FC Südtirol

Fussball Club Südtirol – ofte blot omtalt som FCS eller Südtirol – udgør i begyndelsen af det 21. århundrede det mest markante fodboldprojekt i den norditalienske provins Bolzano/Bozen. Klubben, der juridisk har sæde i provinshovedstaden, men som dagligt arbejder fra FCS Center i Appiano sulla Strada del Vino, har på relativt få årtier bevæget sig fra lokal amatørfodbold til en stabil tilstedeværelse i den næstbedste italienske række og fungerer i dag som referencepunkt for hele regionens organiserede fodboldliv.

Sydtyrolsk fodbold har historisk set levet i skyggen af ishockey og vintersport, og aldrig før har en klub fra området kunnet etablere sig på samme niveau som de traditionelle kraftcentre fra Norditalien. Netop derfor har Südtirols opstigning vakt opsigt langt ud over provinsens bjergklædte rammer; projektet anses bredt for at være et eksempel på, hvordan en stringent økonomisk model, et stærkt talentakademi og en bevidst forankring i lokal identitet kan generere sportslig gennemslagskraft, selv uden en mæcen med ubegrænsede midler.

Nærværende artikel tilstræber at give en fuldstændig, struktureret og detaljeret fremstilling af klubbens udvikling, organisatoriske karakteristika, sportlige meritter, infrastruktur, fan-kultur og fremtidsudsigter – altsammen udelukkende baseret på verificerbare data om FC Südtirol.

Historisk udvikling

Fra SV Milland til Südtirol-Alto Adige (1974-1995)

Den direkte forløber for nutidens FC Südtirol var den flerstrenget idrætsforening Sport Verein Milland, grundlagt i Brixen/Bressanone den 26. april 1974. Initiativet udsprang af en gruppe unge spillere, der ikke fandt tilstrækkelig spilletid hos byens daværende hovedklubber og derfor samledes til uformelle kampe på Regina Elena-banen. Med støtte fra forsikringsmanden Ubald Comper etableredes en egentlig klub med sort-gule farver og primært ungdomsaktiviteter. Seniorholdet debuterede i 1977 i Terza Categoria og klatrede herefter støt gennem de regionale rækker, kulminerende med deltagelse i Eccellenza i begyndelsen af 1990’erne.

Klubbens drivkraft i denne periode var Josef “Sepp” Insam, der både fungerede som træner og leder og blandt andet hentede den tidligere peruvianske landsholdsspiller Gerónimo Barbadillo til de sort-gule. I 1994 ændredes scenen markant, da arkitekten og erhvervsmanden Hanns Huber – flankeret af industrimanden Hans Krapf og en gruppe lokale investorer – søgte at placere professionel fodbold i provinsen. Efter forgæves forhandlinger om at overtage den kriseramte traditionsklub FC Bolzano valgte gruppen i stedet at udskille Millands fodboldsektion.

Grundlæggelsen af FC Südtirol-Alto Adige (1995-2000)

Den 1. august 1995 blev FIGC-matriklen 68396 officielt omdøbt til Football Club Südtirol-Alto Adige, og farverne skiftede til rødt og hvidt i respekt for den historiske tirolske fane. Huber indtog præsidentposten, Sepp Insam blev direktør, og Bressanone fungerede som hjemsted. Med to overbevisende oprykninger i træk – først fra Promozione, dernæst fra Eccellenza – cementerede det nye projekt sin sportslige slagkraft. De organisatoriske spændinger mellem Huber og den oprindelige Milland-kerne førte dog i 1997 til en spektakulær ledelseskrise, som endte med, at Leopold Goller overtog formandsposten og Krapfs køkkenelement-koncern Duka blev hovedsponsor – et samarbejde, der stadig består.

Indtoget i Serie D og vejen til professionel status (1997-2000)

I serie D-debuten 1997-98 var målsætningen blot overlevelse, men en fornyet sportslig satsning under sportschef Werner Seeber og træner Giuseppe Sannino gjorde holdet til oprykningskandidat. Den afgørende triumf kom 21. maj 2000, da et mål af Matteo Girlanda mod Mezzocorona sikrede den historiske billet til Serie C2. Oprykningen blev fulgt af et logistisk skift: de tilbageværende kampe på vej mod målstregen var allerede flyttet til Termeno, men fra professionel debut 2000-01 blev det nedslidte Stadio Druso i Bolzano eneste mulige arena.

Konsolidering i Serie C2 (2000-2009)

Skiftet til det professionelle niveau krævede både selskabsomdannelse (Fussball Club Südtirol s.r.l.) og akut renovering af Druso-stadion. Under trænerne Attilio Tesser, Bruno Tedino og senere Marco Baroni blev klubben flere gange playoff-deltager, men den længe ventede oprykning glippede hver gang knebent. Thomas Bachlechner etablerede sig som målgarant, mens økonomiske hovedbrud efter Leopold Gollers tilbagetræden blev håndteret ved stram økonomi, øget fokus på ungdomsudvikling og indførelsen af et atypisk ”public-company”-agtigt ejerformat uden enkeltstorsponsor.

Oprykning til Serie C1 og de første år i tredje division (2009-2016)

Alfredo Sebastiani førte som træner en ung, primært lokal trup til sejr i Lega Pro Seconda Divisione 2009-10, og Südtirol tog endnu et skridt opad. Den efterfølgende sæson gav dog umiddelbar tilbagevenden til den fjerde række via playout – en degradering, som det efterfølgende “Scommessopoli”-skandaleophav gjorde omgående ugyldig, hvorved klubben forblev i tredjebedste række. Under Giovanni Stroppa, Stefano Vecchi og Claudio Rastelli blev topplaceringer og playoff-deltagelser hyppige, om end avancementet til Serie B fortsat glippede. Samtidig tog projektet om FCS Center ved Maso Ronco form, hvilket banede vej for et moderne trænings– og administrationsanlæg.

Paolo Zanetti-æraen og moderniseringen af Stadio Druso (2017-2021)

Med sportschef Aladino Valoti og den debuterende cheftræner Paolo Zanetti blev truppen 2017-18 omstruktureret til en balance mellem erfarne profiler og sultne talenter – blandt sidstnævnte toppede angriberen Rocco Costantino med 13 sæsonmål. Klubben sluttede som nummer to i Serie C og nåede semifinalen i playoffspillet. Parallelt påbegyndtes en omfattende ombygning af Druso-stadion, der blev omdannet til rent fodboldanlæg og fik kapaciteten forhøjet fra under 3 000 til godt 5 500 tilskuere, alt mens holdet måtte rykke enkelte hjemmekampe til Bressanone og Salò.

Den historiske Serie B-opstigning (2021-2022)

Nøgternt ledet af Ivan Javorčić udviste Südtirol i 2021-22 en ekstrem defensiv styrke: ni indkasserede mål på hele sæsonen og 1 019 minutter i træk uden scoring imod Giacomo Poluzzi. Konkurrencen med Padova kulminerede først på sidste spilledag, hvor 0-2 ude mod Triestina kronede den første Serie C-titel og den første sydtirolske deltagelse i en national Serie B med ét samlet grundspil.

Debut og overlevelse i Serie B (2022-2025)

Som nyoprykket begyndte 2022-23 skævt: træner Lamberto Zauli blev fyret, og Leandro Greco styrede tre indledende nederlag, før den erfarne Pierpaolo Bisoli tog over. Tolv ubesejrede kampe senere var nedrykningsfrygten forvandlet til playoff-drømme, og sæsonen endte med en sjetteplads samt semifinalenederlag til Bari. Bisoli forlængede, men blev i slutningen af 2023 erstattet af Primavera-træneren Federico Valente, som trods udsving sikrede en ny sikker midterplacering i 2023-24.

I sæsonen 2024-25 udløste en tung skadeskrise yderligere trænerrokader: Valente blev afløst af Marco Zaffaroni og derpå Fabrizio Castori, som formåede at trække holdet fri af bunden og i sidste ende manøvrere det til direkte overlevelse på en tiendeplads.

Klubidentitet

Farver og trøjedesign

Klubfarverne er siden 1995 ufravigeligt hvid og rød, inspireret af såvel det historiske grevskab Tirols lodrette fane som by- og provinsvåbnene i Bolzano. Traditionelt er hjemmebanetrøjen overvejende hvid med røde elementer, mens udebanen som regel er rød. Gennem årene har designerskemaet vekslet mellem lodrette striber, Ajax-lignende brede “palo”-felter og helhvide trøjer med røde detaljer. Mest ikonisk er dog Garman-designet fra 2013 til 2017 med diagonale rombe-skak felter hen over højre skulder.

Logoets udvikling

Første egentlige våbenskjold kom i 2001: en cirkel med rød-hvid rombe-skak, en fodbolddetalje i midten og klubnavnet i en dobbeltkrans – tydeligt inspireret af FC Bayern München. I 2016 fornyedes logoet: skakmønstret blev til et finmasket net på rød baggrund, bolden fik tredimensionelt præg, og periferiteksten ændredes til “FC Südtirol – Bolzano-Bozen” for at understrege tilknytningen til bynavnet.

Hymne og maskot

Siden 2016 har klubben benyttet den tosprogede hymne “FCS / Mitten in den Bergen gibt es einen Ort – Dalle vette al campo un’eco va”, skrevet af Lukas Tait m.fl., som spilles før kampstart på Druso. Maskotten “Jodltoni” – en lederhosen-klædt dreng med fodbold – blev introduceret 2006, men er i dag kun sporadisk i brug.

Stadion

Stadio Druso, Bolzano

Det nuværende hjemmebane-kompleks åbnede i 1936 og er opkaldt efter den romerske feltherre Nero Drusus. Efter flere nødrenoveringer i begyndelsen af 2000-tallet blev en totalombygning iværksat 2019-21: løbebanen fjernedes, de to tribuner – Christian Zanvettor (tidl. Trieste) og Albano Canazza (tidl. Isarco) – blev rykket tættere på banen, udvidet og overdækket, mens den fredede facade forblev intakt. Kapaciteten er nu lidt over 5 500 siddepladser, hvilket matcher Serie B-kravene.

Historiske hjemmebaner

• Fussballplatz Milland, Brixen – 1974-1995
• Polisportivo Bressanone / Raiffeisen Arena – 1995-2000 (og midlertidigt 2020)
• Sportzone Termeno – forår 2000 og enkelte kampe 2007
• Stadio Lino Turina, Salò – enkelte kampe 2020-21 (grundet Druso-arbejdet)

FCS Center – trænings- og administrationsanlæg

Centret i Maso Ronco (Appiano) dækker 47 248 m² og rummer fire 11-mandsbaner (to natur, to kunst), fem-mandsbane, beachvolleyfelter, fuldt udstyret fitness- og lægeafdeling, restaurations- og mødefaciliteter samt klubkontorer og fanshop. Anlægget indviedes officielt 7. april 2018 og benyttes også af klubbens kvinde- og ungdomsafdelinger. Det er desuden flere gange blevet valgt som base for det tyske A-landshold forud for VM-slutrunderne.

Organisatorisk struktur

Ejerforhold og governance

FC Südtirol fungerer i praksis som en public company: omkring tredive aktionærer deler 90 % af kapitalen, mens de resterende 10 % ejes af den tilknyttede amatørforening AFC Südtirol-FCD Alto Adige. Største enkeltaktionærer er Duka-grundlægger Hans Krapf (36 %) og bryggerigruppen Forst (30 %). Ingen bestyrelsesmedlemmer modtager vederlag, der føres lønloft for spillertruppen, og mindst 30 % af årsbudgettet øremærkes ungdomsarbejdet.

Udvalgte nøglepersoner gennem tiden

Ungdoms- og kvindeafdeling

Akademiets struktur

FCS råder over hold i Primavera 3, U-17, U-16, U-15 samt to U-14- og to U-13-trupper. Yngre årgange (Esordienti, Pulcini m.m.) administreres af FCD Alto Adige under VSS-regi. Spillere som Manuel Fischnaller, Andrea Seculin og Simone Davi er eksempler på talenter, der enten har banet vej til egen førstehold eller genereret betydelige transferindtægter.

Kvindefodbold

Efter FIGC-krav etablerede klubben i 2018 en kvindeafdeling. En seniortrup blev tilmeldt Eccellenza i 2021-22, besejrede rækken i 2022-23 og rykkede dermed op i Serie C. Damerne spiller deres hjemmekampe på FCS Centers kunstgræs.

Tifoseria – tilhængerkultur

Publikumsmæssige udfordringer og udvikling

Fodbold har aldrig haft samme folkelige forankring i Sydtyrol som ishockey. Hertil kommer regionens flersproglige og geografisk spredte karakter. Klubben har derfor historisk haft beskedne tilskuertal – omkring 1 000 i starten af Druso-tiden, stigende til jævnligt udsolgte 5 500 efter Serie B-oprykningen. Organiserede ultrasgrupper har eksisteret siden år 2000, bl.a. Eagles Supporters, Centurie Biancorosse og siden 2020 Gradinata Nord Bolzano (på tribunen Canazza) med en overvejende italiensksproget og højreorienteret profil.

I 2023 opstod Curva Südt, nu FDS Südtirol, som et flersproget og apolitisk alternativ på tribunen Zanvettor. Venskaber dyrkes med fans af Viterbese, Feralpisalò og Sassuolo, mens lokalrivalisering primært rettes mod Trento og Mezzocorona. Særlige spændinger har der også været med HC Bolzanos ultrafløje og – i kraft af Andrea Masiellos fortid – Bari-fansen.

Sportslige resultater og meritter

Titler

• Serie C (1): 2021-22 (Girone A)
• Lega Pro Seconda Divisione (1): 2009-10 (Girone A)
• Serie D (1): 1999-2000 (Girone C)
• Eccellenza Trentino-Alto Adige (1): 1996-97
• Promozione Alto Adige (1): 1995-96

Udvalgte topplaceringer

Andenplads i Serie C 2017-18, tredjepladser i 2013-14 og 2020-21, finalist i Coppa Italia Serie C 2021-22.

Spillere og trænere

Kaptajnsgalleri

Landsholdsrepræsentation

Sydtirolspillere i A-landshold: Jasmin Kurtić (Slovenien, bl.a. udtaget til EM 2024) samt Marius Adamonis (Litauen, kvalifikation til VM 2026).

Nuværende sportslige set-up

Førsteholdstrup (udvalgt pr. sommeren 2025)

• Keepere: Giacomo Poluzzi, Marius Adamonis
• Forsvar: Simone Davi, Nicola Pietrangeli, Andrea Masiello, Alessandro Celli
• Midtbane: Daniele Casiraghi, Niklas Pyyhtiä, Salvatore Molina, Tommaso Arrigoni
• Angreb: Raphael Odogwu, Silvio Merkaj, Matteo Rover

(Truppen justeres løbende gennem transfervinduerne; de nævnte navne er blandt de mest benyttede i sæsonen 2024-25).

Trænerstab

• Cheftræner: Fabrizio Castori
• Assistent: Leandro Greco
• Målmandstræner og fysiske specialister er organiseret under den tekniske koordinator i FCS Center.

Fremtidsudsigter

Med økonomisk balance, et renoveret stadion, moderne træningsfaciliteter og en veldokumenteret evne til at udvikle talent råder FC Südtirol over de strukturelle forudsætninger for at fastholde sin status som fast bestanddel af Serie B. Klubledelsen har gentagne gange understreget, at en eventuel opstigning til Serie A ikke er et kortsigtet krav, men at klubben – hvis den sportslige dynamik naturligt skulle føre dertil – vil søge at forfølge muligheden uden at kompromittere den finansielle bæredygtighed, der hidtil har været projektets fundament.

Det næste strategiske fokuspunkt er en yderligere udvidelse af Druso-kapaciteten til omkring 8 000 pladser, fortsat styrkelse af kvinde- og ungdomssektorerne samt en intensivering af partnerskabsnetværket til lokale amatørklubber, der allerede tæller mere end 50 foreninger i og udenfor provinsen.

Skulle disse ambitioner realiseres, kan klubben ikke blot fastholde sin position som regionale fodboldfyrtårn, men også manifestere sig som en model for professionsklubber, der kombinerer lokalt ejerskab, bæredygtig økonomi og langsigtet sportslig progression.