AC Trento
Hjemmebane
Stadio Briamasco
Via R. da Sanseverino 41, Trento
Kapacitet: 4227
Overflade: Græs
AC Trento Kampe
Her kan du se kampprogrammet for AC Trento i år.
AC TrentoFærdigspillede Kampe
Runde 38
AC Trento
Runde 37
Novara Calcio
Runde 36
AC Trento
Runde 35
AS Giana Erminio
Runde 34
AC Trento
Runde 33
Feralpisalò
Runde 32
AC Trento
Runde 31
Virtus Verona
Runde 30
AC Trento
Runde 29
Pro Vercelli
Runde 28
AC Trento
Runde 27
AC Trento
Runde 26
Triestina
Runde 25
AC Trento
Runde 24
AC Caldiero Terme
Runde 23
FC Arzignano Valchiampo
Runde 22
AC Trento
Runde 21
Calcio Lecco 1912
Runde 20
AC Trento
Runde 19
Vicenza
Runde 18
AC Trento
Runde 17
AC Renate
Runde 16
AC Trento
Runde 15
AlbinoLeffe
Runde 14
AC Trento
Runde 13
Alcione Milano
Runde 12
AC Trento
Runde 11
Pro Patria
Runde 10
AC Trento
Runde 9
Pergolettese
Runde 8
FC Lumezzane
Runde 7
AC Trento
Runde 6
Clodiense
Runde 5
AC Trento
Runde 4
AC Trento
Runde 3
Atalanta II
Runde 2
AC Trento
Runde 1
Calcio Padova
AC Trento Stillinger
Her kan du se AC Trentos Serie C - Girone A stilling. AC Trento ligger lige nu på 7 plads i Serie C - Girone A stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Calcio Padova
|
38 | 26 | 8 | 4 | 65 | 24 | 41 | 86 |
|
| 2 |
Vicenza
|
38 | 25 | 8 | 5 | 59 | 24 | 35 | 83 |
|
| 3 |
Feralpisalò
|
38 | 21 | 9 | 8 | 53 | 30 | 23 | 72 |
|
| 4 |
AlbinoLeffe
|
38 | 16 | 12 | 10 | 46 | 38 | 8 | 60 |
|
| 5 |
AC Renate
▲
|
38 | 18 | 6 | 14 | 35 | 36 | -1 | 60 |
|
| 6 |
AS Giana Erminio
▼
|
38 | 16 | 9 | 13 | 44 | 39 | 5 | 57 |
|
| 7 |
AC Trento
▲
|
38 | 14 | 15 | 9 | 47 | 42 | 5 | 57 |
|
| 8 |
Atalanta II
▼
|
38 | 16 | 9 | 13 | 65 | 53 | 12 | 57 |
|
| 9 |
Virtus Verona
▼
|
38 | 15 | 11 | 12 | 52 | 43 | 9 | 56 |
|
| 10 |
FC Arzignano Valchiampo
▲
|
38 | 15 | 8 | 15 | 45 | 46 | -1 | 53 |
|
| 11 |
Novara Calcio
▼
|
38 | 14 | 12 | 12 | 42 | 39 | 3 | 52 |
|
| 12 |
Alcione Milano
|
38 | 13 | 8 | 17 | 33 | 37 | -4 | 47 |
|
| 13 |
Calcio Lecco 1912
|
38 | 10 | 13 | 15 | 36 | 47 | -11 | 43 |
|
| 14 |
Pergolettese
▲
|
38 | 11 | 9 | 18 | 36 | 49 | -13 | 42 |
|
| 15 |
FC Lumezzane
▼
|
38 | 9 | 15 | 14 | 40 | 55 | -15 | 42 |
|
| 16 |
Triestina
▲
|
38 | 12 | 8 | 18 | 40 | 45 | -5 | 39 |
|
| 17 |
Pro Vercelli
▼
|
38 | 9 | 10 | 19 | 30 | 51 | -21 | 37 |
|
| 18 |
Pro Patria
|
38 | 6 | 16 | 16 | 32 | 44 | -12 | 34 |
|
| 19 |
AC Caldiero Terme
|
38 | 8 | 9 | 21 | 39 | 64 | -25 | 33 |
|
| 20 |
Clodiense
|
38 | 4 | 9 | 25 | 34 | 67 | -33 | 21 |
|
AC Trento Spillere sæsonen 24/25
Her er alle 33 spillere på AC Trentos hold i 24/25, til både Serie C - Girone A og andre turneringer som AC Trento er med i:
S. Barlocco
Goalkeeper
Trøje #0
Michele Tommasi
Goalkeeper
Trøje #0
Leonardo Santer
Goalkeeper
Trøje #0
Filippo Ercolani
Defender
Trøje #0
Daniel Cappelletti
Defender
Trøje #0
Edoardo Bernardi
Defender
Trøje #0
Davide Zanon
Defender
Trøje #0
L. Miola
Defender
Trøje #0
T. Cappelli
Defender
Trøje #0
Andrea Trainotti
Defender
Trøje #0
Davide Vitturini
Defender
Trøje #0
Alberto Barison
Defender
Trøje #6
Nicola Falasco
Defender
Trøje #54
S. Kassama
Defender
Trøje #63
Adil Titi
Midfielder
Trøje #0
Tommaso Brevi
Midfielder
Trøje #0
Cristian Aucelli
Midfielder
Trøje #0
Mattia Sangalli
Midfielder
Trøje #0
Davide Ruffato
Midfielder
Trøje #0
S. Uez
Midfielder
Trøje #0
Ruggero Frosinini
Midfielder
Trøje #0
Armand Rada
Midfielder
Trøje #0
Leonardo Cosmo
Midfielder
Trøje #0
Daniejel Puzic
Midfielder
Trøje #0
Pasquale Giannotti
Midfielder
Trøje #24
Federico Accornero
Midfielder
Trøje #55
Leon Šipoš
Attacker
Trøje #0
Tomi Petrović
Attacker
Trøje #0
A. Ghillani
Attacker
Trøje #0
R. Fini
Attacker
Trøje #0
Emanuele Anastasia
Attacker
Trøje #0
Francesco Disanto
Attacker
Trøje #9
Diego Peralta
Attacker
Trøje #10AC Trento Historie og Info
L’Associazione Calcio Trento 1921 S.r.l. – i daglig tale blot AC Trento eller blot Trento – er den ældste og sportsligt mest prominente fodboldklub i den norditalienske provins Trento. Siden stiftelsen i 1921 har klubben repræsenteret byen og området i de nationale turneringer, og gennem lidt over et århundrede har den gule og blå trøje været samlingspunkt for flere generationer af tridentinske fodboldtilhængere.
Klubbens rejse har været alt andet end lineær: en håndfuld navneskift, flere økonomiske kriser, juridiske kollaps, fusioner og genrejsninger har sat deres præg på foreningsstrukturen. Sportsligt har AC Trento aldrig spillet sig helt op i den øverste række efter indførelsen af landsdækkende ét-gruppesystem, men den har til gengæld gentagne gange kæmpet sig tilbage til Serie C efter nedrykninger til Serie D, Eccellenza og endda Promozione. Dermed er klubben blevet synonym med både stædighed og lokalt sammenhold.
Nedenfor følger en samlet, systematisk og dybdegående gennemgang af AC Trentos historie, identitet, stadionforhold, organisation, fanscene og resultater – belyst fra så mange vinkler som muligt og strengt baseret på verificerbare fakta.
Historisk udvikling
De tidligste år (1921-1929)
Fodbolden kom til Trento i 1921, da Unione Ginnastica Trento og Sport Pedestre (kendt som Pro Trento) lagde deres aktiviteter sammen i den nystiftede Associazione Calcio Trento. De to moderklubber bidrog hver især med egne farver: hvid-lyseblå med løve-emblem fra gymnastikforeningen og sort med stjerner fra Pro Trento, som havde Casale som forbillede. I de absolut første sæsoner blev begge farveskemaer anvendt på skift.
Klubben benyttede først en provisorisk bane på den tidligere paradeplads Piazza d’Armi – senere Piazza Venezia – men det ujævne underlag gjorde spillet vanskeligt. Allerede i 1922 tog man derfor et nyt anlæg i brug i Briamasco-kvarteret, det senere Stadio Briamasco. Sportsligt var begyndelsen præget af korte glimt af succes i interregionale rækker, afløst af brat aktivitetspause på grund af organisationens skrøbelige økonomi.
Omlægning og nye farver (1929-1945)
Den 28. september 1929 reorganiseredes klubben som Associazione Sportiva Trento og tog byens gul-blå farver til sig – et skifte, der har hængt ved lige siden. Allerede samme år led foreningen dog atter konkurs, og først i 1931 blev AC Trento genetableret. De første provinsderbyer mod AC Bolzano trak omkring 4 000 tilskuere på hjemmebane, et betragteligt tal i datidens regionale fodbold.
I 1934-1935-sæsonen leverede Trento en mindeværdig efterårshalvdel i Prima Divisione, toppede rækken ved årsskiftet og besejrede Fiumana foran mere end 5 000 tilskuere. Det rakte til optagelse i den nystiftede Serie C i 1935-36, men her blev klubben sidst og rykkede straks ned igen. Årene 1936-1937 bød på endnu en inaktivitetspause, inden en ny rekonstruktion førte holdet tilbage til Serie C i 1939-40 – dog blot for én sæson.
Sæsonen 1941-42 var særpræget: klubben spillede under navnet AC Trento-Caproni, idet den fungerede som fritidsforening for flyfabrikken Caproni. Farverne var denne gang udelukkende blå. En femteplads inden turneringsstop under Anden Verdenskrig sikrede klubben retten til at spille i Serie B ved genoptagelsen af turneringerne.
Efterkrigstid og Helfer-årene (1945-1969)
Genstarten kom i sæsonen 1945-46, hvor Trento optrådte i den blandede Serie B-C Norditalien og sluttede som nummer tolv. Økonomiske vanskeligheder begrænsede dog hurtigt ambitionsniveauet, og i 1948 tiltrådte politikeren Renzo Helfer som formand. Perioden blev især husket for intense lokalopgør mod Rovereto, der samlede over 5 000 mennesker på Briamasco.
Sporten stabiliserede sig i Promozione Interregionale, og først med sæsonen 1950-51 vendte klubben tilbage til Serie C med imponerende 119 mål på 34 kampe. Det økonomiske råderum var dog beskedent, og holdet endte som nummer fem i 1951-52, hvilket betød nedrykning til den nydannede IV Serie (senere Serie D). Derpå fulgte et årti med militærspil og hyppige fan-protester, trods enkelte topplaceringer.
Grigolli-epoken og drømmen om Serie B (1970-1980)
I 1970 blev provinspræsidenten Giorgio Grigolli viceformand med klart erklæret mål om at føre Trento op i Serie C. Opmærksomheden omkring holdet kulminerede med 6 000 på tribunerne. Første skridt kom via et nervepirrende opryknings-play-off i Valdagno, hvor Trento besejrede Pordenone 2-0 foran 8 000 medrejsende supportere.
Serie B-drømmen forblev uopfyldt, men 1974-75-sæsonen blev et seriøst forsøg: holdet lå i toppen af Serie C efter 11 spillerunder, inden en nedgang resulterede i en ottendeplads. Sæsonen efter endte med nedrykning, og i 1976-77 rejste man sig straks igen via trænerskift til Mario David i januar.
Ny nedtur fulgte dog kort efter, da nøglespillere blev solgt. Selv tilføjelsen af landskampsprofilen Angelo Domenghini kunne ikke forhindre faldet til Serie C2. I 1979-80 sikrede Trento sig dog øjeblikkelig tilbagekomst til Serie C1 med 2-2 efterfulgt af straffesparkssejr over Padova i oprykningskampen i Verona den 13. juni.
Svingende firsere og gentagne oprykninger (1980-1990)
1980’erne kendetegnes af presidiet Giorgio Grigolli og et stærkt lokalt erhvervsnetværk. Efter en vanskelig start sikrede holdet sig midterplacering i Serie C1, hvorefter Baveni trådte tilbage, og Stevanato satsede på unge spillere som Demattè, Montagni og Pallanch. Resultatet blev en stabil tiendeplads.
Ambitionerne om Serie B blev på ny pustet til i 1983, men sæsonen sluttede katastrofalt: tre trænere – Cappelli, Ansaloni og Bazzarini – blev brugt, og holdet rykkede ned i Serie C2. Bruno Baveni vendte derefter tilbage og stod for oprykning i 1984-85 via en dramatisk sejr over Ospitaletto i Mantova, afgjort på straffespark.
I 1985-86 opnåede man den bedste placering nogensinde i Serie C1, dog uden miste bundkontakten: 37 point sikrede akkurat overlevelse. Slutningen af årtiet blev dog præget af færre højdepunkter, og i begyndelsen af 1990’erne ventede alvorlige økonomiske problemer.
Krise, fallitter og genfødsler (1990-2014)
Mellem 1991 og 1995 tilbragte Trento fire sæsoner i Serie C2, hvor nedrykning i 1995 indledte en nedadgående spiral. Det lykkedes ganske vist at vende tilbage til Serie C2 i 1998 og igen 2001-2003, men stabilitet udeblev.
I 2004 gik Trento konkurs. Massimo Dalfovo reddede dog sportsrettighederne og stiftede Nuovo Calcio Trento, senere Trentino Calcio Trento. I juni 2007 blev det gamle navn og ørne-logoet genindført under præsident Mario Di Benedetto. Sportsligt blev klubben imidlertid svækket; nedrykning til Eccellenza indtraf i 2008 efter play-out-nederlag til Fanfulla, og 2009-10-sæsonen startede med ti strafpoint (siden annulleret). Holdet vandt dog Eccellenza og rykkede op, men faldt straks tilbage igen i 2013.
Foråret 2014 markerede endnu et lavpunkt: nedrykning til Promozione og den 12. maj rettens konkursdekret over Trento Calcio 1921 SRL. 26. juni 2014 erhvervede den lokale forretningsmand Mauro Giacca klubbens aktiver for 50 000 €, hvorefter A.C. Trento Società Cooperativa Sportiva Dilettantistica blev stiftet.
Kooperativ genrejsning og tilbagevenden til professionel fodbold (2014-2021)
Efter en konsoliderende 2014-15-sæson dominerede Trento Promozione i 2015-16 med 20 point ned til nærmeste rival, Arco, og rykkede op i Eccellenza. I 2016-17 gentog holdet triumfen og sikrede endnu en oprykning – denne gang til Serie D – med fire spillerunder tilbage.
I Serie D 2017-18 undgik man akkurat nedrykning efter tre trænere på én sæson, men året efter faldt man tilbage i Eccellenza. Overgangen fra kooperativ til aktieselskab skete sideløbende, og Giacca øgede sit kapitalindskud. Denne nye struktur blev følgesvend til et bemærkelsesværdigt dobbeltopryk: titel i Eccellenza 2019-20 (en sæson der sluttede tidligt på grund af COVID-19-pandemien) og gevinst af Serie D-girone C i 2020-21 under træner Carmine Parlato. Dermed var AC Trento tilbage i Serie C efter 20 års fravær.
Serie C-årene og nylige begivenheder (2021-)
Sæsonen 2021-22 blev indledt på neutral bane – Stadio Lino Turina i Salò – mens Briamasco blev opgraderet til Serie C-krav. Kampene begyndte lovende i midten af tabellen, men en formnedgang førte til play-out-placering. Carmine Parlato blev afløst af Lorenzo D’Anna, som reddede klubben fra nedrykning. Derbyet mod Südtirol samlede 2 500 tilskuere, et publikumsniveau, man ikke havde set i årevis.
2022-23 bød igen på trænerskifte: D’Anna blev erstattet af Bruno Tedino, der med et svingende forløb bevarede pladsen i rækken via en 14.-plads. 2023-24 oplevede endnu en resultatmæssig rutsjebane. Uden sejr i fem kampe under midlertidig træner Joan Moll overtog Francesco Baldini holdet og førte Trento til playoff-deltagelse, hvor drømmen om Serie B endte i første runde. Baldini forlod derefter klubben til fordel for Lecco, og posten blev overdraget til Luca Tabbiani.
Identitet, farver og emblem
Farveudvikling
- 1921-1929: Skiftevis sort med hvide stjerner (inspiration fra Casale) samt hvid-lyseblå striber.
- Fra 1929: Permanent gul-blå palet, der afspejler byens flag.
Hjemmetrøjen har traditionelt dominerende gult med blå detaljer; periodevis også vertikale striber. Udebanesættene har gennem tiden varieret mellem helhvidt, helblåt og sort.
Emblem
Klubbens våbenskjold er delt i gul og blå baggrund med den sorte San Venceslao-ørn i midten – identisk med Trentos byvåben. Øverst ses inskriptionen ”A.C. TRENTO”, nederst grundlæggelsesåret ”1921”.
Stadion og faciliteter
Stadio Briamasco – nøgledata
| Åbnet | 1922 |
|---|---|
| Placering | Briamasco-kvarteret, Trento |
| Bane | 105 × 65 m, naturgræs |
| Kapacitet | 3 000-5 000 pladser (opgraderet til 4 200) |
| Tribuner | Nordtribune (overdækket), Sydtribune (delvist overdækket) |
| Øvrigt | Nedlagt atletik-/ciclodrom, to U-21-landskampe for Italien spillet her |
Moderniseringsarbejder har løbende forbedret lysanlæg, sæder og pressefaciliteter. I 2021 måtte klubben dog spille midlertidigt i Salò, imens Briamasco blev bragt op til den professionelle licens’ infrastrukturkrav.
Organisatorisk struktur
Relevante selskabsformer
AC Trento har haft flere juridiske inkarnationer:
- 1921-2004: Traditionel foreningsstruktur med periodiske rekonstruktioner.
- 2004-2014: Trentino Calcio Trento Srl (privat selskab).
- 2014-2019: A.C. Trento S.C.S.D. (kooperativ sportsforening).
- 2019-nu: A.C. Trento 1921 S.r.l. (kapitalselskab).
Bestyrelse og ledelse
Den nyere ejerkreds anføres af majoritetsaktionær Mauro Giacca. Vicepræsidentrollen bestrides af Giampaolo Ossola. Operations- og administrationsorganigram offentliggøres løbende på klubbens hjemmeside.
Sportslig organisation
Herre-førstehold (Serie C)
Pr. 3. januar 2025 består truppen hovedsageligt af italienske spillere krydret med få udenlandske profiler. Spillere kan besidde dobbelt nationalitet i henhold til FIFAs nationale statuter.
Ungdomssektor
AC Trento råder over et fuldt u19-Primavera-set-up under ledelse af Joan Moll Moll, der efter et kortvarigt seniorspring vendte tilbage til ungdomsarbejdet i 2024. Yderligere hold findes i de regionale u17-, u15- og grassroots-turneringer.
Kvindesamarbejde
4. september 2024 indgik klubben et formelt partnerskab med Trento Calcio Femminile. Fra sæsonen 2024-25 anvender kvindernes førstehold og ungdomshold AC Trentos mærke; fuld integration er planlagt fra sæsonen efter.
Meritter og placeringer
Vigtigste titler
| Turnering | Sejre | Årstal |
|---|---|---|
| Serie D | 3 | 1969-70, 1976-77, 2020-21 |
| Campionato Nazionale Dilettanti | 1 | 1997-98 |
| Eccellenza | 3 | 2009-10, 2016-17, 2019-20 |
| Promozione | 2 | 1950-51, 2015-16 |
| Coppa Italia Dilettanti Trentino-Alto Adige | 2 | 2016-17, 2019-20 |
Andre bemærkelsesværdige placeringer
- Serie C1 – bedste slutplacering: 37 point i 1986.
- Oprykningsplayoff-finalesejr over Padova i 1980 (Serie C2 til C1).
- Playoff-kvalifikation til Serie B i 2023-24.
Statistik og deltagelser
Ligadeltagelse pr. niveau
| Niveau | Antal sæsoner* |
|---|---|
| Serie B-C blandet (1945-46) | 1 |
| Serie C / C1 / C2 | Flere perioder 1935-2025 |
| Serie D | Adskillige, senest 2020-21 |
| Eccellenza | Flere ophold, senest 2019-20 |
| Promozione | 2014-16 |
*Præcis optælling varierer efter omstrukturerede turneringsnavne.
Tifoseria og supporterkultur
Historisk udvikling
Det organiserede fanmiljø tog form i 1978 med dannelsen af Ultras Trento 1978. I 1990’erne delte gruppen sig i tre:
- Trento Club – talte op til 500 medlemmer.
- Fedelissimi Gialloblù – berygtet for ufravigelig loyalitet.
- Ultras – kendt regionalt for tifos og stærk opbakning.
Et opsigtsvækkende (og voldsomt) kapitel indtraf i marts 2001, da 40 trentinske ultras angreb to busser med Pavia-tilhængere før kampen ved Ponte di San Lorenzo; episoden blev beskrevet som en hævnaktion. Gruppen ”Ultras Trento 1978” opløstes i 2015.
Efter oprykningen til Serie C opstod Nuova Guardia. Spændinger mellem denne og den ældre gruppe ”Trento 1921” eskalerede, og sidstnævntes medlemmer forlod Curva Mair i januar 2024 efter interne stridigheder.
Venskaber og rivaler
| Venskabelige relationer | Baggrund |
|---|---|
| Torres | Respektfuldt kurve-forhold |
| Alessandria (1921-gruppe) | Historisk forbindelse via gamle ultras 1978 |
| Aurora Pro Patria (Nuova Guardia) | Kurve-samarbejde |
| Primære rivaler | Noter |
|---|---|
| Bolzano | Traditionelt provinsslag, nu sjældent spillet |
| Südtirol | Nyere derby grundet Bolzanos bortfald |
| Mantova, Pavia, Lecco m.fl. | Spændinger opstået gennem årtiers Serie C-opgør |
Trænere og nøglefigurer
Markante trænere
- Mario David – arkitekten bag oprykningerne i 1977 og 1980.
- Bruno Baveni – ledte klubben i flere omgange; stod bag oprykning i 1984-85.
- Paolo Ferrario – bedste Serie C1-resultat (1986).
- Carmine Parlato – vandt Serie D 2020-21.
- Lorenzo D’Anna, Bruno Tedino, Francesco Baldini og Luca Tabbiani – ansvarlige for de seneste Serie C-sæsoner.
Betydningsfulde spillere i klubbens fortælling
Nedenstående navne har sat tydelige spor, enten via mål, lederskab eller ikonstatus:
- Piergiorgio Lutterotti – lokal helt og én af klubbens evige fanebærere.
- Angelo Domenghini – tidligere landsholdsspiller, kort ophold men stor profil.
- Nico Penzo – offensiv styrke i midtfirserne.
- Scali & Babbo – målscorere i 1970-playoff-triumfen.
Økonomi og administration
AC Trentos finansielle stabilitet har været cyklisk: tilbagevendende kriser i 1930’erne, 1990’erne og igen i 2004 og 2014 blev efterfulgt af rekonstruktioner. Det nuværende ejerskab arbejder med en blanding af lokal sponsorstøtte og provinsielle tilskud. Investeringer i Briamasco-opgraderingerne under Serie C-comebacket vidner om en mere langsigtet økonomisk plan.
Fremtidsudsigter
Klubben har med ansættelsen af Luca Tabbiani satset på kontinuitet i trænerrollen. Med en nyligt formaliseret kvindesatsning, en konsolideret ungdomssektor og et stadion, der nu lever op til professionelle standarder, står AC Trento foran en periode, hvor målsætningen logisk er at etablere sig komfortabelt i Serie C og, hvis økonomisk bæredygtigt, at udfordre for oprykning til Serie B.
Konklusion
Fra de støvede baner i Piazza Venezia til et hundredeårigt stadion i Briamasco, fra gentagne fald til Promozione til håbefulde playoff-kampe om Serie B – AC Trento har oplevet stort set alle tænkelige facetter af italiensk klubfodbold under de nationale eliterækker. Klubben står i dag som et symbol på provinsiel stolthed, vedholdenhed og evnen til igen og igen at rejse sig fra modgang. Hvorvidt fremtiden bringer yderligere professionel fremgang eller blot stabilisering, er uvist; men historien antyder, at den gule og blå ørn fra Trento næppe slipper taget i italiensk fodbold lige foreløbig.