AC Renate

Associazione Calcio Renate – til daglig blot AC Renate eller ganske enkelt Renate – udgør en af de mest bemærkelsesværdige småklubber i den professionelle italienske fodboldpyramide. Klubben har hjemme i den lille lombardiske kommune Renate, som trods sine beskedne befolkningstal har formået at skabe en kontinuerlig tilstedeværelse i Serie C, den tredjehøjeste nationale række.

Renates historie er kendetegnet ved flere navneskift, et gradvist spring fra lokale amatørturneringer til fuldtidsprofessionel status samt gentagne resultater, der kulminerede i to tredjepladser i Serie C i henholdsvis 2019-20 og 2020-21. Hele vejen har klubben fastholdt de sort-blå farver, som de oprindelige interistiske stiftere valgte tilbage i 1947, og panteren – “la pantera” – som visuelt vartegn.

I det følgende præsenteres en grundig og facetteret gennemgang af alle centrale aspekter ved AC Renate: fra klubbens kronologiske udvikling, sportslige meritter og ungdomsarbejde til stadionforhold, organisatoriske rammer og tifoseria. Artiklen er struktureret i mange tematiske afsnit for at belyse samtlige tilgængelige fakta om klubben.

Geografisk placering og identitet

Lokalt udgangspunkt

AC Renate er forankret i Renate, en lille kommune i provinsen Monza e Brianza i regionen Lombardiet. Kommunen ligger i Brianza-området nord for Milano og huser kun få tusinde indbyggere, hvilket gør klubbens vedvarende tilstedeværelse i professionel fodbold særligt bemærkelsesværdig.

Klubfarver

Klubben optræder traditionelt i sort og azurblå, præcis som de grundlæggende inter-tilhængere besluttede i 1947. Den primære trøje er vertikalt stribet i disse farver, mens reserve-dragten hyppigt er hvid. Tredjetrøjer har gennem årene varieret mellem blandt andet gul, sort, lyseblå og orange.

Symbol og kælenavn

Renates uofficielle kælenavn er “Le Pantere” – panterne – hvilket også fremgår af klubbens emblem. Panteren afspejler styrke, agilitet og en vis diskret elegance, der passer til klubbens sort-blå farvenuance.

Historisk overblik

Stiftelsen og tidlige år (1947-2005)

Klubben blev grundlagt i 1947 under navnet Unione Sportiva Renatese. Initiativet kom fra lokale fodboldentusiaster, der alle bekendte sig til Inter, hvilket forklarer valget af farver. I 1961 skiftede klubben navn til Associazione Calcio Renate. Samtidig blev truppen genopbygget omkring ungdomsspillere fra det lokale oratorium på præsten don Pasquale Zanzis foranledning, og der blev indkøbt et område med en tidligere grusgrav for at forlænge det eksisterende kampareal til regulær størrelse.

I de efterfølgende årtier be­fæstede Renate sig i de regionale lombardiske rækker. Først i sæsonen 2004-05 lykkedes det at vinde Eccellenza (Lombardiet, gruppe B), hvilket gav oprykning til Serie D. Herfra sikrede klubben sig tre på hinanden følgende redninger i landets øverste amatørdivision.

Serie D og Coppa Italia-debut (2005-2010)

Den første sæson i Serie D blev fulgt af stigende sportslige ambitioner. I 2008-09 nåede Renate en andenplads efter Pro Belvedere og spillede sig til semifinalen i play-off-spillet, hvor Vico Equense dog satte en stopper for avancementet. Sæsonen 2009-10 resulterede i en femteplads og endnu et play-off-forløb. Her slog Renate AlzanoCene 3-0 og Darfo Boario 2-0, men endte fjerde og sidst i den afsluttende triangulering.

Placeringen gav dog adgang til klubbens første Coppa Italia-deltagelse. Debutten blev kort; Ternana sendte Renate ud i første runde med en 3-2-sejr.

Springet til professionel fodbold (2010-2014)

I sommeren 2010 meldte Renate sig til rådighed for eventuelle ledige pladser i Lega Pro Seconda Divisione. Forbundets møde 4. august bekræftede klubbens optagelse i det professionelle system, selv om Renate blot var femmer i Serie D. Årsagen var et usædvanligt stort antal konkurser og uregelmæssigheder i andre klubber.

Klubbens første sæson i dette selskab begyndte trægt: Syv runder ind lå holdet næstsidst med tre point, hvilket kostede træner Giuliano Dell’Orto jobbet. Simone Boldini tog over og førte “panterne” helt op i det øverste felt, som gav adgang til play-offs. Her tabte Renate semifinalen til FeralpiSalò.

Sæsonen 2011-12 under Oscar Magoni var mere rolig; holdet sikrede sig overlevelse med to spillerunder igen. I turneringen 2012-13 blev det til en play-off-billet via en samlet sjetteplads, men Venezia lukkede døren til finalen.

Højdepunktet kom i 2013-14, hvor Renate sluttede på andenpladsen efter Bassano og dermed kvalificerede sig direkte til den nye samlede tredje division, Serie C (på daværende tidspunkt officielt “Lega Pro” – men i daglig tale stadig omtalt som Serie C).

Konsolidering i Serie C (2014-2016)

Debutsæsonerne i tredje division bød primært på fokus på at sikre overlevelse. Det lykkedes de sort-blå i både 2014-15 og 2015-16 uden at blive indblandet i alvorligt nedrykningsdrama.

Play-off-perioden (2016-2018)

Under først Luciano Foschi (2016-17) og siden Roberto Cevoli (2017-18) etablerede Renate sig som fast bestanddel af play-off-zonen. Et kortvarigt – men sensationelt – ophold på førstepladsen i deres gruppe blev kulminationen på en positiv periode. Begge sæsoner endte dog med exit allerede i første play-off-runde.

Udfordringer og redning i sidste øjeblik (2018-2019)

Sæsonen 2018-19 udviklede sig mere tumultarisk. Oscar Brevi startede som træner, men blev først afløst af Gioacchino Adamo og senere Aimo Diana. Holdet forblev i den nederste del af tabellen indtil sidste spillerunde, hvor en sejr sikrede kvartsidstepladsen og dermed direkte overlevelse – Rimini måtte i play-out på grund af indbyrdes resultat.

Tredjepladser og historisk succes (2019-2021)

Med Diana ved roret var Renate atter en positiv overraskelse.

• 2019-20: Et afbrudt forår grundet COVID-19 gjorde, at sæsonen blev afkortet. Renate stod på tredjepladsen i Gruppe A, klubbens hidtil bedste resultat. Play-off- løbet stoppede ved et enkelt nederlag til Novara i ottendedelsfinalen.
• 2020-21: Holdet indledte sæsonen med flere uger som gruppens førerhold, men endte igen som nummer tre efter Como og Alessandria. I play-off-fasen eliminerede Renate Matelica, men måtte se Padova snuppe Final Four-billetterne. Begge kampe endte 3-1 til hver sin side, og Padovas bedre grundserieplacering blev udslagsgivende.

Seneste udvikling (2021- )

Efter Dianas afgang til Reggiana i sommeren 2021 overlod Renate kortvarigt trænersædet til Francesco Parravicini, men inden månedens slutning hentede klubben Roberto Cevoli tilbage. Med Cevoli fastholdt holdet sin position i gruppens øverste lag.

Kronologi i korte træk

Klubbens visuelle identitet

Farver i detaljer

Sort og azurblå striber dominerer førstetrøjen, mens hvide udebane-sæt har været standardvalg. Ved særlige lejligheder er alternative farver taget i brug, eksempelvis helgule eller helsorte kombinationer og en orange variant.

Emblemer gennem tiden

Indtil 2021 bar Renate et ovalt ancile-skjold med sort-blå striber, gylden outline og en stiliseret panter tegnet i linjeform. Over skjoldet var et bånd med klubbens navn, og nederst stod årstallet 1947.

I 2021 introducerede klubben et nyt crest: et hvidkantet skjold, hvor de sort-blå striber er arrangeret i et V-mønster mod spidsen. Panterhovedet er bibeholdt som gylden outline, navnet “AC RENATE” fremgår i kraftige gyldne bogstaver langs den buede øverste kant, og “1947” er placeret på skjoldets højre side.

Stadion og faciliteter

Stadio Mario Riboldi (Renate)

Renates oprindelige hjemmebane ligger på Via XXV Aprile og er opkaldt efter medstifter Mario Riboldi. Anlægget har græsbane og en mindre overdækket tribune på øst­siden samt en mindre kunstgræsbane mod syd. Kapaciteten er begrænset, og strukturen lever ikke op til Serie C’s licenskrav, hvilket førte til, at klubben ikke valgte en ombygning.

Stadio Città di Meda / Stadio Mino Favini

Siden optagelsen i professionelle rækker har Renate benyttet det kommunale stadion i Meda, 15 km fra Renate. Anlægget er opført på området, hvor kemi­fabrikken ICMESA tidligere lå – trist berømt som epicenter for Seveso-ulykken. Stadionet rummer en atletikløbebane og tre delvist overdækkede sektioner på vestsiden. I 2023 blev anlægget navngivet efter Fermo “Mino” Favini, tidligere spiller og leder.

Træningsfaciliteter

Klubben råder ikke over ét samlet træningscenter. I stedet foregår forberedelserne på flere baner i Brianza-området, herunder Briosco, Nibionno og Veduggio con Colzano.

Organisation og ledelse

Klubstruktur

AC Renate ledes af et traditionelt italiensk bestyrelses- og direktionssystem. Præcise navne og poster i det aktuelle organigram er officielt opgjort pr. 31. august 2023 af klubben selv.

Trænere på førsteholdet

• Giuliano Dell’Orto (fyret oktober 2010)
• Simone Boldini (2010-11)
• Oscar Magoni (2011-12)
• Luciano Foschi (2016-17)
• Roberto Cevoli (2017-18 samt fra august 2021- )
• Oscar Brevi (start 2018-19)
• Gioacchino Adamo (mellem­periode 2018-19)
• Aimo Diana (2018-19 til 2020-21)
• Francesco Parravicini (sommer 2021)

Førstehold og sportslig struktur

Aktuel trup

Den komplette spillerliste opdateres løbende af klubben (senest 12. juli 2025). Den kan konsulteres på AC Renates officielle platforme.

Teknisk stab

Cheftrænerposten bestrides aktuelt af Roberto Cevoli. Andre fagfunktioner – assistenttrænere, fysiske trænere og analytikere – offentliggøres af klubben fra sæson til sæson.

Ungdomssektor

Infrastruktur

Renates ungdomshold bruger tre hovedfaciliteter: Stadio Mario Riboldi (Renate), Centro Sportivo Pietro Rossini (Briosco) og det kommunale sportscenter i Veduggio con Colzano. Der er hold for alle aldersklasser fra Under-8 til Primaveraholdet.

Resultater

• Under-16 (Serie C-turneringen) 2017-18: Italiensk mester. Efter gruppesejr blev Monopoli og Monza besejret i play-off-fasen, før finalen blev vundet over Pordenone den 23. juni 2018 i Ravenna.
• Primavera 3 2022-23: Turneringssejr.
• Under-17 (Serie C) 2023-24: Italiensk mester for årgangen.

Profiler fra ungdomssektoren

Det mest kendte produkt fra Renates akademi er forsvarsspilleren Francesco Acerbi, der siden har slået sit navn fast på højeste niveau.

Præstationer og meritter

Seniorpokaler

Ungdomstitler

Statistik og rekorder

Deltagelse i ligaer

Renate har været permanent repræsenteret i Serie C siden sæsonen 2014-15. Forud for det tilbragte klubben fem sæsoner i den nu hedengangne Lega Pro Seconda Divisione (2010-14) og en sammenhængende periode i Serie D (2005-10).

Coppa Italia

Første – og hidtil eneste – optræden i Coppa Italia fandt sted i 2010-11-sæsonens første runde, hvor Ternana vandt 3-2.

Tifoseria

Tilskuertal og organisering

Renates tilskuerbase er af naturlige grunde lille. Klubbens hjemmekampe i Meda tiltrækker typisk nogle hundrede fans, der blot ved særlige storkampe nærmer sig tusind. Eksterne tilhængere kan således dominere lydkulissen. Ved mange udekampe følger ingen eller meget få Renate-fans holdet.

Ultrà-grupperinger

Midt i 2010’erne forsøgte “Brigate Brianzole” (også kaldt “Brigate Renate” eller “Ultras Brianzoeu”) at opbygge en organiseret supportkultur, men med begrænset omfang og levetid.

Venner, rivaler og lokale dueller

Renate har ingen officielle venskaber eller fjendskaber. Lokalpressen karakteriserer dog ofte opgør mod naboklubber som Monza, Seregno, Pro Sesto og Giana Erminio som “derby”. “Brigate Brianzole” udtrykte desuden sympati for Como.

Bemærkelsesværdige spillere

• Francesco Acerbi – udviklet i Renates ungdomssystem.
• Andrea Mira – tidligere førsteholdsspiller.

Afsluttende perspektiv

AC Renate illustrerer, hvordan passion, lokalt engagement og langsigtet arbejde kan løfte selv små samfund op på et professionelt nationalt niveau. Klubben har gennemgået både sportslige op- og nedture, men synes konsekvent at bide sig fast i Italiens Serie C med en kombination af talentudvikling, stabil ledelse og en stærk identitet symboliseret af den sort-blå panter.

Fremtiden vil uvægerligt byde på nye udfordringer, ikke mindst økonomiske og logistiske, men Renates hidtidige historie viser, at klubben formår at navigere i vanskelige farvande og samtidig skrive små, men betydningsfulde kapitler i den italienske fodboldkrønike.

Fra en tidligere grusgrav i Renate til et stadion opkaldt efter Mino Favini i Meda – AC Renates rejse er et levende bevis på, at dedikation og sammenhold kan overvinde selv de mest beskedne udgangspunkter.