Giacomo Raspadori

Giacomo Raspadori, født 18. februar 2000 i Bentivoglio nord for Bologna, har i løbet af få år taget turen fra lokalserie-fodbold i Emilia-Romagna til triumfer i Serie A og på det italienske landshold. Den lille, kvikke angriber, der både kan agere klassisk 9’er, dybdeliggende second striker og kantspiller, vandt som 21-årig EM-guld med Italien og har siden bidraget til to mesterskaber med Napoli. Trods de allerede flotte meritter fortsætter han samtidig sine universitetsstudier i idrætsvidenskab, og netop kombinationen af sportslig modenhed og akademisk nysgerrighed gør ham til en af de mest interessante profiler i den nye generation af italienske angribere.

Barndom, familie og uddannelse

Raspadori voksede op i nabokommunen Castel Maggiore, hvor han begyndte at jagte bolden sammen med storebroderen Enrico, der ligeledes er angriber. Forældrene, Michele og Roberta, støttede sønnernes fælles passion, og begge drenge trænede i ungdomsafdelingen hos den lokale klub Progresso Calcio. Den fire år ældre Enrico nåede siden Serie D med Mezzolara og spiller fra sæsonen 2022-23 i Eccellenza for Castenaso Calcio, mens Giacomo altså strøg mod toppen.

Sideløbende med fodbolden gennemførte Giacomo Raspadori en naturvidenskabelig studentereksamen på et lokalt liceo, hvor han i sommeren 2019 fik karakteren 79/100 ved den italienske maturità. Han indskrev sig kort efter på universitetet i Bologna for at læse Scienze Motorie, en uddannelse han fortsat plejer parallelt med sin professionelle karriere.

Klubkarriere

Ungdomsårene hos Sassuolo

I 2009 spottede Sassuolos talentspejdere den blot niårige Raspadori under den regionale ungdomsturnering Umberto Tassi. Efter en vellykket prøveperiode blev han optaget i klubbens akademi, hvor hans tekniske kvalitet og taktiske forståelse betød, at han ofte spillede på hold over sin egen årgang. Allerede som 14-årig takkede han nej til tilbud fra både Inter, Milan og Roma, fordi han og familien ønskede ro til at udvikle sig i Sassuolos stabile rammer.

I Primavera-sæsonen 2017-18 noterede han sig for ni mål og seks assists i 27 kampe, hvilket udløste den første kal­del­se til Serie A-truppen. Debuten lod dog vente på sig, da kampen mod Chievo 4. marts 2018 blev udsat efter Davide Astoris tragiske dødsfald. Året efter nettede han 15 gange for U-19-holdet, og 26. maj 2019 – som 19-årig – fik han så sin professionelle ilddåb, da Roberto De Zerbi sendte ham på banen mod Atalanta.

Sassuolos førstehold

Sæsonen 2019-20 gjorde den unge angriber til fast førsteholdsspiller. Allerede i åbningsrunden mod Torino fik han minutter, men det var 11. juli 2020 ude mod Lazio, at gennembruddet for alvor kom. Her scorede Raspadori sin første Serie A-scoring og sikrede en 2-1-sejr, inden han igen kom på tavlen i 5-0-gevinsten over Genoa sidst på måneden. Han rundede debutsæsonen af med to mål i 11 optrædener.

I 2020-21 steg betydningen yderligere. Han afløste jævnligt Francesco Caputo i front og bar 3. april 2021 for første gang anførerbindet mod Roma – i samme kamp satte han udligningen til 2-2. Tre uger senere leverede han en kampafgørende dobbelt­scor­ing på San Siro mod Milan, og sæsonen sluttede med seks mål i 27 ligakampe.

Under den nye træner Alessio Dionisi indgik han i 2021-22 som fast del af det offensive trekløver med Domenico Berardi og Gianluca Scamacca og nåede tosifret med ti mål i 38 officielle kampe. Den kontinuerlige udvikling vakte naturligt interesse fra større klubber, og sommeren 2022 blev skiftet til Napoli en realitet.

Napoli

Napoli sikrede sig Raspadori 20. august 2022 på en lejeaftale til fem millioner euro med forpligtende købsklausul på 25 millioner plus bonusser. Debuten kom 28. august mod Fiorentina, mens første mål faldt 10. september i en 1-0-sejr over Spezia.

Kort efter åbnede han også sin europæiske målkonto: 14. september 2022 scorede han i Champions League-opgøret mod Rangers, og 4. oktober fulgte han op med to mål og en assist i den imponerende 6-1-sejr over Ajax i Amsterdam. Foråret 2023 bød på flere nøgleaktioner – blandt andet et dramatisk sejrsmål dybt inde i overtiden mod Juventus 23. april. Med uafgjort 1-1 mod Udinese 4. maj kunne Napoli og Raspadori fejre klubbens tredje mesterskab, og angriberen lukkede sæsonen med seks mål i 33 kampe.

Efter den permanente transfer 13. maj 2023 og en kontraktforlængelse til 2028 fortsatte han i 2023-24 som den primære afløser for Victor Osimhen. Han nettede blandt andet mod Genoa, Union Berlin og igen mod Juventus, men trods personligt stabile præstationer endte Napoli skuffende som nummer ti. Raspadori registrerede 47 kampe og seks mål.

Under Antonio Conte fra sommeren 2024 blev han i første omgang indskift­nings­spil­ler, men solgtet af Khvicha Kvaratskhelia samt skader til David Neres øgede hans rolle. Han afgjorde hjemmekampen mod Venezia 29. december 2024, scorede i både en 2-2-kamp mod Lazio og et snævert nederlag til Como, og han fejrede sin Napoli-kamp nummer 100 med scoring mod Fiorentina 9. marts 2025. Med et frisparksmål mod Lecce 3. maj banede han vejen for endnu et mesterskab, der blev matematisk sikret 23. maj 2025 efter 2-0 over Cagliari. Hans anden tricolore kom efter 29 sæsonkampe og seks fuldtræffere.

Landsholdskarriere

Ungdomslandshold

Raspadori har båret den azurblå trøje siden 2016 og deltog ved U-19-EM i 2019 i Armenien, hvor han scorede én gang. I september 2020 debuterede han på U-21-landsholdet mod Slovenien, og i november samme år fulgte en dobbelt­scor­ing i EM-kvali­fi­ka­tio­nen mod Sverige. Ved U-21-EM 2021 nettede han i gruppespillet mod netop Slovenien, men Italien røg ud i kvart­finalen mod Portugal.

A-landsholdet

Den 28. maj 2021 blev han overraskende udtaget til Roberto Mancinis brutto­trup til EM 2020, trods nul A-lands­kampe. Han debuterede 4. juni 2021 i testkampen mod Tjekkiet og fik EM-debut 20. juni mod Wales. Selvom han kun fik den ene turnerings­optræden, kunne han 11. juli løfte trofæet på Wembley efter finalesejr over England.

Første landsholdsmål kom 8. september 2021 i 5-0-sejren over Litauen, og han deltog i Nations League-finalestævnet samme efterår, hvor Italien endte som nummer tre. 29. marts 2022 lavede han sin første A-landsholds­dobbelt­scor­ing i 3-2-sejren over Tyrkiet.

I september 2022 blev han matchvinder mod England på San Siro og scorede igen i 2-0-sejren over Ungarn, der sikrede billet til Nations League-finalerne 2023. Under Luciano Spalletti kom han med til EM 2024 i Tyskland og deltog i to kampe, og 6. september samme år scorede han i en 3-1-sejr ude mod Frankrig i den nye Nations League-udgave.

Spillestil

Raspadori beskrives ofte som en moderne og alsidig angriber: lav tyngdepunkt, eksplosiv acceleration og eminent boldkontrol giver ham mulighed for både at søge dybden og falde ned i banen for at skabe overtal. Han behersker begge fødder, har blik for afleveringen og trækker konstant forsvarere væk med intelligente løb. Han nævner selv Sergio Agüero som forbillede, mens medier har sammenlignet ham med Antonio Di Natale og Carlos Tevez. Under Luciano Spalletti har han også fået rollen som falsk nier, hvor han dropper ned mellem linjerne for at skabe plads til midtbane­spillernes dybe løb.

Personligt liv

Ved siden af fodbolden fortsætter Raspadori studierne i idrætsvidenskab ved universitetet i Bologna, et projekt han påbegyndte efter studentereksamen i 2019. 10. maj 2024 blev han far til datteren Camilla sammen med sin partner, og han har tidligere modtaget 5. grad af Italiens fortjenstorden (Cavaliere OMRI) i kølvandet på EM-triumfen i 2021.

Meritter

Klub

• Serie A-mester med Napoli: 2022-23, 2024-25
• Supercoppa Dante Berretti med Sassuolo Primavera: 2018

Landshold

• Europamester med Italien: UEFA Euro 2020 (turneringen afviklet i 2021)
• Bronze i UEFA Nations League: 2021, 2023

Individuelle udmærkelser

• Premio Bulgarelli Number 8 – bedste unge spiller i Serie A: 2021-22
• Serie A Månedens Spiller: januar 2022
• Ridderkorset (Cavaliere OMRI): 2021

Statistik (udvalgte nøgletal)

Per 1. juli 2025 har Raspadori rundet 100 kampe og to mesterskaber for Napoli samt mere end 40 officielle scoringer på seniorniveau fordelt mellem Sassuolo og Napoli. På landsholdet har han stukket bolden i nettet flere gange i både kvalifikations­turneringer, Nations League og venskabskampe, og hans mål mod England og Ungarn i september 2022 fremhæves ofte som de mest betydningsfulde.

Selvom han endnu ikke har rundet de 30 år, tegner karrieren et billede af en spiller, der både kan afgøre kampe fra starten og levere som indskifter i de døende minutter – og som stadig finder plads til studiebøgerne, når kampkalenderen tillader det.