Bari

Società Sportiva Calcio Bari – oftest blot kaldet Bari – er den førende professionelle fodboldklub i Puglia-regionen og en af Syditaliens mest traditionsrige repræsentanter i de nationale ligaer. Klubben, der i dag spiller sine hjemmekampe på det ikoniske Stadio San Nicola, deltager pr. sæson 2024-25 i Serie B, men har i mere end hundrede år bevæget sig op og ned mellem de øverste rækker og har derfor fået tilnavnet “squadra ascensore”, elevatorholdet. De hvid-røde farver, maskotten – en kampklar hane – og kaldenavnet Galletti er uadskillelige dele af klubbens identitet.

Historien begynder allerede i 1908, hvor den østrigsk-italienske forretningsmand Floriano Ludwig sammen med andre udenlandske handelsfolk etablerede Bari Foot-Ball Club. Siden er foreningen blevet opløst, fusioneret, rekonstitueret og genopstået adskillige gange: som Unione Sportiva Bari i 1928, som Associazione Sportiva Bari efter Anden Verdenskrig, som Football Club Bari 1908 efter konkursen i 2014 og – efter endnu en betalingsstandsning – som den nuværende Società Sportiva Calcio Bari i 2018 under De Laurentiis-familiens ejerskab. Hver gang er traditionen, farverne og den lokale identitet blevet videreført.

Bari kan fremvise to Serie B-mesterskaber, et Serie C-mesterskab, sejr i IV Serie, talrige regionale titler samt den prestigefyldte internationale Mitropa-Cup fra 1990. Desuden indtager klubben en plads i den permanente Serie A-tabellas Top 20 og er nummer tre på den tilsvarende Serie B-rangliste. Gennem årene har Bari udviklet og udsendt spillere som Raffaele Costantino, Gianluca Zambrotta, Leonardo Bonucci og Antonio Cassano, mens trænere som Eugenio Fascetti og Antonio Conte har sat markante aftryk på holdet og dets resultater.

Historisk overblik

Tidlige år (1908-1928)

Den 15. januar 1908 blev Bari Foot-Ball Club til ved en notarialakt underskrevet 11. april samme år. Klubben bar byens farver – hvid og rød – og spillede oftest venskabskampe mod sømandsbesætninger fra de skibe, der lagde til i havnen, eller mod andre lokale mandskaber på den militære ekserserplads Campo San Lorenzo ved stationen. I 1909 og 1910 deltog Bari i FIGC’s Syd- og Puglia-turneringer, men første verdenskrig stoppede den regelmæssige aktivitet. Efter krigen opstod to konkurrenter: Foot-Ball Club Liberty (1909) og Unione Sportiva Ideale (1908), som hver især repræsenterede henholdsvis byens borgerlige og dens folkelige arbejdsmiljø.

I 1924 forsøgte man at relancere Bari som FBC Bari, men klubben måtte igen indstille aktiviteterne i 1927. Samtidig toppede rivaliseringen mellem Liberty og Ideale, og netop disse to klubber skulle danne fundamentet for den moderne Bari.

Fusionen og Unione Sportiva Bari (1928-1950)

Under det fascistiske regimes sportspolitiske reorganisering beordrede den lokale partisekretær Leonardo D’Addabbo den 27. februar 1928 Liberty og Ideale sammenlagt til Unione Sportiva Bari. Et folkeafstemningsinitiativ ledet af journalisten Alfredo Bogardo udpegede en hane som ny maskot, hvilket gav spillerne tilnavnet Galletti. Holdet spillede først på Campo degli Sports, men flyttede i 1934 ind på det nybyggede Stadio della Vittoria.

Bari tilbragte i alt otte sæsoner i Serie A før krigen, med det længste sammenhængende ophold mellem 1935 og 1941. Økonomiske vanskeligheder førte til nedrykning i 1941, men to år senere vandt klubben for første gang Serie B. I de turbulente efterkrigsår blev Bari indplaceret i den blandede Serie A-B-turnering og sikrede sig sin bedste placering nogensinde – en syvendeplads i sæsonen 1946-47 under trænerne Raffaele Costantino og András Kuttik. Perioden var så succesrig, at medierne døbte klubben “La Stella del Sud”.

Fald, genopbygning og Serie A-comeback (1950-1961)

Nedrykningen til Serie C i 1951 blev efterfulgt af kommunalt kommissærstyre. Advokat Achille Tarsia Incuria overtog i 1953, skar omkostningerne og satser på lokale talenter. Resultatet kom hurtigt: oprykning til Serie C i 1954, Serie B i 1955 og – efter et dramatisk play-off mod Verona – Serie A i 1958. Den treårige topdivisionsperiode sluttede dog igen i 1961.

Præsident Angelo De Palo og “Onda Verde” (1961-1977)

Efter en række korte formandsperioder indførte gynækologen Angelo De Palo i 1963 en selskabsstruktur med aktieselskab, moderniserede ungdomsarbejdet og gav klubben økonomisk stabilitet. Bari rykkede op i Serie A i 1963-64 og 1969-70; sidstnævnte sæson huskes dog for blot 11 scorede mål – et negativt Serie A-rekord. I Serie B-sæsonen 1972-73 eksperimenterede træner Carlo Regalia med en ekstremt ung trup, som pressen døbte Onda Verde. Trods nedrykningen til Serie C i 1974 lykkedes det at vende hurtigt tilbage til Serie B i 1977. De Palo døde uventet samme år.

Matarrese-æraen (1977-2014)

Opbygning og zonefodbold (1977-1986)

Den indflydelsesrige erhvervsfamilie Matarrese overtog aktiemajoriteten, og Antonio Matarrese blev formand. I 1981 overlod man førsteholdet til Primavera-træner Enrico Catuzzi, som indførte “zona totale”. Holdet, næsten udelukkende bestående af lokale spillere, var blændende i spillet men missede oprykningen med to point. Det følgende år rykkede Bari ned, men formandsskiftet til broderen Vincenzo Matarrese og ansættelsen af Bruno Bolchi bragte klubben tilbage i Serie A i 1985 – dog blot for en enkelt sæson.

Brudstykker af succes (1986-2001)

Fra slut-80’erne til starten af 00’erne pendlede Bari mellem toppen og næstbedste række. Det længste Serie A-ophold i perioden var 1989-92 under Gaetano Salvemini, der i 1990 sikrede klubbens eneste internationale trofæ, Mitropa-Cup’en, og en tiendeplads i ligaen. Truppen talte profiler som João Paulo, Pietro Maiellaro og senere David Platt. I 1997 førte Eugenio Fascetti et talentfuldt mandskab med bl.a. Zambrotta, Ventola og Cassano til fire sammenhængende Serie A-sæsoner, kulminerende i en tiendeplads i 1998-99.

Otte år i Serie B og oprykning med Conte (2001-2009)

Efter nedrykningen i 2001 fulgte en lang Serie B-periode. Økonomisk stagnation og tilskuerfald prægede årene, men i 2008-09 fik Antonio Conte sammensat et effektivt hold, som vandt Serie B med seks sejre på stribe og bragte klubben tilbage til Serie A.

Ventura, skandale og konkurs (2009-2014)

Gian Piero Ventura videreudviklede Contes fundament og sikrede endnu en tiendeplads i 2009-10, men allerede året efter sluttede Bari sidst. Samtidig rullede en match-fixing-efterforskning, som kostede fem strafpoint i 2012-13. Med 30 mio. € i gæld begærede klubben sig selv konkurs i februar 2014; domstolen stadfæstede fallit 10. marts.

FC Bari 1908 (2014-2018)

Ved tred­je tvangsauktion 23. maj 2014 købte en gruppe ledet af den tidligere topdommer Gianluca Paparesta aktiverne og spillelicensen for 2 mio. €. Trods store tilskuertal i play-off-kampene forblev holdet i Serie B frem til 2018. Cosmo Giancaspro overtog i 2016, men fire år med sportslige udsving og ny gæld på 12 mio. € førte til udelukkelse fra Serie B den 16. juli 2018. FC Bari 1908 blev erklæret konkurs i januar 2019.

S.S.C. Bari og De Laurentiis-familien (2018-nu)

Artikel 52 i FIGC’s reglement gav Bari ret til at genstarte i Serie D. Filmauro S.r.l., ejet af Aurelio De Laurentiis (også ejer af Napoli), fik licensen 1. august 2018. Sønnen Luigi De Laurentiis blev præsident, og klubben rykkede omgående op fra Serie D’s gruppe I. Efter to sæsoner i Serie C sikrede Bari i 2021-22 en overbevisende førsteplads i gruppe C og dermed avancement til Serie B, hvor holdet i 2022-23 sluttede som nummer tre og først tabte oprykningsfinalen mod Cagliari. Derefter har klubben etableret sig som fast bestanddel af den næstbedste række.

Identitet, farver og symboler

Klubfarver

Bari spillede i begyndelsen i mørkerøde trøjer og hvide bukser, da Floriano Ludwig ikke kunne skaffe rent røde tekstiler. I 1915 eksperimenterede man kortvarigt med sort-grønne striber. Efter fusionen i 1928 har hvidt med røde detaljer domineret, kombineret med karakteristiske sorte strømper med hvide og røde borter frem til 1950’erne. I nyere tid er tredjetrøjen ofte mørkeblå, mens en myteomspunden grøn specialtrøje blev brugt én gang 12. september 1993 mod Vicenza.

Logo og maskot

Den legendariske karikaturtegner Carlin introducerede i 1928 hanen som emblem – i samme serie som han skabte zebraen til Juventus og djævlen til Milan. Designer Piero Gratton moderniserede logoet i 1979 med en stiliseret hanekam. I 2014 affødte de nye ejere et helt anderledes skjold med diagonale guld- og røde elementer, symboliserende byens skytshelgen San Nicola. Fra 2016 vendte klubben tilbage til et mere klassisk skjold, mens S.S.C. Bari i 2018 introducerede det nuværende rene, runde emblem: rød hane på hvid-rød baggrund og teksten SSC Bari.

Kaldenavne

• Galletti – “små haner”, hentet fra maskotten.
• Squadra Ascensore – elevatorholdet, på grund af de hyppige op- og nedrykninger.
• La Bari / Il Bari – klubbens kønsskifte i daglig omtale: indtil 1960’erne brugte pressen det feminine artikel; siden har maskulin været mest udbredt, om end nogle fans stadig siger “la Bari”.

Faciliteter

Stadionhistorik

Træningsanlæg

Førsteholdet træner på et anlæg lige nord for Stadio San Nicola. Spillerne har gentagne gange peget på dårligt dræn, som gør græsset tungt i regnvejr.

Organisation og økonomi

Strukturudvikling 1908-2014

Det originale Bari FBC fungerede som et kooperativ, hvor spillerne betalte kontingent. I den fascistiske æra blev præsidenten udpeget af de lokale partimyndigheder. Fra 1951 til 1963 var klubbens ledelse kommunalt kommissarisk. I 1967 blev Associazione Sportiva Bari et aktieselskab (Società per Azioni). Matarrese-gruppen integrerede klubben i sin koncern i 1977. Efter selvbegæret konkurs i 2014 blev aktiverne solgt på auktion.

Genstart og Filmauro-ejerskab

Siden august 2018 kontrolleres S.S.C. Bari af Filmauro S.r.l. De Laurentiis-familien opererer klubben separat fra men parallelt med SSC Napoli. Klubbens selskabsform er nu et aktieselskab med Luigi De Laurentiis som præsident.

Sportslige meritter

Internationale titler

• Mitropa Cup: 1990

Nationale titler – Førstehold

Andre seniorsucceser

• Scudetto IV Serie: 1953-54
• Seconda Divisione: 1923-24
• Terza Categoria (Puglia): 1909-10
• Torneo Misto Pugliese: 1944-45

Ungdomssektoren

Bari er kendt for et produktivt akademi, hvis præmier inkluderer:

• Torneo di Viareggio: 1997
• Campionato Primavera: 1999-2000
• Coppa Italia Primavera: 1980-81, 1997-98
• Campionato Allievi Nazionali: 1993-94, 1999-2000
• Torneo Internazionale Maggioni-Righi: 1983, 1984, 1986, 1994

Statistik og rekorder

Ligadeltagelse (udvalgte nøgletal)

• Bedste Serie A-placering: 7. plads (1946-47)
• Mest indsamlede point i en Serie A-sæson: 50 (2009-10)
• Længste sejrsrække i Serie B: 6 kampe (2008-09)
• Flest nederlagsfri kampe i træk: 25 (Serie C 2019-20)
• Største sejr: Genzano 0-9 Bari (1974-75)
• Hyppigst placeret sidst i Serie A: 5 gange (italiansk rekord delt alene).

Individuelle rekorder

Transfers: Dyreste køb – David Platt fra Aston Villa (12 mia. lire, 1991). Dyreste salg – Antonio Cassano til Roma (60 mia. lire, 2001).

Trænere: Eugenio Fascetti er klubrekordholder med 190 officielle kampe. Gaetano Salvemini og Bruno Bolchi deler den næstlængste periode.

Spillere og trænere

Bidrag til Italiens A-landshold (under Bari-tid)

Cheftrænere gennem tiderne (udpluk)

• András Kuttik – tre perioder, førte holdet til B-mesterskabet 1941-42.
• Lauro Toneatto – stod bag oprykningen i 1969.
• Enrico Catuzzi – introducerede “zona totale” og “Bari dei baresi”.
• Eugenio Fascetti – klubrekord i antal kampe og styrmand for 1997-2001-perioden.
• Antonio Conte – Serie B-mester 2009.
• Gian Piero Ventura – tiendeplads i Serie A 2009-10.
• Michele Mignani – coach for oprykningen i 2022.

Præsidenter (udvalgte)

Fans og kultur

Supporterhistorie

Organiseret Bari-tifo kan spores til 1910’ernes lokale rivalisering. Formelle fan-klubber som “La Banda dei Pollastri” dukkede op efter fusionen i 1928. Siden 1970’erne har ultras bevægelserne sat dagsordenen: U.C.N. (Ultras Curva Nord) blev grundlagt i 1976, senere fulgt af grupper som Estrema Guardia og, efter opløsningen af U.C.N. i 2012, Seguaci della Nord, Bulldog og Re David.

Gemellaggi og rivaler

• Venskaber: Salernitana (1984-), Reggina (1988-) og Sampdoria (2006-).
• Stærke rivaler: Lecce – det klassiske “Derby di Puglia”. Også rivaliserende forhold til Taranto (historisk) og Foggia.

Bari i populærkulturen

Klubben har figureret i radiooverførsler siden 1930’erne, filmklassikeren Ladri di biciclette nævner Bari, og komedierne L’allenatore nel pallone og Camerieri gør grin med Serie B-livet. Tv-serier som Classe di Ferro og Un inviato molto speciale skildrer passionerede Bari-fans, mens dokumentaren Una meravigliosa stagione fallimentare (2015) portrætterer dramaet omkring konkursen i 2014. Kunstnere fra Tony Santagata til Checco Zalone har indsunget sange som “Bari, Bari” og “Cuore Biancorosso”.

Nuværende trup og stab

Førsteholdstrup (18. juli 2025)

Den officielle spillerliste for sæson 2025-26 offentliggøres først efter FIGC-registreringen. Spillerne repræsenterer flere nationaliteter men overholder alle Serie B-reglerne om hjemlige og EU-spillere.

Teknisk stab

• Cheftræner: Michele Mignani
• Assistenttrænere, målmændstræner, fitnesstrænerteam og analytikere – sammensat af specialister udpeget af sportsdirektøren og præsident Luigi De Laurentiis.

Sponsorater

Igennem årene har Bari haft skiftende trøjepartnere fra lokale tekstilfirmaer til nationale brands; i 1979 var Pouchain blandt de første til at placere logoet på brystet sammen med Piero Grattons redesignede hane. Den nuværende aftale, som omfatter stadion-reklamer og fanartikler, administreres centralt af Filmauro-koncernen.

Afsluttende perspektiv

Bari har overlevet krige, politiske omvæltninger, flere konkurser og utallige ned- og oprykninger. Alligevel står klubben stadig som regionens fodboldfyrtårn og et symbol på byens identitet. Ambitionen er at konsolidere sig sportsligt i Serie B og langsigtet vende tilbage til Serie A, hvor de hvid-røde senest imponerede med tiendepladsen i 2010. Med et moderne ejerskab, en passioneret fanbase og en talentfuld ungdomssektor arbejder Galletti målrettet på at løfte hanen – og hele Bari – tilbage på Italiens største fodboldscener.