
Fiorentina
Hjemmebane
Stadio Artemio Franchi
Viale Manfredo Fanti 14, Firenze
Kapacitet: 43147
Overflade: Græs

Fiorentina Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Fiorentina i år.
FiorentinaKommende Kampe
Runde 1


Runde 2


Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Runde 23


Runde 24


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


Runde 31


Runde 32


Runde 33


Runde 34


Runde 35


Runde 36


Runde 37


Runde 38


Fiorentina Stillinger
Her kan du se Fiorentinas Serie A stilling. Fiorentina ligger lige nu på 12 plads i Serie A stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
2 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
3 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
4 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
5 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
6 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
7 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
8 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
9 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
10 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
11 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
12 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
13 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
14 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
15 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
16 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
17 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
18 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
19 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
20 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Fiorentina Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 31 spillere på Fiorentinas hold i 25/26, til både Serie A og andre turneringer som Fiorentina er med i:

Tommaso Martinelli
Goalkeeper
Trøje #30
David Quintana
Goalkeeper
Trøje #43
Oliver Christensen
Goalkeeper
Trøje #53
E. Košpo
Defender
Trøje #0
Domilson Santos
Defender
Trøje #2
Marin Pongračić
Defender
Trøje #5
Nicolás Valentini
Defender
Trøje #6
Robin Gosens
Defender
Trøje #8
Pietro Comuzzo
Defender
Trøje #15
Luca Ranieri
Defender
Trøje #16
Mattia Viti
Defender
Trøje #21
Pablo Villar
Defender
Trøje #22
Fabiano Parisi
Defender
Trøje #65
Josip Brekalo
Midfielder
Trøje #9
Nicolò Fagioli
Midfielder
Trøje #21
J. Fazzini
Midfielder
Trøje #21
Michael Richardson
Midfielder
Trøje #24
Gino Infantino
Midfielder
Trøje #29
Rolando Mandragora
Midfielder
Trøje #38
Alessandro Bianco
Midfielder
Trøje #42
Abdelhamid Sabiri
Midfielder
Trøje #70
Antonín Barák
Midfielder
Trøje #72
Cher Ndour
Midfielder
Trøje #73
M'Bala Nzola
Attacker
Trøje #9
Lucas Beltrán
Attacker
Trøje #9
Edin Džeko
Attacker
Trøje #9
Albert Guðmundsson
Attacker
Trøje #10
Nanitamo Ikoné
Attacker
Trøje #11
Moise Kean
Attacker
Trøje #18
Riccardo Sottil
Attacker
Trøje #33
Christian Kouakou
Attacker
Trøje #99Fiorentina Historie og Info
ACF Fiorentina er den historiske fodboldinstitution fra Firenze, der – under kælenavnet La Viola – har båret byens fane i den italienske og europæiske fodboldoffentlighed siden 1926. Klubben har gennemlevet mere end ét liv, hvad enten man tæller den første storhedstid i 1950’erne, den dramatiske konkurs i 2002 eller den nuværende genopbygning under den italo-amerikanske ejer Rocco Commisso. I dag betegnes Fiorentina fortsat som en af Italiens mest traditionsrige klubber, og den er blandt de relativt få, som har været i finalerne af samtlige fire store UEFA-turneringer.
Det violette spilletrøjedesign, den røde florentinske lilje og det buede futuristiske stadion Artemio Franchi er alle visuelle kendetegn, der gør klubben genkendelig verden over. Derudover er klubbens rige historie spækket med ikoniske navne som Julinho, Giancarlo Antognoni, Gabriel Batistuta, Rui Costa og Davide Astori. Trofæskabet rummer to Scudetti, seks Coppa Italia-titler og en imponerende Cup Winners’ Cup fra 1961, mens Fiorentina i nyere tid har tilføjet to på hinanden følgende finaler i UEFA Conference League.
Klubben har på rejsen været gennem politiske skygger, store økonomiske satsninger, et frygtet sammenbrud og en moderne renæssance. Denne artikel samler fortællingen om Fiorentina fra de tidlige amatørdage på byens parker og pladsers støvede baner til nutidens ambitiøse vision om igen at gøre byen ved Arno-floden til en europæisk fodboldmetropol.
By, identitet og symbolik
Den florentinske lilje og farven violet
Fiorentinas visuelle identitet udgår af Florences våbenskjold, hvor den røde lilje (giglio) pryder en hvid baggrund. Da klubben blev skabt i 1926, bar spillerne halverede trøjer i netop rødt og hvidt, men i 1928 opstod den ikoniske violette dragt efter et mislykket vask, hvor farverne angiveligt løb sammen. Den nye farve blev straks populær hos publikum og er siden blevet synonym med klubben; tilnavnet La Viola (”De Lilla”) er nu lige så kendt som selve klubnavnet.
Logoets udvikling
- 1926–1930’erne: Byvåbenets lilje direkte placeret på brystet.
- 1960’erne–1970’erne: Et hvidt rombeformet skjold med den røde lilje.
- 1980: Flavio Pontellos kontroversielle halberd-lignende F-logo, halvt lilje, halvt bogstav.
- 1992–2022: Dobbelt rombe, yderst lilla med bogstaverne ”ACF”, inderst hvid med liljen.
- 2022–nu: Moderniseret, grafisk forenklet lilje på lilla baggrund, der samler historien i et stiliseret udtryk.
Hymnerne ”O Fiorentina” og ”Alé Fiorentina”
Italiens ældste officielle fodboldhymne stammer fra 1930, hvor den 12-årige Enzo Marcacci skrev teksten til ”Canzone Viola”. Siden blev hymnen indsunget af Narciso Parigi (1959 og 1965) og er fortsat fast ritual før kampstart på Franchi. Klubben har gennem årene søgt alternativer, men den oprindelige melodi forbliver fansenes foretrukne.
Historisk overblik
Rødderne før 1926
Fodbold i Firenze tog form allerede i 1898 med aristokraternes Florence Football Club, efterfulgt af Itala F.C. (1902), Firenze F.C. (1908) og især de rivaliserende CS Firenze og PG Libertas, som delte græsarealet på Parco delle Cascine. Spændinger, økonomiske begrænsninger og den fascistiske tidsånd, der favoriserede sammensmeltninger, banede vejen for én stærk klub i byen.
Grundlæggelsen og de første skridt (1926-1931)
Den 26. august 1926 samledes repræsentanter fra CS Firenze og PG Libertas hos en notar og stiftede Associazione Calcio Fiorentina. Første præsident blev markis Luigi Ridolfi, og ungareren Karóly Csapkay tog træneransvaret. Debutsæsonen 1926-27 gav læring snarere end resultater, mens 1927-28 sluttede i oprykningsdrama og disciplinærsag efter en mistænkelig kamp mod Savoia. I 1929 introduceredes Serie A-strukturen; Fiorentina endte sidst i Gruppe B og måtte i Serie B, men herfra tog klubben fart.
Serie B-triumf og det første violette sæt (1929-1931)
22. september 1929 debuterede de violetklædte spillere i en testkamp mod AS Roma. To år senere kronede holdet sin opstigning med Serie B-mesterskabet 1930-31, godt hjulpet af målmand Bruno Ballante, midtbaneprofilerne Mario Pizziolo og Bruno Neri samt angriberen Fortunato Baldinotti.
Det nye stadion Giovanni Berta / Artemio Franchi
I 1931 indviede Fiorentina sin nye hjemmebane i kvarteret Campo di Marte. Tegnet af ingeniør Pier Luigi Nervi fremstod anlægget som et moderne mesterværk. Det blev først navngivet efter fascisten Giovanni Berta, efter krigen blot Stadio Comunale og fra 1991 Stadio Artemio Franchi.
Førkrigs- og efterkrigstiden (1930’erne-1940’erne)
Med uruguayaneren Pedro Petrone som målgarant tilspillede Fiorentina sig en fjerdeplads i Serie A, men 1930’erne bød også på nedrykning og tilbagevenden. I 1940 sejrede klubben i Coppa Italia for første gang, men Anden Verdenskrig brød momentum.
Den første gyldne æra og første Scudetto (1950-1960)
Efter krigen sammensatte præsident Enrico Befani en stjernespækket trup med blandt andre brasilianeren Julinho, argentinske Miguel Montuori og målmand Giuliano Sarti. Under Fulvio Bernardini vandt Fiorentina sit første Scudetto i 1955-56 og nåede året efter som første italienske klub en Europacup-finale (tabt 0-2 mod Real Madrid).
Europæisk cup-succes og stabil topplacering (1960’erne)
1960-61 blev historisk med både Coppa Italia og den allerførste Cup Winners’ Cup; Rangers FC blev besejret 2-0 og 2-1. Fiorentina gentog bedriften ved at nå finalen i 1962, men måtte denne gang se Atlético Madrid løfte trofæet. Ydermere kom et Mitropa Cup-trofæ i 1966.
Andet Scudetto og 1970’erne
Sæsonen 1968-69 kulminerede i et sensationelt mesterskab. Træner Bruno Pesaola byggede holdet omkring Giancarlo De Sisti, Luciano Chiarugi og målmand Franco Superchi, som i næstsidste runde sikrede titlen med sejr i Torino over Juventus. 1970’erne gav dog primært midterplaceringer trods Coppa Italia-titlen 1975.
Pontello-familien og de dramatiske 1980’ere
Entreprenør Flavio Pontello overtog i 1980, moderniserede symboler og investerede i store profiler som Francesco Graziani, Daniel Bertoni og Pietro Vierchowod. I 1981-82 jagtede Fiorentina titlen til sidste spillerunde, men kontroversielle dommerkendelser sendte trofæet til Juventus. Årtiet sluttede med UEFA Cup-finalen 1990 – endnu engang tabt til de sort-hvide rivaler.
Cecchi Gori-perioden: Europa, nedtur og konkurs (1990-2002)
Filmproducent Mario Cecchi Gori videreførte satsningen og hentede stjerner som Gabriel Batistuta, Rui Costa og Stefan Effenberg. Mens Coppa Italia 1996 og Supercoppa Italiana 1996 pynter, kulminerede epoken i økonomisk kollaps. Efter nedrykning i 2002 afsløredes et hul i kassen på cirka €50 mio., og selskabet gik i betalingsstandsning.
Genfødselen som Florentia Viola og lynavancement (2002-2004)
Byens borgmester skabte redningsselskabet Florentina 1926 Florentia, som senere blev opkøbt af lædermagnaten Diego Della Valle og omdøbt til Florentia Viola. Med veteranen Angelo Di Livio og målmaskinen Christian Riganò stormede holdet gennem Serie C2 og – efter det såkaldte Caso Catania – direkte op i Serie B. I 2004 vandt Fiorentina playoff over Perugia og vendte tilbage til Serie A.
Della Valle-årene: Fra Toni & Prandelli til Astori (2005-2019)
Med sportsdirektør Pantaleo Corvino og træner Cesare Prandelli hentede klubben profiler som Luca Toni og Sébastien Frey. Trods Calciopoli-straf i 2006 holdt holdet sig i toppen, nåede semifinalen i UEFA Cup 2008 og flere fjerdepladser. Vincenzo Montellas første periode (2012-2015) bød på offensivt spil med Borja Valero, Juan Cuadrado og Giuseppe Rossi, mens Paulo Sousa og Stefano Pioli senere kæmpede for stabilitet. I marts 2018 ramte tragedien klubben, da kaptajn Davide Astori døde af hjertestop; trøjenummer 13 er siden pensioneret.
Commisso-æraen og de nye ambitioner (2019-nu)
Juni 2019 skiftede ejerskabet til den italo-amerikanske kabeltv-milliardær Rocco Commisso. Han ansatte først Vincenzo Montella, dernæst Giuseppe Iachini, og fra 2021 kom Vincenzo Italiano til. Under Italiano nåede Fiorentina to Conference League-finaler (2023 og 2024) – begge nederlag, men et klart signal om europæisk potentiale.
Stadionet Artemio Franchi
Franchi-stadionet, åbnet i 1931, er et tidligt eksempel på Pier Luigi Nervis banebrydende betonkonstruktioner: en elegant svingende tribuneform, den spiralformede trappetårn Maratona og et oprindeligt kapacitetsmål på 43.000. Stadionet har siden gennemgået renoveringer til VM 1990 og rummer fortsat alle hjemmekampe, om end klubben under Commisso har offentliggjort planer om enten en dyb renovering eller helt nyt stadion i bydelen Castello.
Organisation, ejere og ledelse
Præsidenter og hovedaktionærer
Periode | Præsident / Ejer |
---|---|
1926-1941 | Luigi Ridolfi |
1950’erne-1960’erne | Enrico Befani |
1980-1990 | Flavio Pontello |
1990-2002 | Mario & Vittorio Cecchi Gori |
2002-2019 | Diego & Andrea Della Valle |
2019-nu | Rocco Commisso |
Sportsdirektører og nøgletrænere
- Pantaleo Corvino – arkitekten bag Toni-købet og talentfokus i 00’erne.
- Cesare Prandelli – længst siddende træner (2005-2010) og Champions League-kvalifikation.
- Vincenzo Montella – introducerede possession-baseret 4-3-3 i 2012-15 og igen kort i 2019.
- Vincenzo Italiano – konferenceliga-finaler og offensiv 4-3-3 fra 2021.
Sportslige meritter
Nationale trofæer
Konkurrence | Sejre | Seneste | Runner-up |
---|---|---|---|
Serie A | 2 (1955-56, 1968-69) | 1969 | 5 gange (senest 1981-82) |
Coppa Italia | 6 (1940, 1961, 1966, 1975, 1996, 2001) | 2001 | 5 (2023 senest) |
Supercoppa Italiana | 1 (1996) | 1996 | 1 (2001) |
Serie B | 3 (1931, 1939, 1994) | 1994 | – |
Serie C2 | 1 (2003) | 2003 | – |
Europæiske og internationale
Konkurrence | Resultat | År |
---|---|---|
European Cup / Champions League | Runner-up | 1957 |
UEFA Cup Winners’ Cup | Vinder | 1961 |
UEFA Cup Winners’ Cup | Runner-up | 1962 |
UEFA Cup / Europa League | Runner-up | 1990 |
UEFA Conference League | Runner-up | 2023, 2024 |
Mitropa Cup | Vinder | 1966 |
Anglo-Italian League Cup | Vinder | 1975 |
Finaler i internationale turneringer
- 1957 European Cup: Real Madrid 2-0 Fiorentina (Madrid).
- 1961 CWC: Rangers 0-2 og 1-2 (samlet 4-1) til Fiorentina.
- 1962 CWC: Fiorentina 1-1 & 0-3 Atlético Madrid.
- 1990 UEFA Cup: Juventus 3-1 & 0-0 Fiorentina.
- 2023 Conference League: Fiorentina 1-2 West Ham.
- 2024 Conference League: Fiorentina 0-1 Olympiakos.
Divisionshistorik
Periode | Division |
---|---|
1926-1931 | Prima Divisione / Serie B |
1931-1993 | Serie A (kontinuerligt) |
1993-1994 | Serie B |
1994-2002 | Serie A |
2002-2003 | Serie C2 |
2003-2004 | Serie B |
2004-nu | Serie A |
Nuværende trup og talentsystem (2025-26)
Førsteholdet
Truppen opdateret juli 2025 (landsholdsflag følger FIFA-regler). Nummer 13 er pensioneret til minde om Davide Astori.
Nr. | Spiller | Position | Nationalitet |
---|---|---|---|
1 | S. Frey | Målmand | FRA |
9 | A. Belotti | Angriber | ITA |
13 | Pensioneret | – | – |
Udlejede spillere
- Spillere på midlertidige aftaler i italienske og udenlandske klubber med fokus på udvikling.
Primavera-akademiet
Fiorentina har en traditionsrig ungdomsafdeling, som historisk har frembragt navne som Federico Chiesa, Riccardo Montolivo og sist Davide Astori. Akademiet træner i Centro Sportivo Davide Astori i baglandet til Firenze.
Trænere gennem tiderne
År | Cheftræner | Bemærkning |
---|---|---|
1926 | Karóly Csapkay | Første træner |
1953-58 | Fulvio Bernardini | Første Scudetto |
1968-71 | Bruno Pesaola | Andet Scudetto |
1986-90 | Sven-Göran Eriksson* | (kort periode, UEFA-finale under Bersellini/Bruscolotti) – *ikke fuldt dækket her |
1993-97 | Claudio Ranieri | Coppa Italia 1996 |
1998-2000 | Giovanni Trapattoni | CL-eventyr 1999-2000 |
2005-2010 | Cesare Prandelli | Længst siddende |
2012-2015 | Vincenzo Montella | Fjerdepladser |
2015-2017 | Paulo Sousa | Offensiv tilgang |
2017-2019 | Stefano Pioli | Astori-periode |
2021-nu | Vincenzo Italiano | Konferencefinaler |
Supporterkultur og rivaliseringer
Rivalisering med Juventus
Fiorentina-Juventus har været et af Italiens mest følelsesladede opgør siden titelkampen i 1981-82 og UEFA Cup-finalen 1990. Fansenes slogan ”Meglio secondi che ladri” (”Hellere nummer to end tyveknægte”) opstod efter det kontroversielle mesterskab 1982, hvor et annulleret Graziani-mål og et tvivlsomt Juventus-straffespark samme dag afgjorde sæsonen.
Kurve Fiesole
På Franchis nordtribune står Curva Fiesole, hjemsted for klubbens mest passionerede tifosi. Banderoler, liljemotiver og den uundgåelige lilla røg fylder tribunen kamp efter kamp. Fællessange – anført af ”O Fiorentina” – binder generationer sammen.
Økonomi, selskabsstruktur og Financial Fair Play
Den oprindelige AC Fiorentina S.p.A. brød sammen i 2002 efter år med strategien ”spillere til overpris ud og ind” for at balancere bøgerne. Den nuværende ACF Fiorentina S.p.A. er etableret på nye aktier og finansieres af ejeren via holdingselskabet MediaCom. Klubben har siden 2014 arbejdet under UEFA’s Financial Fair Play, hvilket har medført store spillerafgange, eksempelvis Juan Cuadrado til Chelsea, for at sikre positivt driftsresultat.
Fremtidsudsigter
Med to Conference League-finaler på cv’et, planer for stadionmodernisering og fortsat satsning på offensiv, publikumsvenlig fodbold søger Fiorentina at (gen)etablere sig som fast deltager i europæiske gruppespil og samtidigt fastholde sin rolle som kendetegnet for Florences kulturarv. Talentarbejde i Primavera-leddet, målrettede investeringer og stærk fanopbakning giver et fundament, der – som historien viser – kan kaste endnu en gylden æra af sig.
Firenze og Fiorentina er, som liljen, rodfæstet i samme jord. Klubben har overlevet fascisme, økonomisk ruin og sportslig nedtur – og står stadig som et symbol på byens ukuelige ånd og lidenskaben for spillet.