Billy Gilmour

Billy Clifford Gilmour (født 11. juni 2001) er en skotsk midtbanespiller, der har markeret sig som en defensiv midtbanetype med særligt gode pasningsfærdigheder og en kontrolleret spillestil, og som i sin karriere har spillet for klubber i både Skotland, England og Italien samt været en fast del af Skotlands landshold på seniorplan; han har gennem ungdomsårene repræsenteret Skotland på alle niveauer fra U15 til U21, fik sin seniordebut i 2021, var udtaget til EM-trupperne i både 2020 (afviklet 2021) og 2024, og har desuden opnået klubmæssige toppræstationer som blandt andet at være en del af et Champions League-vindende Chelsea-hold og senere at vinde Serie A med Napoli.

Tidlig liv og opvækst

Billy Gilmour blev født på Ayrshire Central Hospital i Irvine og voksede op i Ardrossan i North Ayrshire, hvor hans barndomsmiljø og familieforhold influerede hans tidlige fodboldinteresse; hans far, William Gilmour, tjente i Royal Navy og spillede desuden juniorfodbold for Ardrossan Winton Rovers, hvilket bidrog til en tidlig eksponering for sporten i lokalsamfundet.

I skoleregi gik Gilmour på Stanley Primary School i Ardrossan og senere på Grange Academy i Kilmarnock, hvor han også var en del af Scottish Football Association (SFA) Performance School-programmet, et tiltag der understøtter talentudvikling ved at kombinere skolegang med højere fodboldmæssig træning; som ung har han udpeget spillere som Cesc Fàbregas, Luka Modrić og Andrés Iniesta som forbilleder, hvilket afspejler hans spillestilsorientering mod pasningsspil og midtbanekontrol.

Klubkarriere

Ungdomsårene og Rangers

Gilmour tilbragte tid i begge de store glasgowklubber i sine ungdomsår; en kort periode i Celtic-akademiet blev efterfulgt af et længere ophold i Rangers' ungdomssystem, hvor han allerede som 15-årig debuterede for klubbens U20-hold i december 2016 og blev inviteret til at træne med førsteholdet kort tid efter, hvilket viste, at klubben anerkendte hans potentiale tidligt i karrieren.

I Rangers var han genstand for både opmærksomhed og debat om karrierevalg; klubben ønskede at fastholde ham, og forskellige trænere vurderede ham som et talent med en lovende fremtid, men i 2017 accepterede han et tilbud fra Chelsea, en overgang der ifølge offentliggjorte oplysninger indebar en udviklingsafgift og eventuelle fremtidige tillægsbetalinger til Rangers.

Chelsea

Gilmour sluttede sig til Chelsea efter sin 16-års fødselsdag og blev en del af klubbens arbejde med U18- og U23-trupperne, hvor han fik stor succes i ungdomsrækkerne og i sæsoner op gennem ungdomsniveauerne hurtigt markerede sig som en spiller der både kunne føre spillet frem og bidrage til opbyggende fase af midtbanearbejdet.

Gennembrud på seniorholdet (2019-2021)

I juli 2019 gav Frank Lampard ham seniordebut i en træningskamp mod Bohemians, og i de følgende måneder kom han gradvist ind i Chelseas førsteholdssammenhænge; han var udtaget til kamptroppen i UEFA Super Cup-finalen mod Liverpool (som indledende kampdagsudtagelse), fik sin Premier League-debut den 31. august 2019 som indskifter mod Sheffield United og sin første fulde optræden i en seniorkamp da han startede og spillede hele kampen mod Grimsby Town i EFL Cup den 25. september 2019.

I løbet af 2019-20-sæsonen blev Gilmour permanent en del af førsteholdstruppen i februar 2020 og høstede stor opmærksomhed for sits indflydelse på kampe som FA Cup-sejren over Liverpool og især Premier League-starten mod Everton den 8. marts 2020, hvor han blev kåret til Man of the Match i en 4-0-sejr; sæsonen blev dog påvirket af COVID-19-pandemien og en knæskade, hvilket begrænsede hans spilletid i en periode, men i alt nåede han at spille for Chelseas førstehold i flere optrædener og modtog desuden klubbens Academy Player of the Year-pris for 2019-20.

I den efterfølgende sæson 2020-21 fik han fortsat chancer, herunder sin første Champions League-start den 8. december 2020 mod Krasnodar, og under Thomas Tuchel blev han anvendt jævnligt i trods i nogle tilfælde begrænset omfang; han var endvidere en del af Chelseas truppens kamptropp, da klubben vandt Champions League i 2020-21, hvor han dog forblev indskrevet som en af de spillere der var på bænken i finalen.

Udlån til Norwich City (2021-22)

I juli 2021 skiftede Gilmour på en sæsonlang leje til Norwich City i Premier League, et valg han blandt andet forklarede var påvirket af tilstedeværelsen af landsmanden Grant Hanley i klubben, og i løbet af sæsonen spillede han 28 kampe for Norwich; sæsonen endte dog med nedrykning for Norwich, som sluttede sidst i ligaen og røg ned i Championship.

Efter sæsonen benyttede Chelsea en optionsklausul om forlængelse af hans kontrakt, så han fortsat var under kontrakt hos Chelsea frem til sommeren 2024 (med efterfølgende udvidelse til 2023-24-sæsonens udløb registreret i publikationerne).

Brighton & Hove Albion

Den 1. september 2022 forlod Gilmour Chelsea permanent og skrev kontrakt med Brighton & Hove Albion på en fireårig aftale; han debuterede få dage senere som indskifter i en hjemmesejr over Leicester City, og hans første start for klubben kom i en EFL Cup-kamp mod Arsenal den 9. november 2022, hvor han spillede hele kampen og leverede oplæg til Tariq Lampteys scoring.

I Premier League kom hans første start for Brighton den 31. december 2022 i et stadionopgør mod Arsenal, og senere i sæsonen var han en del af holdet i nogle markante resultater, herunder sæsonens største sejr for klubben i Premier League, 6-0 over Wolverhampton Wanderers den 29. april 2023, hvor Gilmour startede; Brighton afsluttede sæsonen på en 6.-plads, hvilket kvalificerede klubben til Europa League for første gang i klubbens historie, og Gilmour var derpå med i Brightons første europæiske kamp den 21. september 2023 mod AEK Athens.

Napoli

På deadline day i august 2024 tilsluttede Gilmour sig italienske SSC Napoli på en permanent aftale; han underskrev en kontrakt over fem år og overgangen blev rapporteret til at involvere et grundbeløb i omegnen af £12 millioner plus tillæg på op til yderligere £4 millioner, hvilket markerede hans første skifte til en klub uden for Storbritannien.

I matchforløbet i de følgende måneder oplevede han tidspunkter med begrænset spilletid, hvor han i januar 2025 tilsyneladende mistede sin startplads til holdkammeraten Stanislav Lobotka, men han vendte tilbage i startopstillingen i marts, og Napoli sikrede Serie A-titlen på sæsonens sidste spilledag i 2024-25, hvilket gav Gilmour sin første nationale liga-titel på klubniveau.

Landsholdskarriere

Billy Gilmour har været en løbende del af Skotlands ungdomslandshold fra de tidligste år, med optrædener i blandt andet U16 i Victory Shield 2016, U17 hvor han debuterede mod Italien i august 2017 og scorede to dage senere mod England, samt U21 hvor han spillede ved Toulon Tournament i 2018 og blev belønnet med prisen Revelation of the Tournament efter en stærk turnering, hvor Skotland sluttede fjerde.

Han blev udtaget til Skotlands europamandskab for UEFA Euro 2020 og fik sin seniordebut kort før turneringen, den 2. juni 2021, da han blev indskiftet i en venskabskamp mod Nederlandene; få dage senere fik han sin første start i en EM-kamp mod England den 18. juni 2021, en kamp der endte uden scoringer, og hvor han blev udnævnt til kampens bedste spiller af UEFA, men efterfølgende testede han positivt for COVID-19 og måtte derfor stå over for kampene der fulgte.

Gilmour var også en fast del af kvalifikationskampene til VM 2022, hvor han startede i alle fem opgør i september, herunder i sejren over Moldova på Hampden hvor han blev udnævnt til Man of the Match, og han scorede sit første mål for det skotske seniorlandshold i en venskabskamp mod Frankrig i Lille den 17. oktober 2023, en kamp Skotland tabte 4-1.

I juni 2024 blev han udtaget til Skotlands trup til UEFA Euro 2024 i Tyskland og kom på banen i åbningskampen mod værtsnationen som indskifter i det 67. minut; han startede endvidere i de to efterfølgende gruppespilskampe mod henholdsvis Schweiz og Ungarn, men Skotland endte med at blive sidst i Gruppe A og forlod turneringen i gruppespilsfasen. I løbet af sin landsholdskarriere nåede han pr. juni 2025 op på omkring 40 A-landskampe for Skotland.

Spillestil og profil

Gilmour er særligt blevet bemærket for sine pasningsfærdigheder, evnen til at bevare boldkontrol i tætte situationer og hans rolige tilgang til spilopbygning fra en defensiv eller central midtbaneposition, hvilket har ført til omtale af ham som en af Skotlands mest lovende midtbanespillere i sin generation; hans tidlige forlæg i form af teknisk orienterede midtbanespillere som Fàbregas, Modrić og Iniesta afspejles i hans måde at orientere spillet og distribuere bolde fra dybere positioner.

Personligt

Uden for banen blev Billy Gilmour i maj 2023 involveret i en sag om stalking, hvor en person, senere identificeret i offentliggjorte registreringer som en TikTok-model, erkendte sig skyldig i stalking rettet mod Gilmour samt to af hans tidligere holdkammerater fra Chelsea; sagen fik mediedækning og juridisk opfølgning i forbindelse med anerkendelsen af skyld.

Meritter og udmærkelser

• UEFA Champions League: 2020-21 (med Chelsea, som del af truppen)
• Serie A: 2024-25 (med Napoli)
• FA Cup: finalist 2020-21 (Chelsea)
• U18 Premier League og FA Youth Cup: 2017-18 (med Chelsea Youth)
• Toulon Tournament - Revelation of the Tournament / Best XI: 2018
• Chelsea Academy Player of the Season: 2019-20

Karrierestatistikker (udvalgte)

Gilmour har i sine tidlige seniorår optrådt på flere niveauer i klubfodbold: han nåede at spille for Chelseas førstehold under både Frank Lampard og Thomas Tuchel, hvor han i forskellige publikationer er registreret med i alt 22 førsteholdskampe for Chelsea, spillede 28 ligakampe i en sæson på leje hos Norwich City i 2021-22, og blev efterfølgende en del af Brightons trup fra september 2022 hvor han både deltog i Premier League- og EFL Cup-optrædener samt Brightons første europæiske kampe i klubbens historie; pr. juni 2025 havde han opnået omkring 40 A-landskampe for Skotland.

Afsluttende bemærkninger

Billy Gilmour har i ungdomsårene og på seniorplan vist en profil som en teknisk kompetent midtbanespiller, hvis karriereveje har ført ham fra de skotske ungdomsakademier til engelsk topfodbold og videre til en Serie A-klub, og selv om hans spillemæssige rejse har indeholdt perioder med begrænset spilletid og indlån, har han formået at opnå internationale optrædener for Skotland, deltage i store slutrunder og indsamle både europæiske og nationale titler som del af sine klubhold.