
Audace Cerignola
Hjemmebane
Campo Comunale Domenico Monterisi
Via Napoli, Cerignola
Kapacitet: 5000
Overflade: Græs

Audace Cerignola Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Audace Cerignola i år.
Audace CerignolaKommende Kampe
Runde 29


Runde 30


Runde 31


Runde 32


Runde 33


Runde 34


Runde 35


Runde 36


Runde 37


Runde 38


Audace CerignolaFærdigspillede Kampe
Runde 28


Runde 27


Runde 26


Runde 25


Runde 24


Runde 23


Runde 22


Runde 21


Runde 20


Runde 19


Runde 18


Runde 17


Runde 16


Runde 15


Runde 14


Runde 13


Runde 12


Runde 11


Runde 10


Runde 9


Runde 8


Runde 7


Runde 6


Runde 5


Runde 4


Runde 3


Runde 2


Runde 1


Audace Cerignola Stillinger
Her kan du se Audace Cerignolas Serie C - Girone C stilling. Audace Cerignola ligger lige nu på 2 plads i Serie C - Girone C stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
34 | 22 | 9 | 3 | 61 | 26 | 35 | 75 |
|
2 |
![]() |
34 | 19 | 10 | 5 | 50 | 32 | 18 | 67 |
|
3 |
![]() |
34 | 15 | 12 | 7 | 36 | 25 | 11 | 57 |
|
4 |
![]() |
34 | 15 | 9 | 10 | 62 | 49 | 13 | 54 |
|
5 |
![]() |
34 | 14 | 12 | 8 | 49 | 34 | 15 | 53 |
|
6 |
![]() |
34 | 13 | 13 | 8 | 51 | 34 | 17 | 52 |
|
7 |
![]() |
34 | 12 | 13 | 9 | 55 | 52 | 3 | 49 |
|
8 |
![]() |
34 | 10 | 18 | 6 | 39 | 27 | 12 | 48 |
|
9 |
![]() |
34 | 12 | 8 | 14 | 44 | 45 | -1 | 44 |
|
10 |
![]() |
34 | 12 | 7 | 15 | 51 | 54 | -3 | 43 |
|
11 |
![]() |
34 | 11 | 8 | 15 | 42 | 42 | 0 | 41 |
|
12 |
![]() |
34 | 10 | 11 | 13 | 34 | 39 | -5 | 41 |
|
13 |
![]() |
34 | 9 | 10 | 15 | 35 | 47 | -12 | 37 |
|
14 |
![]() |
34 | 9 | 8 | 17 | 26 | 49 | -23 | 35 |
|
15 |
![]() |
34 | 9 | 7 | 18 | 25 | 56 | -31 | 34 |
|
16 |
![]() |
34 | 6 | 14 | 14 | 30 | 38 | -8 | 32 |
|
17 |
![]() |
34 | 7 | 10 | 17 | 34 | 51 | -17 | 31 |
|
18 |
![]() |
34 | 6 | 11 | 17 | 29 | 53 | -24 | 25 |
|
Audace Cerignola Spillere sæsonen 24/25
Her er alle 36 spillere på Audace Cerignolas hold i 24/25, til både Serie C - Girone C og andre turneringer som Audace Cerignola er med i:

Stefano Greco
Goalkeeper
Trøje #0
Giuseppe Fares
Goalkeeper
Trøje #0
Umberto Saracco
Goalkeeper
Trøje #22
Luca Martinelli
Defender
Trøje #0
Giuseppe Nicolao
Defender
Trøje #0
G. Ingrosso
Defender
Trøje #0
Giuseppe Coccia
Defender
Trøje #0
S. Velásquez
Defender
Trøje #0
Alessandro Ligi
Defender
Trøje #0
Lorenzo Gonnelli
Defender
Trøje #0
Luca Russo
Defender
Trøje #0
Alberto Tentardini
Defender
Trøje #3
Santiago Visentin
Defender
Trøje #6
Giancarlo Bianchini
Midfielder
Trøje #0
Mattia Tascone
Midfielder
Trøje #0
Miguel López
Midfielder
Trøje #0
D. Ianzano
Midfielder
Trøje #0
G. Carrozza
Midfielder
Trøje #0
L. Paolucci
Midfielder
Trøje #0
Riccardo Vono
Midfielder
Trøje #0
R. Romano
Midfielder
Trøje #0
Galo Capomaggio
Midfielder
Trøje #0
Alessandro Carnevale
Midfielder
Trøje #0
Vittorio Parigini
Midfielder
Trøje #14
Sulayman Jallow
Attacker
Trøje #0
Filippo D'Andrea
Attacker
Trøje #0
Andrea Santarcangelo
Attacker
Trøje #0
Francesco Salvemini
Attacker
Trøje #0
Samuele Neglia
Attacker
Trøje #0
N. Iurilli
Attacker
Trøje #0
F. Lorusso
Attacker
Trøje #0
Ismail Achik
Attacker
Trøje #11
Luca Gagliano
Attacker
Trøje #14
Alessandro Faggioli
Attacker
Trøje #21
Luigi Cuppone
Attacker
Trøje #29
Flavio Dio
Attacker
Trøje #80Audace Cerignola Historie og Info
Audace Cerignola indtager en særegen plads i det italienske fodboldpanorama. Klubben, der blev stiftet i 1912 i den ofantinske slette i Nord-Apulien, har igennem mere end et århundrede vekslet mellem håbefulde opture, dybe økonomiske kriser og til tider langvarig skyggetilværelse i de lavere rækker, inden den i 2022 vendte tilbage til det professionelle selskab i Serie C. Historien er fuld af lokalt engagement, entreprenørånd og et konstant ønske om at knytte byens identitet til holdets gule og blå farver.
Den nutidige klub – officielt Società Sportiva Audace Cerignola S.r.l. – viderefører arven fra flere tidligere foreninger, der alle har haft Cerignola-navnet på brystet. Fra marquis Francisco De Torres Y De Calbòs første initiativ i begyndelsen af det 20. århundrede over efterkrigstidens genskabelse og helt frem til den moderne genskabelse under familien Grieco har klubben formået at overleve sammenbrud, tvangsnedrykninger og organisatoriske dødpunkter. Den 85 år lange fraværsperiode fra de professionelle rækker – et italiensk rekordnotat i sin kategori – blev i foråret 2022 endelig brudt, da tifosierne fejrede oprykningen til Serie C fire runder før tid.
I dag er Audace Cerignola både et sportsligt projekt, et lokalt samlingspunkt og en fortælling om syditaliensk stædighed. De seneste sæsoner har givet klare indikationer på, at ambitionerne rækker endnu højere, og klubben har allerede været snublende nær en historisk billet til Serie B. At forstå Audace Cerignola kræver derfor et dybdegående blik på klubbens rige historie, dens strukturer, den voldsomme passion fra Curva Sud og dens betydning i populærkulturen – alt sammen emner der foldes ud i de følgende afsnit.
Geografisk og samfundsmæssig kontekst
Cerignola ligger i den sydlige del af provinsen Foggia og udgør en af de største landbrugsknudepunkter i Apulien. Det lokale samfund har historisk været præget af hvede- og olivenproduktion, hvilket har givet byen et solidt, men også konjunkturfølsomt økonomisk fundament. Fodboldklubben har på mange måder fungeret som både socialt kit og symbolsk løftestang i perioder, hvor landbruget har svinget i profitabilitet.
Klubbens historie
Grundlæggelsen og de første skridt (1912-1930)
Audace Cerignolas rødder kan føres tilbage til 1. juni 1912, hvor den lokale aristokrat Francisco De Torres Y De Calbò lod sine egne midler finansiere oprettelsen af Gruppo Sportivo Cerignola. I de første år var deltagelsen begrænset til sporadiske lokale opvisningskampe på byens Villa Ducale-bane, og truppen bestod udelukkende af amatører uden løn.
Vejen ind i de nationale rækker (1931-1937)
Sæsonen 1931-32 markerede debuten på kompetitivt niveau, da holdet sluttede som nummer to i den pugliesiske Tredje Division – kun overgået af Foggia. Den fremgang førte til, at klubben i 1935 via ripescaggio blev optaget i den nyoprettede Serie C. Tiden i den nationale tredje division varede dog blot to sæsoner; økonomisk pres og sportslige vanskeligheder fik ledelsen til at trække holdet ud igen efter 1936-37-kampagnen.
Anden Verdenskrig og det første stop (1937-1945)
Efter tilbagetrækningen fortsatte man i regionale turneringer, men budgetterne skrumpede hastigt. Under krigen blev flere spillere indkaldt til fronten, og i 1940 blev den sidste sæson i Prima Divisione gennemført under vanskelige forhold. Manglende midler satte herefter en foreløbig stopper for seniorfodbolden i Cerignola.
Efterkrigstidens genskabelse: Unione Sportiva Audace Cerignola
Med borgmester Pasquale Specchios aktive opbakning blev en ny forening – Unione Sportiva Audace Cerignola – stablet på benene kort efter krigens ophør. Ambitionen var at samle lokale frivillige og erhvervsfolk om et projekt, der igen kunne bringe professionel fodbold til den ofantinske by.
1960’erne til 1990’erne: Elevatorår og økonomiske afgrunde
- 1966-67: Klubben blev repesket til Serie D efter en strukturændring i Italiens lavere rækker.
- 1973-75: En nedrykning til Promozione blev efterfulgt af en alvorlig finanskrise, der førte til opløsning af selskabet i 1975.
- 1986-87: En revitaliseret trup sikrede oprykning til Campionato Interregionale. Lokale spillere som Colucci, Mastroserio, Dimmito og Stellardi var centrale figurer.
- 1989-90: Efter to sæsoner i Promozione kom endnu en ripescaggio, og Audace vendte tilbage til den øverste amatørkategori.
Perioden var præget af ambitionsniveauer, der ofte overgik de finansielle realiteter, hvilket gentagne gange sendte klubben på kanten af konkurs.
Tusindskiftets turbulens (1999-2013)
Mellem 1999 og 2001 faldt Gioco Calcio Cerignola – et selskab dannet efter en række fusioner – to divisioner på to år, fra Serie D til Promozione. Det udløste en fusion med det lokale Ofantile-hold, men stabiliteten udeblev. I 2006-07 var klubben tæt på at rykke i Serie D, men tabte play-off-semifinalen til Carini. Efterfølgende trak præsident Antonio Daniello sig, og holdet røg tilbage i Promozione, før en ny oprykning i 2008-09. Sejren i Coppa Italia Dilettanti (Puglia) i 2012-13 blev et højdepunkt, men samme sommer kunne man ikke indfri forbundets økonomiske krav; seniorholdet blev derfor ikke indskrevet til 2013-14-sæsonen, og klubben overlevede kun i kraft af sit ungdomsarbejde.
Grieco-æraen: Genstart fra bunden (2014-2017)
I august 2014 købte den lokale entreprenør Michele Grieco rettighederne til navnet Audace Cerignola. Holdet startede i Prima Categoria, men gennemførte 2014-15-sæsonen med 92 af 96 mulige point og vandt samtidig Coppa Puglia på det niveau. Succesen fortsatte i 2015-16: endnu en pokaltriumf, denne gang i Coppa Puglia for Promozione, og en suveræn, ubesejret ligasæson (84 af 90 mulige point), der sendte Audace op i Eccellenza.
I 2016-17 rykkede klubben videre til Serie D, anført af den promotionspecialiserede træner Francesco Farina. Mesterskabet blev sikret i næstsidste runde med en 6-1-sejr over Bitonto. Efter sommeren 2017 fulgte dog uro: Farina forlod posten, hans afløser Vincenzo Feola blev fyret efter blot tre kampe, og Teore Grimaldi afsluttede sæsonen på en femteplads – playoff-billetten røg mod Cavese.
Jagten på Serie C og de første afslag (2018-2020)
Med Leonardo Bitetto ved roret blev 2018-19 en sportslig succes; Audace sluttede to point efter Picerno, vandt de interne play-offs (semifinalesejr over Savoia og finalesejr på 5-1 mod Taranto) og fik derved førsteprioritet i Serie C-repechage-rækkefølgen. Alligevel nægtede FIGC adgang på grund af forhold vedrørende Domenico Monterisi-stadion. Trods en delvist vunden appelsag hos CONI forblev holdet i Serie D.
Sæsonen 2019-20 begyndte med store investeringer i profiler som Gianluca Sansone, Alessandro Longhi og Tommaso Coletti, men forløbet blev rodet: Træner Alessandro Potenza måtte gå efter kun 13 runder, hvorefter Feola vendte tilbage og leverede otte sejre i træk. Coronapandemien standsede dog turneringen otte kampe fra slut, og Cerignola endte på fjerdepladsen.
Stabilisering og sportslig vækst under Pazienza (2020-2022)
Michele Pazienza, tidligere Serie A-spiller, overtog trænerposten i 2020-21, hvor budgettet var reduceret, og talentudvikling stod i centrum. Holdet var indledningsvis i nedrykningsfare, men vinterforstærkninger igangsatte en stærk slutspurt, der resulterede i en syvendeplads. Angrebsstyrken var markant: 62 mål, ligaens bedste i Girone H, og Giancarlo Malcore satte sit præg med 21 scoringer på 23 kampe.
Oprykningen og tilbagekomsten til professionel status (2021-2022)
Den 9. juli 2021 trådte Danilo Quarto ind som præsident, mens trænerteam og trup i vid udstrækning blev fastholdt. Efter en ujævn sæsonstart indtog holdet førstepladsen 5. december og forblev foran resten af vejen. Winter-tilgangen af Nicola Strambelli tilførte kreativitet, og den 24. april 2022 besejrede man Bitonto 1-0 foran 7.000 tilskuere – oprykningen til Serie C var en realitet fire runder før tid. Klubbens tilbagevenden til det professionelle selskab kom dermed præcis 85 år efter den seneste kampagne på niveauet.
Konsolidering i Serie C og nye playoff-eventyr (2022-2024)
Nicolá Grieco genindtrådte som præsident 23. maj 2022. Sæsonen 2022-23 blev en positiv overraskelse: femtepladsen i Girone C og sejre over Juve Stabia og Monopoli i de første playoff-runder. I den nationale fase stod lokalrivalerne Foggia for tur; Cerignola vandt 4-1 hjemme, men et dramatisk returopgør endte i kollaps og eliminering.
Sæsonen 2023-24 kulminerede i en syvendeplads på 53 point. Endnu engang blev Giugliano sendt ud i første playoff-runde, mens Casertana sikrede avancement via bedre placering i grundspillet.
En historisk topplacering (2024-25)
I kampagnen 2024-25 satte Audace Cerignola ny klubrekord med en andenplads, blot overgået af Avellino efter at have ført rækken i lange perioder. Klubbens første direkte mulighed for oprykning til Serie B glippede med snæver margin, men den hidtil bedste slutplacering understregede, at projektet fra 2014 nu er forankret på et markant højere sportsligt niveau.
Identitet, farver og symboler
Klubbens traditionelle farver er gul og blå (gialloblù), farver som går igen i både logo, flag og tifosiens bannere. Farvekombinationen opfattes i lokalsamfundet som et identitetsmærke på linje med Cerignolas historiske vartegn. Klubbens emblem har ændret sig over tid, men har oftest indeholdt byens våbenskjold og initialerne “A” og “C”.
Stadion “Domenico Monterisi”
Historik og kapacitet
Banen, der i 1920’erne bar navnet Campo Littorio, hedder i dag officielt Stadio Domenico Monterisi. Oprindeligt projekteret til omtrent 3.000 pladser er anlægget løbende blevet udvidet og moderniseret. Kapaciteten ligger aktuelt på ca. 4.500 tilskuere, hvilket har været tilstrækkeligt i Serie D, men en udfordring efter oprykningen til den professionelle tredje division.
Planer om nyt stadion
Efter oprykningen i 2022 udtalte borgmester Francesco Bonito et ønske om at igangsætte bygningen af et helt nyt stadion, der kan rumme både voksende tilskuerinteresse og FIGC’s højere licenskrav. Projektet befinder sig fortsat i den indledende politiske fase, men signalerer kommunens ambitioner om at fastholde – og på sigt udvide – professionel fodbold i byen.
Organisation og ledelse
Ejerskab og bestyrelsesstruktur
Siden 2014 har familien Grieco stået centralt i ejerskabet. Michele Grieco var hovedinvestor i genstartsfasen, mens den formelle præsidentpost kortvarigt var overladt til Luigi Caterino i 2020. I 2021 trådte Danilo Quarto ind som præsident med Nicola Grieco i kulissen, og i 2022 vendte Nicola Grieco selv tilbage til formandsposten. Den lokale forankring i erhvervslivet afspejles i, at hele 25 mindre entreprenører på et tidspunkt har indgået i ejerkredsen.
Trænere gennem tiden (udvalg)
Periode | Cheftræner | Bemærkninger |
---|---|---|
2016-2017 | Francesco Farina | Oprykning fra Eccellenza |
Okt. 2017 | Vincenzo Feola | Ansat, men fyret efter tre kampe |
2017-2018 | Teore Grimaldi | Playoff-deltagelse i Serie D |
2018-2019 | Leonardo Bitetto | 2. plads og playoff-sejr |
2019 (aug-nov) | Alessandro Potenza | Fyring efter 13 runder |
2019-2020 | Vincenzo Feola | Ottekamps sejrsrække |
2020- | Michele Pazienza | Oprykning til Serie C og topplaceringer |
Holdet
Aktuel trup 2024-25
Den officielle spillerliste blev opdateret 6. september 2024. Klubben offentliggør sædvanligvis fuld numre- og positionsfordeling på sin hjemmeside; her skal blot fremhæves, at kontinuiteten omkring nøglespillere som målmand Trezza, midtbanegeneral Cristian Agnelli og skarpretteren Giancarlo Malcore fortsat er et centralt omdrejningspunkt.
Profiler og rekorder
- Giancarlo Malcore: Topscorer i Serie D, Girone H 2020-21 med 21 mål på 23 kampe.
- Nicola Strambelli: Kreativ midtbanekatalysator, tilkom vinteren 2021-22.
- Gianluca Sansone: Tidligere Serie A-angriber, kortvarigt i truppen 2019-20.
Statistikker og rekorder
Længste fravær fra professionel fodbold
Mellem 1937 og 2022 stod Cerignola uden deltagelse i Italiens professionelle rækker. De 85 år delte man længe som rekord med Fortitudo Trieste (opløst 1940), men Cerignolas retur til Serie C giver nu alene triestinerne den uønskede førerposition.
Sæsonplaceringer siden 2014-15
Sæson | Division | Placering | Anmærkninger |
---|---|---|---|
2014-15 | Prima Categoria | 1. | 92 / 96 point |
2015-16 | Promozione | 1. | Ubesejret, 84 / 90 point |
2016-17 | Eccellenza | 1. | Sejr i næstsidste runde |
2017-18 | Serie D | 5. | Playoff-tab mod Cavese |
2018-19 | Serie D | 2. | Playoff-vinder |
2019-20 | Serie D | 4.* | *Sæsonen stoppet af COVID-19 |
2020-21 | Serie D | 7. | Ligaens bedste angreb |
2021-22 | Serie D | 1. | Oprykning til Serie C |
2022-23 | Serie C | 5. | National playoff-fase |
2023-24 | Serie C | 7. | Playoff exit mod Casertana |
2024-25 | Serie C | 2. | Klubrekord |
Meritter og titler
Niveau | Turnering | Antal | Sæson(er) |
---|---|---|---|
Interregionalt | Serie D (Girone H) | 1 | 2021-22 |
Regionalt | Seconda Divisione | 1 | 1933-34 |
Eccellenza Puglia | 1 | 2016-17 | |
Promozione Puglia | 5 | 1952-53, 1973-74, 1986-87, 2008-09, 2015-16 | |
Prima Categoria Puglia | 3 | 1962-63, 1963-64, 2014-15 | |
Coppa Italia Dilettanti (Puglia) | 1 | 2012-13 | |
Coppa Italia Promozione Puglia | 1 | 2015-16 | |
– | Coppa Italia Prima Categoria Puglia | 1 | 2014-15 |
Deltagelse pr. turneringsniveau
- Serie C: 3 sæsoner i perioden 1935-37 og kontinuerligt fra 2022-23.
- Interregionalt topniveau (Serie D/Campionato Interregionale): 34 sæsoner fordelt over flere epoker.
- Regionale divisioner (Eccellenza, Promozione, Prima Categoria, Seconda Divisione): langt størstedelen af klubbens eksistens.
Tifoseria og kulturel betydning
Ultraskulturens udvikling
Organiseret support opstod i 1984 med C.U.G.G.A. (Commando Ultrà Gioventù Giallo Azzurra). I begyndelsen af 1990’erne skiftede gruppen navn til Ultras Cerignola 1984, samtidig med dannelsen af undergrupper som Fazione Ribelle. Fra 1997 boykottede fansene kampe i protest mod ledelsen, men vendte tilbage i 2002 efter et skifte på formandsposten. Sick Boys så dagens lys nogle år senere og stod side om side med UC 1984 på det, der dengang blev kaldt “gradinata prato”. Siden 2019 har den organiserede fanscene haft base i Curva Sud.
Fedelissimi (stiftet 2021) og Brigata Gialloazzurra (2022) er nyere grupper, der tilføjer mangfoldighed til den ultrakoloristiske palet. Anhængere bosat i Torino, Milano, Rom og forskellige dele af Toscana møder desuden op til udekampe, når geografien tillader det.
Venskaber
- Ebolitana – stærkt bånd siden de tidlige 1990’ere.
- Benevento og Nardò – venskabelige relationer fra samme periode.
- Barletta (Gruppo Erotico) – opstået i begyndelsen af 2000’erne.
- Greuther Fürth-ultras – usædvanligt, men solidt venskab siden sommeren 2022.
- Gode forbindelser – Fidelis Andria, Savoia, Nola, Galatina.
Rivaliseringer
- Foggia: Geografisk nærhed og gentagne nøgleopgør har gjort rivaliteten til den mest intense, cementeret efter episoder i Serie D-sæsonen 2019-20.
- Juve Stabia: Historisk fjendskab siden de tidlige 1990’ere.
- Fasano: Konflikt med gruppen Allentati.
- Manfredonia og Taranto – traditionelle sydpugliske stridigheder.
- Turris og Potenza: Rivalisering opstået i 2017-18 efter tribunekonflikter.
- Endvidere dårlige relationer til Brindisi, Nocerina, Monopoli samt mindre rivaliseringer med Bitonto, Altamura, Lucera og Molfetta.
Audace Cerignola i populærkulturen
På filmfronten blev klubben landskendt gennem komedien Gambe d’oro fra 1958 med Totò i hovedrollen. Plottet kredser om en hemmelig træningskamp, hvor Cerignola ifølge filmens fiktion besejrer det italienske landshold 2-1 – en sejr, som “hemmeligholdes” af forbundet. Filmfortællingen har bidraget til en mytologisering af Audace Cerignola som den lille udfordrer, der kan vælte giganterne.
Økonomi og lokalt engagement
Klubbens økonomiske model er præget af lokal forankring. Talrige mellemstore virksomheder, hovedsagelig inden for landbrug, fødevareforædling og byggeri, har i perioder udgjort sponsornetværket. Udfordringen – særligt før 2014 – har været at fastholde langsigtet kapitalstyrke; 2013-sammenbruddet står som et vidnesbyrd herom. Siden genstarten har ejerskapet dog formået at balancere ambitiøse sportslige satsninger med gradvis infrastrukturudvikling.
Fremtidsudsigter
Oprykningen til Serie B er et erklæret langsigtet mål, hvilket fremgår af den sportslige kurs i Pazienza-æraen og af kommunens stadionplaner. Andenpladsen i 2024-25 har vist, at målet ikke blot er retorik. Udfaldet vil afhænge af fortsat økonomisk disciplin, fastholdelse af kerneprofiler og evnen til at opgradere faciliteterne til de højere licenskrav.
Konklusion
Audace Cerignola er et eksempel på, hvordan lokal passion, organisatorisk vilje og historisk forankring kan bringe en klub fra de dybeste amatørniveauer til kanten af Italiens næstbedste række. Klubbens rejse – fra 1912 over årtier i anonymitet, gennem gentagne genfødsler, til dagens professionelle stabilitet – er både et billede på italiensk fodbolds utæmmelige dynamik og en case-historie i strategisk regional sportsudvikling. Fremtiden vil afgøre, om gialloblù snart kan præsentere Serie B-fodbold på et moderniseret stadion i hjertet af Cerignola, men historien indtil nu viser, at ambitionerne ofte følges af handling i det ofantinske.