Como 1907
Hjemmebane
Stadio Giuseppe Sinigaglia
Via Giuseppe Sinigaglia, 3, Como
Kapacitet: 13602
Overflade: Græs
Como 1907 Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Como 1907 i år.
Como 1907Kommende Kampe
Runde 1
Como 1907
Runde 2
Bologna FC
Runde 3
Como 1907
Runde 4
Fiorentina
Runde 5
Como 1907
Runde 6
Atalanta
Runde 7
Como 1907
Runde 8
Parma
Runde 9
Como 1907
Runde 10
Napoli
Runde 11
Como 1907
Runde 12
Torino FC
Runde 13
Como 1907
Runde 14
Inter Milan
Runde 15
AS Roma
Runde 16
Como 1907
Runde 17
Lecce
Runde 18
Como 1907
Runde 19
Pisa SC
Runde 20
Como 1907
Runde 21
SS Lazio
Runde 22
Como 1907
Runde 23
Como 1907
Runde 24
AC Milan
Runde 25
Como 1907
Runde 26
Juventus
Runde 27
Como 1907
Runde 28
Cagliari
Runde 29
Como 1907
Runde 30
Como 1907
Runde 31
Udinese
Runde 32
Como 1907
Runde 33
Sassuolo
Runde 34
Genoa CFC
Runde 35
Como 1907
Runde 36
Hellas Verona
Runde 37
Como 1907
Runde 38
Cremonese
Como 1907 Stillinger
Her kan du se Como 1907s Serie A stilling. Como 1907 ligger lige nu på 20 plads i Serie A stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Lecce
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
Bologna FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
Pisa SC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
Cremonese
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
Genoa CFC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
Napoli
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
Udinese
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
Sassuolo
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
AS Roma
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
Inter Milan
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
Juventus
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
Fiorentina
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 13 |
AC Milan
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 14 |
Atalanta
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 15 |
SS Lazio
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 16 |
Cagliari
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 17 |
Torino FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 18 |
Parma
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 19 |
Hellas Verona
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 20 |
Como 1907
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Como 1907 Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 45 spillere på Como 1907s hold i 25/26, til både Serie A og andre turneringer som Como 1907 er med i:
D. Sgarbi
Goalkeeper
Trøje #0
Mauro Vigorito
Goalkeeper
Trøje #22
Jean Butez
Goalkeeper
Trøje #30
Marc Kempf
Defender
Trøje #2
Alberto Dossena
Defender
Trøje #4
Edoardo Goldaniga
Defender
Trøje #5
Álex Gómez
Defender
Trøje #11
Fellipe Pacheco
Defender
Trøje #15
Alberto Pérez
Defender
Trøje #18
Mërgim Vojvoda
Defender
Trøje #27
Ivan Smolčić
Defender
Trøje #28
William Feola
Defender
Trøje #57
Alessio Chiesa
Defender
Trøje #61
Marco Sala
Defender
Trøje #99
A. Leborgne
Midfielder
Trøje #0
Maxence Caqueret
Midfielder
Trøje #6
Dele Alli
Midfielder
Trøje #8
Martin Baturina
Midfielder
Trøje #10
Ali Tameemi
Midfielder
Trøje #14
Peter Kováčik
Midfielder
Trøje #20
Sergi Carnicer
Midfielder
Trøje #20
Máximo Perrone
Midfielder
Trøje #23
Yannik Engelhardt
Midfielder
Trøje #26
Matthias Braunöder
Midfielder
Trøje #27
Oliver Nielsen
Midfielder
Trøje #28
Lucas Cunha
Midfielder
Trøje #33
Luca Mazzitelli
Midfielder
Trøje #36
Najemedine Razi
Midfielder
Trøje #44
Francesco Andrealli
Midfielder
Trøje #51
Giuseppe Mazzaglia
Midfielder
Trøje #58
Nicolás Martínez
Midfielder
Trøje #79
Simone Verdi
Midfielder
Trøje #99
Samuel Ballet
Attacker
Trøje #0
Liam Kerrigan
Attacker
Trøje #7
Alessandro Gabrielloni
Attacker
Trøje #9
Iván Monzón
Attacker
Trøje #9
Anastasios Douvikas
Attacker
Trøje #9
Patrick Cutrone
Attacker
Trøje #10
Nicolas Kühn
Attacker
Trøje #10
Alieu Fadera
Attacker
Trøje #16
Andrea Belotti
Attacker
Trøje #19
Gabriel Rebelato
Attacker
Trøje #27
Jesús Caraballo
Attacker
Trøje #36
Assane Diaoune
Attacker
Trøje #38
Alberto Cerri
Attacker
Trøje #90Como 1907 Historie og Info
Como 1907 er en af Norditaliens ældste og mest traditionsrige fodboldklubber. Siden grundlæggelsen den 25. maj 1907 har klubben fra søbyen Como gennemlevet årtier med opsving, nedture, fusioner, konkurser og genfødsler, men har altid formået at genopfinde sig selv og fastholde sin plads i den italienske fodboldbevidsthed. Klubben har tilbragt adskillige sæsoner i både Serie A og Serie B og er med sin nuværende status som Serie A-deltager igen tilbage på den øverste hylde i italiensk fodbold.
Den kongeblå trøje, Stadio Giuseppe Sinigaglia med udsigt over søen og den loyale Curva Como udgør tilsammen et ikonisk fodboldmiljø, der siden 1920’erne har været samlingspunkt for generationer af tilskuere. Como 1907 indtager historisk set 32.-pladsen på Serie As evighedstabel og 13.-pladsen på Serie Bs, hvilket vidner om klubbens hyppige tilstedeværelse i de to øverste rækker. Det sportslige højdepunkt i den bedste række kom allerede i debutsæsonen 1949-1950 med en sjetteplads, mens nyere tid byder på en opsigtsvækkende tilbagevenden til Serie A i 2024 – 21 år efter sidste besøg.
Siden 2019 har ejerskabet ligget hos den indonesiske Djarum-koncern via London-selskabet SENT Entertainment Ltd., hvilket gør Como 1907 til den økonomisk stærkeste klub i italiensk fodbold. Samtidig har profiler som Cesc Fàbregas og Thierry Henry indtrådt som minoritetsaktionærer og – i Fàbregas’ tilfælde – som en del af trænerstaben. Den indonesiske kapital har skabt grundlag for en ambitiøs genopbygning, som kulminerede med Serie B-oprykningen i 2021 og den seneste opstigning til Serie A i 2024.
Geografisk forankring og identitet
Como ligger i Lombardiet, få kilometer fra den schweiziske grænse. Byen og området omkring den dybe, Y-formede Lago di Como har i århundreder været kendt for silkespinderi, turisme og storslået natur – en kulisse som også sætter sit præg på fodboldklubbens identitet. På kampdage spejler Sinigaglia-stadion sig i søen, og fjeldene danner en naturskabt tribune bag mål.
Historisk udvikling
1907-1920: Stiftelse og pionértid
Klubben blev oprettet 25. maj 1907 under navnet Como Foot-Ball Club, da en gruppe lokale entusiaster mødtes på baren Taroni i Via Cinque Giornate. I de første sæsoner spillede man udelukkende venskabskampe mod hold fra Milano og den nærliggende Schweiz – heriblandt Lugano, Chiasso og Bellinzona. Med åbningen af Campo di via dei Mille 1. oktober 1911 fik Como sit første egentlige hjemmebaneset-up.
1920’erne: Konsolidering, rivaler og fusioner
Efter Første Verdenskrig var Como fast deltager i Prima Categoria, men måtte i 1922 acceptere nedrykning til Seconda Divisione efter et kvalifikationsnederlag til Piacenza. Lokalt blomstrede rivaliseringen med Esperia, som i flere sæsoner konkurrerede side om side i de øverste regionale rækker. I 1927 fusionerede de to klubber til Associazione Calcio Comense, skiftede midlertidigt farve til rød og indviede Stadio Giuseppe Sinigaglia med internationale festligheder og triumf i Coppa Alessandro Volta.
1930’erne: Den ubesejrede opstigning
Sæsonen 1930-1931 står som et vendepunkt: Med den ungarske træner Gedeon Lukács gik holdet ubesejret gennem både grundspil og oprykningsspil i Prima Divisione. 90 mål i 32 kampe sendte klubben op i Serie B, hvor et sikkert niendepladsudbytte fulgte året efter. Perioden bød dog også på nedture; flere trænerskift og en dobbelt nedrykning sendte Como helt ned i Prima Divisione Lombarda i 1936, før genoprejsningen begyndte.
1940’erne: Krig, velgørenhed og Serie A-debut
Under de kaotiske krigsår vandt Como det prestigefyldte Torneo Benefico Lombardo (1945), en regional erstatningsturnering hvor bl.a. Milan og Ambrosiana-Inter deltog. I 1949 lykkedes det – med Mario Varglien på bænken og Ercole Rabitti som profil – at rykke op i Serie A for første gang. Debutsæsonen 1949-1950 kulminerede med en sjetteplads, stadig klubbens næstbedste placering i topdivisionen.
1950’erne: Høje forventninger og fald
Como etablerede sig kortvarigt i Serie A og toppede sensationelt ligaen efter tre runder i 1951-1952, men magien ebbede ud. Særligt tabet af topscorer Giuliano Giovetti gjorde ondt, og i 1953 vendte de kongeblå tilbage til Serie B, hvor de tilbragte resten af årtiet.
1960’erne: Ungdommens år og ”Bessi-sagen”
Argentinske Hugo Lamanna anførte en ungdomsstrategi, som blandt andre frembragte Luigi ”Gigi” Meroni. Mens den sportslige linje var lovende, blev klubben ramt af ”Bessi-sagen” i 1962: Fem administrative 0-3-nederlag som straf for at have brugt en endnu ikke spilleberettiget spiller sendte Como ned i Serie C. Først i 1968 vendte holdet tilbage til Serie B efter et drama, hvor et tabt opryknings-playoff mod Monza i 1967 blev fulgt op af en overlegen gruppe-sejr året efter.
1970’erne: Marchioro, Tardelli og svingdørsfodbold
Eugenio Bersellini og senere Giuseppe Marchioro skabte et konkurrencedygtigt mandskab. Med Marco Tardelli på midtbanen lykkedes endnu en Serie A-oprykning i 1975, dog kun for en enkelt sæson. Nedrykningen blev fulgt af en ny sportlig krise, og i 1978 befandt Como sig helt nede i Serie C1. Marchioro vendte imidlertid tilbage, og to på hinanden følgende oprykninger (1979 i C1 og 1980 i Serie B) førte klubben op i Serie A igen.
1980’erne: Den længste Serie A-periode
Med stærke profiler som Dan Corneliusson, Stefano Borgonovo, Pasquale Bruno og den unge Pietro Vierchowod oplevede Como sin mest stabile æra i toppen. Holdet nåede to niendepladser (1985-1986 og 1986-1987) og var tæt på Coppa Italia-finalen i 1986, hvor en kamp mod Sampdoria blev afbrudt ved stillingen 2-1 efter en dommerskade, hvorefter sejren blev tildelt genoveserne.
1990’erne: Dvale og ungdomstalenter
To nedrykninger på stribe i 1990 skabte et helt årti i Serie C1. Investeringerne blev i stedet rettet mod ungdomssektoren, som formede spillere som Marco Simone og Gianluca Zambrotta. Et lyspunkt var sejren i Coppa Italia Serie C 1996-1997.
2000-2004: Ferrigno-skandalen og lynvisit i Serie A
Under Enrico Preziosi tog Como et raketløb: Serie B-oprykning i 2001 og Serie A-oprykning i 2002 – sidstnævnte med 74 point, rekord i et 20-holdssystem. En voldsom episode i 2000, hvor kaptajn Massimiliano Ferrigno slog Modena-spilleren Francesco Bertolotti ned, kastede en treårig karantæne af sig. Serie A-opholdet 2002-2003 blev kort og efterfulgt af to nedrykninger, en voksende gæld og til sidst konkurs i december 2004.
2004-2016: Dilettantisme, genopstigning og nyt kollaps
Nyoprettede Calcio Como måtte i Serie D for første gang siden 1938. Tre år senere vendte klubben tilbage til de professionelle ved at vinde Serie D og samtidig Coppa Italia Serie D. I 2009 fulgte oprykning til Lega Pro Prima Divisione, og i 2015 blev Serie B genvundet via play-off, men en ny nedrykning og skrantende økonomi forårsagede en konkurs i 2016.
2017: Afvisning fra FIGC og ny start som Como 1907
Akosua Puni Essien købte klubaktiverne, men opnåede ikke FIGC-licens til Serie C. Byens borgmester aktiverede derfor NOIF-artikel 52, der tillader genetablering i Serie D. Den nye enhed Como 1907 S.r.l. – bakket af lokale entreprenører – startede i Serie D 2017-2018, tabte oprykningen til Gozzano, men vandt play-off og sikrede pr. rangliste en fornem placering til eventuelle fremtidige oprykninger.
2019-2024: Djarum-æraen og vejen til Serie A
I april 2019 overtog SENT Entertainment Ltd. (Djarum-gruppen) Como 1907. Investeringerne bar hurtigt frugt: Serie C-sejr i 2020-2021, to sikre 13.-pladser i Serie B (2022 og 2023) og endelig direkte Serie A-oprykning som nr. 2 i 2023-2024, tre point foran Venezia. I samme periode stoppede Cesc Fàbregas sin aktive karriere, købte sig ind i klubben, blev U19-træner og sidenhen assistent for chefcoach Osian Roberts. Den første Serie A-sejr efter 21 års fravær kom 14. september 2024 ude mod Atalanta (3-2), og sæsonen endte med en tiendeplads – klubbens fjerdebedste resultat nogensinde.
Klubbens juridiske struktur og ejerskab
- Jurisk form: Como 1907 S.r.l.
- Hovedaktionær: SENT Entertainment Ltd. (100 % – ejet af Djarum/Hartono-familien).
- Minoritetsaktionærer: bl.a. Cesc Fàbregas og Thierry Henry.
- CEO pr. august 2024: Dennis Wise.
Farver, trøjer og symbolske elementer
Klubfarver
Como er kendt som i biancoblù – de hvid-blå. Hjemmetrøjen har siden 1907 primært været ensfarvet azurblå med hvide shorts. Farvetonen er i nyere tid skiftet mod en mere kongeblå nuance. Udebanesættet er typisk inverteret (hvid trøje, blå shorts). I kortere perioder har klubben båret rød (1927-1936) og grøn (efter fusionen med Ardita i 1938).
Klublogoets udvikling
| Periode | Hovedmotiv | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1919-1926 | Brunt læderbold-emblem med byvåben | Navnet ”Como” på hvid bånd |
| 1927-ca. 1950 | Cirkulært våben med rød korsskjold | Introducerer femtakket stjerne |
| 1950’erne-1991 | Blåt skjold med byvåben i hjørnet | Anvendt på Serie A-trøjer 1949-50 |
| 1991-2017 | Hvidt ancile, blå bølger & byvåben | År ”1907” under våbnet |
| 2017 | Blåt skjold med stiliseret Lago di Como | Kortlivet F.C. Como-logo |
| 2017-2019 | Hvid cirkel med våben + tre bølger | Første logo for Como 1907 |
| Fra 2019 | Monokromt skjold på korsform | Valgt via afstemning blandt fans |
Maskot
Siden 2017 har klubmaskotten været Ilario, et azurblåt toppet lappedykker (svasso) tegnet som fodboldspiller. Navnet og figuren blev valgt gennem en supporter-konkurrence ved 110-års jubilæet.
Klub- og tribunemusik
- Comasco dal cuore ubriaco – tribunecoro fra slutningen af 1990’erne, anerkendt som uofficielt hymne.
- Pulenta e galena fregia – Stadium version (2024) af Davide Van De Sfroos – hyldest til Como.
Stadio Giuseppe Sinigaglia
- Indviet: 30. juli 1927
- Kapacitet: 13 602 tilskuere
- Arkitekt: Giovanni Greppi
- Sektioner:
- Tribuna coperta: 2 560 pl.
- Distinti beton: 2 992 pl.
- Distinti parterre: 1 472 pl.
- Curva Ovest (hjemme): 4 948 pl.
- Curva Est (gæster): 1 600 pl.
- Bane: 105,40 × 68 m
I forbindelse med Serie B-comebacket i 2021 fik Sinigaglia nyt græstæppe, sæder, VAR- og Goal-Line-teknologi. Efter Serie A-oprykningen i 2024 blev yderligere tilpasninger igangsat for at opfylde ligakravene, så klubbens historiske hjemmebane kunne bevares.
Træningsanlæg
Frem til 2016 benyttede Como Beretta-centret i Orsenigo (opført 1980), men dette anlæg forblev i konkursboet. I sommeren 2020 erhvervede Como 1907 kommunens sportscenter i Mozzate, som efter ombygning fra 2022 huser førsteholdstræningen, mens ungdomssektoren anvender faciliteter i Erba.
Organisatoriske nøgletal (august 2024)
| Post | Navn |
|---|---|
| Formand | Michael B. Hartono |
| CEO | Dennis Wise |
| Sportsdirektør | Carlo Belloni |
| Cheftræner | Osian Roberts |
| Assistenttræner | Cesc Fàbregas |
Sportslige meritter
| Kategori | Titler | År |
|---|---|---|
| Serie B | 3 | 1948-49, 1979-80, 2001-02 |
| Serie C (grupper) | 2 | 1967-68, 2020-21 |
| Serie C1 | 1 | 1978-79 |
| Serie D | 2 | 2007-08, 2018-19 |
| Coppa Italia Serie C | 1 | 1996-97 |
| Coppa Italia Serie D | 1 | 2007-08 |
| Coppa Volta | 1 | 1927 |
| Torneo Benefico Lombardo | 1 | 1945 |
Statistikker og rekorder
Deltagelser i ligaer
- Serie A: 15 sæsoner
- Serie B: 37 sæsoner
- Øvrige ligaer (C, C1, D): resten af klubbens 100+ aktive sæsoner
Individuelle klubrekorder
- Flest mål i én sæson: 28 – Marco Romano (1932-33)
- Flest mål i én kamp: 5 – Giulio Longhi (1943) og Carlo Dell’Omodarme (1960)
- Længste clean sheet: 1 008 minutter – Antonio Lonardi (1967-68)
- Hurtigste mål scoret imod: 10 sekunder – Tullio Ghersetich (1952-53)
Internationale landsholdsspillere mens de var i Como
- Pietro Vierchowod – Italien (2 kampe, 1981)
- Dan Corneliusson – Sverige (8/3, 1984-87)
- Dirceu – Brasilien (2, 1986)
- Nikola Lazetić – Jugoslavien (2, 2002)
- Stjepan Tomas – Kroatien (7, 2002-03)
- Vedin Musić – Bosnien-Hercegovina (13, 2001-03)
- Migjen Basha – Albanien (2, 2016)
- Zito Luvumbo – Angola (4, 2021)
- Nikolas Ioannou – Cypern (19, 2021-23)
- Alfred Gomis – Senegal (2, 2023)
- Fra 2024-2025-truppen: Alieu Fadera (Gambia), Ali Jasim (Irak), Nicolás Paz (Argentina), m.fl.
Supporterkultur
Historie og grupper
Ultrasbevægelsen i Como tog fart midt i 1970’erne med Fossa Lariana og Panthers. Efter opløsninger og fusioner kom Blue Fans Como (BfC) på banen, inden de i 2002 blev afløst af en række mindre grupper. I dag samles tifoseriet bag banneret Como 1907, hvor Maledetta Gioventù og Distinzione Lariana fungerer som kerne. Kurven er kendt for mottoet ”Non ci sono amici di Como”, der afspejler et bredt net af rivaliseringer.
Venskaber og rivaler
- Gamle venskaber: Milan (Fossa dei Leoni), Vicenza (ophævet 2013), Olympique Lyon.
- Rivaler: Lecco (Derby del Lario), Varese (Derby Insubria), Monza, Inter, Modena, Livorno, Atalanta, Brescia, Cremonese, Verona, Venezia, Palermo m.fl.
Kvindefodbold
I 2020 etablerede Como 1907 en kvindeafdeling med U15 og U17. Allerede i 2023-2024 blev førsteholdet (dengang et U19-domineret mandskab) nummer ét i Lombardiets Promozione-gruppe og rykkede op i Eccellenza. Sommeren 2024 tilknyttedes den tidligere amerikanske landsholdsprofil Heather O’Reilly til staben, og klubben overtog i 2025 ChievoVerona FM’s titel til Serie B, hvilket betyder et dobbeltspring til den næstbedste række.
Como 1907 i populærkulturen
- Romanen La dogana del vento (2011) af Folco Quilici har en fiktiv Como-målmand som hovedfigur.
- I komediefilmen L’allenatore nel pallone (1984) optræder klubben som modstander til hovedpersonens Longobarda.
- Dokumentarserien Como 1907: The True Story (2021) skildrer Djarum-overtagelsen og genrejsningen.
Nuværende førsteholdstrup (uddrag, juli 2025)
Den komplette Serie A-trup skifter hyppigt; nedenstående liste er et øjebliksbillede.
| # | Spiller | Pos. | Nationalitet |
|---|---|---|---|
| 1 | Alfred Gomis | Målmand | SEN |
| 4 | Nicolás Paz | Midtbane | ARG |
| 7 | Alieu Fadera | Angriber | GAM |
| 10 | Ali Jasim | Offensiv midtbane | IRQ |
Afslutning
Como 1907 er et studie i italiensk fodbolds omskiftelighed: fra lokalt søklub-fællesskab til Serie A-outsider, fra konkurs til verdens rigeste ejere, og fra rød fusionstrøje til dybblå brandfarve. Med solide økonomiske rammer, et historisk stadion, en passioneret tifoseria og et voksende internationalt netværk står klubben for første gang i årtier rustet til at konsolidere sig i den italienske elite – og til at skrive nye kapitler til en allerede righoldig fodboldhistorie.