
AC Perugia
Hjemmebane
Stadio Renato Curi
Via Pietro Conti, Perugia
Kapacitet: 23625
Overflade: Græs

AC Perugia Kampe
Her kan du se kampprogrammet for AC Perugia i år.
AC PerugiaFærdigspillede Kampe
Runde 38


Runde 37


Runde 36


Runde 35


Runde 34


Runde 33


Runde 32


Runde 31


Runde 30


Runde 29


Runde 28


Runde 27


Runde 26


Runde 25


Runde 24


Runde 23


Runde 22


Runde 21


Runde 20


Runde 19


Runde 18


Runde 17


Runde 16


Runde 15


Runde 14


Runde 13


Runde 12


Runde 11


Runde 10


Runde 9


Runde 8


Runde 7


Runde 6


Runde 5


Runde 4


Runde 3


Runde 2


Runde 1


AC Perugia Stillinger
Her kan du se AC Perugias Serie C - Girone B stilling. AC Perugia ligger lige nu på 12 plads i Serie C - Girone B stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
38 | 23 | 14 | 1 | 61 | 24 | 37 | 83 |
|
2 |
![]() |
38 | 22 | 10 | 6 | 64 | 23 | 41 | 74 |
|
3 |
![]() |
38 | 19 | 11 | 8 | 55 | 36 | 19 | 68 |
|
4 |
![]() |
38 | 19 | 10 | 9 | 55 | 35 | 20 | 67 |
|
5 |
![]() |
38 | 19 | 7 | 12 | 48 | 37 | 11 | 64 |
|
6 |
![]() |
38 | 15 | 13 | 10 | 44 | 34 | 10 | 58 |
|
7 |
![]() |
38 | 15 | 12 | 11 | 46 | 49 | -3 | 57 |
|
8 |
![]() |
38 | 15 | 8 | 15 | 48 | 48 | 0 | 53 |
|
9 |
![]() |
38 | 13 | 14 | 11 | 45 | 35 | 10 | 51 |
|
10 |
![]() |
38 | 13 | 9 | 16 | 54 | 54 | 0 | 48 |
|
11 |
![]() |
38 | 13 | 9 | 16 | 32 | 42 | -10 | 48 |
|
12 |
![]() |
38 | 11 | 14 | 13 | 43 | 41 | 2 | 47 |
|
13 |
![]() |
38 | 11 | 11 | 16 | 41 | 48 | -7 | 44 |
|
14 |
![]() |
38 | 11 | 10 | 17 | 36 | 46 | -10 | 43 |
|
15 |
![]() |
38 | 9 | 13 | 16 | 37 | 46 | -9 | 40 |
|
16 |
![]() |
38 | 10 | 15 | 13 | 47 | 64 | -17 | 39 |
|
17 |
![]() |
38 | 9 | 11 | 18 | 41 | 61 | -20 | 35 |
|
18 |
![]() |
38 | 7 | 13 | 18 | 36 | 57 | -21 | 34 |
|
19 |
![]() |
38 | 6 | 13 | 19 | 34 | 54 | -20 | 31 |
|
20 |
![]() |
38 | 6 | 11 | 21 | 30 | 63 | -33 | 29 |
|
AC Perugia Spillere sæsonen 24/25
Her er alle 37 spillere på AC Perugias hold i 24/25, til både Serie C - Girone B og andre turneringer som AC Perugia er med i:

Marco Albertoni
Goalkeeper
Trøje #0
G. Belia
Goalkeeper
Trøje #0
L. Vinti
Goalkeeper
Trøje #0
D. Romagnoli
Goalkeeper
Trøje #0
Francesco Yimga
Goalkeeper
Trøje #0
Luca Gemello
Goalkeeper
Trøje #89
Mouhamed Souarè
Defender
Trøje #0
Matteo Plaia
Defender
Trøje #0
Davide Riccardi
Defender
Trøje #0
Matteo Viti
Defender
Trøje #0
Filippo Cottini
Defender
Trøje #0
G. Brunori
Defender
Trøje #0
Noah Lewis
Defender
Trøje #2
Gabriele Angella
Defender
Trøje #5
Cristian Dell'Orco
Defender
Trøje #15
Francesco Lisi
Defender
Trøje #23
Francesco Mezzoni
Defender
Trøje #94
Federico Giraudo
Defender
Trøje #98
Silvio Squarzoni
Midfielder
Trøje #0
Adrian Lickūnas
Midfielder
Trøje #0
M. Giorgetti
Midfielder
Trøje #0
G. Bussotti
Midfielder
Trøje #0
Emanuele Torrasi
Midfielder
Trøje #0
D. Sadetinov
Midfielder
Trøje #0
Louis Agosti
Midfielder
Trøje #0
A. Ambrogi
Midfielder
Trøje #0
L. Maggio
Midfielder
Trøje #0
Paolo Bartolomei
Midfielder
Trøje #16
A. Pálsson
Midfielder
Trøje #23
José Márquez
Midfielder
Trøje #83
Giovanni Giunti
Midfielder
Trøje #86
G. Marconi
Attacker
Trøje #0
Matteo Polizzi
Attacker
Trøje #0
R. Barberini
Attacker
Trøje #0
Ryder Pinto
Attacker
Trøje #10
Daniele Montevago
Attacker
Trøje #34
Alessandro Seghetti
Attacker
Trøje #78AC Perugia Historie og Info
Associazione Calcistica Perugia Calcio – oftest blot omtalt som AC Perugia eller helt enkelt Perugia – er den ældste og mest meriterede fodboldklub i Umbrien. Klubben blev til i begyndelsen af det 20. århundrede, har tilbragt tredive sæsoner i de to øverste italienske rækker og har gennem mere end hundrede år fungeret som den sportslige hovedpulsåre i regionens fodboldliv. Dens historie er kendetegnet ved dramatiske højdepunkter og dybe lavpunkter: fra den sensationelle ”Perugia dei miracoli”, der gik ubesejret gennem Serie A-sæsonen 1978-79, til flere økonomiske kollaps og tvangs-nedrykninger, før en ny start fra Serie D i 2010 banede vejen for endnu en opstigning mod toppen.
Perugia spiller i dag sine hjemmekampe på Stadio Renato Curi, et intimt beton-stadion opført i 1975 i bydelen Pian di Massiano. Klubbens tilnavne – ”i Biancorossi” og ”i Grifoni” – henviser til de rød-hvide klubfarver og byvåbnets grif, der pryder både trøje og logo. Siden 1979-80 har Perugia været pioner i Italien, hvad angår trøjesponsorater, og klubben har også forlenet regionen med dens hidtil eneste europæiske klubtrofæ i form af UEFA Intertoto Cup 2003.
AC Perugias fortælling er samtidig en farverig mosaik af lokale entreprenører, kontroversielle præsidenter, legendariske trænere og et publikum, der ofte har været lige så passioneret – og politisk udtryksfuldt – som de bedste kurver i landets store metropoler. Nedenfor følger en fuldstændig leksikonartikel, der dækker alle væsentlige aspekter af klubben, lige fra dens grundlæggelse i 1905 til det nutidige ejerskifte til argentinske Javier Faroni.
Klubbens identitet
Navn og juridisk kontinuitet
Det nuværende selskab hedder Associazione Calcistica Perugia Calcio S.r.l. og betragtes sportsligt som den direkte arvtager til det historiske Associazione Calcio Perugia fra 1905. Efter to konkurser – 2005 og 2010 – har klubben skiftet juridisk form flere gange, men har bevaret navn, farver, symboler og historik.
Farver
- Traditionel hjemmebane-dragt: rød trøje, hvide shorts, røde strømper.
- Udebane-dragt: oftest omvendte farver – hvid trøje kombineret med røde eller hvide shorts.
- Historiske variationer: sort-hvide striber i 1900-tallets første årti og rød-hvide vertikale striber i midten af 1920’erne.
Den ikoniske trøje fra sæsonen 1978-79 – ensfarvet rød med hvid krave og diskrete detaljer – er i dag fast bestanddel af klubbens kollektive hukommelse og genudgives jævnligt som retro-model.
Emblem og tilnavne
Klubbens våben udgøres af et rødt skjold med en hvid grif i springende positur og teksten ”A.C. PERUGIA 1905”. Grifen – et heraldisk fabeldyr halv ørn, halv løve – er også byvåben for Perugia og gav hurtigt spillerne kælenavnet ”i Grifoni”. Det alternative øgenavn ”i Biancorossi” stammer ganske enkelt fra trøjens farver.
Hymne, maskot og populærkultur
Det officielle stadion-anthem hedder ”Alè Perugia”. I 1970’erne udkom flere dedikerede sange – bl.a. ”La danza dei grifoni” og ”Forza Perugia!!!”. Maskotten Pegrì ’78, en stor plyschet grif skabt i 1998-99, gør stadig jævnligt optræden ved hjemmekampe. Klubben optræder i tegneserier, videospil og satireprogrammer, og stjerner som Hidetoshi Nakata har givet Perugia global medieeksponering.
Hjemmebane og faciliteter
Stadio Renato Curi
Fakta | Detaljer |
---|---|
Indviet | 5. oktober 1975 (Perugia – Milan 0-0) |
Kapacitet | ca. 28.000 tilskuere |
Navn | Oprindelig ”Comunale di Pian di Massiano” – omdøbt 27. november 1977 til ære for midtbanespilleren Renato Curi, der få uger forinden var død af hjertestop under kamp. |
Stadionet blev opført på blot fire måneder med præfabrikerede elementer efter klubbens historiske oprykning til Serie A. Den korte afstand mellem tribuner og bane giver en udpræget ”engelsk” stemning.
Træningsanlæg
Førsteholdet træner på anlægget i Pian di Massiano, beliggende få hundrede meter fra kampbanen. Siden 2. december 2021 har komplekset båret navnet ”Centro Sportivo Paolo Rossi”.
Historie
Stiftelse og pionertid (1890-1922)
Frøet til klubben blev sået 14. juli 1890, da gymnastikforeningen Braccio Fortebraccio så dagens lys – opkaldt efter byens 1400-tals-kondottiere Braccio da Montone. Fortebraccio fusionerede i 1905 med Libertas, og Associazione Calcio Perugia var født. Holdet deltog de første år primært i regionale turneringer og spillede på det spartanske ”Piazza d’armi”.
1930’erne – de første nationale meritter
Indkaldelsen af trænere fra den centraleuropæiske ”skole danubiana” bragte taktisk know-how til Umbrien. I 1929-30 sikrede ungareren Emerich Hermann oprykning fra Terza Divisione, og i 1933-34 var Cesare Migliorini tæt på Serie A, men stride dommerkendelser og finansielle problemer stoppede drømmen. Klubben måtte tværtimod acceptere en nedrykning i 1935 og fik endda sin FIGC-licens midlertidigt inddraget.
Efterkrigstidens ustabilitet (1940-1959)
Anden Verdenskrig afbrød de nationale turneringer, men allerede i 1945-46 vendte Perugia tilbage til Serie B med bomber-en Alberto Galassi som målkonge (35 sæsonscoringer). Succesen blev kort; klubben dykkede til lavere rækker og endte i IV Serie, før en forbundsreform i 1959 førte Perugia tilbage til Serie C.
Spagnoli-årene og gennembruddet (1960’erne)
Lino Spagnoli overtog præsidentposten i 1966 og satte gang i et opsving, der kulminerede med oprykningen til Serie B samme år. Træner Guido Mazzetti og lokale profiler som Eros Lolli og Carlo Azzali blev helte, da de den 21. maj 1967 slog Sambenedettese og sikrede billetten til den næstbedste række.
”Perugia dei miracoli” (1970-1979)
Oprykningen til Serie A
I 1974 tog Franco D’Attoma over som præsident, ansatte Silvano Ramaccioni som sportsdirektør og hentede Ilario Castagner ind som træner. På blot én sæson ændrede holdet karakter: med pionerer som Renato Curi, Franco Vannini og Paolo Sollier vandt Perugia Serie B 1974-75 og rykkede for første gang op i Serie A.
Uforglemmelige bedrifter
Som oprykker leverede holdet straks resultater – sjettepladsen i 1976-77 og deltagelse i Coppa d’Estate 1978, som blev vundet foran klubber fra Belgien, Vesttyskland og Frankrig. Den 30. oktober 1977 blev dog en tragisk mærkedag, da Renato Curi kollapsede og døde mod Juventus.
Den ubesejrede sæson 1978-79
- Kampe: 30 – Sejre 11, Uafgjorte 19, Nederlag 0.
- Placering: 2 (tre point efter Milan).
- Rekord: Første italienske hold til at gennemføre en Serie A-sæson uden nederlag – kun senere matchet af Milan 1991-92 og Juventus 2011-12.
Med 37 sammenhængende ligakampe uden tab – fra april 1978 til oktober 1979 – skrev ”mirakel-Perugia” sig ind i fodboldhistorien.
1980’erne – skandaler og fremspirende talenter
Totonero-skandalen 1980 costede fem strafpoint i den efterfølgende sæson og endte med nedrykning i 1981. I 1984-85 mistede Perugia oprykningen til Serie A med ét point, trods rekordfå nederlag (1) og hele 26 uafgjorte. Fornyet turbulens i Totonero 1986 førte til en dobbelt degradering til Serie C2, men her brillerede ungdommen: Fabrizio Ravanelli var topscorer, og sammen med Giovanni Bia og Angelo Di Livio drev han holdet tilbage til C1 i 1988.
Gaucci-epoken (1991-2004)
Vejen mod eliten
Luciano Gaucci, farverig entreprenør og ex-vicepræsident i AS Roma, overtog i 1991. Trods en disciplinær nægtelse af oprykning i 1993 (grundet en bestikkelsessag med en hest som gave) nåede Perugia Serie A i 1996 under Giovanni Galeone, anført af Marco Negri og Federico Giunti.
”Lille” klub med store udsving
Efter et enkelt års nedrykning røg Perugia retur til Serie A i 1998 via en dramatisk playoff-sejr over Torino. Hidetoshi Nakata ankom samme sommer, debuterede med to mål mod Juventus og blev dobbelt nomineret til Ballon d’Or. Klubben sikrede sin Serie A-status seks sæsoner i træk og vandt sensationelt 1-0 over Juventus på sidste spilledag i 2000, hvilket tippede mesterskabet til Lazio.
Cosmi-årene og europæisk triumf
Serse Cosmi, ansat 2000, forvandlede en lavbudget-trup til ligaens mest underholdende outsider. I 2000-01 blev holdet nummer ti, i 2001-02 nummer otte og i 2002-03 nummer ni med semifinale i Coppa Italia (Miccoli turneringens topscorer). Sommeren 2003 kulminerede eventyret med sejr i UEFA Intertoto Cup over Wolfsburg – Umbrien fik sit første UEFA-trofæ, og Perugia avancerede til UEFA Cupens 1/16-finale.
Nedtur og konkurs
Sportsligt blev sæsonen 2003-04 kompliceret; Perugia måtte i playoff mod Fiorentina om en Serie A-plads og tabte. Gaucci-dynastiet sluttede året efter: økonomisk kaos betød tvangsnedrykning, og i 2005 gik selskabet konkurs.
Perugia Calcio og nye sammenbrud (2005-2010)
Klubben genopstod som Perugia Calcio i Serie C1, men trods flere playoff-forsøg lykkedes det ikke at vende tilbage til højere niveau. I maj 2010 erklærede domstolen selskabet konkurs, FIGC fratog licensen 8. juli, og Perugia stod atter uden professionel status.
Genfødsel som A.S.D. Perugia Calcio (2010-2014)
En lokal investorkreds anført af Roberto Damaschi stiftede 12. juli 2010 en ny amatørklub, som umiddelbart rykkede op fra Serie D til Lega Pro 2 (2011-12). Allerede året efter fulgte endnu en oprykning, og i 2014 vandt Perugia Prima Divisione (B) foran Frosinone og rykkede op i Serie B, samtidig med at Massimiliano Santopadre overtog ejerskabet.
2014-2020 – cementering i Serie B
Seks på hinanden følgende sæsoner i den næstbedste række bød på fire playoff-deltagelser, men ingen endelig opstigning. I 2019-20 sluttede holdet under stregen og rykkede ned via playout.
Ny opstigning og udenlandsk ejerskifte (2020-)
Fabio Caserta førte Perugia til sejr i Serie C 2020-21 – målforskel foran Padova. Klubben vendte straks tilbage til Serie B, hvor opholdet dog kun varede to år. Efter endnu et fald til Serie C i 2023 og voksende utilfredshed i fanbasen solgte Santopadre i september 2024 100 % af aktierne til den argentinske forretningsmand Javier Faroni – første gang i klubbens historie, at ejerskabet er udenlandsk.
Sportslige meritter
Nationalt
Konkurrence | Antal | Seneste triumf |
---|---|---|
Serie B (vinder) | 1 | 1974-75 |
Serie C1 / Lega Pro Prima Divisione (vinder) | 5 | 2020-21 |
Serie C2 / Lega Pro Seconda Divisione (vinder) | 2 | 2011-12 |
Supercoppa di Lega Pro | 1 | 2014 |
Supercoppa di Serie C2 | 1 | 2012 |
Coppa Italia Serie D | 1 | 2010-11 |
Coppa d’Estate | 1 | 1978 |
Internationalt
- UEFA Intertoto Cup: vinder 2003 (delt trofæ med de øvrige finale-vindere).
Europæisk historik
Deltagelser
- UEFA Cup / Europa League: 2 (1979-80, 2003-04).
- UEFA Intertoto Cup: 4 (1999, 2000, 2002, 2003) – italiensk rekord for flest deltagelser.
- Coppa d’Estate: 1 (1978 – uofficiel sommerturnering, vundet).
Bedste resultat
1/16-finale i UEFA Cup 2003-04, hvor PSV Eindhoven blev endestationen.
Statistik og rekorder
Holdrekorder
- Ubesjert sæson i Serie A: 1978-79 (0 nederlag).
- Længste ubesejrede række i Serie A: 37 kampe (apr 1978 – okt 1979).
- Færrest nederlag i Serie B (20 hold): 1 (1984-85).
- Flest uafgjorte i Serie B: 26 (1984-85).
Individuelle top 10
# | Spiller | Kampe* | Mål* |
---|---|---|---|
1 | Pierluigi Frosio | 396 | — |
2 | Paolo Guastalvino | 371 | — |
— | (yderligere navne jf. officiel statistik pr. 19. maj 2023) |
*Kampe og mål dækker ligakampe på tværs af niveauer.
Organisation
Ejerstruktur
Siden 7. september 2024 er Javier Faroni eneejer af AC Perugia Calcio S.r.l.
Seneste officielle organigram (uddrag)
- President & CEO: Javier Faroni
- Direktør for sport: [ikke offentliggjort pr. 7. sept 2024]
- Akademichef: Jacopo Giugliarelli
- Cheftræner (2025-26): [offentliggøres sommer 2025]
Økonomi og sponsorater
Perugia var i 1979-80 den første italienske klub til at bære kommercielt logo på kamptrøjen (”Ponte” pastafabrik). Siden har skiftende trøjeproducenter og hovedsponsorer præget økonomien.
Trænere og præsidenter
Legendariske trænere
- Guido Mazzetti – 14 sæsoner; flere oprykninger.
- Ilario Castagner – manden bag ”mirakel-året” og flere Serie A-kampagner.
- Serse Cosmi – Intertoto-vinder og profiludvikler i 2000’erne.
Markante præsidenter
Navn | År | Bedrifter |
---|---|---|
Tiberio Rossi Scotti | 1922-44 | 22 års sammenhængende formandskab |
Franco D’Attoma | 1974-83 | Første Serie A-opr. og ubesejret sæson |
Luciano Gaucci | 1991-2004 | 6 år i Serie A, Intertoto-sejr |
Spillere og landsholdsbidrag
Italienske A-landsholdsspillere mens de var i Perugia
- Salvatore Bagni (1979)
- Federico Giunti (1996)
- Marco Materazzi (2001)
- Fabio Grosso (2003)
- Fabio Liverani (2001)
- Fabrizio Miccoli (2003)
Markante udenlandske profiler
Hidetoshi Nakata (Japan), Milan Rapaić (Kroatien), Zīsīs Vryzas (Grækenland), Rahman Rezaei (Iran) og mange flere. Klubben gav koreaneren Ahn Jung-Hwan kontrakt, som blev opsagt efter hans VM-scoring mod Italien i 2002 – en af Gauccis mest kontroversielle handlinger.
Ungdom og akademi
Primavera-dominans i 1990’erne
Perugia nåede tre Primavera-finaler i træk (1995-97) og vandt de to sidste. Gennaro Gattuso og Cristiano Lucarelli var blandt profilerne.
AC Perugia Football Academy
Genstartet 2012 under Roberto Goretti, med over 130 partnerklubber – også i Japan – og inspireret af Ajax’ talentmodel.
Kvindesatsning
I sommeren 2018 overtog klubben licensen fra Grifo Perugia og etablerede et førstehold, der rykkede op i Serie B i 2019. Juniores-holdet vandt deres nationale mesterskab samme år.
Fans og kultur
Kurven og politiske strømninger
Perugias ultras har historisk været forankret på venstrefløjen, ofte med Che Guevara-symbolik. Siden 1980’erne har højreorienterede grupper dog også været til stede, hvilket giver en kompleks intern dynamik.
Venskaber og rivaler
- Hovedrival: Ternana – ”Derby dell’Umbria”.
- Andre rivaler: Arezzo (”Derby dell’Etruria”), Lazio, samt lokalopgør mod Pontevecchio.
- Gemellaggio: Ischia (start 1990’erne).
Nutidigt spiller- og trænerteam
Den fulde trupliste for sæsonen 2025-26 offentliggøres sommeren 2025 efter ejerskiftets konsolidering. Klubben forventes at fastholde en kerne af lokale talenter og enkelte erfarne profiler, mens den nye ledelse udpeger en cheftræner med erfaring fra italiensk fodbold.
Perspektiver
Med argentinske investeringer, en passioneret fanbase og en stolt, om end turbulent, historik ønsker AC Perugia at generobre sin plads i italiensk topfodbold. Klubben har gentagne gange vist, at den kan rejse sig efter kriser; spørgsmålet er, om de kommende sæsoner vil byde på endnu et mirakel – eller blot på stabilitet og bæredygtighed, som mange tilhængere efterspørger.
Uanset resultat forbliver Perugia et fascinerende kapitel i calcio-universet: en klub der forener lokale rødder og globale ambitioner, og som gang på gang beviser, at selv i skyggen af de største metropoler kan passion, stædighed og et mytisk fabeldyr skabe fodboldhistorie.