Carlo Pinsoglio

Carlo Pinsoglio, født 16. marts 1990 i Moncalieri syd for Torino, er en italiensk professionel fodboldmålmand, som i det meste af sin aktive karriere har været kontraktligt tilknyttet Juventus FC. Han er et produkt af den traditionsrige turinske storklubs ungdomssektor og har igennem en lang række sæsoner fungeret som tredjevalg på førsteholdet, samtidig med at han har haft adskillige ud­låns­forløb i både Serie B og den tidligere Lega Pro Prima Divisione. Trods et begrænset antal førsteholds­kampe for Juventus står han noteret for flere nationale titler, idet han i kraft af sin truppestatus har været en del af holdet i de sæsoner, hvor klubben har vundet Serie A, Coppa Italia og Supercoppa Italiana.

Baggrund og tidlige år

Pinsoglio begyndte at spille fodbold i den lokale klub i Moncalieri, men allerede i 1999 blev han, blot ni år gammel, optaget i Juventus’ ungdomsafdeling. Her gennemgik han samtlige aldersklasser og vandt undervejs både Supercoppa Primavera i 2007 og det prestigefyldte ungdomsturnering Torneo di Viareggio i 2009 og 2010. Ved triumfen i 2010 blev han desuden kåret som turneringens bedste målmand, hvilket cementerede hans status som et af de lovende navne fra klubbens berømmede akademi.

Klubkarriere

Første kontakt med Juventus’ førstehold

Allerede i løbet af sæsonen 2009-2010 fik Pinsoglio en forsmag på førsteholdsfodbold, da han på grund af skader til Gianluigi Buffon og Alexander Manninger sad på bænken i Serie A-opgøret mod Siena. Selve debutkampen lod dog vente på sig, og klubben valgte i stedet at udleje ham for at give ham kontinuerlig spilletid.

Låneophold i de lavere rækker

Sæsonen 2010-2011 tilbragte han som førstemålmand hos Viareggio i Lega Pro Prima Divisione, hvor han opnåede 25 ligakampe. Opholdet gav ham værdifuld erfaring og mundede efter sommerpausen 2011 ud i et nyt lejemål, denne gang til Pescara i Serie B. Han debuterede den 10. september 2011 i en 2-0-sejr over Crotone, men mistede kort efter pladsen efter uenigheder med cheftræner Zdeněk Zeman.

I januar 2012 blev han kaldt tilbage til Juventus og straks solgt i en medejer­aftale til Vicenza. Hos den venetianske klub blev han først reserver for Alberto Frison, inden han i sæsonen 2012-2013 begyndte som førstevalg, men gled ud af start­elleveren efter ankomsten af Nicolás Bremec. Trods personlige fremskridt sluttede Vicenza sæsonen med nedrykning.

Fra juli 2013 fulgte et toårigt lån til Modena. I første sæson nåede klubben play-off-pladserne til Serie A, mens den efterfølgende sæson var præget af modgang, og holdet reddede livet via play-out. Individuelt blev Pinsoglio dog rangeret som næstbedste målmand i Lega B 2014-2015 ifølge ligaens egen vurdering.

Sommeren 2015 skiftede han til Livorno på et nyt lejeophold. Her spillede han størstedelen af kampene, men et fatalt indgreb i den sidste og afgørende runde mod Virtus Lanciano bidrog til Livornos nedrykning og udløste voldsomme fanreaktioner, der blandt andet resulterede i et fysisk overfald på målmanden. Episoden markerede et dramatisk lavpunkt i hans karriere.

Efter en kort retur til Juventus’ sommertræning i 2016 fortsatte han karrieren på lån hos Latina, der ved sæsonens afslutning rykkede ned, hvormed endnu en turbulent periode i Serie B var tilendebragt.

Permanent tilbagekomst til Juventus

I sommeren 2017 besluttede Juventus at fastholde Pinsoglio som fast del af førsteholdstruppen. Han accepterede rollen som tredjevalg bag Gianluigi Buffon og Wojciech Szczęsny, hvilket samtidig gjorde det muligt for klubben at opfylde de formelle UEFA-krav om egenudviklede spillere. Hans Serie A-debut kom den 19. maj 2018, da han blev indskiftet i det 64. minut mod Hellas Verona i sæsonens sidste kamp, som Juventus vandt 2-1. Her måtte han se sig passeret af Alessio Cerci, men sejren var uden betydning for tabellen, da mesterskabet allerede var sikret.

Også de to efterfølgende sæsoner 2018-2019 og 2019-2020 fik han primært spilletid i de ubetydelige afslutningsrunder. Den 26. maj 2019 optrådte han første gang fra start i Serie A, selv om kampen mod Sampdoria endte med et 0-2-nederlag. Den 1. august 2020 blev han igen sendt på banen, da han afløste Szczęsny i 1-3-opgøret mod Roma, hvor han formåede at holde målet rent i sin halve time på banen.

Rolle i truppen og kontraktforlængelser

Selv om Pinsoglio kun sporadisk indgår i kamptruppen, har han over årene opnået en central plads i omklædningsrummet, hvor både medspillere og trænere fremhæver hans positive indflydelse, høje træningsmoral og loyale klubånd. Et sigende øjeblik fandt sted i byderbyet mod Torino den 5. december 2020, hvor han fra bænken modtog et rødt kort for overivrig jubel. Klubben kvitterede for hans dedikation med flere kontraktforlængelser – først til 2023 og sidenhen frem til sommeren 2025 – hvilket cementerer hans status som værdifuld trup­spiller.

Landsholdskarriere

Pinsoglio har repræsenteret Italien på ungdomsniveau. Han spillede to kampe for U20-landsholdet mellem 2008 og 2009 og blev første gang indkaldt til U21-truppen i november 2010. En skade forhindrede debut i første omgang, men den 8. februar 2011 startede han inde i en venskabskamp mod England i Empoli. I alt nåede han ni U21-kampe, heraf tre kvalifikations­opgør til EM-slutrunden 2013.

Spillestil og betydning uden for banen

Som målmand er Pinsoglio først og fremmest kendt for sin reaktionsstyrke og sin evne til at organisere forsvaret foran sig. Selv om enkelte fejl har præget visse låneophold, har han hos Juventus opnået respekt som en trænings­ivrigt, taktisk lydhør og altid veloplagt reserve, der bidrager til et godt kollektivt klima. Det har gjort ham til en populær profil både blandt holdkammerater og tilhængere, der ofte omtaler ham som holdets ”første fan”.

Meritter

Ungdomstitler med Juventus

• Supercoppa Primavera – 2007
• Torneo di Viareggio – 2009 og 2010

Nationale titler med Juventus (senior)

• Serie A: 2017-2018, 2018-2019, 2019-2020
• Coppa Italia: 2017-2018, 2020-2021, 2023-2024
• Supercoppa Italiana: 2018, 2020

Privatliv

I 2024 indgik Carlo Pinsoglio ægteskab med Hind, og parret har siden fået et barn. Uden for banen holder han en relativt lav offentlig profil, og der foreligger begrænsede detaljer om hans fritids­interesser eller øvrige personlige projekter.