Calcio Padova
Hjemmebane
Stadio Comunale Euganeo
Via Nereo Rocco, 60, Padova
Kapacitet: 32420
Overflade: Græs
Calcio Padova Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Calcio Padova i år.
Calcio PadovaKommende Kampe
Runde 1
Empoli
Runde 2
Carrarese Calcio
Runde 3
Calcio Padova
Runde 4
Calcio Padova
Runde 5
Monza
Runde 6
Calcio Padova
Runde 7
Bari
Runde 8
US Catanzaro
Runde 9
Calcio Padova
Runde 10
Spezia Calcio
Runde 11
Calcio Padova
Runde 12
Mantova FC
Runde 13
Calcio Padova
Runde 14
Pescara
Runde 15
Calcio Padova
Runde 16
Reggiana
Runde 17
Calcio Padova
Runde 18
Palermo FC
Runde 19
Calcio Padova
Runde 20
Calcio Padova
Runde 21
FC Südtirol
Runde 22
Calcio Padova
Runde 23
Juve Stabia
Runde 24
Calcio Padova
Runde 25
UC Sampdoria
Runde 26
Calcio Padova
Runde 27
Modena FC
Runde 28
Calcio Padova
Runde 29
Avellino
Runde 30
Calcio Padova
Runde 31
Venezia
Runde 32
Calcio Padova
Runde 33
Frosinone Calcio
Runde 34
Calcio Padova
Runde 35
Calcio Padova
Runde 36
Virtus Entella
Runde 37
Calcio Padova
Runde 38
AC Cesena
Calcio Padova Stillinger
Her kan du se Calcio Padovas Serie B stilling. Calcio Padova ligger lige nu på 12 plads i Serie B stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Avellino
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
Bari
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
Carrarese Calcio
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
US Catanzaro
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
AC Cesena
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
Empoli
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
Frosinone Calcio
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
Juve Stabia
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
Mantova FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
Modena FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
Monza
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
Calcio Padova
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 13 |
Palermo FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 14 |
Pescara
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 15 |
Reggiana
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 16 |
UC Sampdoria
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 17 |
Spezia Calcio
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 18 |
FC Südtirol
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 19 |
Venezia
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 20 |
Virtus Entella
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Calcio Padova Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 33 spillere på Calcio Padovas hold i 25/26, til både Serie B og andre turneringer som Calcio Padova er med i:
N. Bensi
Goalkeeper
Trøje #0
Mattia Fortin
Goalkeeper
Trøje #1
Michele Voltan
Goalkeeper
Trøje #12
Andrea Sala
Goalkeeper
Trøje #16
M. Carniello
Goalkeeper
Trøje #22
Roberto Pirrello
Defender
Trøje #0
Filippo Carri
Defender
Trøje #2
Francesco Belli
Defender
Trøje #4
Marco Perrotta
Defender
Trøje #5
Luca Crescenzi
Defender
Trøje #13
Luca Villa
Defender
Trøje #14
Antonio Granata
Defender
Trøje #23
Niko Kirwan
Defender
Trøje #26
Giulio Favale
Defender
Trøje #30
Carlo Faedo
Defender
Trøje #72
Alberto Targa
Defender
Trøje #73
Jacopo Tiveron
Midfielder
Trøje #0
Lorenzo Crisetig
Midfielder
Trøje #6
Kevin Varas
Midfielder
Trøje #7
Pietro Fusi
Midfielder
Trøje #8
Nicolò Bianchi
Midfielder
Trøje #15
Jérémie Tonye
Midfielder
Trøje #15
Carmine Cretella
Midfielder
Trøje #15
Alessandro Capelli
Midfielder
Trøje #17
Nicola Valente
Midfielder
Trøje #30
F. Tumiatti
Midfielder
Trøje #77
Michael Liguori
Attacker
Trøje #0
A. Spagnoli
Attacker
Trøje #9
Cristian Buonaiuto
Attacker
Trøje #10
Simone Russini
Attacker
Trøje #10
Mattia Bortolussi
Attacker
Trøje #20
Andrea Montrone
Attacker
Trøje #37
Andrea Beccaro
Attacker
Trøje #99Calcio Padova Historie og Info
Calcio Padova er blandt de ældste og mest traditionsrige fodboldklubber i Italien. Klubben blev grundlagt i 1910, har sit hjemsted i universitetsbyen Padova i Veneto og spiller – efter den seneste oprykning i 2025 – i den næstbedste række, Serie B. De karakteristiske farver er hvid og rød, og holdet kaldes populært Biancoscudati, ”de hvid-skjoldede”, fordi klubbens emblem gengiver byvåbenets røde kors på hvid baggrund.
Padovas historie er præget af markante højdepunkter – især tredjepladsen i Serie A 1957-58 under ”paròn” Nereo Rocco – men også af dramatiske fald, konkurs og genfødsel. Klubben har deltaget 16 gange i Serie A (med debut i ligaens første sæson med én national pulje 1929-30) og 34 gange i Serie B, vundet Coppa Italia Serie C to gange og hævet Supercoppa di Serie C i 2018. I den samlede historiske stilling for klubber med Serie A-optrædener indtager Padova en 29. plads.
Ud over førsteholdets turneringsfodbold rummer Calcio Padova et omfattende ungdomsarbejde, en levende tifoseria med historiske ultragrupper, tilbagevendende sociale projekter samt afstikkere til rugby, futsal og kvindefodbold. Nedenfor følger en dybdegående gennemgang af alle væsentlige aspekter af klubben – fra de tidligste kampe på Campo Belzoni til de seneste moderniseringer af Stadio Euganeo.
Historisk udvikling
Stiftelsen og de første skridt (1910-1915)
Den 29. januar 1910 samledes femti sportsinteresserede borgere i Rari Nantes Pataviums lokaler på Piazzetta della Garzeria og underskrev vedtægterne for Associazione Calcio Padova. Farverne blev fra begyndelsen defineret som byens hvide og røde (art. 4 i stiftelsesakten), og baron Giorgio Treves de ’Bonfili valgtes til første præsident. Allerede 20. februar samme år debuterede klubben i en træningskamp mod Hellas Verona på Campo ”Giovan Battista Belzoni”, der endte 0-0.
De første sejre var beskedne: 22. maj 1910 slog man lokalrivalen Vicenza 2-1 i Coppa Esposizione. Efter en midlertidig inaktivitet i sæsonen 1911-12 pga. konkurrence fra Petrarca, blev klubben genaktiveret 25. november 1912. I 1913-14 vandt Padova det venetianske promotionsmesterskab og kvalificerede sig til Prima Categoria, men 1. verdenskrig satte fodbolden på hold, og anfører Silvio Appiani faldt ved fronten i 1915.
Mellemkrigstid og indtog i eliten (1919-1939)
I 1919-20 og 1920-21 dominerede Padova den regionale sektion og nåede semifinalerne i de nationale slutspil. Klubben deltog i den kortlivede konkurrentliga CCI 1921-22 og kvalificerede sig problemfrit til den genskabte FIGC-strukturs øverste række.
I 1923 kom englænderen Herbert Burgess til som træner; samme år debuterede Feliciano Monti i den italienske A-landsholdstrøje. 12. oktober 1924 åbnedes Stadio Silvio Appiani med en 6-1 sejr over Andrea Doria, og de efterfølgende sæsoner etablerede Padova sig solidt blandt Norditaliens bedste. Ottendepladsen i 1928-29 sikrede adgang til den første Serie A i én landsdækkende pulje, men oprykningsjubelen blev kort: allerede 1929-30 rykkede man ned trods Giovanni Vecchinas 17 mål.
I 1930’erne leverede klubben igen talent: Annibale Frossi, Alfredo Foni og Mario Perazzolo bidrog til oprykning i 1932 og blev siden verdensmestre 1938 med Italien. Præsident Bruno Pollazzi styrede fra 1937, og unge stjerner som Gino Cappello og Nereo Rocco (dengang spiller) prægede holdet frem til 2. verdenskrig.
Efterkrigstid og første storhed (1945-1954)
Efter krigen rykkede Padova op i Serie A via en førsteplads i Serie B 1947-48, hvor angriberne Adcock og Giancarlo Vitali nettede 35 mål tilsammen. Blandt mindeværdige resultater var 4-4 mod det legendariske Grande Torino få måneder før tragedien i Superga.
Retrogression fulgte dog hurtigt: nedrykning i 1951, men samtidig et afgørende trænervalg. I 1953 ansatte Pollazzi Nereo Rocco, nyeligt fyret fra Triestina. Rocco reddede først holdet, men i 1954 førte han det sensationelt tilbage til Serie A.
Nereo Roccos ”catenaccio” og tredjepladsen (1955-1961)
I Serie A 1955-56 indledte Padova katastrofalt, men Roccos defensivfilosofi tog fat: holdet sluttede som nr. 8. Allerede i 1957-58 skrev man historie med en tredjeplads – den bedste placering nogensinde: Pin, Blason, Scagnellato, Pison, Azzini, Moro, Hamrin, Rosa, Brighenti, Mari/Chiumento, Boscolo udgjorde et næsten uindtageligt hjemmehold på Appiani (13 sejre, kun ét nederlag).
Efter salget af Kurt Hamrin i 1958-59 fastholdt Rocco et højt niveau (7. plads) og førte duoen Brighenti-Mariani til Azzurri-debut på Wembley. Da Rocco i 1961 forlod Padova til fordel for Milan, ebbede den gyldne æra ud.
Nedtur, men cup-finale og europæisk eventyr (1961-1969)
Uden Rocco rykkede Padova ned i 1962 og tilbragte resten af 1960’erne i Serie B. Dog nåede klubben Coppa Italia-finalen 1966-67 efter sejre over Napoli og Inter, men tabte 0-1 til Milan i Rom. I 1962-63 blev Padova desuden nummer to i Rappan Cup (forløber for Intertoto-turneringen).
Økonomiske problemer og salg af nøglespillere resulterede i nedrykningen til Serie C 1968-69.
Langt ophold i tredjebedste række (1970’erne)
1970’erne bød på ti sæsoner i Serie C. Bedste placering var tredjepladsen 1970-71 med Flaviano Zandoli som turneringens topscorer (19 mål). Tilskuerantallet faldt, skiftende ejere kom og gik, og i 1979 ramte klubben sit lavpunkt med nedrykning til Serie C2.
Trofæer og tilbagevenden (1980-1989)
Under træner Mario Caciagli vandt Padova Serie C2-puljen 1980-81 og Coppa Italia Semiprofessionisti samme år (over Salernitana). I 1983 nåede man finalen i Coppa Anglo-Italiana (tabt 0-2 til Cosenza).
En matchfiksingsag sendte Padova tilbage i C1, men præsident Marino Puggina og træner Adriano Buffoni sikrede lynoprykning i 1986. Tre stabile Serie B-år fulgte, og profiler som Damiano Longhi og Giuseppe Galderisi sluttede sig til klubben.
Jagten på Serie A og den store gevinst (1990-1996)
1990-91 var man ét point fra promovering – et hold med senere landsholdsspillere Angelo Di Livio, Antonio Benarrivo og Demetrio Albertini tabte afgørende mod Lucchese. 1992-93 glippede det igen, selv om et ungt talent ved navn Alessandro Del Piero fik debut.
Endelig lykkedes det: 15. juni 1994 vandt Padova 2-1 over Cesena i playoff og rykkede op efter 32 års fravær. I Serie A 1994-95 leverede man store præstationer – bl.a. sejr over Juventus i Torino – og overlevede via straffesparksdrama mod Genoa. Året efter måtte holdet dog ned igen trods 23 mål fra Vlaović og Amoruso.
Frit fald og genrejsning (1997-2009)
Præsidentskifte til Cesare Viganò førte til sportslig deroute: 1997-98 gav 11. plads i Serie B trods profiler som Walter Zenga og Cristiano Lucarelli, 1998-99 endte med nedrykning til C1 og året efter videre ned i C2.
Alberto Mazzocco overtog i 2000, og træner Franco Varrella førte holdet til sejr i Serie C2 2000-01. Nogle år med playoff-nederlag fulgte, men i 2004 blev Marcello Cestaro præsident. Under Carlo Sabatini rykkede Padova i 2009 op i Serie B efter 11 års fravær via playoff-sejr over Pro Patria (2-1 samlet).
Fem år i Serie B og dramatisk kollaps (2009-2014)
Debutsæsonen 2009-10 bød på nervøs redning gennem playout mod Triestina (0-0, 3-0). I 2010-11 nåede Padova helt til Serie A-playoff-finalen, men tabte sammenlagt 0-2 til Novara. De følgende to sæsoner gav midterplaceringer, men i 2013-14 ramte klubben nye lavpunkter med hyppige trænerskift, økonomisk uro og til sidst sportslig nedrykning. 15. juli 2014 valgte ledelsen ikke at indlevere fuldstændige licensdokumenter til FIGC: Calcio Padova var effektivt ude af professionel fodbold.
Phoenix-klub og ny opstigning (2014-2019)
Efter konkursen stiftede lokale erhvervsfolk 24. juli 2014 Società Sportiva Dilettantistica Biancoscudati Padova, som FIGC placerede i Serie D. Under Carmine Parlato vandt holdet puljen med 85 point og slog rekorden for flest sejre (27). 6. juli 2015 fik man igen ret til navnet Calcio Padova.
I Lega Pro 2015-16 endte klubben femmer. Oscar Brevi førte året efter truppen til en fjerdeplads og playoff, mens Pierpaolo Bisoli i 2017-18 leverede guldet i Serie C gruppe B og tog Supercoppa di Serie C. Serie B-comeback 2018-19 blev kortvarigt: tre trænere kunne ikke undgå nedrykning.
Ny ambition og tætte opgør (2020-)
Andrea Mandorlini var tæt på direkte oprykning 2020-21, men tabte play-off finalen til Alessandria efter straffespark. I 2021-22 vandt Padova Coppa Italia Serie C og pressede Südtirol om ligaføringen. Efter trænerskift til Massimo Oddo tabte man dog playoff-finalerne til Palermo.
2022-23 nåede holdet femteplads og playoff-exit mod Virtus Verona, mens 2023-24 igen gav sølvmedalje i gruppe A – tre point fra Mantova – og nederlag til Vicenza i playoff. 2024-25 beholdt man kernen, ansatte Matteo Andreoletti og stormede gennem sæsonen: med 86 point, bedste angreb og forsvar (delt), vandt Padova puljen og sikrede dermed retur til Serie B efter seks års fravær.
Identitet og symbolik
Farver
Padova har anvendt to grundpaletter. I de allerførste kampe optrådte man i sort / hvid, men fra 1910 slog den nuværende kombination rod: hvid trøje med røde detaljer og omvendt i udetrøjen. Kælenavnet Biancoscudati refererer til det hvide skjold (scudo) med rødt kors.
Klubvåben
- Det klassiske våben: todelt skjold. Venstre felt – byvåbenets røde kors; højre felt – ensfarvet rødt med hvid skrift ”Padova” eller ældre varianter ”A.C.P.” m.m.
- Slut-1980’erne: modificeret firkantet udformning med Gattamelata-rytterstatue og fodbold.
- 2009-10: centennial-cirkellogo (1910-2010). Efter fanpres genindførtes skjoldet 2011-12.
- Efter 2014–phoenix-starten tilføjedes teksten ”Biancoscudati Padova” på korsets tværarm; fra 2015 vendte man tilbage til det oprindelige scudo.
Mascot
Maskotten hedder Giustina – en rød-hvid broget padovansk høne, en klar reference til både klubreferencerne og den lokale kyllingerace.
Stadionhistorik
| År | Anlæg | Noter |
|---|---|---|
| 1910-1916 | Campo Belzoni (senere Walter Petron) | Første kamp 20. februar 1910. |
| 1916-1924 | Campo Giovanni Monti | Åbnede 12. februar 1916 med 4-0 over Hellas. |
| 1924-1994 | Stadio Silvio Appiani | Kendt som ”Fossa dei Leoni”. Maks. kap. 24 000. Sidste Serie-B-kamp 29. maj 1994. |
| 1994- | Stadio Euganeo | Indviet 19. juni 1994; nuværende homologering 8 000 pladser pga. ombygning (fjernelse af atletikbane og ny Curva Sud, genoptaget 2025). |
Træningsanlæg
1991-2014 brugte førstehold og ungdom Centro Sportivo Euganeo i Brasseo, Teolo. Fra 2014 træner førsteholdet primært på Centro Memo Geremia i bydelen Guizza, med lejlighedsvise sessioner på Stadio Appiani før betydningsfulde kampe.
Organisation og ledelse
Historiske præsidenter (udpluk)
- Giorgio Treves de ’Bonfili (1910)
- Bruno Pollazzi (1937-1955)
- Marino Puggina (1986-1992)
- Sergio Giordani (1994-1996)
- Cesare Viganò (1996-1999)
- Marcello Cestaro (2004-2013)
- Diego Penocchio (2013-2014)
- Giuseppe Bergamin & Roberto Bonetto (2014-2017)
- Francesco Peghin (fra 2023)
Nuværende struktur (2025)
- Præsident: Francesco Peghin
- Sportslig direktør: Massimiliano Mirabelli
- Cheftræner: Matteo Andreoletti
- Ungdomssektor – ansvarlig: Carlo Sabatini
Sponsorater og sociale projekter
Padova fastholder en portefølje af lokale, nationale og internationale partnere. Blandt CSR-initiativerne udmærker sig:
- ”Stanza dei Sogni” i samarbejde med Fondazione Salus Pueri til støtte for børneafdelingen i Padova.
- Partnerskab fra 2023 med Fondazione Città della Speranza.
Ungdomssektor
Organisation og rækker
Sektoren råder over ti hold på nationalt plan plus Padova Academy med 16 skolehold. Primavera konkurrerer i Campionato Primavera 2 under træner Luca Rossettini.
Meritter
| Turnering | Sejre | År |
|---|---|---|
| Campionato Primavera (Serie B-sektion) | 1 | 1965-66 |
| Campionato Dante Berretti | 2 | 1972-73, 1974-75 |
| Giovanissimi Nazionali | 1 | 1989-90 |
| Under-15 Serie C | 1 | 2017-18 |
Blandt kendte egenavlsspillere er Alessandro Del Piero, Damiano Longhi og Giacomo Bonaventura.
Tifoseria
Grupper og udvikling
Det første organiserede fællesskab, ”La Rumorosa”, dukkede op 1930. Siden 1979 har ultraskulturen sat sit præg: ”Magico Padova”, senere ”Leoni della Nord”, ”ACP 1910 Ultras”, ”Fronte Opposto” m.fl. Klubben har også haft en ren kvinde-fraktion, ”Galline Padovane”.
Venskaber og rivaler
- Gemellaggi: Palermo (siden 1983-84).
- Historiske spændinger: Vicenza (venneduo brød sammen 1979), Venezia, Verona og Bologna (tidligere brudt venskab).
- Andre gode relationer: Torres, Varese, Piacenza (uofficielle).
Meritter
Førstehold
| Kategori | Trofæer | År |
|---|---|---|
| Serie B (gruppe B før een pulje) | 1 | 1947-48 |
| Serie C | 3 | 1936-37, 2017-18, 2024-25 |
| Serie C2 | 2 | 1980-81, 2000-01 |
| Serie D | 1 | 2014-15 |
| Coppa Italia Serie C | 2 | 1979-80, 2021-22 |
| Supercoppa Serie C | 1 | 2018 |
| Coppa Italia Semiprofessionisti | 1 | 1979-80 |
Ungdomsturneringer
- Campionato Primavera (Serie B-sektion): 1965-66
- Dante Berretti: 1972-73, 1974-75
- Under-15 Serie C: 2017-18
Statistik og rekorder
Ligadeltagelse
- Serie A: 16 sæsoner (bedste placering: nr. 3 i 1957-58)
- Serie B: 34 sæsoner
- Serie C/C1/C2/Lega Pro: 29 sæsoner
- Serie D: 1 sæson
Udvalgte nøgletal
- 22. plads i den historiske rangering for klubber med Serie A-deltagelse.
- 29. plads i den evige Serie A-tabel (girone unico).
- Flest Serie A-mål i én sæson: Giovanni Vecchina 17 (1929-30).
- Bedste hjemmebanestatistik: 13 sejre, 1 nederlag (1957-58 på Appiani).
Profiler gennem tiderne
Ikoniske spillere
- Silvio Appiani – tidlig målscorer, faldt i krig 1915.
- Giovanni Vecchina – topscorer 1920’erne, 17 mål i Serie A-debutår.
- Annibale Frossi & Alfredo Foni – senere verdensmestre 1938.
- Kurt Hamrin – kantspiller i Rocco-æraen.
- Sergio Brighenti & Aurelio Milani – angribere i 1950’erne.
- Gino Cappello – 29 mål i Serie B 1940-41.
- Giuseppe Galderisi – 50 mål i syv sæsoner 1989-96.
- Angelo Di Livio, Antonio Benarrivo, Alessandro Del Piero – ungdomsprodukter i 1990’erne.
Betydningsfulde trænere
- Herbert Burgess (1923-24) – første engelske taktiker i klubben.
- Nereo Rocco (1953-61) – catenaccio-pioner og arkitekt bag tredjepladsen.
- Béla Guttmann (1948-49) – international kapacitet.
- Mauro Sandreani (1992-96) – førte klubben op i Serie A og til overlevelse 1995.
- Pierpaolo Bisoli (2017-19) – Serie C-mesterskab og Supercoppa.
Andre sportsgrene
Rugby (1930-1935)
Under præsident Ferruccio Hellmann omdannedes klubben til en polisportiv enhed. Rugbysektionen vandt Coppa Federale 1933 og spillede to sæsoner i landets øverste liga, før den opløstes 1935.
Kvindefodbold
Gamma 3 Padova/Unione Calcio Femminile vandt italiensk mesterskab 1972 og 1973 samt Coppa Italia 1974. Efter flere navneskift og perioder i Serie B og Serie C ophørte aktiviteten 1989. I 2015 etableredes Calcio Padova Femminile som ny satsning.
Futsal
3. juni 2015 indledtes samarbejde med S.S.D. Vertigo, hvilket skabte Calcio Padova C5 med både herre- og kvindehold. I 2024 udvidede man projektet til over 70 kvindelige spillere på tværs af aldersgrupper.
Padova i populærkulturen
Sammen med Monza deltog Padova 28. august 1993 i det første tv-transmitterede lørdags-opgør i italiensk fodboldhistorie – et øjeblik der markerede begyndelsen på de i dag klassiske anticipi.
Bibliografi (udvalg)
- Pino Lazzaro: Nella fossa dei leoni (2002)
- Gianni Brera: Il Calcio Veneto (1997)
- Fantino Cocco: 77 volte Padova (1987)
- Lino Cascioli: Storia fotografica del calcio italiano (1982)
- Calcio Padova 1910-2010 (Finegil Editoriale, 2009)
Fra pionerkampe på Belzoni og rutsjeture mellem divisionerne til nutidens ambitiøse projekt om at genskabe stabil Serie B-status, forbliver Calcio Padova en markant del af italiensk fodbolds kulturarv – båret af sine rød-hvide farver, sin stolte tifoseria og en vedholdende evne til at rejse sig efter hvert fald.