her kan du se Hellas Veronas Serie A stilling. Hellas Verona ligger lige nu på 19 plads i Serie A stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Lecce
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
Bologna FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
Pisa SC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
Cremonese
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
Genoa CFC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
Napoli
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
Udinese
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
Sassuolo
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
AS Roma
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
Inter Milan
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
Juventus
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
Fiorentina
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 13 |
AC Milan
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 14 |
Atalanta
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 15 |
SS Lazio
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 16 |
Cagliari
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 17 |
Torino FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 18 |
Parma
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 19 |
Hellas Verona
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 20 |
Como 1907
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Hellas Verona Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 33 spillere på Hellas Veronas hold i 25/26, til både Serie A og andre turneringer som Hellas Verona er med i:
Lorenzo Montipò
Goalkeeper
Trøje #1
Simone Perilli
Goalkeeper
Trøje #34
G. Toniolo
Goalkeeper
Trøje #94
Federico Magro
Goalkeeper
Trøje #98
Martin Frese
Defender
Trøje #3
Davide Faraoni
Defender
Trøje #5
Daniel Oyegoke
Defender
Trøje #5
Unai Gestoso
Defender
Trøje #14
Tobias Slotsager
Defender
Trøje #19
Enzo Ebosse
Defender
Trøje #23
Jackson Tchatchoua
Defender
Trøje #38
N. Calabrese
Defender
Trøje #75
Daniele Ghilardi
Defender
Trøje #87
Charlys Pontes
Midfielder
Trøje #6
Abdoulrahmane Harroui
Midfielder
Trøje #8
Darko Lazović
Midfielder
Trøje #8
Cheikh Niasse
Midfielder
Trøje #10
Grigoris Kastanos
Midfielder
Trøje #20
Jesús Pérez
Midfielder
Trøje #20
Antoine Bernède
Midfielder
Trøje #24
Suat Serdar
Midfielder
Trøje #25
Tomáš Suslov
Midfielder
Trøje #31
Mathis Lambourde
Attacker
Trøje #7
Amin Sarr
Attacker
Trøje #9
Stefan Mitrović
Attacker
Trøje #10
Yayah Kallon
Attacker
Trøje #11
Dailon Rosario
Attacker
Trøje #14
Giovane Nascimento
Attacker
Trøje #17
Juan Cruz
Attacker
Trøje #18
Jayden Braaf
Attacker
Trøje #24
Daniel Bonilla
Attacker
Trøje #35
Junior Ajayi
Attacker
Trøje #72
Alphadjo Cissè
Attacker
Trøje #80Hellas Verona Historie og Info
Hellas Verona Football Club er en af Italiens mest markante regionale fodboldinstitutioner. Klubben blev grundlagt allerede i 1903 af elever fra det klassiske gymnasium “Scipione Maffei” i Verona, og har siden udviklet sig fra lokal drengedrøm til både national mester og fast bestanddel af den moderne Serie A. Med sin enestående mesterskabstriumf i sæsonen 1984-85 – det eneste italienske ligatrofæ vundet af en klub fra en by, der ikke er regionshovedstad – har Hellas Verona skrevet sig ind i landets fodboldmytologi og bevaret et særligt skær af romantik omkring sig.
Klubben har igennem mere end et århundrede vekslet mellem euforiske højdepunkter og dybe kriser. Den har oplevet både økonomiske kollaps, navneskift, triste nedrykninger til Serie C og utallige oprykningsfester – men også europæiske eventyr, talrige finaler i Coppa Italia og legendariske profiler som Hans-Peter Briegel, Preben Elkjær Larsen, Antonio Di Gennaro og Luca Toni. Den gule og blå trøje – gialloblù – rummer derfor både stædig lokal identitet og fascinationskraft langt ud over Veneto.
I dag fremstår Hellas Verona som et velorganiseret aktieselskab, kontinuerligt atter forankret i Serie A og siden januar 2025 ejet af amerikanske Presidio Investors. Klubben har bevaret sin hjemmebane, Stadio Marc’Antonio Bentegodi, siden 1963, plejer en særdeles passioneret tifoseria på Curva Sud og står – trods mange års turbulens – fortsat som et monument over både byens middelalderhistorie og italiensk fodbolds evige cyklus af fald og genrejsning.
Historisk oversigt
Grundlæggelsen (1903-1919)
I foråret 1903 besluttede en gruppe elever fra Liceo “Scipione Maffei” at danne en fodboldklub. På professor Decio Corubolos forslag fik klubben navnet Associazione Calcio Hellas – en hyldest til det antikke Grækenland. Grev Fratta Pasini blev første præsident, og det spæde foreningsbudget lød på 32 lire. De første år blev tilbragt på primitive marker, men allerede i 1911 indviede man et egentligt anlæg kaldet “Stadium” i Via Stimate, hvor klubben for alvor påbegyndte regional turneringsdeltagelse.
Efter Første Verdenskrig og de første fusioner (1919-1929)
Krigen afbrød al organiseret bold, men i 1919 genopstod holdet som Football Club Hellas Verona gennem en fusion med den mindre byklub Verona. I anden halvdel af 1920’erne fulgte yderligere sammenslutninger med Bentegodi og Scaligera, hvilket i 1929 resulterede i navnet Associazione Calcio Verona. Samme år blev Serie A omdannet til en national énpuljeliga; Verona startede dog i Serie B og sluttede sin debutsæson på en respektabel sjetteplads.
Mellemkrigstid, krise og første store oprykning (1930-1957)
1930’erne og første halvdel af 1940’erne bød på stabile men ikke spektakulære Serie B-år, afbrudt af en nedrykning til Serie C i 1941 midt under Anden Verdenskrig. Tilbage i B i 1943 fulgte et 14 år langt ophold, inden træner Angelo Piccioli i 1957 førte holdet til sin første Serie B-titel og dermed debut i den øverste række.
Det korte første Serie A-eventyr og tilbagefaldet (1957-1968)
Serie A-sæsonen 1957-58 startede lovende, men et dramatisk formdyk efter julepausen resulterede i nederlag i et afgørende playoff mod Bari og straks retur til Serie B. Trods fusionen med A.S. Hellas i 1958 forblev resultaterne ujævne, om end semifinalen i Coppa Italia 1963-64 – efter en sejr i Torino over Juventus – blev et mindeværdigt højdepunkt.
Liedholm-æra og konsolidering (1968-1979)
Med Nils Liedholm på bænken vendte Verona i 1968 tilbage til Serie A efter ti år. De næste elleve sæsoner tilbragte klubben ti i den bedste række, hvilket etablerede et solidt fundament for større resultater. Perioden blev dog også rystet af det såkaldte “telefon-skandale” i 1974, der kostede en administrativ nedrykning. Holdet tog omgående revanche og rykkede op igen året efter.
Murazze di Vado-ulykken (1978)
I januar 1978 undgik spillertruppen mirakuløst en togkatastrofe nær Monzuno, da den reserverede spisesalon til alt held var placeret bagest i toget. Omkring 40 mennesker omkom, men holdet slap næsten uskadt – en begivenhed som stadig huskes intenst blandt både tifosi og spillere.
Osvaldo Bagnoli og vejen til guld (1980-1985)
Ansættelsen af Osvaldo Bagnoli i 1981 indledte klubbens gyldne æra. Først blev Serie B vundet i 1981-82, og allerede i den efterfølgende Serie A-sæson chokerede de gialloblù ved at overvintre tæt på førstepladsen og ende som nummer fire. To på hinanden følgende Coppa Italia-finaler (1983 og 1984) gjorde ambitionerne tydelige, og i sommeren 1984 hentede klubben med sponsorstøtte tyske Hans-Peter Briegel og danske Preben Elkjær.
Scudetto 1984-85
Fra første spilledag til næstsidste runde førte Hellas Verona Serie A og sikrede mesterskabet med 1-1 mod Atalanta i Bergamo. Slutstillingen lød på 43 point (15 sejre, 13 uafgjorte, 2 nederlag) – fire mere end Torino. Titlen regnes fortsat som en af de største sensationer i italiensk fodboldhistorie og markerede kulminationen på klub- og byidentitetens stærke samspil.
Nedtur, elevatorår og økonomisk kollaps (1986-2000)
Efter triumfen forsøgte ledelsen at holde niveau, men gradvis spillerafgang og økonomiske problemer førte til nedrykning i 1989-90. Trods øjeblikkelige tilbagevenden i 1991 faldt klubben ind i en rytme af oprykninger og nedrykninger, kulminerende med konkursen i februar 1991. Et nyt selskab – Verona FC – overtog aktiverne og kunne i 1995 igen kalde sig Hellas Verona Football Club.
Prandelli og det nye årtusinde (1998-2002)
Under Cesare Prandelli vandt Verona Serie B i 1998-99, og klubben leverede i 1999-2000 sin bedste moderne Serie A-placering med en niendeplads. Luca Toni, Mauro Camoranesi, Adrian Mutu, Alberto Gilardino og flere andre senere stjerner bar i perioder holdet, men i 2002 endte en lovende sæson med nedrykning efter et kollaps på sidste spilledag.
Årene i Serie B og faldet til Serie C (2002-2011)
Mellem 2002 og 2007 sank klubben dybere, og et kaotisk 2006-07-forløb sluttede med playoff-nedrykning til Serie C1. Planen om at være “Juventus i Serie C” fejlede, og Hellas måtte i 2008 helt ned i potentiel administrativ fare. Kun en dramatisk playoff-sejr over Pro Patria reddede status som Serie C-hold.
Mandorlini og genfødselen (2011-2013)
Efter fiasko under Giuseppe Giannini vendte Andrea Mandorlini i november 2010 skuden. Holdet stormede fra bunden til en playoff-plads og slog først Sorrento og dernæst Salernitana i 2011, hvilket sendte Hellas tilbage til Serie B. Allerede i 2012-13 sikrede klubben med 82 point direkte oprykning til Serie A – den første på elleve år.
Etablering i Serie A, Toni-æraen og nye nedrykninger (2013-2016)
I 2013-14 imponerede nyoprykkerne med tiendeplads efter et stærkt forår anført af veteranen Luca Toni og lejesvenden Juan Iturbe. Sæsonen efter blev Toni Serie A-topscorer med 22 mål, men i 2015-16 ramte klubben bunden og rykkede ned med kun fem sejre.
Yo-yo-perioden og playoff-mirakler (2016-2019)
Træner Fabio Pecchia førte holdet tilbage til Serie A i første forsøg i 2017, men opholdet blev kort, og man røg ned i 2018. I 2019, efter en slingrende sæson, fyrede ledelsen Fabio Grosso to runder før slut og ansatte Alfredo Aglietti, som sensationelt vandt playoff-dueller mod Perugia, Pescara og Cittadella. Dermed var tiende oprykning til Serie A en realitet.
Jurić-epoken og stabilisering (2019-2022)
Ivan Jurić overtog i 2019 og skabte et organiseret, aggressivt hold, der i 2019-20 blev nummer ni. Trods salget af nøglespillere som Kumbulla, Rrahmani og Amrabat sluttede man 2020-21 som nummer ti. Jurić takkede af, men fundamentet var lagt.
Tudor og den offensive trilogi (2021-2022)
Eusebio Di Francesco blev fyret efter tre nederlag, og Igor Tudor overtog. Med Giovanni Simeone, Gianluca Caprari og Antonín Barák alle i tocifret målform sluttede Hellas atter på niendepladsen – tredje sæson i træk i den øverste halvdel.
Krisehåndtering og amerikansk overtagelse (2022-2025)
Sæsonen 2022-23 var præget af økonomiske nødvendighedssalg. Efter trænerfyringer, et redningssamarbejde mellem Salvatore Bocchetti og Marco Zaffaroni samt direktørcomeback til Sean Sogliano sikrede Hellas sin plads i Serie A gennem et dramatisk spareggio mod Spezia på neutral bane. Sommeren 2023 bragte Marco Baroni til roret; trods uusiationer og vinterudsalg reddede han holdet, der sluttede 13’er i 2023-24. I januar 2025 blev klubben overtaget af amerikanske Presidio Investors, og Paolo Zanetti tog trænersædet. Endnu en hård sæson endte med overlevelse på sidste spilledag mod Empoli.
Identitet, farver og symbolik
Klubfarverne
Gul og blå – giallo e blu – stammer fra byvåbnets guld og azurblå. De første klubdragter var dog kvartede sort-hvide trøjer inspireret af Bentegodi Verona. Siden 1909 har gult og blåt domineret, enten som helblå trøjer med gule detaljer, kors, striber eller tværgående bånd. Udebanedragten er normalt gul, mens tredje sæt oftest er hvidt eller sort.
Stemmet og “de dobbelte mastiffer”
Siden 1984 har et stiliseret motiv af to modstående mastiffer – adskilt af Scaligeri-familiens stige – været klubbens mest kendte logo. Symbolet blev tegnet til Bagnoli-årene og signalerer både byens historie og klubbens initialer (de to hunde former et “V”). I 2020 forenkledes mærket yderligere for moderne brug.
Mascotter
- Zeno (introduceret 2018) – en animeret gul-blå stige med nummer 12 på ryggen.
- Mastino (2022) – en antropomorf mastiff i tegnefilmsstil, navngivet af fans.
Klubbens hymner
Det officielle stadionnummer er “Verona Beat” af gruppen I Gatti di Vicolo Miracoli. Mange fans synger også “Hellas Army” af Sumbu Brothers som uofficielt kampritual.
Stadion og faciliteter
Marc’Antonio Bentegodi
Siden 1963 har Hellas Verona spillet på Stadio Marc’Antonio Bentegodi. Kapaciteten var oprindeligt 40 000, men blev opgraderet til omkring 39 000 med overdækning og ekstra ring i forbindelse med VM 1990. I 2009 fik taget ét af Europas største solcelleanlæg på en sportsarena.
| År | Kapacitet | Bemærkning |
|---|---|---|
| 1963 | 40 000 | Indvielse, åben konstruktion |
| 1990 | ≈42 000* | Ekstra ring & overdækning (netto stort set uændret grundet sæder) |
| 2009 | 39 211 | Solcelle-tag, sikkerhedskrav reducerer pladser |
*Officiel kapacitet ændrede sig marginalt efter etablering af flugtveje.
Træningsanlæg
Oplysninger om det aktuelle træningscenter er sparsomme i det åbne kildemateriale, men klubben råder over egne faciliteter til førstehold og akademi i Verona-området.
Selskabsstruktur og økonomi
Fra forening til aktieselskab
Klubben blev omdannet til aktieselskab i 1967. Konkursen i 1991 førte til dannelsen af Verona FC, som i 1995 igen antog navnet Hellas Verona Football Club. Siden 2012 har Maurizio Setti – via holdingselskabet Seven 23 S.r.l. – været eneaktionær. Den 15. januar 2025 overgik 100 % af aktierne til amerikanske Presidio Investors.
Kapital og medarbejdere
I 2024 beskæftigede Hellas Verona 144 ansatte og havde en selskabskapital på 3 mio. €. Klubben er moderselskab for kvindeholdet Women Hellas Verona S.s.d. a r.l. (100 %). Indtil juni 2022 indgik også service-selskabet HV Service S.r.l.
Ledelsesorganer (2023-25)
- Formand / Administrerende direktør: Maurizio Setti (til overtagelsen 2025)
- Bestyrelse efter Presidio-overtagelsen: endnu ikke officielt offentliggjort ved redaktionstidspunktet.
- Præsident (æres): Osvaldo Bagnoli (siden 2018)
- Koncernrevisor: Crowe Bompani S.p.A.
Sportlig organisation
Førsteholdstruppen (sommer 2025)
Den fulde A-trup pr. 14. juli 2025 er offentliggjort af klubben, men gengives ikke her i detaljer. Holdet trænes af Paolo Zanetti med en stab opdateret 2. juli 2024.
Ungdomssektoren
Akademiet tæller fire nationale elitehold (Primavera, to Allievi og Giovanissimi), to regionale hold og fire basehold i årgangene Esordienti og Pulcini. Blandt meritterne finder man to Primavera-B-mesterskaber (1967 og 1968), et Primavera 2-mesterskab (2021) og fire sejre i turneringen Città di Arco.
Palmarès
| Turnering | Titler | År |
|---|---|---|
| Serie A | 1 | 1984-85 |
| Serie B | 3 | 1956-57, 1981-82, 1998-99 |
| Coppa Italia | Finalist | 1975-76, 1983-84 |
| Primavera (ungdom) | Flere | 1967, 1968, 2021 (Primavera 2) |
Statistik og rekorder
Deltagelse i de italienske ligaer
- Serie A: 34 sæsoner
- Serie B: 53 sæsoner (delt 2.-flest med Modena, kun overgået af Brescia)
- Serie C/C1: 6 sæsoner
Europæiske turneringer
- European Cup / Coppa dei Campioni: 1985-86 (2. runde)
- UEFA Cup: 1983-84 og 1987-88 (kvartfinale i 1988)
Holdrekorder
- Bedste Serie A-placering: 1 (1984-85)
- Flest sejre i en Serie A-sæson: 16 (2013-14)
- Største stime af hjemmesejre i Serie B: 12 (2011-12)
- Længste sejrsrække i Serie B: 8 (1998-99 og 2011-12, Serie-rekord)
Individuelle rekorder
| Rekord | Spiller | Tal | Periode |
|---|---|---|---|
| Flest kampe i alt | Luigi Bernardi | 337 | 1920-30’erne |
| Mest scorende i alt | Arnaldo Porta | 74 | 1910-30’erne |
| Flest Serie A-kampe | Emiliano Mascetti | 232 | 1960-70’erne |
| Flest Serie A-mål | Luca Toni | 48 | 2013-16 |
| Flest mål i én Serie B-sæson | Daniele Cacia | 24 | 2012-13 |
| Flest europæiske mål | Preben Elkjær | 9 | 1984-88 |
Tifoseria og kultur
Brigate Gialloblù og Curva Sud
Det organiserede fanliv blev formaliseret den 30. november 1971 med oprettelsen af Brigate Gialloblù. Gruppens farver, symbolik og britisk inspirerede tribunestil satte præg på italiensk ultra-kultur. I 1991 opløste Brigate sig selv efter gentagne sammenstød, hvorefter Curva Sud overtog som paraply. Fra 2019 har Hellas Army været dominerende gruppering.
Udbredelse
Ifølge StageUp og Ipsos havde klubben i 2023 omkring 195 000 tilhængere i Italien – et solidt, om end moderat nationalt følge.
Gemellaggi (venskaber)
- Fiorentina (stærkt, historisk)
- Sampdoria (siden 1973)
- Triestina (1970’erne)
- Internationale relationer: Chelsea-Headhunters, 1. FC Kaiserslautern
Rivaler
Vicenza er ærkefjenden – opgøret omtales som et reelt derby. Yderligere intensitet præger møderne med Brescia, Napoli, Torino, Genoa, Bologna, Modena samt en lang række klubber fra Nordøst- og Syditalien. Rivaliseringen med Chievo – Derby della Scala – blev først reelt efter 2001, da begge hold var i Serie A.
Hellas Verona i populærkulturen
Klubben optræder i filmene Ultrà (1991) af Ricky Tognazzi og i den kultdyrkede komedie L’allenatore nel pallone (1984) med Lino Banfi. Derudover er Tim Parks’ bog A Season with Verona (2002) en international bestseller, som skildrer en hel Serie A-sæson set fra Curva Sud.
Konklusion
Hellas Verona er et af italiensk fodbolds mest fascinerende eksempler på, hvordan en klub kan være dybt forankret i lokalsamfundet og samtidig forme nationale narrativer. Fra en skoleklasses klassicistiske navngivning i 1903 til amerikansk ejerskab i 2025 har de gule og blå gennemlevet epoker med både storhed, tragedie, idealisme og forretningsmæssig realisme. Scudettoen i 1985 forbliver referencepunktet, men nutidens vedholdende Serie A-tilstedeværelse beviser, at mastifferne stadig bider fra sig – tro mod byens motto om stolthed, mod og stadig stræben mod nye bedrifter.