Denzel Dumfries

Denzel Justus Morris Dumfries, født 18. april 1996 i Rhoon syd for Rotterdam, er en hollandsk professionel fodboldspiller med arubanske og surinamske rødder, der gennem en bemærkelsesværdig rejse fra amatørfodbold til internationale slutrunder har etableret sig som en moderne, offensivt indstillet højre back. Han har siden august 2021 repræsenteret Inter Milano i Serie A, og siden oktober 2018 været fast del af det hollandske A-landshold efter tidligere i karrieren kortvarigt at have spillet to kampe for Aruba. Dumfries er særligt kendt for sin kombination af fysisk power, vedholdende løb op og ned ad kanten samt et udtalt vinderinstinkt, der igennem flere sæsoner har gjort ham til en profil i både hollandsk og italiensk fodbold – og til en vigtig brik ved slutrunder som EM 2020 og VM 2022.

Tidlige år

Barndommen tilbragte Denzel Dumfries i Rhoon, blot godt ti kilometer fra Rotterdam, hvor han oplevede, at vejen til den professionelle scene langtfra var snorlige. Hans far, Boris, stammer fra Aruba, mens moderen Marleen er fra Surinam; familiens valg af fornavn er en hyldest til skuespilleren Denzel Washington. På de tidlige ungdomshold blev hans tekniske evner ofte betvivlet, og han blev flere gange fravalgt – blandt andet af Spartaan ’20 og senere af Feyenoord, der vurderede, at han ikke var ’god nok’.

Kritikken fik dog ikke den unge back til at ryste på hånden. Tværtimod bekendtgjorde han allerede som skoleelev højt og tydeligt, at han ville spille for det hollandske landshold, selv om klassekammeraterne rystede på hovedet. Han startede som angriber, men blev gradvist rykket længere tilbage på banen for at udnytte sin fysiske kapacitet og sin evne til at sætte fart på langs linjen. Efter ophold hos de lokale klubber VV Smitshoek og BVV Barendrecht – hvorfra han blev udtaget til Arubas A-landshold som 18-årig – tog han i 2014 springet til Sparta Rotterdam og fik her sit første professionelle kontraktophold.

Klubkarriere

Sparta Rotterdam (2014-2017)

I februar 2015 debuterede Dumfries for Spartas førstehold i Eerste Divisie. Den følgende sæson slog han for alvor sit navn fast som stamspiller på højre back, hvor han med kompromisløs energi og stort defensivt arbejde førte Rotterdam-klubben til direkte oprykning til Eredivisie. Hans indsats resulterede i prisen som Eerste Divisie Talent of the Year og det såkaldte Bronzen Stier. Allerede i januar 2016 scorede han sit første seniormål i en 5-2-sejr over RKC Waalwijk, og trods enkelte karantæner for gule kort misede han stort set ingen minutters spilletid resten af sæsonen.

Sæsonen 2016-17 blev Dumfries’ første i den hollandske bedste række. Allerede i efteråret markerede han sig med sin første Eredivisie-scoring mod Excelsior, og selv om han i perioder kæmpede om pladsen med finske Janne Saksela, bevarede han sin status som fast del af startopstillingen. Begge afsluttende spillerunder blev vundet, og Sparta sikrede sig dermed overlevelse, hvorefter backen tog afsked med klubben i sommeren 2017.

SC Heerenveen (2017-2018)

Et ønske om nye udfordringer førte til et fireårigt skifte til SC Heerenveen. Allerede i sin første ligakamp satte Dumfries to oplæg op i et 3-3-opgør mod FC Groningen. De efterfølgende uger leverede han yderligere tre assists – to mod ADO Den Haag og én mod PSV – præstationer der blev honoreret med kåringen som Månedens Talent i Eredivisie for august 2017 og flere udtagelser til Algemeen Dagblads rundes hold.

I december kom det første Heerenveen-mål via et hovedstød mod VVV-Venlo, og han sluttede sæsonen på fire scoringer og 37 officielle kampe. Indimellem bød opholdet også på dramatik: kameraerne fangede en episode, hvor PSV-angriberen Jürgen Locadia tilsyneladende spyttede efter Dumfries; KNVB undersøgte hændelsen, men friede efterfølgende Locadia.

PSV Eindhoven (2018-2021)

Debutsæsonen 2018-19

PSV betalte omtrent 5,5 mio. € for at hente Dumfries som erstatning for de afgående backer Joshua Brenet og Santiago Arias. Han startede samtlige ligakampe i sin første sæson, indledte med scoring i 4-0-premieresejren over FC Utrecht og blev hurtigt kendt for sine aggressive overlaps samt evnen til at dominere defensivt i luftduellerne. Det endte med 43 kampe, fire mål og udtagelse til Eredivisies sæsonhold 2018-19, selv om PSV i sidste ende måtte overlade mesterskabet til Ajax.

2019-20: Anførerbindet og otte sæsonmål

I august 2019 blev Dumfries tildelt anførerrollen i fraværet af Ibrahim Afellay og Pablo Rosario. Trods kritik for svingende form kvitterede han med i alt otte sæsonscoringer, herunder et sent udlignende hovedstød mod VVV Venlo og et matchvinder-mål mod FC Groningen blot uger før COVID-19-pandemien afbrød turneringen.

2020-21: Europæisk gruppespil og fortsat lederfigur

Selv om rygter placerede ham i Serie A allerede i sommeren 2020, forlængede Dumfries opholdet i Eindhoven og bar fortsat anførerbindet under Roger Schmidts ledelse. Efter et kort sygdomsforløb med coronavirus vendte han tilbage og scorede to gange mod Willem II i november 2020. I alt blev det til 41 optrædener og fire mål, før PSV bekræftede, at spilleren forventedes solgt i sommeren 2021.

Inter Milano (fra 2021)

Skiftet til Serie A

Den 14. august 2021 præsenterede de regerende italienske mestre Inter Milano Dumfries på en kontrakt, hvor den faste transfersum lød på 12,5 mio. € plus 2,5 mio. € i mulige bonusser. Han indtog trøje nummer 2 og debuterede som indskifter i en 4-0-åbningssejr mod Genoa.

Mesterskabet 2023-24

I sin tredje sæson cementerede Dumfries pladsen som foretrukken højre wingback under Simone Inzaghi og bidrog med et vigtig åbningsmål i 2-0-sejren over Cagliari allerede i anden spillerunde. Indsatsen var medvirkende til, at Inter genvandt Serie A-titlen 2023-24, ligesom han i perioden også var del af to efterfølgende Coppa Italia-triumfer og tre sejre i Supercoppa Italiana.

2024-25: Vedvarende offensiv trussel*

*I løbet af sæsonen 2024-25, hvor Inter nåede endnu en Champions League-finale, scorede Dumfries flere markante mål – blandt andet et sent udlignende hovedstød mod Monza i september og en dobbelt­scoring i Supercoppa-semifinalen mod Atalanta. I Champions League-semifinalerne mod FC Barcelona leverede han to assist i retur­opgøret, som Inter vandt efter forlænget spilletid.

Landsholdskarriere

Aruba

Som 18-årig valgte Dumfries at tage imod en invitation fra Aruba – sin fars hjemland – og debuterede i marts 2014 i to venskabskampe mod Guam, hvor han også nettede én gang. Oplevelsen styrkede ham personligt, men han erklærede samtidig, at karrieremålet fortsat var at spille for Holland. Senere har den daværende arubanske landstræner Giovanni Franken fortalt, at dele af hjemmepublikummet dengang kaldte backen en ’forræder’, da han takkede nej til yderligere udtagelser.

Hollandske ungdomslandshold

I 2016 fik Dumfries debut for U20 og senere samme år for U21. I alt blev det til 11 U21-kampe, hvor han hurtigt gjorde højreback-pladsen til sin egen under EM-kvalifikationen.

A-landsholdet

Ronald Koeman gav Dumfries hans første A-landskamp i Nations League-sejren over Tyskland 13. oktober 2018. Siden har han deltaget ved Nations League Final Four 2019, EM 2020 – hvor han scorede mod både Ukraine og Østrig og blev udtaget til gruppespillets bedste hold – samt VM 2022, hvor han var kampens spiller med ét mål og to assist i ottendedelsfinalen mod USA. I maj 2024 blev han desuden udtaget til hollændernes EM-trup til slutrunden samme sommer.

Spilestil

Denzel Dumfries beskrives ofte som en utrættelig fysisk kraft, der med eksplosive løb kan angribe og forsvare kanten gentagne gange i løbet af en kamp. Tidligere trænere og holdkammerater fremhæver hans mentale styrke og kompromisløse tilgang til duellerne, mens kritikere har peget på, at hans entusiasme af og til fører til unødige frispark. Selv betoner han vigtigheden af defensive pligter først – “en højre back skal eliminere sin direkte modstander” – men understreger samtidig, at han nyder de offensive raids og bruger individuel styrketræning til fortløbende at forbedre sig.

Analytikere har sammenlignet ham med kryptovalutaen Bitcoin: få troede på projektet i begyndelsen, men investeringen har vist sig værdifuld. Hans enorme springkraft, høje topfart og vilje til at presse helt frem i boksen betyder, at han ofte dukker op som overraskende målscorer, hvilket både PSV-legenden Kenneth Pérez og Inter-træner Simone Inzaghi har betegnet som en sjælden egenskab hos en back.

Personlige forhold

Dumfries er erklæret kristen og beder jævnligt sammen med landsholdskammerater før kampstart. Han blev far for første gang i september 2020, og samme år gik han – sammen med flere PSV-kolleger – frivilligt ned i løn for at hjælpe klubben gennem pandemiens økonomiske udfordringer. Blandt hans nære slægtninge er kusinerne Jason og Jahfarr Wilnis, der begge dyrker professionel kickboksning.

Spilleren har flere gange markeret sig i debatten om racisme i samfundet og fodbolden. Han har understreget, at åben dialog og gensidig respekt er vejen frem, og ser omklædningsrummet som et forbillede på, hvordan forskellige kulturer kan fungere sammen.

Meritter

• Sparta Rotterdam: Eerste Divisie-mester 2015-16
• Inter Milano: Serie A-mester 2023-24; Coppa Italia-vinder 2021-22, 2022-23; Supercoppa Italiana-vinder 2021, 2022, 2023; Champions League-sølv 2022-23, 2024-25
• Individuelt: Eerste Divisie Talent of the Year 2015-16; Eredivisie Talent of the Month august 2017; Eredivisie Team of the Year 2018-19; EM 2020 Gruppespillets Hold