Federico Dimarco

Federico Dimarco (født 10. november 1997 i Milano) er en italiensk fodboldspiller, der hovedsageligt dækker venstre flanke som back eller wing-back for Internazionale samt for det italienske landshold. Han er vokset op i Inter-organisationen, har været igennem flere lejeophold i både Italien og Schweiz, og blev fra 2021 en fast bestanddel af Inters startopstilling. Dimarco er anerkendt for sin stærke venstrefod, præcise indlæg, farlige langskud og sin alsidighed, der gør ham i stand til både at agere offensiv wing-back og venstre midterforsvarer i en trebakkæde. Med Inter har han allerede sikret sig nationale titler samt to optrædener i Champions League-finaler, og på landsholdet har han gjort sig bemærket med vigtige scoringer i UEFA Nations League og deltagelse ved EM 2024.

Tidlige år og ungdomstid

Dimarco voksede op i kvarteret Calvairate i det østlige Milano, hvor hans første spæde fodboldtrin blev taget i den lokale klub, der var tilknyttet Inter som satellit. Hans forældre, der driver en mindre forretning og stammer fra Irsina i Basilicata, støttede tidligt sønnens passion for spillet. Som barn spillede han først syvmandsfodbold på venstrekanten, men blev siden rykket tilbage som traditionel venstreback, da 11-mandsfodbolden kaldte. Allerede i ungdomsrækkerne var hans sparketeknik og evne til at ramme bolden rent fra afstand bemærkelsesværdig.

I Inter-akademiet gennemgik han hele talenttrappen og var i sæsonen 2014-15 en del af Primavera-holdet, der vandt den prestigefyldte Viareggio Cup. Kort efter blev han for første gang indlemmet i førsteholdstruppen af Roberto Mancini.

Klubkarriere

Inter: Debut som teenager

Allerede som 17-årig fik Dimarco sin officielle debut for Inter den 11. december 2014 i Europa League-opgøret mod Qarabağ, hvor han erstattede Danilo D’Ambrosio i de døende minutter. Serie A-debuten fulgte den 31. maj 2015, da han kom ind kort før slutfløjt i sæsonfinalen mod Empoli, som Inter vandt 4-3. Selvom spilletiden var begrænset, markerede de første indhop begyndelsen på en professionel karriere blandt Italiens absolutte topklubber.

Udlejninger til Ascoli og Empoli

I januar 2016 blev den unge back sendt på sit første lejeophold til Serie B-klubben Ascoli, hvor han i foråret noterede sig for 15 kampe og fire assister. Til sæsonen 2016-17 rykkede han niveauet op igen med en lejeaftale i Serie A hos Empoli. Her blev han brugt som reserve for den rutinerede Manuel Pasqual og nåede 12 ligakampe, men kunne ikke forhindre toscanernes nedrykning.

FC Sion: Udlandseventyret i Schweiz

Som 19-årig tog Dimarco det usædvanlige valg at søge fast spilletid i den schweiziske Super League, da han i sommeren 2017 underskrev en fireårig aftale med FC Sion. Debuten mod Thun blev dog dyr: allerede inden pausen pådrog han sig et brud på foden, som begrænsede ham til blot ni ligakampe i den eneste sæson hos alpeklubben.

Parma og første tilbagevenden til Inter

Inter aktiverede i juli 2018 en tilbagekøbsklausul og sendte ham straks videre på leje til oprykkerne Parma. Her fik Dimarco på fjerde spilledag sin store Serie A-overskrift, da han med et kraftfuldt langskud fra distancen sikrede Parma en opsigtsvækkende 1-0-sejr på San Siro – ovenikøbet mod ejeren af hans kontrakt, Inter. En efterfølgende lyskeskade satte dog et langt midlertidigt punktum for den momentumfyldte start.

Sommeren 2019 vendte han atter tilbage til Milano og blev under Antonio Conte igen registreret i førsteholdstruppen. Spilletiden var dog sporadisk: han fik enkelte indhop i Serie A og debuterede fra start i Coppa Italia mod Cagliari i januar 2020, inden han efter blot to kampe i foråret igen måtte se sig om efter kontinuerlig spilletid.

Hellas Verona: Gennembruddet

31. januar 2020 tog Dimarco turen til Hellas Verona på leje. Efter et par korte indskiftninger sluttede han sæsonen med 13 ligakampe, og opholdet blev forlænget til 2020-21. Under Ivan Jurić fik han et markant ansvar, både som venstre wing-back og som venstrestopper i en 3-5-2-formation. Den 6. januar 2021 faldt det første Verona-mål i 1-1-opgøret mod Torino, og inden sæsonen var omme havde han lavet fem Serie A-mål – alle i sin anden Verona-sæson – på i alt 50 kampe i klubben.

Definitivt gennembrud hos Inter

Efter halvandet år i Veneto vendte Dimarco tilbage til Inter i sommeren 2021, hvor den nye cheftræner Simone Inzaghi valgte at gøre ham til en permanent del af A-truppen. Allerede i første spillerunde mod Genoa blev han skiftet ind, og 12. september samme år kom det første Inter-mål via et direkte frispark mod Sampdoria. Champions League-debuten fulgte tre dage senere mod Real Madrid.

I januar 2022 sikrede han sig sit første trofæ, da Inter vandt Supercoppa Italiana over Juventus; fire måneder senere fulgte Coppa Italia-triumfen, også mod Juventus. Afskeden med Ivan Perišić i sommeren 2022 åbnede døren for en fast startplads på venstresiden, og Dimarco kvitterede blandt andet med en ligadobbelt mod Bologna i november 2022 samt en scoring i Supercoppa-finalen mod Milan i januar 2023.

Foråret 2023 bød på endnu en Coppa Italia-pokal, og 10. juni samme år spillede han sin første Champions League-finale, hvor Inter tabte snævert 0-1 til Manchester City – Dimarco selv var tæt på at udligne med et hovedstød, der ramte overliggeren, inden bolden uheldigt blev blokeret af holdkammeraten Romelu Lukaku.

I sæsonen 2023-24 fejrede Inter deres 20. mesterskab, og Dimarco leverede fem mål og seks assists i 30 Serie A-opgør. November 2023 huskes særligt for et spektakulært langskudsmål fra egen banehalvdel mod Frosinone. Kort før nytår forlængede han kontrakten til juni 2027. Sæsonen kulminerede med endnu en Champions League-finale i 2024-25-udgaven, hvor Inter igen måtte nøjes med en andenplads.

Landsholdskarriere

Ungdomslandshold

Dimarco har været fast inventar på alle italienske ungdomslandshold. Allerede i 2013 var han med på U17-holdet, der nåede EM-finalen og kvalificerede sig til U17-VM. I 2016 var han en profil på U19-landsholdet, som igen nåede EM-finalen, og han bidrog med fire mål i slutrunden – tre på straffespark og ét på frispark. Året efter vandt han bronze ved U20-VM i Sydkorea, hvor han selv scorede i kvartfinalen mod Zambia.

Seniorlandshold

Den første indkaldelse til A-landsholdet kom i oktober 2021 forud for Nations League-finalestævnet, men debuten lod vente på sig. Den 4. juni 2022 fik han sine første minutter, da han blev indskiftet mod Tyskland i Bologna. Den første landskampscoring faldt 26. september samme år i Budapest, hvor han lukkede 2-0-sejren over Ungarn – et mål, der samtidig var Italiens officielle landsmål nummer 1.500.

Ved Nations League-slutspillet i 2023 blev han noteret for endnu en scoring, denne gang i bronzekampen mod Holland. Luciano Spalletti tog ham med til EM 2024 i Tyskland, hvor Dimarco startede de tre gruppekampe. Trods en indledende fejl mod Albanien, der førte til et hurtigt baglænsmål, var han en central figur, indtil en skade holdt ham ude af ottendedelsfinalen mod Schweiz.

Spillestil

Dimarco er venstrefodet og kendt for sin kraftfulde, præcise sparketeknik, der både gør ham til en trussel på dødbolde og i åbent spil fra distancen. Hans indlæg fra venstre side skaber hyppigt chancer, og han kombinerer en forholdsvis kompakt fysik med overraskende styrke, høj topfart og god udholdenhed. I den taktiske ramme 3-5-2 – anvendt både af Ivan Jurić i Verona og Simone Inzaghi i Inter – kan han dække hele fløjen eller indgå som venstre midterforsvarer, hvor hans pasningssikkerhed og blik for spillet hjælper i det opbyggende spil. Selvom enkelte analytikere har påpeget, at hans en-mod-en-forsvar fortsat kan forbedres, regnes han alligevel for en af de mest markante offensive backs i Serie A, og han optrådte på ESPN’s liste over verdens 100 bedste forsvarsspillere i 2024.

Privatliv

Federico Dimarco har et nært forhold til sin familie. Lillebroderen Christian (født 2002) er ligeledes venstreback og har været igennem Inters ungdomsafdeling, inden han fortsatte karrieren i Alcione Milano. Den 24. juni 2023 blev Federico gift med Giulia Mazzocato i Savelletri i Puglia. Parret har to børn: datteren Chloe (født 2018) og sønnen Nicholas (født 2021).

Meritter og udmærkelser

Klubtitler

• Serie A: 2023-24 (Inter)
• Coppa Italia: 2021-22, 2022-23 (Inter)
• Supercoppa Italiana: 2021, 2022, 2023 (Inter)
• UEFA Champions League: Finalist 2022-23, 2024-25 (Inter)
• Torneo di Viareggio: 2015 (Inter Primavera)

Landshold

• UEFA Nations League: Bronze 2020-21, 2022-23 (Italien)
• U17-EM: Sølv 2013
• U19-EM: Sølv 2016
• U20-VM: Bronze 2017

Individuelle hædersbevisninger

• UEFA Champions League Team of the Season: 2022-23
• AIC Gran Galà del Calcio – Årets hold: 2024
• Serie A Goal of the Month: November 2023
• Serie A Team of the Season: 2023-24, 2024-25

Med sin stadig relativt unge alder, sin dokumenterede udviklingskurve og sine allerede mange trofæer fremstår Federico Dimarco som et af de mest markante navne på Italiens venstre flanke og som en central brik i både Inters og det italienske landsholds fremtidsplaner.