Clodiense

Clodiense Spillere sæsonen 25/26

Her er alle 13 spillere på Clodienses hold i 25/26, til både Serie C - Girone A og andre turneringer som Clodiense er med i:

T. Agosti

Målmand

Trøje #0

Andrea Pozzi

Forsvarer

Trøje #0

Andrea Bonetto

Forsvarer

Trøje #0

Simone Barsi

Forsvarer

Trøje #0

T. Brasiola

Forsvarer

Trøje #0

Matteo Salvi

Forsvarer

Trøje #0

A. Bettin

Forsvarer

Trøje #0

Andrea Munaretto

Forsvarer

Trøje #0

L. Maniero

Midtbanespiller

Trøje #0

Matteo Gasperi

Midtbanespiller

Trøje #0

Filippo Serena

Midtbanespiller

Trøje #0

Denis Manu

Midtbanespiller

Trøje #20

A. Pagio

Angriber

Trøje #0

Clodiense Historie og Info

Union Clodiense Chioggia Football Club, oftest omtalt som blot Clodiense eller Union Clodiense, er i dag den førende fodboldinstitution i lagunebyen Chioggia i den venetianske region. Klubben, der officielt er organiseret som et aktieselskab med forkortelsen S.r.l., spiller i skrivende stund i Serie D – den fjerde række i det italienske ligasystem – og viderefører en mere end 100-årig lokal fodboldtradition, der har rødder tilbage til både det historiske U.S. Clodia fra 1920 og U.S. Sottomarina fra 1959.

Moderniteten og traditionen står side om side i Clodiense: maroon-farverne (granata) i trøjen er en direkte hyldest til Grande Torino-holdet fra 1940’erne samt til de to lokalt fødte Torino-profiler Aldo og Dino Ballarin, mens klubbens nuværende logo – en rød leone rampante foran et cavalluccio marino – på samme tid trækker tråde til Republiken Venedigs løve-symbolik og til det maritime Chioggia. Stadionet bærer netop brødrenes navne, og fansene omtaler fortsat spillestedet med ærbødighed som “Ballarin”.

Clodiense har gennem årene oplevet både høje tinder og dybe dale: Fra Serie C-fodbold i begyndelsen af 1970’erne til regional glemsel i Prima Categoria, fra en kulturbærende renæssance midt i 1990’erne til de udfordrende økonomiske rugekasser i 2011, der truede klubbens eksistens. En fusion, et navneskifte og et fornyet samarbejde med byens ultras har siden 2019 kickstartet en ny æra, kulminerende i generobringen af Serie D trofæet i 2024 og et kortvarigt, men symbolsk vigtigt, comeback til den professionelle Serie C.

Geografisk og kulturel forankring

Chioggia ligger i den sydlige del af Venezias lagune og udgør administrativt en del af storbyområdet Venedig. Byen er berømt for sine fiskeritraditioner, smalle kanaler og den karakteristiske saltindvinding, men fodbolden har længe været en samlende kulturel faktor på tværs af ø-samfundene Chioggia, Sottomarina og Lido-områderne. Clodienses tilstedeværelse i Serie D giver dermed regionen en kontinuerlig national synlighed, og klubbens maroon-klædte spillere opfattes af mange lokale som byens kulturelle ambassadører.

Historisk udvikling

Fodbold i Chioggia før 1971

Efter Første Verdenskrig gav ønsket om organiseret sport i havnebyen anledning til, at U.S. Clodia blev dannet i 1920. Holdet opnåede sporadiske højdepunkter, herunder deltagelse i Serie C samt tre sæsoner i den kortlivede IV Serie og ligeledes tre i Serie D i efterkrigstiden.

I den en gang selvstændige bydel Sottomarina så man i 1959 etableringen af U.S. Sottomarina, hvis dramatiske opstigning mod slutningen af 1960’erne førte til både Serie D og rask derefter Serie C. Trods markedets beskedne størrelse lykkedes det klubben at holde sig i tredje division i tre sæsoner, indtil en nedrykning sendte holdet tilbage til lavere rækker.

Union ClodiaSottomarina (1971-1989)

Med begge klubber placeret i Serie D i 1971 valgte man at samle kræfterne og fusionere under navnet F.B.C. Union ClodiaSottomarina – populært kaldet Union C.S. Maroon blev de nye farver, valgt for at mindes Grande Torino og de lokale Ballarin-brødre, der omkom i Superga-ulykken i 1949.

Den flamboyante is-entreprenør og fodboldentusiast Teofilo Sanson, flankeret af Franco Dal Cin, investerede tungt og sikrede med det samme oprykning fra Serie D i 1972-73. Tre år senere vendte Sanson imidlertid sin opmærksomhed mod Udinese, og Union C.S. mistede sin finansielle drømmefanger. Et kollaps i 1976-77 og 1977-78 førte til to nedrykninger på stribe og plads i de regionale turneringer.

Først under Franco De Paolis’ præsidentskab rejste klubben sig: I 1985 var Union C.S. tilbage på den landsdækkende scene i det daværende Campionato Interregionale, men kontinuitet var en mangelvare, og navnlig 1980’ernes afslutning bar præg af sportslig ustabilitet.

S.S.C. Chioggia Sottomarina og A.C. Chioggia Sottomarina (1989-2011)

Som led i et bredere omstruktureringsarbejde skiftede Union C.S. i 1989 navn til S.S.C. Chioggia Sottomarina. Umiddelbart bragte det hverken øjeblikkelig sportslig bedring eller økonomisk stabilitet, og 1990’erne begyndte paradoksalt nok med nedrykninger helt ned til Prima Categoria.

En offensiv ny kurs blev lagt i 1995, da klubben tog navnet A.C. Chioggia Sottomarina. Med præsident Gianni Pagan i spidsen blev tre oprykninger ud af fire mulige realitet. Især 1996-97 sæsonen skiller sig ud: Granata-mændene vandt Promozione (girone C) og tog samtidig regionens Coppa Italia Dilettanti-titel efter 2-1 over Bassano Virtus på Stadio Appiani i Padova, hvor 4.500 tilskuere skabte en elektrisk atmosfære.

Efter et par år som etableret Serie D-klub blev Chioggia Sottomarina nr. 3 i 2006-07 og kvalificerede sig til play-off, hvor Carpi dog standsede drømmen. Et år senere gentog holdet bedriften som nummer to, besejrede Città di Jesolo i semifinalen, men tabte finalen til Sambonifacese. Andenpladsen gav en historisk debut i den store Coppa Italia 2008-09, hvor Cesena vandt 3-1.

Også i 2008-09 nåede klubben play-off: Sejre ude over Eurotezze og Union Quinto blev fulgt af exit i trianguleringen mod Viterbese og Renate. 2009-10 åbnede med et Coppa-møde i Cremona, hvor Serie C-mandskabet Cremonese gik videre med 2-0. På liga­fronten slog Chioggia Sottomarina Fossombrone i play-off-semifinalen, men igen stoppede Carpi ambitionerne. Finansielt stormvejr betød, at 2010-11-holdet med nød og næppe sluttede i den anonyme midte – og i sommeren 2011 undlod klubben helt at tilmelde sig Serie D.

Fødslen af A.S.D. Clodiense (2011-2019)

En ny lokal aktør, Sottomarina Lido (stiftet 2006), var netop rykket op i Eccellenza Veneto, og parterne fusionerede i 2011 under navnet A.S.D. Clodiense. Navnevalget faldt ikke i god jord hos den gamle Union-ultraskerne, som mente, at granata-traditionen blev negligeret. Selvom det nye hold beholdt både farverne og bynavnet, var afstanden mellem tribune og ledelse til at tage og føle på.

Sportsligt gik det dog frem: Allerede i 2012 sikrede Clodiense oprykning fra Eccellenza til Serie D, hvor man solidt forblev de næste mange sæsoner, dog stort set uden den massive tilskueropbakning, der havde kendetegnet de pre-2011 år.

Union Clodiense Chioggia – genforening og rebranding (2019-)

1. juni 2019 blev et skelsættende dato. Efter dialog initieret af Chioggias kommunale sportsudvalg mødtes klubbens ledelse med ultras-fraktionen. Resultatet blev et nyt logo, som tydeligere afspejlede “unionistisk” arv, samt et officielt navneskifte til Union Clodiense Chioggia S.S.D. Genforeningen tændte en gnist i byens fodboldhjerteslag; tilskuertallene steg markant, og maroon farverne prægede igen bybilledet på kampdage.

Triumf i Serie D og den korte Serie C-oplevelse (2023-2025)

Sæsonen 2023-24 blev kulminationen på det fornyede fællesskab: Union Clodiense vandt girone C i Serie D og rykkede dermed direkte op i Serie C. Dermed blev ventetiden på 47 år uden tredje-divisions­fodbold brudt.

Gensynet med de professionelle skulle dog vise sig brutalt. Clodiense befandt sig fra starten i tabellens bundregion og kæmpede forgæves for at forlade nedrykningspladserne. Med to spillerunder igen lukkede nederlaget hjemme mod Atalanta U23 den mathematiske dør til overlevelse, og nedrykningen til Serie D var et faktum efter kun én enkelt sæson i Serie C.

Klubidentitet: farver, symboler og værdier

Maroon-farven og Grande Torino-arven

Granata er mere end bare en farve i Chioggia. Valget tilbage i 1971 var en bevidst hyldest til Grande Torino – datidens italienske superhold – og til brødrene Aldo og Dino Ballarin, Chioggias stolthed, som begge omkom i den tragiske Superga-flyulykke i 1949. Farven skaber således en følelsesmæssig bro mellem klubben og en af italiensk fodbolds mest romantiserede epoker.

Crestet: leone rampante og cavalluccio marino

• Leone rampante – en oprejst løve – refererer til Venezias berømte Markuserløve og udstråler styrke og mod.
• Cavalluccio marino – en søhest – trækker en tydelig linje til Chioggias maritime livsnerve.

I den traditionelle version er løven rød på gråt felt, mens nyere udgaver sammensmelter elementerne i en mere moderne, men stadig historietung grafik.

Stadion Aldo e Dino Ballarin

Præcis som klubrejsen bærer stadionet navnet på de to Ballarin-brødre. Med en officiel kapacitet på 3.622 tilskuere er anlægget et af de intimt stemningsfulde i venetiansk fodbold.

Renovering 2024

Oprykningen til Serie C i 2024 gjorde det nødvendigt at bringe stadionets infrastruktur op på det italienske fodboldforbunds krav. Arbejdet inkluderede risanamento (omfattende renovering) og resulterede blandt andet i en udvidet kapacitet fra de midlertidigt homologerede 920 pladser til fulde Serie C-standarder. Under renoveringen blev Union Clodiense tvunget til at spille de første hjemmekampe i sæsonen 2024-25 i Legnago.

Sportslige resultater og titler

Nationale triumfer

Regionale mesterskaber

Statistikker og rekorder

Deltagelse i nationale turneringer

• I alt 30 sæsoner på nationalt niveau.
• Heraf 5 sæsoner i professionel sammenhæng (Serie C).

Deltagelse i regionale turneringer

• 16 sæsoner i regionale rækker.

Kendte cup-optrædener

Klubben debuterede i den store Coppa Italia i 2008-09 mod Cesena (3-1-nederlag) og gentog deltagelsen i 2009-10, hvor Cremonese vandt 2-0. I de regionale Coppa Italia Dilettanti-turneringer kulminerede indsatsen med titlen i 1996-97.

År-for-år kronologi

Rivaliseringer, fan-kultur og tilskuere

Tifo-miljøet i Chioggia er præget af passion og lokal stolthed. Manglende anerkendelse af granata-traditionen fra 2011 til 2019 førte til et næsten total boykot af hjemmekampe, men rebrandingen i 2019 genskabte symbiosen mellem kurve og klub. Union Clodiense nyder i dag solid opbakning, ikke mindst i opgør mod regionale modstandere fra Veneto-området, hvor lokalpatriotismen lever i bedste velgående.

Organisationsstruktur

Union Clodiense Chioggia er i dag organiseret som et società a responsabilità limitata (S.r.l.). Den præcise bestyrelsessammensætning varierer over tid, men traditionelt har lokal forankring en høj prioritet, og klubledelsen har gentagne gange understreget nødvendigheden af at balancere økonomisk bæredygtighed med sportslige ambitioner.

Trænere og præsidenter

Klubben har haft adskillige præsidenter fra Teofilo Sanson i 1970’erne til Franco De Paolis og Gianni Pagan i de senere årtier. På trænersiden har kontinuitet været en udfordring; resultatorienterede udskiftninger har ofte præget perioder med sportslig turbulens. En fuld liste over trænere og præsidenter er ikke officielt offentliggjort i samlet form.

Spillertrup

Den officielle spillertrup opdateres løbende af klubben og var senest registreret pr. 2. februar 2025. En detaljeret navneliste fremgår af klubbens egen kommunikation, men inkluderer typisk både lokale talenter og erfarne Serie D-profiler.

Litteratur

• Carlo Cruccu & Daniele Zennaro, 30 Anni di Union, BCS Editrice, 2002.
• Angelo Padoan m.fl., Quel leggendario Clodia... e gli anni ruggenti del Sottomarina, Editrice Nuova Scintilla, 2010.

Afsluttende perspektiv

Union Clodiense Chioggia F.C. repræsenterer i dag et levende bevis på, at lokal forankring, historisk bevidsthed og sportslig professionalisme kan forenes i italiensk fodbold. Klubbens vej har været alt andet end lige, men det maritime Chioggia har fortsat sit hold, og maroon-trøjerne fortsætter med at skrive nye kapitler i en fortælling, der begyndte længe før fusionen i 1971 og næppe slutter foreløbig.